- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1096,1097,1098

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - elektriske leddningsnet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

elektriske ledningsnet

elektrisk stød

spænding, ei. ved at foretage en
sammenligning med justerede normalmodstande
v. hj. af en målebro (Wheatstones bro).

elektriske ledningsnet kaldes de dele
af et elektr. anlæg, der forbinder
elektricitetsværk med forbruger. Til elektr.
ledningsmateriel hører f. eks. kabler,
kabel-muffer, master, isolatorer, ledningstråd
m. m.

elektriske lokomotiver anv. på elektr.
jernbaner hovedsagelig i fjerntrafikken.
Strømtilførslen til e sker alm. ved en

Svensk elektrisk lokomotiv. 2800 HK,
HO km pr. time.

køreledning over sporene, som bestryges
af en på e anbragt strømaftager. Efter
motorernes anbringelse og arten af
drivkraftens overførelse til drivakslerne
skelnes ml. 1) e, hvor hver drivaksel drives
af een særlig motor, det såk. enkeltdrev
og 2), hvor grupper af to ei. tre aksler
drives af hver sin motor, ei. hvor alle
aksler drives af een motor. Ved de
sidstnævnte typer overføres motorkræfterne
til akslerne ved tandhjulstransmissioner,
drivstænger og kobbelstænger. Man
regner med, at 2 e i gennemsnit præsterer
det samme som 3 damplokomotiver,
elektrisk lys, alt lys, der frembringes
ved elektr. strøm. De vigtigste lyskilder
er glødelamper, buelamper og
udlad-ningslamper.

Kultrådslamper.. ca. 4 lumen pr. watt
Metaltrådslamper 8-20 - - -

Buelamper...... 20-30 - - -

Natriumdamp-

lamper ....... 40-60 - - -

Kviksølvdamp-

lamper ....... 35-40 - - -

Neonrør........ 3-5 - - -

Lysrør.......... 25-30 - -

elektrisk lysbue, en elektr. udladning
ml. kul- ei. metalelektroder i luft,
hvorved man ved en lav spænding (ca. 50
voit) kan få stærke
strømme (5-100 amp.)
gnm. luften. Er
elektroderne vandrette, har
udladningen p. gr. af
opadstigende varme
luftstrømme form som
en opadrettet bue, der
har givet udladningen
navn. Buen tændes ved,
at elektroderne bringes
i berøring, hvorved
spidserne kommer til at
gløde; de kan da
fjernes fra hinanden uden
at strømmen afbrydes,
fordi de glødende spidser udsender
elektroner, som vil ionisere luftens
molekyler og derved frembringe tilstrækkelig
mange ioner til at transportere
strømmen. Elektroderne holdes glødende ved
bombardementet med ioner. For en
kulbue opnår den positive elektrode (anoden)
en temp. på 3700° C, den negative lidt
lavere, hvorved der udsendes et meget
kraftigt hvidt lys. Kulbuen bruges som
lyskilde i projektions- og kinoapparater,
og p. gr. af sit indhold af ultraviolet lys
tillige til lysbehandling
(Finsenbehandling). e ml. metalelektroder anv. i
spektralanalysen til frembringelse af spektret
af de pågældende metaller. P. gr. af den
høje temp. anv. e tillige til elektr.
smelteovne samt til svejsning,
elektrisk malle (Malapte’rurus
e’lectri-cus), afr. plump malle. Ca. 1 m; kan
frembringe elektr. stød.
elektriske
musikinstrumenter,musikinstrumenter, hvor tonen frembringes ad

IO96

elektr.-mek. vej og enten klinger direkte
(Hammond-orgel) ei. omsættes til lyd
gennem en højttaler. Utallige forsk,
konstruktioner,
elektriske måleenheder til måling og
angivelse af værdien af elektr. størrelser
forefindes i tre forsk, målesystemer: 1)
det absolutte elektrostatiske system, 2)
det absolutte elektromagnetiske system
og 3) det praktiske målesystem. De to
første systemer anv. kun ved teoretiske
undersøgelser, og enhederne har ikke
særlige navne. I det praktiske system er
enhederne opkaldt efter banebrydende
fysikere. Enheden for elektricitetsmængde
er coulomb, for strømstyrke ampere, for
modstand ohm, for spænding voit, for
kapacitet farad, for selvinduktion henry
og for elektr. energi joule ei. wattsekund
samt watttimer og kilowatttime. Elektr.
måleinstrumenter er altid justeret efter
de praktiske enheder og kan let
kontrolleres ved sammenligning med
købelige normaler for modstand, spænding,
kapacitet og selvinduktion, som er
afprøvet på særlige prøveanstalter,
elektriske måleinstrumenter, de i
elektrotekn. anv. instrumenter til måling
af spænding, strøm, effekt m. m.
(voltmetre, amperemetre, wattmetre m. m.).
elektrisk opvarmning af boliger sker v.
hj. af elektr. radiatorer, der udføres som
tørradiator ei. vandradiator. I den første
sker varmeoverføringen ved direkte
stråling fra de elektr. elementer ei. ved
konvektion, i den anden er vand mellemled,
hvorved stråletemperaturen bliver lavere
og dermed behageligere,
elektriske organer, zool., er som regel
omdannede muskler og består af et stort
antal (indtil ca. 1000) lodrette søjler,
der hver består af 3-400 vandrette
plader. e tjener til at dræbe ei. bedøve
bytte; findes hos den elektr. malle, den
elektr. ål, den elektr. rokke samt omend
svagere hos andre rokker og enkelte
benfisk. Hos den elektr. ål og den elektr.
rokke er stødet så kraftigt, at det kan
vælte en mand.
elektriske ovne er ovne, i hvilke varmen
frembringes ved elektricitet, enten som
f. eks. i bage- og stegeovne ved et
indbygget varmelegeme ei. som i visse
industriovne ved en lysbue ei. ved induktion,
se elektroovne.
elektrisk potential ei. elektrisk spænding
er et mål for den elektr. tilstand i et
punkt af et elektr. felt ei. en elektr. leder,
e defineres som det arbejde, der udføres
af de elektr. kræfter ved at føre enhed
af elektricitet fra punktet til et punkt,
der er i forb. med jorden, idet dennes
potential vilkårligt sættes til nul. e
måles i enheden 1 voit, som er det e,
som findes i et punkt, når der udføres
et arbejde på 1 joule ved at flytte 1
coulomb fra punktet til et jordforbundet
punkt, elektr. potential- ei.
spændingsforskelle måles m. elektrometer ei. voltmeter,
elektrisk resonans optræder i en elektr.
strømkreds for vekselstrøm, når
strømmen har samme periodetal (frekvens) som
kredsens egensvingningstal. Har særlig
bet. i radioteknikken,
elektriske rokker (Torpe’dinidae),
rokker m. kraftige elektr. organer langs
hovedets sider. En art (Torpedo ocellata)
ved S- og V-Eur. Meget sjælden hos os.
elektriske stol, den. I 23 stater i USA
fuldbyrdes dødsstraffe ved at forbryderen
anbringes i en stol, gnm. hvilken en elektr.
strøm ledes. Først indf. i staten New
York i 1888.
elektrisk strøm er en ensrettet
bevægelse af elektr. smådele. For at frembringe
en e i et stof må dette være en leder,
d. v. s. indeholde frit bevægelige elektr.
småpartikler, og tillige må der findes en
elektr. spændingsforskel, for at
partiklerne kan sættes i bevægelse af elektr.
kræfter. I metaller består den e af frie
elektroner, der forefindes i stort antal;
da disse er negative, bevæger de sig i
modsat retning af den, man betegner
som strømretningen. Styrken af den e

er proportional med spændingen og omv.
proportional med modstanden (Ohms
lov) og måles i enheden ampere v. hj.

IO97

af amperemetre og galvanometre. Ved
en strøm på 1 ampere passerer 6 x 1018
elektroner gnm. et tværsnit af lederen i
hvert sekund, men elektronernes
van-dringshastighed er dog kun ca. ’/j mm
pr. sek, hvilket dog ikke forhindrer, at
en e starter samtidig overalt i ledningen.
I elektrolytter sker strømtransporten ved
såvel positive som negative ioner, der
går henholdsvis i og modsat
strømretningen. Ionernes vandringshastighed er
kun ca. V100 mm pr. sek. En e er ledsaget
af magnetiske virkninger og
varmeudvikling og i elektrolytter tillige af kem.
virkninger.

elektrisk strøm i luft forekommer ikke
under normale forhold, hvor luften er
en god isolator, d. v. s. kun indeholder
meget få frie elektr. partikler. På forsk,
måde kan luften gøres ledende ved at
dens molekyler ioniseres, hvorved der
opstår positive og negative ioner. En
svag ionisering kan frembringes ved
bestråling af luften med røntgenstråler,
ultraviolet lys ei. stråler fra radioaktive
stoffer, og der kan da ledes en elektr.
strøm ml. to elektroder, der har en
spændingsforskel. Forøger man gradvis
spændingen, vokser strømmen i beg.
proportionalt dermed, men opnår snart en
konstant værdi (mætningsstrømmen),
hvor ionerne trækkes over imod
elektroderne lige så hurtigt som de dannes.
Måling af mætningsstrømmen benyttes i
praksis til angivelse af styrken af den
ioniserende stråling. Ved denne form for
e, der kaldes uselvstændig udladning,
drejer det sig om meget svage strømme
(10-8-10-14 ampere). Betydelig stærkere
strømme gnm. luft fås ved de
selvstændige udladningsformer, elektr. gnist og
lysbue, hvor strømmen selv bevirker
ioniseringen. Ved den elektr. gnist begynder
en ionisering, når spændingen overskrider
30 000 voit pr. cm, som kaldes luftens
gennemslagsfeltstyrke, idet nogle få
tilfældige ioner ei. elektroner accelereres
til så store hastigheder, at de ved
sammenstød med luftmolekylerne kan
ionisere disse til nye ioner, der atter
accelereres osv., så at ionernes antal hurtigt
mangedobles ved denne såk.
stødionisering. I den elektr. lysbue leverer de
glødende elektroder et stort antal elektroner,
som ligeledes frembringer et stort antal
ioner ved stødionisering. Særlig bet. har
e i fortyndet luft, som anbringes i et
glasrør med indsmeltede elektroder. Ved
tryk på nogle få mm kviksølv kan man
opnå strømme på adskillige milliampere
gnm. røret ved en spænding på få tusind
voit. Strømgennemgangen sker også her
ved ioner, dannet ved stødionisering, og
samtidig lyser luftresten med en for
denne karakteristisk farve. Sådanne
ud-ladningsrør, der med neon giver rødt
lys, med helium hvidgult og ved
tilsætning af kviksølvdamp blåt lys, anv. til
reklamebelysning (neonrør) og som
lyskilder ved s pek tros kopiske undersøgelser
(geissler-rør). Ved endnu lavere tryk
bliver strømmen svagere og lysningen
af luftresten forsvinder, medens
glasrøret begynder at fluorescere grønt, idet
det rammes af katodestråler, som er
elektroner, der udsendes fra den negative
elektrode. Undersøgelser over elektr.
strøm i luft har herved ført til opdagelsen
af elektronerne.

elektrisk strøm i vædsker, se
elektrolyse og elektrolyt.

elektrisk strømvarme opstår, når en
elektr. strøm passerer en; ledningstråd,
der har en vis modstand.
Varmeudviklingen er proportional med modstanden
og med strømstyrkens kvadrat (Joules
lov) og skyldes, at elektronerne under
deres bevægelse gnm. ledningen støder
imod atomerne og derved forøger disses
bevægelsesenergi. Den vigtigste anv. af
e er glødelampen.

elektrisk stød kaldes den fornemmelse,
man får, når en elektr. strøm passerer
gnm. legemet. Styrken og farligheden ved
et e bestemmes af strømstyrken, som er
proportional med elektricitetskildens
spænding og omv. proportional med den
samlede modstand i denne og i legemet,

1098

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free