- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1102,1103,1104

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - elektriske leddningsnet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

elektrolytisk dissociationsteori

elektronrør

strøm, e er vandige opløsninger af syrer,
salte og baser samt smeltede salte. Man
taler om stærke e, der er fuldstændig
dissocierede, og svage e, der kun delvis
er dissocierede. Salte og enkelte syrer,
f. eks. saltsyre, er stærke e. De org.
syrer og andre svage syrer, f. eks.
fosforsyre er svage e, ligeså vand, idet det i
yderst ringe grad er dissocieret i
brint-og hydroksylioner.
elektrolytisk dissociationsteori,
fremsat 1887 af Arrhenius til forklaring af
elektrolyse. Ifølge den e vil molekyler af
syrer, salte og baser ved opløsning i
vand spaltes - dissocieres - i elektr.
ladede ioner, idet brint- og metalatomer
danner positive ioner, syre- og
baserester negative ioner. Dissociationen beror
på vandets store dielektricitetskonstant
(81), der bevirker, at tiltrækningen ml.
ionerne i molekylet formindskes. Sml.
dissociation,
elektrolytisk polarisation er en
forandring af elektroderne i et
elektrolysekar ei. et galvanisk element forårsaget
ved de kem. processer ved elektroderne.
Derved opstår en modsat rettet
spændingsforskel ml. elektroderne,
polarisa-tionsspændingen, der nedsætter
strømmen i elektrolysekarret ei. formindsker
den elektromotoriske kraft i elementet.
I elementer beror den e hyppigt på
brintudskillelse, hvorfor man må tilsætte et
iltningsmiddel for at låve et konstant
element, e udnyttes i akkumulatoren,
elektrolytisk spændingsrække, den
rækkefølge af grundstofferne, som
angiver deres tilbøjelighed til at danne
ioner. Rækkefølgen er identisk med den,
der angiver spændingsforskellen af det
pågældende stof over for brint, når det
anv. som elektrode i et galvanisk element
med brint som den anden elektrode. For
metallernes vedk. står derfor alkalime
tallerne øverst i rækken, begyndende med
cæsium og nederst de ædle metaller,
endende med guld.
elektrolyt jern er meget rent,
elektrolytisk udskilt jern, kun med et
brintindhold, der kan fjernes ved opvarmning,
elektrolytters ledningsevne og dermed
deres modstand måles ligesom metallers
modstand med en Wheatstones målebro,
idet der dog må anv. vekselstrøm for at
undgå fejl hidrørende fra den elektrolyt,
polarisation, e vokser med antallet af
ioner, altså med opløsningens
koncentration, og vokser med temp., fordi
gnidningsmodstanden i vædsker aftager
med voksende temp.
elektromagnet, et stykke jern, omviklet
med en spole af kobbertråd, hvorigennem
der sendes en elektr. strøm, som
magnetiserer jernet, e benyttes både som stang-

Sior elektromagnet til fysiske
undersøgelser,

magnet og hesteskomagnet, e-s styrke
afhænger af jernsorten og af
amperevindingerne, d. v. s. produktet af
strømstyrken og antallet af vindinger i spolen.

e anv. i forsk, former i elektr. apparater
og maskiner,
elektromagnetiske bølger består af
elektr. og magnetiske kræfter, der skifter
størrelse og retning på regelmæssig måde,
og som udbreder sig i rummet med en
hastighed på 300 000 km pr. sek.
Afstanden ml. to på hinanden flg. steder i
rummet, hvor den elektr. og magnetiske
kraft er maksimum, kaldes bølgelængden,
og det antal bølgelængder, der passerer
i 1 sek, kaldes frekvensen. Produktet af
bølgelængde og frekvens er lig med
hastigheden. Der findes e med vidt forsk,
bølgelængder som vist i flg. oversigt:
Lange radiobølger .. 10- 0,1 km
Korte » .. 100- 10 m
Ultrakorte » ..10- 1 m

Radarbølger........ 1- 0,01 m

Varmestråler....... 0,1- 10~4 cm

Synligt lys.........8- 10-»-4-10~5 cm

Ultraviolet lys......4-10~5- 10-« cm

Røntgenstråler...... 10"’- 10"’ cm

Gammastråler....... 10""- 10"ncm

elektromagnetiske svingninger
opstår i en kreds med kapacitet og
selvinduktion, når energien svinger frem og
tilbage mellem disse,
elektromagnetisme er magnetiske
virkninger frembragt ved en elektr. strøm.
Grundlaget for e er H. C. Ørsteds
opdagelse i 1820 af, at en elektr. strøm
påvirker en magnetnål med en kraft, der
står vinkelret på et plan gnm.
strøm-lederen og magnetpolen, og hvis retning
bestemmes ved tommelfingerreglen:
Holdes højre hånd med håndfladen imod
magneten og fingerspidserne i
strømmens retning, vil nordpolen påvirkes til
tommelfingersiden. Reaktionen til denne
kraft består i, at en magnet må påvirke
en bevægelig strømleder med en kraft til
lillefingersiden, hvilket også påvistes af
Ørsted. For størrelsen af kraften gælder
Biot-Savarts lov. En strømleder er altså
omgivet af et magnetfelt, hvis kraftlinier
er cirkler, når lederen er retlinet. For
en trådrulle går kraftlinierne retlinet
igennem rullen i dens længderetning,
hvorfor en trådrulle opfører sig ganske
som en stangmagnet. Indeholder
trådrullen en jernkerne, forstærkes den
magnetiske virkning ved jernets
magnetisering (elektromagnet), e danner
grundlaget for talr. elektrotekn. anvendelser
som telegraf, telefon, elektromotor,
amperemeter osv.
elektrometallurgi, udvinding ei.
raffinering af metaller v. hj. af elektr.
strøm; e er fordelagtig, hvor elektricitet
er billig, e omfatter a) elektrotermiske
processer, hvor den elektriske strøm alene
anv. til opvarmning (se elektroovne); ved
elektrotermiske processer fremstilles stål,
jernlegeringer, nikkel, tin og sjældne
metaller; b) elektrolytiske processer (se
elektrolyse).
elektro’me’ter (elektro- + -meter),
apparat til måling af elektr. spænding v. hj.
af elektr. tiltrækning ei. frastødning af
let bevægelige metalblade ei. -tråde, e
bygges i mange forsk, former og til forsk,
måleområder, som f. eks. Brauns e til
spændinger på mange tusind voit ei.
kvartstråd-e til brøkdele af en voit. Se
også absolut e. (Ill.se elektroskop),
elektro’me’trisk titrering, d. s. s. po-

tentiometrisk titrering,
elektromotor, maskine, der omsætter

elektr. energi til mekanisk arbejde,
elektromo’to’risk kraft (fork. EMK),
en elektr. energikildes spænding, når den
ikke afgiver strøm,
elektromyografi (elektro- + myo- +
-grafi), en sædv. fot. registrering af de
aktionspotentialer, der optræder i
musklerne- Benyttes diagnostisk til påvisning
af visse nerve- og muskellidelser,
e’lektron (gr. elektron rav), 1) i oldtiden
blanding af guld og sølv, anv. som
møntmetal (opr. i Lydien omkr. 700 f. Kr.);
jf. elektrum; 2) ty. firmanavn for en
række magniumlegeringer med over 90%
Mg, indeholdende vekslende mængder
alumineum, zink, kobber og mangan.
Anv. til flyvemaskiner og automobiler.
Lign. legeringer fremstilles i USA under
navnet »Dowmetal«.

elek’tro’nemission, udsendelse af frie
elektroner fra glødende metaltråde, e
minder om fordampning fra en vædske
og vokser ligesom denne stærkt med
temp. For en wolframtråd med en temp.
på 2600° C er e 20 milliampere pr. cm*
af trådens overflade. Ved at dække
tråden med et lag af barium- ei. strontium
oksvd kan opnås 40-50 gange så stor e.
e anv. i elektronrør i radioteknikken, i
røntgenrør og i katodestråleoscillografen.

elek’tro’ner (gr. elektron rav), negativt
elektr. partikler med ladningen 1,6-10-"
coulomb og massen 9,0 • 10~28 g. e
opdagedes først i form af katodestråler,
for hvilke J. J. Thomson i 1898 ved
måling af afbøjningen i elektr. og
magnetiske felter bestemte hastigheden og
forholdet ml. ladning og masse, e-s
ladning fandtes 1905 af Millikan som det
elektr. elementarkvantum, hvorefter
massen tillige kunne bestemmes, e udsendes
også som frie partikler fra glødende
metaller (elektronemission) og som
/3-par-tikler fra radioaktive stoffer. Ved store
hastigheder for e har man kunnet
påvise, at massen vokser, som man skulle
vente if. relativitetsteorien, e findes i
ethvert atom i et antal, som er lig med
stoffets atomnummer. Som alle
materielle partikler viser e bølgenatur
(de-Broglie-bølger), hvilket er påvist ved
interferensforsøg i krystaller af G. P.
Thomson, Davisson og L. H. Germer (f.
1896) i 1927.

elek’tro’nkobling, en i radio anv.
oscillatorkobling, hvor elektroden, hvorfra
svingningerne aftages, kun gnm.
elektronstrømmen er koblet til
oscillatorkredsen.

elek’tro’nmikroskop, stærkt
forstørrende mikroskop, hvor afbildningen i stedet
for ved lysstråler foregår v. hj. af
elektronstråler i vakuum, e, der er udviklet
i Tyskl. og Engl. i årene efter 1930, er
baseret på, at visse elektr. og magnet,
felter kan virke som linser over for
elektronstråler, således at elektronstråler
udgående fra et punkt af objektet atter
kan fokuseres til eet punkt. Elektronerne
frembringes ved en glødetråd, accelereres
ved en høj spænding, passerer dernæst
objektet og to elektr. ei. magnet, linser,
der afbilder objektet på en fot. plade.
Med e har man opnået forstørringer på
25 000 gange og iagttaget partikler ned
til 2 x 10~6 mm, hvilket er ca. 20 gange
så stor opløsningsevne som for et sædv.
lysmikroskop. Grænsen for e-s
opløsningsevne sættes af elektronernes
bølgenatur. e, hvis udvikling næppe er
afsluttet, har allerede fået bet. for
bakteriologi, virusforskning etc. Jan.
1949-opstilledes det første e i Danm. på
Biofysisk Inst. i Kbh. (111. se sp. 1105-06).

elek’tro’noptik, læren om elektroners
bevægelse gnm. elektr. og magnetiske
felter, der kan virke som linser over for
elektronstråler og derved anv. til
fokusering og afbildning som i
elektronmikroskopet.

elek’tro’nrør, fællesbetegn. for de i
elektroteknikken anvendte rør, hvis
virkning beror på en elektr. strøms ledning

gnm. en udpumpet ..........

beholder v. hj. af
elektroner, e
anvendes navnlig i
radioapparater og
i forstærkere. I e
findes en ved
elektricitet opvarmet
katode, hvorfra
elektronerne
udgår, samt en ei. fl.
kolde elektroder
til at opsamle ei.
kontrollere elektronerne. I dioden findes
kun katoden og en strømmodtagende
elektrode, anoden. Dioden tjener til
ensretning, idet der ved en
vekselspænding ml. katode og anode kun vil gå
strøm i de halvperioder, hvor anoden er
positiv. Trioden med katode,
styregitter og anode er et alm. benyttet
forstærkerrør. I tetroden findes et
skærmgitter til elektrostatisk afskærmning ml.
styregitter og anode. I pentoden findes

II02

IIO3

IIO4

Elektronrør til radio.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free