- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1105,1106,1107

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - elektriske leddningsnet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

elektronrørsregnemaskine

elementhuse

Elektronmikroskop.

yderligere et fanggitter ml. skærm og
anode. I rør med endnu fl. elektroder
(hexode, heptode og ok tode) udføres
fl. forsk, funktioner på een gang. Ved
direkte opvarmede rør sker
elektronafgivelsen fra selve glødetråden, ved
indirekte opvarmede rør afgives
elektronerne af en særlig katode anbragt
isoleret udenom glødetråden. Ved
senderrør for store effekter udgøres rørets
ydervæg delvis af den metalliske anode,
der da kan køles v. hj. af trykluft ei.
kølevand.

elektronrørsregnemaskine, se ENIAC.
elek’tro’nstråler, et skarpt afgrænset
bundt af elektroner, der bevæger sig i
samme retning og med samme hastighed,
e fremstilledes tidl. som katodestråler,
men nu altid ved elektronemission fra
en glødetråd. e anv. i
elektronmikroskopet og katodestråleoscillografen.
elek’tro’nteorien, en teori om
elektricitetens opbygning af enkelte små elektr.
partikler - elektroner - som fremsattes
ca. 1890 af H. A. Lorentz. Især lykkedes
det med e at forklare Zeeman-effekten
og dermed gøre det sandsynligt, at
stoffernes lysudsendelse skyldes elektroner,
e for metallerne har også forklaret mange
forhold vedr. ledningsevne og
elektronemission. e er videreført af den moderne
atomteori, for hvilken den har været en
art forløber,
elek’tro’n-volt, fork. EV ei. eV, en i
atomfysikken anv. enhed for energi. 1 e
er den bevægelsesenergi, en elektron får
ved at gennemløbe et spændingsfald på
1 voit. 1 e er lig med 1,6 x 10"11 erg.
Tillige anv. enheden
million-elektronvolt (MEV) = 10« EV.
e’lcktrooptik, læren omoptiske fænomener
forårsaget af elektr. kræfter. Herunder
hører Kerr-effekt og Stark-effekt.
e’lektroovne, (elektriske) ovne, i hvilke
varmen frembringes ved omdannelsen af
elektr. energi; de anv. i første linie i
elektrometallurgien, dog også i den kem.
industri og i laboratorier, e udformes
som 1) lysbueovne, hvor en
flammebue dannes ml. kulelektroder ei. ml. disse
og metalsmelten, 2) induktionsovne,
hvor en primærstrøm (vekselstrøm) frem-

24

1105

kalder en sekundærstrøm
(induktions-strøm) f. eks. i selve metallet, kraftigt
nok til at smelte dette, 3)
modstands-ovne, i hvilke strømmen passerer selve
materialet ei. dets omgivelser. Som
varmelegeme er ledende,
modstandsdygtige materialer velegnet, f. eks.
krom-nikkel, jern legeret med krom og
aluminium, siliciumkarbid ei. kulstofrør ei.
-stænger. (111. se ovne).

elektropositive ei. elektronegative
kaldes grundstofferne efter deres tendens
til at optræde som positive resp. negative
ioner, idet det dog er relative begreber.
Metallerne er elektropositive i forhold
til metalloiderne, idet elektroposiviteten
aftager i den elektr. spændingsrække.
De mest elektronegative grundstoffer er
halogenerne og ilt, medens brint er mere
elektropositivt end mange af metallerne.

e’lektropunktu’r, indstik i huden af
lange nåle, som glødes af en
diatermi-strøm. Anv. til fjernelse af f. eks. vorter,
små modermærker, »overflødig
hårvækst«.

elektro’sko’p (elektro- -f -skop), apparat
til påvisning af et
legemes elektr.
tilstand. e består som
regel af to meget
tynde metalfolier
(guld ei. aluminium),
som er ophængt på
enden af en
metalstang, der sidder i en
isolerende prop i en
lukket beholder.
Forbindes metalstangen
til et elektr. legeme,
vil guldbladene få
samme slags
elektricitet, så at de frastøder
hinanden og viser et
udslag. Forsynes e
med inddelinger, kan det bruges til
måling af spænding og kaldes da et
elektrometer.

elektrostatik, læren om hvilende
elek-tricitetsmængder og de kræfter, der
virker ml. dem og i det omgivende elektr.
felt. Grundlaget for e er Coulombs lov
for tiltrækningen ml. modsatte ladninger

1106

og frastødningen ml. ensartede ladninger.
Af Coulombs lov følger, at hvilende
elektricitet på en leder sidder på dennes
overflade. De kræfter, der virker i forsk,
punkter af et elektr. felt, er ligeledes
bestemt ved Coulombs lov og beskrives
ved det elektr. potential. Under e hører
elektr. fordeling samt lederes kapacitet,
for hvilken der gælder relationen:
ladning = kapacitet x spænding.
elektro1 sta’tisk generator, moderne
højspændingsanlæg, der er
en videreudvikling af
elektrisermaskinen, udviklet
efter 1930 i USA af d.
amer. ing. van de Graaff.
En e består af et bredt
isolerende bælte, der løber
som en rem ml. to valser,
anbragt i stor afstand
lodret over hinanden. Ved
den nederste valse påføres
bæltet en elektr. ladning,
som atter afgives ved den
øverste valse til en stor
hul metalkugle, som
derved lades op til en meget
høj spænding. Ved e af*
meget store dimensioner
har man opnået spændin
ger på 5 millioner voit;
ved at bygge en e ind i en lukket
jernbeholder, der pumpes op til 5-6 atm.
tryk, kan dimensionerne reduceres
betydeligt. e anv. til accelerering af
atomare partikler til
atomsønderdelingsfor-søg og af elektroner til frembringelse af
røntgenstråling,
elektrostriktion (elektro- + lat. strictus
strammet), en ændring af form og
rumfang hos visse krystaller (f. eks. kvarts)
forårsaget ved et elektr. felt. Den
modsatte virkning er piezoelektricitet.
elektrostål er stål af særlig fin kvalitet -

fremstillet i elektroovn.
elektroteknik, elektricitetens anv. i
tekn. Inden for e skelnes ml.
svagstrøm-og stærkstrømteknik,
e’lektroterapi’ (elektro- + -terapi),
behandling af sygdomme med elektricitet,
dels indirekte i varmefremkaldende
hensigt (diatermi), dels som direkte elektr.
irritation ved behandling af lammede
muskler og nerver,
elektroty’pi , kopiering afsats m. m. ved

galvanoteknik.
e’lektrum (gr. elektron), 1) rav, 2)lysegult

mineral, guld med 25-28% sølv.
ele’men’t (lat. elementum
grundbestanddel), 1) usammensat led af et hele. I
oldtiden antog man 4 e: jord, vand, ild,
luft. Æteren var et femte e (quinta
essen-tia, hvoraf kvintessens). I kemien
kaldtes grundstoffer for e, betegn, er nu
forældet. I fys. anv. e for galvaniske e.
Også på andre områder tales om e, f. eks.
psyk. e; 2) (oftest flertal)
begyndelsesgrundene i et fag; 3) milieu (at være i sit
rette e).

elemen’ta’rforsikring (efter element),
forsikring af ting mod skade forvoldt
direkte ved naturkræfter, f. eks. ved
hagl-el. stormvejr,
elemen’ta’rpartikler (efter element),
stoffets mindste dele, som ikke har
kunnet deles yderligere, e er elektroner,
po-sitroner, protoner og neutroner,
elemen’ta’rånder (efter element),
fællesnavn på de ånder, der if. middelalderlig
opfattelse styrede de fire elementer jord,
luft, ild og vand (gnomer, sylfer,
salamandre, undiner),
elementhuse er huse, der opsættes af
fabriksfremstillede grunddele (elementer).
Elementernes størrelse er meget
varierende, fra vægge på et par m* helt op til
et halvt hus, fuldt monteret. - Den fra
middelalderen overleverede byggemåde:
oplægning og sammenføjning af et utal
små mursten til store huse, må efterhån
den vige for mere rationelle metoder, og
af disse er elementmetoden een, omend
endnu ikke fuldt udviklet. - Elementerne
til e kan fremstilles i fabrikker året rundt,
uafhængigt af vejrliget, og da
opsætningen og samlingen kun tager yderst ringe
tid, vil et langt større antal huse kunne
bygges pr. år. Da transportudgifterne bl.

1107

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free