- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1108,1109,1110

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - element-psykologi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

element-psykologi

Elisabeth

a. afhænger af vægten skal elementerne
være lette, men dog tilstrækkeligt
modstandsdygtige og isolerende overfor lyd
og varme. - I lande med ledigt
fabriks-rum efter krigen er det lykkedes at
fremstille e til overkommelige priser. I
England dominerer e af stål og aluminium,
i Sv., No. og Fini. træhusene, p. gr. af de
resp. landes naturlige forudsætninger,
element-psykologi, (forældet) psyk.
opfattelse, if. hvilken de sammensatte
bevidsthedsfænomener er dannede af et
vist antal enkle og konstante grund
elementer.

elemen’tae’r (lat.), hvad der vedrører
begyndelsesgrundene (grundbestandflelene)
for en lære ei. færdighed,
elemen’tæ’ranalyse (lat. elementa grund
stoffer + analyse), kvantitativ
bestemmelse af de i et stof indgående
grundstoffer. Alm. om bestemmelse af kulstof,
brint og kvælstof i org. stoffer,
elemi ei. resina elemi (arab: al-lami),
betegn, for forsk, harpikser, der alle
stammer fra forsk, arter af
balsamtræ-fam. I frisk tilstand er de bløde og
klæbrige, gule ei. grønligt hvide og lugter
som terpentin og dild. De anv. som
tilsætning til spritlakker, til salver og
plastre, til trykfarve og fernis.
Eleo’nora, kvindenavn; deraf afledet:

Leonora, Ellinor, Nelly, Nora.
Eleo’nora af Aquitanien (1122-1204),
fr. og eng. dronning, datter af den sidste
hertug af Aquitanien, g. m. Ludvig 7. af
Fr. 1137-52; forstødt af denne og 1152-89
g. m. Henrik 2. af England. Deltog i 2.
korstog 1146.
Elers’ Kollegium [’e’-], fribolig for 21
alumner (studenter og kandidater) ved
Kbh.s Univ. Stiftet af etatsråd Jørgen
Elers (1647-92), indviet 1705.
eleu’dro’n t-löu-], sulfatiazol, et
sulfonamidpræparat.
Eleu’sine [elöu-], d. s. s. fingerhirse.
E’leusis [-ÖU-] (gr. Eleusis [ælæf’sis]),
oldgr. by, 22 km VNV f. Athen.
Helligdommen i E var i oldt. hjemsted for
Demeterdyrkelsen (eleusinske
mysterier).

e’le’v (fr. elever løfte op), person, der
modtager undervisning; discipel,
elevation (lat. elevare løfte op) opløftning,
den ceremoni at hæve kalk og disk under
indstiftelsesordene i nadverritualet,
elevationsvinkel (lat. elevare løfte op),
den vinkel, et skydevåbens kernelinie må
danne med horizontplanet, for at
projektilet kan træffe målet,
ele’vator (lat. elevare løfte op),
løfteapparat for personer ei. gods i reglen indrettet
til elektrisk drift, idet den delvis
kontra-balancerede elevatorstol gnm. bæretovene
bevæges af et spil, som med en
snekkeudveksling drives af en oftest
trykknapstyret elektromotor.
Kontaktindretninger hindrer bevægelse, når e-dørene ikke
er lukkede, og hindrer at e går for langt
i top og bund. En fangindretning stopper
fald, hvis bæretovene brister. En
paternoster-e m. fl. stöle bevæges mods.
alm. e kontinuerligt. Overholdelsen af
de for e gældende bestemmelser
kontrolleres af Arbejds- og Fabriktilsynet.
Elevskole, Den Dramatiske (Det Kgl.
Teaters elevskole) oprettedes 1886 med
nationalscenens førende kunstnere som
lærere. Fra 1930 under Adam Poulsen
betalingsskole med Rob. Neiiendam som
leder (2årig undervisning og eksamen,
adg. efter årl. optagelsesprøver i
sæsonens sidste måned). En afd.,Operaskolen,
grl. 1913 under Karl Mantzius.
’Elfel’t, Kjeld (f. 1903), da. kritiker og
journalist. Bl. a. essaysaml. Den Lykkelige
Flugt (1925) og Ti År (1942).
elfenben (egl: elefantben), benmasse, der
fås af elefantens stødtænder. Består af
ben af fin elastisk struktur, kan derfor
anv. til benskærerarbejder o. 1. Det meste
e kommer fra Afr. Også den uddøde
mammuts jordfundne stødtænder kan
levere e, der endelig kan fås af
flodhestetænder, samt stødtænder af narhval og
hvalros.

elfenbenskarton, en fast, limet, fin
karton med klang, fremstillet ved
sammenlimning af flere lag fint papir. Kan være

svagt gullig eller blændende hvid. Anv. til
miniaturemaleri, visitkort, spisekort og
kunstblade.

Elfenbenskysten, fr. Cöte d’Ivoire,
koloni i Fr. V-Afrika ved Guineabugten;
477 000 km2, 4 021 000 indb. (1945), 9 500
eur. 1941. Udførsel af kakao,
palmekerner, kaffe, bomuld, bananer og finere
træsorter. Hovedstad: Abidjan. Fr.
kolonisation fra 1840.

elfenbensnødder, frø af elfenbenspalmer
(Phytelephas macrocarpa o. a.).
Frøhviden så hård, at den anv. til drejerarbejder,
især til fremstilling af knapper.

elfenbenstidsel (’C’rcium dia’cantha) har
smukke, tornede blade med hvide
ribber. Prydplante i haver.

Elfsborg, ældre stavemåde for Älvsborg,
Sv. Elfsborgs lösen. Efter
Knäred-freden 1613 holdt Danm. Elfsborg, Sv.s
eneste punkt ved Kattegat, besat indtil
Sv. betalte 1 mill. rigsdaler. Til Chr. 4.s
ærgrelse lykkedes det Gustav Adolf
ved store ofre at overholde
betalingsvilkårene.

elg, opr. no. betegn, for elsdyr.

Elgar [’ælgs], Edward (1857-1934), eng.
komponist. 1905 knyttet til univ. i
Birmingham. Med korværket Gerontius’
Drøm (1900) placerede han sig som en af
sin samtids store kat. komp. Endv. bl. a.
2 symfonier, violinkoncert,
violoncelkoncert, militærmarcherne Pomp
andCircum-stance (1901-10), orkesterværket
Fal-staff (1913), kantater, korværker,
kammermusik, Salut d’Amour for violin og
klaver (op. 12) og sange.

Elgeseter [’ælgaseitsr], augustinerkloster
ved Trondheim, grl. 1070. Her
indebrændte birkebeinerne 1240 Skule Jarl.

EI Ghör, Jordans dal (Palæstina).

elghund, korthåret spidshund. Anv. til
elgjagt.

ElginMarbles [’ælgin ’ma:blz] (eng.
mar-bles marmorkunstværker), antikke
marmorskulpturer, omfattende væsentlige
dele af Parthenons, Erechtheions og
Niketemplets skulpturudsmykning. Samlet og
ført t. Engl. (1803-12) af Lord Thomas
Bruce Elgin (1766-1841), eng. gesandt
i Konstantinopel. Nu i British Museum.

Elgon, Mount [maunt ’ælgån], udslukt
vulkankegle på grænsen ml. Uganda og
Kenya, Afr.; 4321 m.

Elgström [’æljstrø:m], Anna Lenah (f.
1884), sv. forfatterinde. Harskrevet
handlingsmættede romaner og noveller med
soc. tendens: Stjärnan vars namn är
Mal-ö>r(1915, da. Når Liljerne Blomstrer, 1917),
Mödrar (1917, da. 1919).

Elgström [’æljstrø:m], Ossian (f. 1883),
sv. maler og forfatter; har bl. a. til ill.
med særpræget humor og fantasi
benyttet lappiske og eskimoiske sagnmotiver.

’Elgaar’d, Niels (f. 1879), da
venstrepolitiker, folketingsm. fra 1924. Medl. af
fi-nansudv. 1939, trafikmin. under
Scavenius 1942-43, under Knud Kristensen
1945-47.

’Eli (hebr: min Gud), præst ved
helligdommen i Silo, hvor Jahves ark stod i
dommertiden. E-s slægt mistede sin
be-tydn., da Salomo afsatte Ebjatar.

Eliade, se Heliade.

E’li’as, israel. profet, der optrådte ca. 850
f. Kr. mod kong Akab og dronning
Jesabel, som protegerede baalkulten. Efter en
treårig tørke, som E havde forudsagt,
kom det til en styrkeprøve på Karmels
Bjerg, hvor E sejrede. Mod slutn. af sin
virksomhed udnævnte han Elisa til sin
efterfølger. I senjødedommen ventede
man, at E skulle komme igen som
forløber for Messias.

E’lias, Nicolaes (ca. 1587-ca.l656), holl.
maler. Virksom i Amsterdam som
portrætmaler. Fl. skyttebilleder i Rijksmus.,
Amsterdam. 3 portrætter på kunstmus.,
Kbh.

E’lias Le’vita (1468-1549), jød.
sprog-lærd, forf. til en hebr. gramm. og arbejder
over massoreternes tekst.

eli’de’re (lat: udstøde), gramm., bevirke
elision.

E’li, E’li, le’ma sabakta’ni, aramæisk
gengivelse af Davids Salmer 22, 2a: »Min
Gud, minGud, hvorfor har du forladt mig«,
udtalt af Jesus på korset.

Elie(sen), Paulus, se Helgesen, Paulus.

Eli’e’zer [-s-], navn på Abrahams tjener,
som skulle arve ham, hvis han døde barn
løs (1. Mos. 15, 2).

eli’ge’rede borgere (lat.eligere udvælge),
i 18. årh. udvalg af borgere, som deltog
i byens styrelse ved siden af magistraten.
1837 afløst af borgerrepræsentantskaber,
der 1868 erstattedes af byråd.

E’lihu, hebr. navn; E-s taler er en del
af Jobs Bog (kap. 32-37).

elik’si’r (arab. ei iksir pulveret), tid!,
farmaceutisk betegn, for bl. a. visse
spirituøse ei. vandige udtræk af plantestoffer.

elimination (e + lat. limen tærskel),
bortskaffelse; mat.: Dersom man har forelagt
fl. ligninger med fl. ubekendte, kan man ved
forsk, metoder bortskaffe nogle af de
ubekendte, således at man får færre ligninger
med færre ubekendte. Denne proces
kaldes e.

elimi’ne’re (e- + lat. limen tærskel),
udjage; bortfjerne, skaffe til side.

’Elin, E’line, nord. kvindenavn, hører
sammen med Ellen.

’elinva’r (eng. elasticity elasticitet +
invariable uforanderlig), nikkelkromstål med
ca. 36% Ni og 12% Cr.

Eliot [’æljat], George, pseud. f. Mary Ann
Evans (1819-80), eng. romanforfatterinde.
Blev allerede som ung fritænker og
oversatte Strauss Das Leben Jesu (1846). E
er Engl.s betydeligste romanforf.inde.
Kendest er Adam Bede (1859; da. 1860),
The Mill on the Floss (1860, da. Møllen
v. Floss 1877) og Silas Marner (1861, da.
1863), der alle bygger på
barndomserindringer. De senere romaner er tungere
og mere filos. E-s metode er en realistisk
skildring af dagliglivet og en psyk.
redegørelse f. personernes moralske udvikl.
Har øvet stor indflydelse f. eks. på
Mere-dith og Hardy.

Eliot [’æljst], John (1592-1632), eng.
politiker. Puritaner, leder af
parlaments-oppositionen mod Karl 1., især 1628-29;
understregede skarpt Underhusets ret.
Fængslet, d. i Tower.

Eliot [’æljat], John (1604-1690), puritansk
englænder, som i Nordamer, blev den
første indianermissionær.

Eliot [’æljat], Thomas Stearns (f. 1888),
amer. født eng. digter og kritiker.
Studerede filosofi, klassisk og orient, litt. og
filologi ved Harvard, Sorbonne og
Oxford univ. 1927 blev E eng. statsborger
og tilsluttede sig sm. år den anglo-kat.
kirke. Sin produktion beg. E med
desillusionerede, refleksionsmættede digte,
rige på realistiske billeder og lærde,
krævende allusioner: Prufrock and Other
Observations (1917), The Waste Land
(1922, da. Ødemarken 1948). Rel.
nyorientering præger arb. efter 1927, dramerne
Murder in the Cathedral (1934) om
Thomas Becket og The Family Reunion
(1939), digtsaml. Four Quartets (1943) og
afhandl. The Idea of a Christian Society
(1939, da. 1948). Klassisk smag og sans
for litt. tradition kendetegner essaysaml.
bl. a. Homage to John Dryden (1924), The
Use of Poetry and the Use of Criticism
(1933) og Elizabethan Essays (1934).
Nobelprisen 1948. (Portræt sp. 1111).

’Elis, gr. landskab på NV-Peloponnes; nu
prov. Eleia [i’lia] (2147 km2; 149 000
indb. (1938). Hovedstad: Pyrgos).

E’lisa, Elias’ arvtager til
profetværdigheden, var leder af et profetsamfund (o.
850 f. Kr.) og stod bag Jehus revolution,
der medførte omridernes undergang (s. v.
2. Kg. 2-9).

E’lisabeth, bibelsk kvindenavn, bl. a.
Johannes Døbers moder, omtalt Luk. 1.
Alm. forkortelser: Elsebe(t), Elisa, Else
og Lisbet, Lise (Lis).

Elisabeth (1501-26), da. dronning. Søster
til Karl 5. af Habsburg, ægtede 1515
Christian 2. af Danm., som E fulgte i
landflygtighed 1523 og støttede m. stor
hengivenhed. Gik i udlandet over til
Luthers lære. (Portræt sp. 1111).

Elisabeth (f. 1936), da. prinsesse, datter
af prins Knud.

Elisabeth (eng. E’izabeth [i’lizobs/r]) (1533
—1603), eng. regerende dronning 1558—1603,
datter af Henrik 8. og Anna Boleyn.
Indførte anglikansk kirke 1559. Kato-

no8

1109

IIIO

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0430.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free