- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1111,1112,1113

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - element-psykologi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Elisabeth

ellipsograf

T. S. Eliot. Elisabeth af Danm.

likkerne bestred E-s legitime fødsel og
anså Marie Stuart for retmæssig arving;
1568 lod E den fra Skotl. flygtede Marie
internere. Udenrigspolit. forstod
»jomfru-dronningen« at benytte sig af sine mange
fyrstelige bejlere, bl. a. Filip 2. af Spanien,
mens yndlinge (Leicester, Essex) havde
hendes gunst. Da Marie Stuart
henrettedes 1587, lystes E i band, og Filip 2.
udsendte sin »Uovervindelige Armada«,
hvis nederlag 1588 fastslog Engl.s
stor-magtsstilling. Handel og industri fik stort
opsving under E, stærkt reguleret af
staten (statuteof apprentices 1563 m. m.),
der ligeledes søgte at afbøde soc.
vanske-ligh. v. fattiglov (1601 især). Den
elisabethanske tid anses for en stortid i
Engl.s. hist. De store resultater skyldes
ikke alene E, men også fremragende
statsmænd som Burghley. (Portræt).

Elisabeth (eng. Elizabeth [i’lizaba/»j) (f.
1900), eng. dronning, opr. Lady E Angela
Marguerite Bowes-Lyon. 1923 g. m.
hertug Albert af York (1936: Kong Georg 6.).

Elisabeth (eng. Elizabeth [i’lizabs/«]),
Alexandra Mary (f. 21. 4. 1926), eng.
tronarving, ældste datter af Georg 6. 18
år gl. medl. af statsrådet (som regerer i
kongens fraværelse). 20. 11. 1947 g. m.
løjtnant Philip Mountbatten (nu hertug
af Edinburgh). Fødte 14. 11. 1948
prins Charles. (Portræt).

Elisabeth (rum. Elisa’beta) (1843-1916),
rum. dronning g. m. Karl. 1. Opr.
prinsesse af Wied-Neuwied. Skrev under
navnet Carmen Sylva romaner og digte.

Elisabeth (russ. Jeliza’veta) (1709-62),
rus s. kejserinde 1741-62, datter af Peter
d. St. og Katarina 1. Fik magten ved kup.
Mod Preussen i Syvårskrigen.
Videreførte i beg. faderens reformpolit. Grl. univ.
i Moskva og kunstakad. i St. Petersborg.

Elisabeth af Valois (1545-68) (sp. Isabel),
sp. dronning. Datter af Henrik 2. af Fr.,
1559 g. m. Filip 2. af Span.; havde først
været forlovet m. Filips søn Carlos.

Elisabeth (Far’nese) (1692-1766), sp.
dronning, datter af hertug Odoardo 2. af
Parma. Ægtede 1714 Filip 5. af Span.,
tog selv magten s. m. sin rådgiver
Albe-roni. Førte reformpolitik; styrtede Span.
ud i serie krige for at forsyne sine børn
m. ital. fyrstendømmer. Mistede
indflydelse efter 1746.

Elisabeth (1837-98), østr. kejserinde, 1854
g. m. Franz Joseph 1. Myrdet i Geneve
af ital. anarkist Luccheni.

Elisabeth, den Hellige (1207-31),
datter af Andreas 2. af Ungarn, g. m.
landgreven af Thüringen; helgenkåret 1235.

Elisabeth Charlotte, kaldet Liselotte
(1652-1722), datter af kurfyrst Karl
Ludvig af Pfalz, 1671 g. m. Ludvig 14.s
broder Filip af Orléans. Har i sine mange
breve til hjemmet givet en livlig, men
fjendtlig skildring af Versailles -hoffet.
(Udvalg af breve udg. på da. 1945).

Elisabeth-stil, tidl. eng. renæssancestil
fra dronning Elisabeths tid. Forbinder
gotiske former med renæssanceelementer,
udfolder sig især i slots- og
herregårds-arkitektur.

Elisabeth-søstrene, fl. kat. ordener og
samfund fra 14., 17. og 19. årh. med
sygepleje som opgave (i Kbh. St. Elisabeths
Hospital). Elisabethforeningerne har
samme opgave, men medl. aflægger ikke
løfter.

Élisabethville [elizabæt’vil], hovedstad
i Katanga-distr. i det sydl. Belg. Congo;
67 400 indb. (1946), deraf 5200 hvide.
Tilsluttet S-Afr.s banenet.

elision (lat. elisio udstødelse), gramm..

Elisabeth af Engl. Prinsesse Elisabeth.

bortfald af den ene af to sammenstødende
vokaler, som i fr. c’est af ce est.

’e’liske skole, filos. skole, stiftet af
Fai-don (399 f. Kr.) i dennes fødeby Elis,
senere flyttet til Eretria.

’Elista, tidl. navn på byen Stepnoj i Sovj.

e’lite (fr. af lat. eligere udvælge), det
bedste; de udvalgte; de dygtigste.

eliteplanter, udvalgte enkeltplanter til
forædling.

elitestambog, off. stambog for eliten af
avlsdyr.

elithy’ra’n, hormonpræparat af
skjoldbruskkirtel.

Elizabeth [i’lizaba/)], vestl.
industriforstad til New York, i staten New Jersey;
110 000 indb. (1940).

E’liæ, Paulus, Povl Helgesens lat. navn.

’Elkan, Sophie (1853-1921), sv.
forfatterinde. Skrev hist. romaner, præget af bet.
kundskaber og psyk. skarpsind. Især
kendt Konungen, en sannsaga (1906) om
Gustaf 4.

elkesa’itter, jød.-kr. sekt fra 2.-3. årh.,
lagde vægt på rituelle tvætninger og gav
sig af med astrologiske spekulationer.

’Elkjær [-kæ’r], Lis (Elizabeth) (f. 1906),
da. forfatterinde. Romaner Jeg Tror Ikke
pd Jer, (1939) og Manden, der Aldrig
Trådte på noget Levende (1944).

’Elkjær [-kæ’r], Sigurd (f. 1885), da.
forfatter. En værdifuld og omfangsrig
folkelig produktion; især kendt er trilogien
Mellem Hav og Fjord - Et Muldskud i
Havet - Landfast (1936-38).

’Elkæ’r, Sønder, hovedgård N f.
Nørresundby, har bl. a. tilhørt den bekendte
kvægopdrætter Harald Branth (d. 1915).

ell [æl] (eng: alen), lidet brugt eng.
længdemål for klæde = 45 inches = 1,143 m.

’Ella, konge i Northumberland, dræbte
Regnar Lodbrog, men faldt mod hans
sønner 867.

Ella-ø, lille ø i Kong Oscars Fjord, V f.
Traill 0 (Østgrønl.). Station for da.
videnskabelige ekspeditioner. Radiostation.

Elie, ældre preuss, og østr. længdemål
(alen), henh. 66,694 og 77,756 cm.

elledans-bruskhat (Ma’rasmius
caryo-’phylleus), art af bladhatte, en 4-7 cm
høj svamp med 2-5 cm bred,
rødlig-lys-brun hat. I tør tilstand dufter svampen
nærmest som kryddernelliker. Spiselig.
Alm. i Danm. på åbne steder ml. græs,
flokkevis og tit dannende hekseringe.

eliefolk, d. s. s. elverfolk.

’Ellegaar’d, France (f. 1913), da.
pianistinde. Datter af Th. E. Udd. 1922-32 på
konservatoriet i Paris. Deb. 1927 i Kbh.
Turneer i Eur. og Amer.

Ellegaard, Thorvald (i. 1877); da.
cykle-rytter. Verdensmester i sprint 1901-02-03
-06-08 og -11.

’Elleham’mer, Jacob Christian
(1871-1946), da. opfinder og fabrikant. Foretog
12. 9. 1906 den første flyvning i Eur.
Såvel flyvemaskine som motor (en
5-cy-lindret stjernemotor, den første i sin art)
var E-s egen konstruktion. 1912 byggede
E en helikopter, der kunne løfte sig ved
egen motorkraft med een person ombord.
E konstruerede 1896 den første da.
motor-cykle og har gjort talr. andre opfindelser.
(Portræt sp. 1114).

Elie’holm, sv. Herregård V f. Karlskrona;
tilhørte en årrække før 1875 grevinde
Danner. Bygn. fra 1730.

’Ellekilde, Hans (f. 1891), da.
folkemindeforsker, arkivar i Da.
Folkemindesamling; har bl. a. udg. Vore Da. Folkeeventyr
(1928) og Nordens Gudeverden (1926 ff.),
der delvis bygger på manuskript af
A. Olrik.

eliekors, magisk kors, der værner mod

onde magter,
ellekrager (Co’raciae), fugleorden beslæg
tet m. isfugle. Allikestore, oftest blå,
ruger i hule træer, udbredt i den gl. verden.
Den europæiske e (Coracias garrula)
nu og da på træk i Danm., har tidl. ynglet
i den østl. del af Danm.

Ellekrage.

Ellemandsbjærg, højeste punkt på
Helgenæs (99 m).

Ellen, nord. kvindenavn, af gr. Helena.
Ældre form El(l)ine. Hertil hører Elna,
Ella og Elin (sv.).

’Elleore, lille da. ø, 4 km N f. Roskilde.
På E lod Ole Olsen optage en
løvejagt-film (1907), der vakte livlige protester i
Danm., men fik stor succes, også i udi.

’Ellerman’n, Vilhelm (1871-1924), da.
læge, fra 1914 prof. i retsmed. ved
Kbh.s Univ. Kendt for sine arbejder over
leukæmi.

elleskål, skålformede fordybninger i sten,
hvori man måske i oldtiden har ofret. I
sv. og bornh. folketro knæskallen af
børn, der er døde ved en ulykkeshændelse.
Disse e anv. som drikkebægre ved
kildebesøg.

Ellesmereland [’ælzmir-], den nordligste
af de canadiske polarøer, i
Franklin-territoriet; 194 306 km8 (som England og
Skotland), 3 km høj, delvis nediset.

elletunger, tungeformede misdannelser
på raklerne af ei. Skyldes en
sæksporesvamp.

elleve-reglen (mat.). Et helt tal er
deleligt med 11, dersom summen af hvert
andet ciffer minus summen af de øvrige
cifre er delelig med 11.

Ellice-øerne [’ælis], brit. øer i
Stillehavet, 6-10° s. br.; 37 km2; 3500 indb.
(1945). Koraløer på 5-6000 m dybde.

’Elling, Christian (f. 1901), da.
kunsthistoriker; prof. v. Kbh.s Univ. 1939. Kernen
i E-s omfangsrige forf.skab udgør hans
arkit. hist. arbejder, bl. a. Da. Herregårde
(1942), Da. Borgerhuse (1943), Det
Klassiske Kbh. (1944). (Portræt sp. 1114).

’Ellinger, //einrich Oscar Günther
(1857-1947), da. fysiker og kons. politiker.
1887-1926 lærer i fysik ved
Landbohøjskolen, fra 1895 prof. 1916-28 direktør
for Landbohøjskolen, som han skaffede
store udvidelser. Folketingsmand
1898-1901 og 1903-18; landstingsmand
1921-32. (Portræt sp. 1115).

Ellington [’ælirçtsn], Duke (Edward
Kennedy) (f. 1899), amer. jazzdirigent og
komponist (neger). Er i sin jazzstil
påvirket af Stravinskij og Ravel. (Portræt
sp. 1115).

Elliot I’æljat], Walter (f. 1888), brit.
politiker. Kons. underhusmedl. 1918-23,
1924-45. 1932-36 landbrugsmin., søgte
at øge den eng. landbrugsproduktion.
Sundhedsmin. 1938-40.

el’lipse (gr. élleipsis mangel), 1) sprogv.,
udeladelse af ord eller længere
sætningsled, f. eks. »gå i det kongelige« (nemlig

frembringes af et punkt P, hvis afstande
PF og PF, fra to faste punkter F og F,
(brændpunkterne) har en konstant sum.
e har to symmetriakser, nemlig linien AB
gnm. brændpunkterne (storaksen) og
linien CD vinkelret på midten af FF,
(lilleaksen),
ellipso’gra’f (ellipse - + -graf), et apparat,
med hvilket man kan tegne en ellipse.

24*

IIII

1112

i"3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free