Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - element-psykologi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ellipsoide
Elster
J. c. Ellehammer. Chr. Elling. H. O. G. Ellinger. Duke Ellington.
ellipsoide (ellipse- + -oid), mat.,en lukket
flade, i hvilken alle plane snit er ellipser,
specielt cirkler. En omdrejnings-e frem-
kommer ved drejning af en ellipse
omkring en af dens akser,
ellipsoide, international, en
omdrejningsellipsoide, der er en god tilnærmelse
for sfæroiden, der atter er en god
tilnærmelse for selve geoiden, den mat.
jordoverflade. e benyttes ved beregning af geod.
net, idet der for de forsk, breddegrader er
udregnet nøjagtige tabeller over
jordkrumning osv. e er fastlagt ved Jordens
ækvatorradius 6 378 388 m og
fladtrykningen 1I2„.
el’liptisk, sprogv., med udeladelse
(ellipse); mat., af form som en ellipse,
elliptiske funktioner. Integraler, i
hvilke kvadratroden af et polynomium
af 3. ei. 4. grad indgår, kaldes elliptiske
integraler. (Navnet skyldes, at
bestemmelsen af ellipsens længde fører til et
sådant integral). Disse integralers
omvendte funktioner kaldes e.
Ellis f’ælis], Havelock (1859-1939), eng.
kritiker og filos.-psyk. forfatter. Har især
studeret kønslivets biol. og psyk. og bl. a.
skr. Psychology of Sex (1933).
Ellis Island [’Eelis’ailand], ø i New Yorks
yderhavn; benyttes til karantænestation.
Ellora (eng. [æ’loure]), ind. Verül, By i
Ellora. Huletempel med statue af Indra.
NV-Hyderäbäd, Indien; berømt for sine i
klipperne udhuggede templer fra 8.-9. årh.
Ellsworth [’ætzwar/i], Lincoln (f. 1880),
USA-opdagelsesrejsende; deltog i
Amund-sens nord polseks pedit ioner 1925-26.
Ant-arktis-eksped. 1931 og 1935.
Ellsworth Land [’ælzwar^J, del af
Vest-Antarktis ml. 80° og 120° v. lgd.,overfløjet
af E 1935.
elm (’ Ulmus), slægt af e-fam., træer med
skæve, takkede blade.
Blomster uanselige,
oftest tvekønnede;
små kuglerunde
stande. Blomstrer før
løvspring. Frugten en
vinget nød. 26 arter,
3 i Danm. Skov e
(U glabra) har
bladene på oversiden stærkt
ru, frøet midt i de ovale vingefrugter
(»manna«). Veddet værdifuldt, anv. til
møbler. Vildtvoksende i da. skove, alm.
plantet ved byer og langs landeveje.
Park-e (U campestris) og skærm-e
(U laevis) er hist og her plantet, den
første tillige vildtvoksende enkelte steder i
Danm. (jfr. e-syge).
■Elman, Mischa (f. 1891), russ.-amer.
violinvirtuos. Elev af Leopold Auer.
Optrådte 1. gang 5 år gl.
Elmar, fot., tessar spec. konstrueret for
Leica.
elmesyge forårsages af en kernesvamp
(Ceratostomella ulmi). e optræder
epidemisk på elmetræer, som dræbes efter
kortere ei. længere tid. Symptomer: en for
svag løvbesætning og et for tidligt
løvfald, undertiden en nedvisning åf hele
grensystemer. De alm. dyrkede
elme-arter er stærkt modtagelige; smitstoffet
spredes især med barkbiller, e har
optrådt meget ødelæggende i V-Eur. I
Danm. endnu ikke konstateret angreb.
Ifølge en bekendtgørelse fra 1929 er det
forbudt at indføre elmearter til Danm.
’Elmgren, John (f. 1904), sv. psykolog.
Har især dyrket pædagogisk psyk. og
bl. a. skr. Minnets funktion, struktur och
utveckling (1934).
Elmore-rør t’ælmå:-], elektrolytisk
udfældede kobberrør.
’Elmquist [-mkv-], Aage Ludvig Wolberg
(f. 1888), da. politiker. Landsretssagfører,
forsikringsdirektør. 1915-17 form. f.
Venstres Ungdom, folketingsmand
1927-32, landstingsm. fra 1939. Justitsmin.
1945-47.
’Elmquist [-mkv-], Adolph Frederik
(1788-1868), da. boghandler. Åbnede
1810 Århus’ første boghandel, 1811-66
redaktør af Århuus Stiftstidende og 1818—
33 og 1839-40 udgiver af »Læsefrugter«,
hvis formål var at vække almuens
læselyst, og hvortil Blicher skrev talrige
bidrag.
’Elmquist [-mkv-], Carl Johan (f. 1911)..
da. kritiker. Knyttet til »Politiken« siden
1942 med fr. litt. som særområde.
■Elmshorn, ty. by i Holsten; 22 000 indb.
(1939). Læder- og tekstilindustri, handel
m. landbrugsprodukter m. v.
elms-ild ei. skt. elmsild, elektr. lysbuske,
som undertiden stråler ud fra spidse,
fremspringende genstande. Hyppigst i
højlande.
éloge [e’lo:3] (fr.), lovtale, især brugt om
sådanne i det 17. og 18. årh.s Frankr. alm.
biografier, hvis mål var den biograferedes
pris under en elegant form, i øvrigt efter
antikt mønster.
e’logium (lat.), 1) sentens, 2) indskrift,
især gravskrift m. opregning af
hæderstitler o. 1.; spec. mindetale over
akademimedlem.
Elo’him, hebr. betegn, for Gud ei.
oversanselige væsener (sprogligt beslægtet m.
EI og Allah). Ordet er efter formen flertal,
men kan bruges om Israels gud med ei.
uden den best. art.
elo’histen, et af de kildeskrifter, som
tilhængerne af kildehypotesen har villet
udskille i Mosebøgerne og evt. de følg. hist.
bøger, e har navn efter gudsnavnet
Elohim, der anvendes i dette kildeskrift.
elo’kven’s (lat.), veltalenhed.
elon, amer. betegn, f. metol.
elongation (lat. longus lang), astron.,
længdeforskellen (vinkelafstanden) ml.
en planet og Solen; 2) fys., et svingende
legemes øjeblikkelige udslag fra
hvilestillingen.
elo’xa’l-metode ei. eloxering (af e/ektr.
ojcydation af a/uminium),
overfladebehandling af aluminium ved elektrolytisk
(anodisk) iltning. Det fremkomne meget
hårde og slidfaste oksydlag forøger
metallets varmeudstråling, virker;-, elektrisk
isolerende og er et godt grundlag for
farver og lakker.
EI Paso [æl’päso:], by i Texas, USA;
97 000 indb. (1940); ved Rio Grande over
for Ciudad Juårez i México.
EI Qoseir [ælkro’sæir], by i Ægypten ved
Det Røde Hav, havneby og endestation
for jernbane til Nilbanen. Vigtig
militærhavn under 2. Verdenskrig, hvor den
aflastede Alexandria, Suez og Port Said.
EI Quds [(Ol-’udss], arab. navn på
Jerusalem.
’elritse (Pho’xinus pho’xinus), lille, lang-
strakt, småskællet karpefisk, alm. i bække
og åer.
’Elsass, Kirsten (f. Nellemose, søster til
Karin N.) (f. 1911), da. danserinde. Udd.
ved Den Kgl. Ballet, solodanserinde 1942.
’Elsass-Lothringen [-zas’lo:triij3n], ty.
navn på Alsace-Lorraine.
elsdyr (’Alces ’alces), den største hjort,
næsten 2 m høj, stort skovlformet gevir,
Elsdyr (tyr).
høje lemmer, hængende mule, udbredt på
den nordl. halvkugle. Ret alm. i hele Sv.;
2-3 indvandret til Nordsjælland; her
fredet i henh. til reservatloven.
elsdyrantilope, d. s. s. eland.
Else, da. kvindenavn, af Elisabeth.
Else’hoved, pynt, 11 km NØ f.
Svendborg; fyr.
Eisene [’ælssns], flamsk navn på Ixelles
(Belgien).
Elsevier, anden stavemåde for Elzevier.
’Elsheimer [-haimar], Adam (1578-1610),
ty. maler og raderer. Længere ophold i
Ital. under påvirkning af A. Carracci.
Har malet landskaber, oftest i små
formater og figurbilleder, bl. a.
indendørs-scener ved kunstigt lys. Hovedrepr. for
landskabs idyllen. Fik bet. for
Rembrandt.
Els’holtzia (efter ty. læge og bot. Els
holtz (d. 1688)), kryddermynte.
Eiskamp [’ælskamp], Max (1862-1931),
belg. digter; skrev især rel. poesi.
els ko vshof (t y.Minnehof, fr. cour d’amour),
en slags forsamlinger ei. domstole, der i
middelalderens Frankr. skal have haft til
opgave at dømme i kærlighedssager. Det
er dog et spørgsmål, om e har eksisteret
uden i digtningen.
elskovsmiddel, magisk middel til at
fremtvinge elskov. Som e kender
folketroen dels kropslige bestanddele (blod,
hår, negle, spyt osv.), dels dyre- og
plantedele (æbler, dueblod, tudseben
osv.), som den attråede person ved list
bringes til at spise ei. drikke. En anden
gruppe af e omfatter bl. a. talismaner og
runeristede genstande.
’Elssler, Fanny (1810-84), østr.
danserinde. Bl. de største navne i Eur. og USA
i den romantiske periode.
’Elster, to ty. floder; 1) Schwarze E,
211 km 1. biflod til Elben. 2) Weisse E,
195 km I. biflod til Saale.
’Elster, Kristian Mandrup (1841-81), no.
forfatter. Opnåede efter lang kunstnerisk
IIl6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
