- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1120,1121,1122

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - embede, det kirkelige ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

embede, det kirkelige

Empedokles fra Akragas

gerning, i nyere tid næsten udelukkende
om offentl. tjeneste, især om mere
betydningsfulde hverv, mods. bestilling,
embede, det kirkelige, består i at
forkynde Guds ord, forvalte sakramenterne,
undervise, tage sig af syge og fattige osv.
I de kat. kirker (og den anglikanske) er
e konstituerende for kirken og giver
præsten en cha’racter inde’lebilis (lat:
uudslettelig karakter), der permanent
drager skel ml. gejstlige og lægmænd. I
de fl. evang. kirker er e begrundet i et
menigheds- og ordenshensyn; principielt
fastholdes det alm. præstedømme,
embedsadel (fr. noblesse de robe egl:
kjoleklædt adel), adel, der skylder
embedsstilling sin rang. Også brugt om
fødselsadel, der har magt i kraft af sine
embeder.

embedseksamen, afsluttende
universi-tetseksamen, der er forudsætning for
opnåelse af visse højere
tjenestemandsstillinger; især teol., med., jur. og skole-e.
embedsforbrydelser, ældre betegn, f.
forbrydelser begåede af embeds- ei.
bestillingsmænd, hvorved de krænkede
deres særl. pligter. Hertil svarer i gæld.
straffelov nærmest forbrydelser i offentl.
tjeneste ei. hverv, der f. eks. også kan
begås af den, der midlertidigt udfører et
offentl. hverv,
embedshemmelighed. Ifølge
tjenestemandsloven skal enhver tjenestemand
iagttage tavshed m. h. t. forhold, som
han i sin stillings medfør bliver bekendt
med, og hvis hemmeligholdelse if. sagens
natur er påkrævet, ei. som bliver ham
foreskrevet af hans foresatte.
Tavshedspligten ophører ikke med hans udtræden
af tjenesten. Overtrædelse straffes med
bøde, hæfte ei. under skærpende
omstæn-digh. m. fængsel indtil 1 år, i visse tilf.
indtil 3 år. Tilsv. straf ifalder også andre
personer, der virker i offentl. tjeneste ei.
hverv, når de røber, hvad de i medfør
heraf har erfaret som hemmelighed, ei.
hvad der ved lov ei. anden gyldig
bestemmelse er betegnet som sådan,
embedslæge, af staten ansat, særligt
udd. læge med hyg. opgaver af rådgivende,
tilsynsførende og admin. art. e er i
provinsen kredslæger og amtslæger og i Kbh.
stadslæge.

embedsmand, før tjenestemandsloven af
1919 betegn, for visse højere
tjenestemænd.

em’ble’m (gr. émbléma det, som sættes
(egl: kastes) ind), mærke,"i oldtiden
anbragt som dekoration på drikkeskåle
m. m. I nutiden foreningsmærker,
gradstegn osv.

embo’li’ (gr. émbolos kile), blodprop,
embonpoint [a-rçbo^po’ærç] (fr.), fedme,
fyldighed.

’Embor’g, Jens Laursen (f. 1876), da.
komponist. 1939-47 statens sanginspektør v.
skolevæsenet. Har skrevet operaer,
korværker, orgelmusik, orkesterværker,
sange m. v.

embouchure [a^bu’Jyirs] (fr. af bouché
mund), 1) mundstykket på
blæseinstrumenter og 2) måden, hvorpå læberne
sættes til dette mundstykke,
’embryo (lat.-gr.), kim, foster,
embryoge’ni’ (embryo- + -geni), læren

om fosterets tilbliven og udvikling,
embryolö’gi’ (embryo- + -logi), læren om
organismens udformning fra det første
anlæg og indtil fødslen,
embryo’na’l, hvad der hører
fosterudviklingen til.
embryonalorganer, organer, der
optræder under fosterudviklingen, men
forsvinder igen, hos mennesket f. eks:
blommesækken og fosterurinblæren,
embryoto’mi’ (embryo- —i—tomi), sjælden
forekommende fødselsoperation, der
tilsigter sønderdeling af fosteret,
’emde, ferskvandsfisk, d. s. s. rimte.
’Emden, ty. havneby i V-Niedersachsen
(Østfrisland), ved Dollart; 35 000 indb.
(1939). Transithavn for Ruhrdistriktet,
skibsværfter, fiskerihavn m. v. Ca. 75 %
ødelagt i 2. Verdenskrig.
Emden, ty. krydser (3560 t), som under
1. Verdenskrig aug.-nov. 1914 i ostind.
farvande opbragte 51 handels dampere og
sænkede to krigsskibe. E sænkedes 9. 11.

1914. En del af mandskabet undkom til
Tyskl.

’Em’drup, bydel i nordl. Kbh. Opr.
landsby, indl. 1901.

Emdrup’bor’g, skolebygning i Emdrup,
Kbh., opført fra 1941 som ty. skole.
Huser fra 1948 Danm.s Lærerhøjsk. og
Kbh.s Forsøgssk.

Emdrupplanen, en i 1945 af Frit
Danmarks Lærergruppe og Soc.pædag.
Forening udarbejdet forsøgsplan for en
hel-hedsskole fra børnehave til gymnasium.
Virkeliggøres delvis på Emdrupborg.

emer’gen’t evolution (lat. emergere
dukke op), udvikling, hvorunder der
pludselig opdukker noget nyt.

e’me’ritus (lat: udtjent), afgået,
forhenværende.

emersion (lat. emergere dukke op), et
himmellegemes udtræden af et andets
skygge (eks: en Jupiter-månes udtræden
af Jupiter-skyggen).

Emerson [’æmsrsn], Ralph Waldo
(1803-82), amer. forfatter og filosof. Gjorde sig
under indflydelse af Kants skr. og
venskab med Carlyle til talsmand for en
demokratisk, idealistisk livsanskuelse,
bekæmpede alt overfladisk i menneskets
væsen og lagde hovedvægten på sjælen
som det bevidste udtryk for
ubevidsthedslivet i den guddommelige natur.
Hovedværker: Nature (1836), Essays
(1841 og 1844), The Conduct of Life
(1860), Society and Solitude (1870),
Poems (1876). (Portræt sp. 1125).

-e’mese (gr. émesis opkastning),
opkastning.

e’me’tika (gr. émetos opkastning),
brækmidler, stoffer der fremkalder
opkastning.

eme’ti’n (gr. émetos opkastning), alkaloid,
et af de virksomme stoffer i brækrod.

em’fase (gr. emfainein vise), i retorikken
betegn, for koncentreret kraft i
udtrykket, f. eks. gnm. underforståelse (»han
var en mand«) ei. gnm. udråb,
spørgsmål, afbrydelser, gentagelser m. m.
Emfatisk virkning kan også nås ved blot
betoning.

emfy’se’m (gr. emfysån opblæse), tilstand,
hvorved luft ér trængt ind i organismens
bindevæv, navnlig den tilstand, hvorved
lungerne er forstørrede ved udvidelse af
de enkelte lungeblærer, det såk. lunge-e.
Hertil er grunden hyppigst den, at
lungevævet har mistet sin elasticitet og ikke
formår at trække sig så fuldstændig
sammen som forhen.

emi’gran’t (fr. af lat. emigrare udvandre),
udvandrer.

emigrantlitteratur, digtning skabt i
landflygtighed. Georg Brandes’
forelæsninger over e i 1871 omhandlede især fr.
forf. som Chateaubriand og Madame de
Stael, hos hvem reaktionære strømninger
er blandet med revolutionære. Tnden for
russ. litt.hist. er begrebet e ikke blevet
fastslået, skønt adskillig russ. litt. er
frembragt i landflygtighed, både før og
nu. Ved ty. e forstås umiddelbart den
højst brogede litt., som efter 1933 blev
skabt af landflygtige ty. forf. som Thomas
Mann, Lion Feuchtwanger, Alfred Döblin,
Stefan Zweig, Bert Brecht, Ernst Toller,
Erich Maria Remarque, Irmgard Keun
o. m. a.

emi’gre’re (fr. af lat.), udvandre.

Emile [e’mil], berømt pædagogisk roman
af Jean-Jacques Rousseau (1762; da.
1796-99, 1897).

E’milia (efter d. rom. landevej viaÆmilia),
nordital. landsdel omfattende De
Tos-canske Appenniners nordskråning og den
sydøstl. del af Posletten; 22 120 km2;
3 488 000 indb. (1947).

E ’mi’ liekilde, kttdemed mindesmærke for
Emilie ’Schimmelmann, £ Rantzau, ved
Strandvejen S f. Klampenborg.

E’min, Mehmet (f. 1869), tyrk. digter.
Forf. af talr. nat. digte i folkeligt sprog.

eminence [-’nænsa] (fr.), titel for
kardinalerne.

emi’nen’t (lat. eminere rage frem),
fremragende, udmærket, overordentlig.

Emiinescu, Mihail (1850-89), rum.
digter, regnes for Rum.s nationaldigter, har
haft stor bet. både ved sine digte og sine
noveller; blev sindssyg 1883.

’Emin Pascha [-’lo] (opr. Eduard
Schnit-zer) (1840-92), ty. opdagelsesrejsende
(mest i ægypt. tjeneste), udforskede
Nilens øvre løb.
e’mi’r (arab. amir høvding), stammefyrste.
emission (lat.), udsendelse; 1) økon., især
udstedelse af pengesedler, obligationer,
aktier; 2) fys., udsendelse af partikler ei.
stråling.

emissionsbank, bank som emitterer
(udsteder) aktier ei. obligationer (evt.
sedler), spec. den ty. (kontinentale)
banktype i nær forb. m. industrien,
emissionskurs, den kurs hvortil
værdipapirer udbydes til tegning (emitteres),
emissionsspektrum, spektrum af lys,
der udsendes fra stofferne, mods.
absorp-tionsspektrum.
emis’sæ’r (af emittere), udsending,
emit’te’re (lat.), udsende, sætte i omløb.
EMK, fork. for elektromotorisk Araft.
emkappe, aftrækskappe til samling og
bortledning af forbrændingsstoffer fra
gasildsteder (gasapp.).
Emma (1858-1934), holl. dronning
1879-90 som Vilhelm 3.s anden hustru;
1890-98 regent for sin datter Vilhelmina.
Emma (d. 1052), datter af Rikard 1. af
Normandiet, 1002 g. m. Ethelred d.
Rådvilde, 1017 m. Knud den Store; moder
til Edvard Bekenderen og Hardeknud.
’Emmaus [-a-us], by i nærheden af
Jerusalem, bedst kendt fra fortællingen om
de to mænds møde med Jesus på
vandringen til E (Luk. 24, 13 ff.).
’Emme : to schw. floder, som udspringer
i Berner Oberland; G rosse E (80 km 1.
biflod til Aare), Kleine E (58 km 1.;
til Reuss).

Emmen [’æma], kommune i holl. prov.
Drente nær ty. grænse; 54 000 indb.
(1947). Stor tørveproduktion.
’Emmental [-ta:l], Alpedal i Berner
Oberland, Schw., gennemstrømmet af
Grosse Emme; berømt osteproduktion,
’em’mer (’Triticum di’coccum), dyrket art
af hvede-slægten med stakbærende aks;
minder om toradet byg. Stammer måske
fra Abessinien og anses for at v«~re den
ældste dyrkede hvede-art. Nu dyrkes den
kun lidt.

Emmerich [’æmarix], ty. by ved nedre
Rhin nær holl. grænse; 16 000 indb. (1939);
flodhavn, toldstation,
emmetro’pi’ (gr. e’mmetros rigtig målt +
-opi), øjets normale brydningstilstand. ,
’Emmet’sk ruptur (først beskrevet i
1875 af d. amer. kvindelæge Th. Addis
Emmet (1828-1919)), rift i ydre
modermund.

emneundervisning, undervisningsform
hvorved en række emner behandles
alsidigt. Eks: emnet »jern« belyses kem.,
fys., geol. og hist. e bruges i Danm. især
i eksamensfri mellemskole,
emo’di’n, et org. stof med kraftigt
afførende virkning, findes i talr.
vegetabilske afføringsmidler, rabarberrod (bl. a. i
Rheum emodi, hvoraf navnet), aloe,
sennes osv.
e-mol, toneart med grundtonen e og ‡f

for tonen f; paralleltoneart til G-dur.
emolli’en’tia (lat. emollire blødgøre),
blødgørende lægemidler, salver ei. omslag,
emollition (lat. emollire blødgøre),
forældet betegn, for encefalomalaci.
emolu’men’t (lat.), fordel, indtægt, især

bi-indtægt.
Emond [’e:mond], Martin (f. 1895), sv.
maler; repr. for moderne skånsk maleri.
Freskodekorationer til Kemiska
institutionen i Lund (1939).
emotion (lat.), sindsbevægelse,
forholdsvis intensive, usammensatte og
kortvarige følelsestilstande, f. eks. vrede, angst,
glæde, sorg.
emotionalisme (af emotion), psyk.,
opfattelse, der tillægger følelseslivet særlig
stor betydning,
empa’ti’ (gr. en i + pathos lidelse),
indføling, umiddelbar opfattelse af sjæleliv
uden for sig selv.
Em’pedokles fra A’kragas (ca.
490-430 f. Kr.), gr. filosof. Hævdede, at alt

består af 4 elementer: jord, vand. luft.
ild, som samles ved kærlighed og
adskilles ved had. Antydede en biol.
udviklingslære.

II20

1121

1122

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free