- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1123,1124,1125

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - embede, det kirkelige ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Empetrum

encellerust

’Empetrum (gr. en på + petra klippe),
revling.

empire [an’pi:r] (fr.), 1) hist.,
kejserdømme, særlig Napoleon l.s og Napoleon 3.s
reg. (1804-14; 1852-70); 2) bogtryk,
skriftart inden for de lat. skriftformer,
smalle bogstaver, spinkle hårstreger,
kraftige grundstreger med lige
skraveringer; 3) kunst, d. s. s. e-stil.
empirebuilder [’æmpaiabilda] (eng:
im-periebygger), betegn, f. de mil. ledere og
civile embedsmænd, som ved deres
arbejde i oversøiske lande skabte det brit.
imperium.

empire day [’æmpaia ’dæi] (eng:
imperie-dag), 24. maj, brit. festdag til ære f.
imperiet (dronning Victorias fødselsdag).
Empire State-Building [’æmpair ’stæ:t
■bildiTj], skyskraber i New York (1938);
er med sine 102 etager (381 m) jordens
højeste bygning (kontorer),
empire-stil (fr.), nyklassicistisk stilart
fra Napoleon l.s tid, efterligning af stilen
i den rom. kejsertid; særlig anv. e i
møbel- og dekorationskunsten, men har dog
også gjort sig gældende i arkitekturen. I
Danm. er Chr. 8.s stil en udløber af e.
empi’ri’ (gr. émpeiros kyndig), erfaring.
-em’pi’riker, den der bygger sin
erkendelse på erfaring, betegn, især brugt i
med. - Bl. antikkens med. sekter var en
empirisk skole, stiftet af Filinos fra Kos
(250 f. Kr.), der tog afstand fra lærde
teorier og kun byggede på iagttagelser.
I middelalderen forstod man ved
empirikere de omrejsende operatører, der
arbejdede rent håndværksmæssigt på råt
erfaringsgrundlag.
empiriokriti’cisme, en af Avenarius
fremsat filos. teori, if. hvilken
videnskabens opgave er at sammenfatte og ordne
iagttagelserne under anv. af færrest
mulige teorier og uden metafys. antagelser,
em’pi’risk (gr.), erfaringsmæssig,
empi’risme (gr. empeiria erfaring), den
opfattelse, at a) erfaringen (iagttagelse,
spec. sansning) er kriterium for en rigtig
virkelighedserkendelse, og/el. b)
virkelighedserkendelse begynder med erfaring,
employere [aijploa’je’-j (fr.), anvende,
beskæftige, ansætte; employé
[afjploa-’jel, fuldmægtig; skriver,
em’pore (ty.), tribune ei. galleri på
hvælvinger ei. fladt loft, f. eks. over en kirkes
sideskibe (m. søjleåbninger til
midtskibet) ei. foran en af dens gavlvægge, e
helt af træ = pulpitur,
’emptio (lat.), køb; ’emptio-ven’ditio :

køb og salg.
empy’e’m (gr. en i + pyon pus), i reglen
d. s. s. empyema pleuræ,
materieansamling i lungesækken; bruges undertiden
også om materieansamlinger i andre af
legemets hulheder,
empyreum [-’re:-] (lat. af gr. émpyros
brændende), ildhimlen. Hos Ptolemæos
fiksstjernesfæren, i middelalderen anset
for Guds bolig,
empyreu’ma’tiske olier [-röu-] (gr.
empyreuma glød), ejendommeligt
lugtende tjæreolier, fremkomne ved tør
destillation af vegetabilske ei. animalske
materialer; de rå olier (pyroleum crudum)
kan forædles til rektificerede olier
(pyro-leum reciificatum). Herunder hører f. eks.
dippels- og hjortetakolie, birke- og
enebærtjære osv.
empyroman’ti’ (gr. émpyra brændoffer
+ -manti), kunsten at tage varsler af
brændofre.

Ems [æms], holl. Eems [e:ms], 441 km 1.
ty. flod fra Teutoburgerwald gnm.
Dol-lart-Bugten; udmunder i Nordsøen.
Ems, Bad [ba:t ’æms] ei. [-’e:ms], ty.
kursted i Hessen, ved Lahn; ca. 8000
indb. Varme,
alkaliske mineralkilder.
Kendt af romerne,
stadrettfgh. 1324,
under Preussen
1866.

Emscher f’æmjar],
98 km 1. biflod til
Rhinen; løber gnm.
Ruhrområdet.
’emscher-brønd
[-far] (først anv. i
EmscheromTkdet) ei.

imhoff-tank (efter d. ty. ing. I., der
forbedrede konstr. i 1906), indretning til
rensning af spildevand, bestående af
en beholder, hvori en del af
spildevandets organiske bestanddele i løbet af et
par timer synker fra et
gennemstrøm-ningsrum til et rådnekammer, hvor en
anaérob biol. proces under udvikling af
(metan) kloakgas nedbryder slammen til
lugtfri gødningsslam.
’Em’serdepechen, telegram om en
forhandling i Ems ml. kong Vilhelm og den
fr. udsending Benedetti, som Bismarck
13. 7. 1870 i ændret form lod gå videre
til pressen. Uden at indeholde direkte
urigtigheder gav E indtryk af brud ml.
kongen og Benedetti. Bismarck ønskede
at provokere fr. krigserklæring og nåede
det; men E har i så hens. næppe haft så
afg. betydn. som tidl. antaget,
emserpastiller, emsersalt og
emser-vand, tilberedninger af mineralsalte med
sammensætning som Bad Ems’ vand.
Ems-Jade-kanal [’ja:d3], 70 km 1. ty.
kanal ml. Emden og Wilhelmshaven ved
Jade Bugt. Anlagt 1880-87.
Emskanalen, holl. Ems-Kanaal, kanal i
N-Holl. ml. Groningen og Delfzijl v. Ems.
Ems-Vechte-kanal [’fæxta], forbinder

Ems med Vechte (21 km),
emte ei. emter, jy. form af ordet eventyr,
’emter kaldes de ved tærskning af korn
frarensede grovere avner, aksdele og fine
strå, som går ignm. emtesoldet.
Sammensætning og foderværdi omtrent som halm.
’emu (Dro’maeus novaehol’landiae), austr.

Emscher-brønd.

struds, gråbrun, nøgne halssider,
steppe-fugl, lever af bær
emul’ge’re (lat: udmalke; gøre
mælkeagtig), danne en emulsion af en vædske
i en anden,
emul’si’n (lat. emulgere udmalke),
enzymkompleks, der bl. a. forekommer i bitre
mandler og spalter glukosidet amygdalin
til glukose, benzaldehyd og cyanbrinte,
emulsion (lat. emulgere udmalke),
blanding af to vædsker, der er uopløselige i
hinanden, i den forstand, at den ene
vædske findes finfordelt i små kugler i
den anden, uden at disse løber sammen
og e skiller. Den vædske, der findes i
finfordelt tilstand, kaldes det emulgerede
stof, medens den anden kaldes
emulge-ringsmidlet. Af to vædsker kan således
dannes to forsk, e, idet de hver for sig
kan optræde både som emulgeret stof og
som emulgeringsmiddel. Mælk er en e af
fedt i vand, smør en e af vand i fedt. Ved
fremst, af kunstige e anv. ofte
emulgatorer, d. v. s. stoffer der virker
fremmende på emulgeringen, ved
margarine-fremst. f. eks. lecitin, i andre tilfælde
kasein, æggehvide og -blomme, pektin,
sæber ei. andre højmolekylære stoffer.
Emulgering foretages i alm. ved, at de
to- vædsker blandes inderligt,-f. eks. ved
kraftig rystning, men i reglen benyttes
piskemaskiner ei. såk. kolloidmøller osv.,
evt. med påfølgende homogenisering,
d. v. s. overrivning af de store fedtdråber
til mindre, e kan også dannes ved hurtig
vibration (ultralydbølger). Vand-i-fedt-e
kan bl. a. fremstilles ved kærning.
Foruden de omtalte e skal nævnes fløde og
kunstfløde (ermol), iscreme, mayonnaise,
levertran-, ricinusolie- og paraffinolie-e,

R. W. Emerson.

Carl Enckell.

e-farver, imprægnerings-e (for vandtæt
ei. krølfrit stof og papir), vej-e (af asfalt
ei. tjære), bonemidler, kosmetiske
cremer. Også i fysiologien f. eks. ved
fedtstofoptagelsen (resorptionen) i tarmen
spiller e en stor rolle,
emulsion, fotografisk, består af meget
små bromsølv- ei. klorbromsølvkorn
op-slemmet i en vand-, gelatine- ei.
alkohol-kollodium-æteropløsning, i hvilken der
desuden findes opløst egnede
sensibilisa-torer. e spredes i et tyndt lag på den fot.
plade ei. film, og ved emulgeringsmidlets
fordampning dannes den tørre,
lysfølsomme hinde, der også betegnes som en
e (skønt dette burde forbeholdes den
flydende emulsion), e er fast ved normal
temp., men smelter allerede ved ca. 50° C.
emulsionsfarver er i reglen
olie-i-vand-emulsioner af tørrende olier, evt. tilsat
natur- ei. kunstharpikser. I vandet er
opløst kasein, lim ei. lign.; i emulsionen
indrives farver (pigmenter). Ved opstrøg
på en væg danner olien efter indtørring
et sammenhængende lag, der tåler
afvaskning. e har bl. a. været anv. for at
spare på olien (under krigen).
’Emund Gamle, jv. konge ca. 1050-60,
søn af Olov Skötkonung; i strid med
Bre-merkirken.

enalla’ge (gr.: ombytning), gramm.,
benyttelse i st. for et ventet ord af et
andet ord af samme stamme, f. eks.
visdommen råbe.’ i ørkenen i st. f. de vise . . .
enantio’morfe igr. enantios modsat
4-morfé form), krystaller uden
symmetriplanen. De findes i »højre« og »venstre«
krystaller, der er hinandens spejlbillede.
■Enare trask [-’träsk], sv. for Inari, Fini.
en avant [äna’vä] (fr.), fremad,
enbasisk, en syre, der har basiciteten 1
en bloc [arj’bbk] (fr.), under eet.
enbo, bot., d. s. s. samfco.
en cabochon [ä kabo’Ø] (fr. (argot)
caboche hoved), ædelsten, slebet med
hvælvet forside kaldes tildannet e.
ene efa’lit is [-se-] (gr. enkéfalos hjerne +

-itis), hjernebetændelse,
encefa’litis le’thargica (gr. léthargia
sovesyge), populært kaldet australsk
sovesyge, hjernebetændelse (som følge af
virusinfektion) ved hvilken dagsøvn og
skelen er fremtrædende symptomer,
encefalocele [-’se:-] (gr. enkéfalos hjerne
+ kélé svulst), hjernebrok, medfødt
defekt i kranievæggen, hvorigennem dele af
hjernen og dens hinder poser sig frem,
sædv. dog dækket af hud.
encefalogra’fi’ (gr. enkéfalos hjerne +
-grafi), undersøgelsesmetode, hvorved der
(gnm. indstik i ryg ei. nakke) blæses luft
ind i det rum, der omgiver rygmarven og
står i forb. med hjernens hulheder; hvis
man derefter røntgenundersøger
hovedet, kan man ofte påvise og lokalisere en
svulst i hjernen,
encefalomala’ci’ (gr. enkéfalos hjerne +
malacia blødhed), hjerneblødhed,
henfald af hjernevævet s. flg. af kartillukning,
encefalopa’ti’ (gr. enkéfalos hjerne +

-pati), hjernelidelse i alm.
enceinte [aVsæ^ta] (fr. egl: hegnet rum),

lang .fæstningsvold med grav.
encellerust (Uro’myces), slægt af
rustsvampe, med brune, tykvæggede,
stilkede hvilesporer (teleutosporer), som er
eenrummede, og som danner
mørkebrune ei. sortagtige pletter på forsk,
planter (bl. a. ærter og foderroer). Mange
e-arter er tillige i besiddelse af andre
sporestadier: pyknider, rustskåle
(æci-dier) og sommersporer (uredosporer),
som enten optræder på den samme

1123

1124

II25

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free