- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1129,1130,1131

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - embede, det kirkelige ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

energiniveau

Engelsborg

produktet af strømstyrke, spænding og
tid. Enheder er joule ei. watttimer.
Kemisk e er en art potentiel e af
atomerne i kem. forbindelser, som
forvandles til varme-e ved kem. omsætninger.
Kem. e måles som regel i kalorier.
Strålings-e medføres af
elektromagnetiske bølger, f. eks. lysbølger, og er en
vigtig e-form, fordi størstedelen af den e,
der anv. her på jorden, stammer fra
strålings-e fra Solen,
energiniveau, betegn, for energien af

atomernes stationære tilstande,
e’ner’gisk (gr. enérgeia virksomhed),

handlekraftig, med stor arbejdsevne,
energisætningen siger, at energi ikke
kan forsvinde og ikke opstå af intet, så
at den samlede energimængde i verden er
konstant, e er fremsat 1842 af J. R.
Mayer på grundlag af iagttagelser over
energiens forvandling fra en form til en
anden, og efter erkendelsen af varmen
som energiform. Ved energiomdannelser
gælder bestemte omsætningstal, f. eks.
varmens mek. og elektr. ækvivalent 1
cal. = 0,427 kgm = 4,186 joule, e har
spillet en afgørende rolle som en af
fysikkens vigtigste grundsætninger, men har
ifl. den nyeste udvikling måttet udvides
til også at omfatte kemiens grundlov om
stoffets konstans, således at summen af
energi og stof i verden er konstant.
Relativitetsteorien gjorde det nemlig
sandsynligt, at stof kan omdannes til
energi og omv., hvilket direkte er
konstateret ved atomkerneomdannelser, der
ledsages af stor energiudvikling.
Omsætningstallet herfor er at 1 g stof er
ækvivalent med 2 X 10" cal. ei. 0,85 X 10"
kgm.

ener’ve’re (lat.), svække, udmatte.
Enevoldsarveregeringsakten,
dokument, hvorved Frederik 3. af Danm. fik
overdraget arverettighed til riget og
enevældig regeringsmagt; det sidste
overskred forudsætningerne fra
stændermødet 1660, der dog selv ikke havde kunnet
udforme en ny statsordning. E
rundsendtes til godkendelse i riget 1661 og mødte
ingen modstand,
enevælde, styreform, hvor al magt
formelt ei. i praksis er samlet hos
statsoverhovedet. Normal styreform i oldtidens
orientalske riger, sejrede fra beg. af vor
tidsregn. i romerriget, blev atter
fremherskende 16.-18. årh. i de eur. lande
undt. Engl., Holl. og Sv. Efter den fr.
revolution sejrede krav om fri forfatn. i
de fleste lande i 19. årh. Danm. havde e
fra 1660-61 (udformet i kongeloven
1665) indtil 1848.
en face [ä’fas] (fr: i ansigtet), forfra; lige
overfor.

en famille [äfa’mi:j] (fr.), i
familiekredsen, hjemme,
enfant terrible [äfätæ’ribl] (fr:
skrækkeligt barn), åbenmundet person;
smertensbarn.

Enfield [’ænfi:ld], nordl. forstad til
London; 111 000 indb. (1948).
enfi’le’re [arç-] (fr. enfiler bestyrge),
langskyde (fra siden),
enfin [ä’fæ] (fr.), endelig; kort sagt, nu vel.
enfieurage [arçflø’raijs] (fr. enfleurer give
blomsterduft), metode til udvinding af
æteriske olier af blomster, hvorved disse
i 1-3 døgn anbringes ml. med et egnet
fedtlag besmurte glasplader i rammer,
der opstables i fl. lag og slutter lufttæt til
hinanden; denne operation gentages adsk.
gange med nye blomsterlag, hvorefter
fedtstoffet afskrabes og forhandles som
blomsterpomade, hvoraf en »extrait« af
den æteriske olie kan udvindes ved
ekstraktion med alkohol,
en for alle og alle for en, d. s. s.
solidarisk.

eng, lavtliggende græsbevokset areal, som
navnlig findes ved kystegne, søer og åer.
Eng [ærj], Helga (f. 1875), no. pædagog og
psykolog. Mest kendt for sine studier af
børnetegninger.
Engadin [ær?ga’di:n] (rætorom. Engiadina),
91 km 1. alpedal i Graubünden omkr.
Inns øvre løb. Navnlig Øvre E, ml.
Bernina- og Albula-Alperne er en søgt
turistegn (St. Moritz m. fl.),
engagere [anga’Je’-] (fr. engage pant-

sætte), ansætte; byde op; bringe i
forbindelse. engagement [ai7gaj3lma>?],
ansættelse, forpligtelse, overenskomst.

Engageringskontoret for Handel og
Industri, Foreningen, stiftet’ 1913
under medvirkn. af en række
erhvervs-og funktionærorganisationer. E-s opgave
er især at formidle funktionærstillinger
i private erhvervsvirksomheder; desuden
foranstalter det kursus, driver
konsulentvirksomhed osv. vedr.
personalespørgsmål. E har ca. 13 000 medl., bestående
af såvel principaler som funktionærer.

engangsskat, betegn, for skat, der
udredes en gang for alle, sædv. i forh. t.
formuens størr. e gennemførtes efter 2.
Verdenskrig i en række lande. Den, da.
e i h. t. lov af 12. 7. 1946 bestod af en
formuestign.afgift pålignet i forh. t.
formuens stign. under krigen og et
sta-biliseringslån (tvangslån) pålignet i forh.
t. formuens størrelse ult. 1945, der i
stedet kunne svares som en afg. på
halvdelen af lånets beløb. Provenuet var ca.
900 mill. kr., hvoraf 350 mill. kr.
stabili-seringslån og resten
formuestigningsaf-gift samt formueafgift tii afløsning af
stabiliseringslån.

en garçon [ögar’sä] (fr.), som ungkarl.

en garde [ä’gard] (fr.), på sin post.
Fægte-kommando, hvorved deltagerne stiller
sig an til kamp.

’Engberg [-bærj], Arthur (1888-1944), sv.
soc.dem. Red. af »Socialdemokraten«
1924-32 og 1936; ecklesiastikmin.
1932-36, 1936-39. Medl. af 2. kammer 1917-39,
1. kammer 1940-44; landshövding efter
1940.

’Engber’g, Gunner (f. 1882), da. præst.
Olfert Ricards efterfølger i
KFUM-arbej-det, formand 1935-43, kendt taler og
opbyggelsesforf., præst ved fl. kbh-ske
kirker, 1944-48 præst på Strynø.

■Engber’g, Harald (f. 1910), da. kritiker.
Knyttet til »Politiken« fra 1945. Bl. a.
skrevet A. W. Sandberg og hans Film
(1944) og Nordahl Grieg og Tidens Drama
(1946).

engblomme (’Trollius), slægt af
ranun-kelfam., urter med dybt
hånddelte blade.
Blomster med store gule
(sjælden hvide) bægerblade og
mange smalle kronblade;
med honninggrube. 12 ’
arter. I Danm. alm. e
(T. europæus), hist og her
på enge.

engbrystighed, et kronisk, feberfrit,
uhelbredeligt åndebesvær hos heste, e
er ikke i sig selv nogen sygdom, men et
symptom. Den påg. hest er lidende af en
brugs- og værdiforringende fejl, der
hører til de såk. »skjulte« fejl i den vet.
retsmedicin.

engel (gr. ängelos budbringer), himmelske
væsener, der i hærskarer omgiver Gud,
opr. forestill, fra israel. rel. og parsismen.

’Engel, Ernst (1821-96), ty. statistiker.
Ophavsmand til den inden for
forbrugsstatistikken bekendte Engels lov,
hvorefter den del af en families indtægt, der
anv. til levnedsmidler, aftager med
stigende velstand. Loven har senere i
generaliseret form fået betydning ved den
ståt. bestemmelse af
efterspørgselskurvers form.

■Engel, Karl Ludvig (1778-1840), ty.født,
fi. arkitekt. Universitetsbiblioteket,
Senats-bygningen og Rådhuset i Helsinki m. m.

Engel [’æi?’-] Walter (i. 1879), da. metallurg.
1907-17 dir. for A/S Nordiske Kabel- og
Trådfabrikers trådværk i Middelfart.
1938 prof. i metallære ved Polyteknisk
Læreanstalt.

■Engelberg, schw. kursted i Oberwalden.
Benediktinerkloster (grl. 1120) med
klo-sterskole. 250C indb.

’Engelborg, ruiner på Slotø i sejlløbet til
Nakskov, opr. befæstet flådeværft og
-havn, anlagt af kong Hans 1510,
»Smålandene til beskærmelse«. Fæstningen
forældet omkr. 1550, værftet endnu i
brug under Chr. 4. Udgraves for tiden
(1948).

’Engelbrechtsdatter [-brækt-],
Dorothea (1634-1716), no. forfatterinde. Skrev
salmer i tidens smag, ejendommelige v.

Friedrich Engels. Anker Engelund.

deres subjektive præg; Sjælens
Sang-Offer (1677).

■Engelbrekt ■Engelbrektsson (d. 1436),
sv. væbner, der 1434 rejste dalkarlene
mod fogeden Jösse Eriksson, fik de da.
fogeder fordrevet og 1435 i Arboga valgtes
til Sv.s høvedsmand, hvorefter Erik af
Pommern efter forgæves
forligsforhand-linger afsattes 1436 og Karl Knutsson
valgtes til høvedsmand i E-s sted. E
dræbtes snart efter.

■Engelbrektskyrkan [-xyrkan] i Sthlm.
opf. 1904-14 af Lars Israel Wahlman
(f. 1870) i nat. præget jugendstil med
bizarre detailler.

Engelbreth-Holm, Julius, da. patolog
(f. 1904), 1941 prof. i patol. anat. ved
Kbh.s Univ. Har især arbejdet med
blod-sygd., kræft og eksperimentalpatol.
emner.

Engelhardt [W-] Conrad (1825-81), da.
arkæolog, hvis fort jeneste er udgravningen
og publiceringen af jernalderens store
mosefund.

Engelhardt[’æV-], Knud
Valdemar(1882-1931), da. arkitekt og grafiker, som har
haft stor betydn. for udformning af
brugsgenstande, skilte og tryksager.

Engel’hol’m, hovedgård NV f. Præstø;
oprettet 1774 af jord fra Vordingborg
ryttergods. Fra 1830 i slægten Wolff
(-Sneedorff)s eje. Bygn. fra 1785, fredet
i kl. B.

Engell, Birgit (f. 1883), da. sangerinde,
sopran. 1912-20 i Tyskl. 1920-32 ved
Det kgl. Teater, Kbh.

’Engels, by i RSFSR, Sovj., ved Volga
over for Saratov. Til 1941 hovedstad i
den ophævede Volgatyske rep.; 73 000
indb. (1939). Jernbanebro over Volga;
flodhavn. Industri.

■Engels, Friedrich (1820-95), ty. socialist;
s. m. K.Marx grundlægger af marxismen;
tilbragte det meste af sit liv i Engl.,
deltog ligesom Marx i den revolut.
bevægelse i Tyskl. 1848-49; emigrerede
derefter til Engl., hvor han 1850-69 var
ansat i faderens bomuldsspinderi i
Manchester; fra 1870 bosat i London.
Støttede ofte vennen Marx økon. og skrev
s. m. Marx »Manifest der
kommunisti-schen Partei« (1848) og forsk. skr. til
belysning af den marxistiske teori, især
Herrn Eugen Dührings Umwälzung der
Wissenschaft (oftest Anti-Dühring) (1878)
og Der Ursprung der Familie , des
Privat-eigentums und des Staates (1884; da.
Familiens, Privatejendommens og Statens
Oprindelse 1948); udg. 2. og 3. bd. af Marx*
Das Kapital. (Portræt).

■Engelsborg, ital. Castel Sant’ Angelo,
fæstning i Rom, opr. kejser Hadrians

gravmæle, opført 132-139 e. Kr. Siden
goternes belejring 537 anv. som
fæstning. Opkaldt efter nu nedrevet kapel f.
ærkeenglen Michael.

1129

II30

1131

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free