Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Engelsholm ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsholm
engelsk sprog
Engels’hol’m, tidl. hovedgård V f. Vejle,
bl. a. i slægterne Rosenkrantz, Brahe,
de Lichtenberg og Linde’s eje.
Udstykket efter 1931. Hovedbygn. fra 1592-93;
fredet i kl. A. Nu højskole,
engelskblåt, d. s. s. berlinerblåt,
pariserblåt osv.
engelsk broderi, huller af forsk, størrelse
og form sammensat i mønstre, dog ofte
i forb. m. fr. broderi. Yndet fra ca. 1830
til 1900; altid udført på lærred,
engelsk dans, d. s. s. anglaise,
engelske frøkener
(damer), kat. nonneorden
med opdragelse som
formål, stiftet 1609. Et
sidestykke til jesuitterne,
engelskgræs (Ar’meria
ma’ritima), art af
hinde-bægerfam. Urt med
rosetstillede, smalt
linieformede blade og
rosenrøde blomster, samlet i
et hoved i spidsen af en
bladløs stængel. Alm. i
Danm. på strandenge og
sandbakker nær strand,
engelsk havestil, landskabelig have-
Engelsk havestil. Fredensborg slotspark
set fra slotstrappen.
form (tilstræber efterligning af naturen);
afløste fra 1730erne den fr. havestil,
engelsk horn, træblæseinstrument af
obo-familien, men i dybere leje (e-c’")
end oboen.
Engelsk horn.
engelsk hæfteplaster, selvklæbende
tafthæfteplaster.
engelsk kunst er som hele det eng. liv
præget af landets insulære beliggenhed.
Den eng. kunst har stadig modtaget
impulser fra det eur. fastland, men har dog
udviklet sig i en kendelig distance fra
fastlandets kunst. Tit ses en holden-fast
ved retninger som fastlandet havde
opgivet for længe siden, på den anden side
brød også overraskende nye strømninger
igennem. Fra den tidl. middelalder findes
fremragende miniaturemaleri, fra 5. årh.
bogminiaturer malet af eng. munke.
Denne kunst oplevede 200 år senere en
blomstring, og dens niveau holdt sig
indtil 1400. - I renæssancen
domineredes malerkunsten af Holbein og i
barokken af van Dyck, som begge virkede i
Engl. Det var Holbein, der inspirerede
den gnm. 300 år meget afholdte
miniature-portrætkunst. Den første geniale
eng.-fødte maler var William Hogarth, stor
som portrætmaler og som satirisk
genremaler. En generation senere opstår med
Reynolds, Gainsborough og Raeburn den
fascinerende society-portrætkunst, hvis
elegante produkter mangfoldiggjordes
ved til dels farvetrykte mezzotintostik.
Landskabsmaleriet, der tog sin beg. med
Gainsborough og Wilson, blomstrede
omkr. 1800 med Crome, Turner og især
Constable. Turner var også stor i
akvarelteknikken, som senere blev mange
eng. kunstneres speciale. Fra 19. årh.s
første halvdel skal nævnes G. F. Watts
og de to klassicistisk-mystiske tegnere
Blake og Flaxman. Omkr. 1850
grundlægger ital. Rossetti den lyrisk prægede
prærafaelittiske skole (Millais, Burne
Jones og som sidste dekadente udløber
tegneren A. Beardsley). Af 19. årh.s
anden halvdel skal fremhæves den af jap.
kunst inspirerede J. Whistler. Internat,
indflydelser gjorde sig stærkt gældende,
især fr. Raderingens kunst dyrkedes
foruden af Whistler af Brangwyn, Pennell
o. a. - Billedhuggerkunsten indtager en
beskeden plads i eng. kunstliv. 113. årh.
skabes gotiske kirkeskulpturer
(katedralerne i Exeter og Wells), men siden
renæssancen er B. svagt repr.; i det 17.
årh. ved J. Stone og C. G. Cibber, i det
18. ved J. Flaxman, i det 19. ved A.
Steven. - Arkitektur. Engl.s romanske
(normanniske) bygningskunst var
kontinentalt præget, men gotikken i sine tre
perioder viser tiltagende eng. særpræg:
a) early English: kirkerne i Ripon,
Lincoln, Peterborough; b) decorated style:
York, Lichfield, Ely; c) perpendicular
style: Cambridge, Gloucester.
Tudor-stilen med æselsryg-buerne og den
elisabethanske stil med store paladser med
vældige vinduesflader danner
overgangen til renæssancen, der står under
Pal-ladios indflydelse (Inigo Jones:
Ban-queting House). Barokken er præget af
Engl.s største arkitekt Chr. Wren (St.
Pauls Cathedral, Hampton Court,
Kensington Palace). Efter en strengt
klassicistisk periode fulgte den moderne
bygningskunst, som med sin gennemførte
boligkultur blev forbilledlig for mange lande,
engelsk litteratur beg. i 5. årh. efter
germanernes indvandring i Engl. med
hedensk heltedigtn. af fællesgerm. art,
hvoraf bl. a. eposet Beowulf (forf. ca.
700) er bevaret; heltedigtningens poet.
former overførtes på digtn. over
kristelige motiver i 7. og 8. årh. Denne litt.
tradition, geogr. tilknyttet N-Engl.,
kulminerer før vikingetiden, og i 9. og 10.
årh. er e-s vækstområde S-Engl., hvor
en række rel. og hist. prosaværker
udarbejdes (kong Alfred, biskop Ælfric).
-1066-1400. Med den normanniske
erobring (1066) trængte fr. kultur
dominerende ind over Engl., og de fælleseur.
middelaldergenrer bærer i e fr. præg,
især de talr. versificerede ridderromaner,
i mindre grad den rel., moralske og hist.
digtning (legender, allegorier og krøniker).
Først hos Geoffrey Chaucer (d. 1400)
forenes kontinental (spec. ital.) påvirkning
med eng. nationalpræg. I den flg. »golde«
tid (1400-1560) videreføres
Chaucer-tra-ditionen uden originalitet. En folkelig
heltedigtn. opstår i N-Engl. og Skotl.,
og inden for dramaet, hidtil kirk.
mysterie-spil, frembringes talr. moraliteter (Det
Gl. Spil om Enhver). 1560-1660.
Renæssancen beg. under ital. indflydelse, der
især kan iagttages i hyrderoman, sonet
(Sidney) og ridderepos (Spenser), men
kulminerer inden for en nat. og folkelig
digtart, dramaet, der i Elisabeth-tiden
med Marlowe, Ben Jonson og især
Shakespeare opnår verdensformat. Dramaets
fortsatte udvikling Jiemmes af
puritanismen (teatrene lukkes fra 1642), for
hvilken Milton stod som betydeligste
repr. Tidens lyrik viser katoliserende og
mystiske tendenser (Donne’s
»metafysiske« skole). Klassicismens tid
(1660-1800) indledes med en fra hofkredse
udgående, kraftig anti-puritansk reaktion
og en fornyelse af åndslivet efter fr.
forbillede, der litterært fører til fastlæggelse
af genrer og stilidealer for hele 18. årh.;
hovedskikkelser inden for drama, satire
og læredigt er akad. digtere som Dryden,
Pope og Swift, medens en mere borgerlig
linie med forudsætn. i Spectator-litt. fører
til prosaromanens udformning
(Richard-son, Fielding, Smollett). Mod årh.s slutn.
indvarsles romantikken i lyrik
(Mac-pherson, Burns) og prosa (Sterne). Ro-
mantikken (1800-30) indledes af
lyrikerne Coleridge og Wordsworth, dens
natur- og menneskesyn udformes poet.
af Byron, Keats og Shelley, og dens hist.
interesse finder karakteristisk udtryk i
W. Scotts romaner. I den flg.
victorianske periode (1830-1900), der præges af
sociale og kulturelle brydninger og
tilsvarende litt. problemdebat (historikerne
Macaulay og Carlyle, filosoffen Stuart
Mill), er hovedskikkelser inden for poesien
Tennyson, Browning og Swinburne,
inden for romanlitt. Dickens og Thackeray;
periodens afslutn. kendetegnes af
mod-sætn. ml. dekadencens hovedrepr., Oscar
Wilde og imperialismens digter, R.
Kipling. - I beg. af 20. årh. står en
soc.-radikal litt. (Shaw, Wells) over for en
konservativ-liberal (Chesterton, Belloc).
e ml. krigene har været domineret af en
psykologisk, analytisk romanlitt. med
J. Joyce, D. H. Lawrence, Huxley,
Virginia Woolf som hovedrepr. og en
dybtgående fornyelse af lyrikken,
fremkaldt af T. S. Eliot og videreført af Day
Lewis, Auden, Spender og Mac Neill.
engelsk læder, meget tætvævet
bomuldsstof af hårdt kædegarn og fin islæt, har
let atlasglans; omtrent d. s. s. moleskin.
engelsk musik har i fl. perioder præget
eur. musik. Omkr. 1600 opstår den eng.
madrigalskole, hvis repræsentanter (Byrd,
John Bull (1563-1628), Thomas Tallis
(ca. 1605-85), Morley m. fl.) også er
kendt for deres virginalmusik. I 17.
årh.s sidste halvdel er Purcell et af
tidens store navne. 18. årh.s eng.
musikliv er præget af stor rigdom. Mange
fremmede musikere (Håndel, Bononcini,
Joh. Chr. Bach, Abel) fandt deres hjem
i Engl., og op mod årh.s slutning fik Engl.
to gange besøg af Haydn. Nyere tids e
er karakteriseret ved navnene Edw.
Elgar, Vaughan-Williams og den allerede
internat, kendte Benjamin Britten,
engelsk ridning ei. letridning
fremkommer ved, at rytterens sæde i trav kun
for hvert andet skridt sættes ned i
sadlen. Først kendt i slutn. af 19. årh.
engelskrødt, mere ei. mindre rent
jern-oksyd, der fremstilles kunstigt ved
glødning af jernforb., f. eks. affaldsprodukter
fra den kem. industri, såsom alun- og
vitriolslam. Som pigment i oliefarver
til udvendig brug ei. til rustbeskyttelse
må det ikke indeholde vandopløselige
stoffer som gibs. e anv. også til polering
af glas og metal,
engelsk sadel, den alm. anv. flade
lædersadel.
engelsk salt, d. s. s. magniumsulfat;
smager bittert, virker afførende,
engelsk setter, eng. hunderace .stående
jagthund, hvid m. sorte ei. gullige aftegn,
engelsk sprog, (vest)germansk sprog,
nærmest beslægtet med frisisk, idet
stamfædrene til de nuv. engl. var germ. folk, der
indvandrede fra ty. Nordsøegne i 5. årh.
e. Kr. I sin ældste kendte form, ca.
600-1100, kaldes sproget olde ei. angelsaksisk.
Det minder i sin gramm. bygn. mere om
ty. end om moderne eng. Perioden
1100-1500 kaldes den middele og er især
præget af en vidtgående reduktion af de opr.
bøjningsendelser samt en stærk
påvirkning fra fr., som bl. a. skyldes det
normanniske herredømme efter 1066.
Sproget efter 1500 kaldes nye og er
karakteriseret ved visse nyopståede vokaler,
særlig tvelyd samt bortfald af udlydende e
(make udtales [mæik], wine [wain] osv.).
Retskrivningen er i det væsentlige
middele og afspejler derfor en udtale, der
er meget forsk, fra den moderne. Den
II32
II33
II34
Engelskgræs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
