- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1135,1136,1137

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Engelsholm ... - England

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

engelsk stentøj

England

stærkeste påvirkning udefra har til
stadighed været fr., som har haft
dybtgående indflydelse på e ordforråd og
udtryksmåde. Også videnskabens gr.-lat.
sprog har sat sig stærke spor, og endv.
er der optaget låneord fra fremmede
sprog over hele verden. Spec. e
sprog-vaner er også udviklet, f. eks. den lethed
hvormed man anv. samme form som
verbum, substantiv (og adjektiv). I de
sidste årh. har e bredt sig over hele
verden gnm. handel og kolonisation, og en
række nye afarter samt blandingssprog
er opstået. Amer. e afviger i stigende
grad fra brit. e i udtalen, enkelte gramm.
træk, samt især i ordforrådet (optagelse
af fremmedord, nydannelser), e tales af
ca. 200 mill. mennesker, (jfr. basicenglish).

engelsk stentøj, d. s. s.
Wedgwood-stentøj.

engelsk sved (sudor anglicus), en nu
ukendt sygdom, der i 15. og 16. årh.
optrådte i forsk, lande i Eur.

engelsk syge ei. rakitis, stofskiftesygdom
i barnealderen; angriber knoglesystemet
og bevirker, at knoglerne bliver
kalkfattige og derved deforme, e angriber
overvejende kunstigt ernærede børn, medens
brystbørn oftest går fri. e findes også i
den voksne alder (osteomalaci). Årsagen
til e er dels mangel på sollys, dels
ernæ-ringsfejl. Hvis føden mangler D-vitamin
og et bestemt forh. ml. kalk og fosfor,
medfører det e. De mest fremtrædende
symptomer er nakkesved, blødhed af
kraniets knogler (craniotabes),
fortykkelser på ribbenene (rosenkrans),
indtrækning af disse, sent indtrædende
tandbrud, fortykkelseraf de lange rørknoglers
ledender (epifyse ne), krum rygsøjle og
forandret bækkenform, hjulbenethed ei.
kalveknæ. Symptomerne afhænger i øvr.
af barnets alder. Behandlingen består i
frisk luft, sollys, evt. ultraviolet lys,
blandet ernæring (mælk og grønsager).
Af medikamenter bruges levertran ei.
lign. A- og D-vitaminholdige
præparater undertiden s. m. kalk og
fosforpræparater.

Engelsted, Malthe (1852-1930), da.
maler; medl. af »Den Frie Udst.« fra
1891; genrebill. og bibelske bill.

Engelsted [’ær;’-], Sophus (1823-1914),da.
læge, overlæge ved Kommunehosp.s 4.
afd. Medstifter af Røde Kors.

Engelstoft, Christian (1876-1945), da.
forfatter med særligt område i den lille
fortælling, ofte fra kbh. proletarmilieu.
Chr. Engelstoft Fortæller (1936) og Den
Sidste Glæde (1946).

Engelstoft [’ær;’-], Christian Thorning
(1805-89), da. teolog. Skrev
grundlæggende arbejder over da. kirkehist. Biskop
på Fyn 1851. Kultusmin. 1864.

Engelstoft, Laurits (1774-1851), da.
historiker. 1803^4 prof. ved Kbh.s
Univ. 1817-32 og 1840-48 medl. af
direktionen for univ. og de lærde skoler, i
hvilken han udførte et stort arbejde.

Engelstoft, Povl (f. 1876), da.
historiker. Red. »Dansk Biografisk Leksikon«
(27 bd.) 1933-44. Arb. vedr. da. hist.
efter 1864.

engelsød (Poly’podium), slægt af
engel-sødfam., bregner med runde til
langagtige sporehushobe uden slør. 200 arter.
I Danm. alm. e (P vulgare) ved gærder
og i krat. - Navn efter rodens søde smag.
(111. se bregner).

’Engelun’d, Anker (f. 1889), da.
civilingeniør, 1928 prof. i bygningsstatik og
jernkonstruktioner ved Danmarks Tekn.
Højskole og siden 1941 rektor for samme.
E har projekteret et stort antal kendte
broer; f. eks. over Lille-Bælt,
Storstrømmen, Oddesund. - Fl. lærebøger.
Præsident for Akademiet for de Tekniske
Videnskaber. (Portræt sp. 1131).

Engelund, Svend (f. 1908), da. maler;
medl. af »Kammeraterne« fra 1939.
Figur- og landskabsmaler med en fin,
lidt tung kolorit; repr. i kunstmus.

’Engestofte, hovedgård ved Maribo Sø.

Fra 1727 i slægten Wichmand (1777 adlet
Wichfeld)s eje; stamhus 1799-1923.
Bygn. fra 1807; fredet i kl. B.

Enghien [ä’gæ], Louis de Bourbon-Condé,
hertug af (1772-1804), bekæmpede som

emigrant revolutionen. Mistænkt af
Bonaparte for forb. med Cadoudals
sammensværgelse. Marts 1804 rykkede fr.
tropper ind på Badens territorium og tog E
til fange; skønt ingen beviser forelå,
dødsdømtes E efter formløs proces; henrettet
i Vincennes.

Enghien-les-Bains [ä’gæ le’bæ],
kursted m. svovlkilder, nær Paris; 11000
indb. (1946).

enghøg (’Circus pyg’argus), lille kærhøg,
hannen blålig, vingen m. bredt sort
tværbånd. Yngler i jyske hedemoser.
Trækfugl.

engkarse (Car’damine pra’tensis), art af
korsblomstfam. med fjersnitdelte blade
og lilla, ca. 1 cm store blomster. Alm. i
Danm., på enge.

engkultur omfatter alle de arbejder, der
skal skabe betingelser for en mere
værdifuld plantevækst på engarealer.

England (eng. [’bjgtend]) er dels navnet
på den vigtigste del af Storbritannien og
Nord-Irland (modsat Wales, Skotland og
Nord-Irland), dels alm. da. betegn, for
Storbritannien og Nord-Irland.

1) Del af Storbritannien og
Nord-Irland, moderland for det britiske
imperium; 151 000 km2; 43 534 000 indb.
(1948) (inkl. Wales). (Befolkn., erhverv
og historie, se E 2). Kysten er rig
på indskæringer: Themsbugten,
Wash-bugten (The Wash) og Humber på
0-kysten, Bristolkanalen, Cardiganbugt og
Solway Fjord på V-kysten. Floderne er
korte, men vandrige; flodmundingerne
er tragtformede p. gr. af det stærke
tidevand; herved er skabt fortrinlige
naturhavne (anv. af dokbassiner nødv.).
-Terræn. E deles ved en linie fra Bristol
til Middlesbrough i det nordvestl.
højland og det sydøstl. lavland.
Lavlands-området er dannet af stenarter yngre end
triastiden; de er lidet modstandsdygtige
mod erosion, og SØ-E er derfor et jævnt ei.
bakket lavland, som udgør landets bedste
agerjord. S f. Themsens nedre løb (i
grevskaberne Kent, Surrey og Sussex) præges
landskabet af to kalkrygge fra kridttiden,
North Downs og South Downs. NØ f.
London har indlandsisen i Suffolk og
Norfolk aflejret moræne, som i forb. med
den solrige sommer har skabt fortrinl.
betingelser for kornavl. Højlandsområdet
består af hårde bjergarter fra palæozoisk
tid, som betinger den kuperede
overflade; det falder i fl. adskilte
bjergpartier: Cornwallhalvøen, Wales, De
Pen-ninske Bjerge, CumbrianMountains med
Lake District og, på grænsen til
Skotland, Cheviot Hills, som går over i det
sydskotske højland. - Klima. E har temp.
kystklima. De fremherskende vestl. og
sydvestl. vinde bevirker i forb. med
Golfstrømmen i Atlanterhavet, at
vinteren bliver meget mild og sommeren ret
kølig. Scillyøerne har 7,7° C i gnst. for
koldeste måned, 16,1° for varmeste,
London tilsv. 3,6° og 17,0°. Nedbøren er
60-100 cm årl., men er dog på de vestl.
bjerge væsentlig større (Snowdon ca.
500 cm). Tåge er hyppig, navnlig i
storbyerne, hvor vanddampene fortætter sig
omkr. skorstenenes røgpartikler. E (uden
Wales) deles admin. i 45 grevskaber.

Kirkelige forhold. De vigtigste kirker i
E er 1) statskirken: den anglikanske
kirke (Church of E; omfatter godt
halvdelen af befolkn.), 2) den metodistiske
og 3) den katolske (2,4 mill. medl. 1947).
Der er ca. 385 000 jøder. Statskirkens
hårde konformitetspolitik over for
afvigende anskuelser, først puritanske,
siden independentiske, presbyterianske
og metodistiske, har ført til dannelse af
dissentersamfund. Der er nu samarb. ml.
de protestant, kirker i E bl. a. gnm.

British Council of Churches; der er også
et vist samarb. ml. Church of E og
romerkirken.

2) alm. da. betegn, for Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nord-Irland,
eng. United Kingdom ofGreat Britain and
Northern Ireland, kongedømme, der
omfatter: England, Wales, Skotland,
Nord-Irland, Man, Kanaløerne.

I alt 245 000 km2; 50 155 000 indb.
(Terræn, geologi og klima, se E 1),
Skotland, Wales og Irland). Befolkningen
taler overvejende engelsk, men i dele af
Højskotland taler ca. 125 000 endnu det
keltiske sprog gælisk, og i Wales taler
ca. 1 mill. et andet kelt. sprog, kymrisk.
På Kanaløerne tales mest fransk. I E
bor gnstl. 204 mennesker pr. km2 (1947),
men fordelingen er ujævn (Engl. + Wales
har 287 pr. km2, Skotland 65 og N-Irland
96). Tættest befolket er Londons omegn,
industriområderne i S-Wales, Durham,
Lancashire, Staffordshire og
Warwick-shire, hvor der stedvis er over 1000 indb.
pr. km2. Strækninger i Højskotland, nordl.
del af Penninerne og dele af Wales er
næsten mennesketomme.
Fødselshyppigheden var i 1946 i Engl. + Wales 19,7%0,

1 Skotl. 21,2 °/oo, i N-Irland 22,5 °/00.
Fødselsoverskuddet var i Engl. 4- Wales
7,6 °/oo (1939: 2,9 %>„), i Skotl. 8,1 °/00
(1939: 4,5 »/„„), i N-Irland 9,5 »/„„ (1939:
5,9 °/M)- - Mønt: 1 pound Sterling (£) å
20 shillings (sh.) å 12 pence (d). - Mål
og vægt. Længdemål: 1 mile = 8 furlongs
= 320 rods = 1760 yards å 3 feet å 12
inches å 12 lines. Rummål: 1 quarter
= 8 "bushels ä 4 pecks ä 2 gallons å
4 quarts å 2 pints å 4 gills. Vægt: 1)
Han-delsvægt (avoir-dupois) 1 ton = 20
hundredweights (cwt.) å 4 quarters å

2 stones å 14 pounds (lb. = 453,59 g)
å 16 ounces (oz.) å 16 drams. 2)
Troy-vægt: 1 pound (= 373,24 g) = 12 ounces
å 20 pennyweights å 24 grains.

Befolkningens fordeling efter erhverv
var 1947: Landbrug, fiskeri, skovbrug
5%; minedrift og industri 47%; handel
og trafik 19%; offtl. tjeneste og frie
erhverv 10%; militærtjeneste 7%; tyende
o. a. 12%. - Landbrug. Af arealet
udnyttedes 1946 31,9% som agerland, 49,2%
som græsgange, medens 18,4% var skov,
hede ei. mose. Under 2. Verdenskrig
omdannedes store græsarealer (10% af hele
landets areal) til agerland, og
landbrugets produktion blev øget med 60-70%.
Det eng. agerbrug er det mest
mekaniserede i Eur. Havre er den vigtigste
kornart; den dyrkes i de fleste egne, men især
i N-Irland, Skotlands østl. kystegne og
SØ-E. Hvede og byg dyrkes især i
Ø-E, rugavlen er ringe. Desuden dyrkes
kartofler, sukkerroer, græs, kløver,
foder-roer, hør og humle. Udbyttet var 1946:
Hvede: 1 967 000 t; havre: 2 903 000 t;
byg: 1 963 000 t; rug: 39 000 t;
kartofler: 10 166 000 t; sukkerroer: 4 522 000
t. I forhold til folketallet er husdyravlen
ret ringe, bortset fra fåreavlen, der er
Eur.s største; kvalitativt står eng.
husdyravl meget højt. Husdyrantallet var
1947: Heste 834 000; stk. hornkvæg
9376000; får 16748000; svin 1 672000;
høns 69 954 000.

1947 produceredes af kød 710 000 t
(1939: 1,17 mill. t), bacon 62 000 t
(146 000 t), smør 7 000 t (21 000 t), ost
17 000 t (43 000 t). E er langtfra
selvforsynende med levnedsmidler; bl. a.
importeredes i 1947 4,2 mill. t hvede,
894 000 t hvedemel, 192 000 t ost.
1 008 000 t kød, 132 000 t bacon, 80 000 t
æg og 1,88 mill. t sukker. - Skovbrug.
Størstedelen af tømmerforbruget må
indføres. - Fiskeri. 1% af befolkn. lever af
fiskeri (især i Nordsøen). De største

England............... Wales................. .......... 132 000 .......... 19 OOO km2 V - / 43 534 000 indb. (1948)
Skotland............... .......... 79 000 5 140 000 - (1948)
Nord-Irland............ .......... 14 000 - 1 341 000 - (1948)
- 51 000 - (1939)
Kanaløerne............. - 89 000 - (1946)

1136 1124

1136

II25

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free