Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
England
England
fiskerihavne ligger på Ø-kysten (Hull,
Grimsby, Aberdeen, Yarmouth,
Lowes-toft). 1 1938 fiskedes 1 066 000 t til en
værdi af 16,1 mill. £ (1947: 994 000 t,
værdi: 41,5 mill. £). -
Minedrift. E er et af verdens vigtigste
bjergværkslande, og 4% af befolkn. er
beskæftiget ved minedrift. Kul er langt
det vigtigste mineral. Det findes især i
S-Wales, Lancashire, Yorkshire, Durham,
Northumberland og Lavskotland.
Ars-produktionen var gnstl. for 1936-38
236 mill. t ei. ca. 1U af
verdensproduktionen. 1947 var produktionen 199,7 mill.
t. Før 2. Verdenskrig eksporteredes ca.
V4 af prod., efter krigen meget lidt (1939:
47 mill. t; 1947: 5,4 mill. t). Kulminerne
nationaliseredes i 1947. Jernmalm er
vidt udbredt i E, men brydes især omkr.
Northampton, Humber og
Middles-brough, hvor der er mange højovne.
Malmen er overvejende jernglans og
brun-jernsten. Produktionen androg gnstl.
1936-38 3,9 mill. t; 1947: 3,3 mill. t
(jernindhold). Normalt indføres ’/, af
forbruget fra Sverige og Spanien
(udsmeltning i de wallisiske kulhavne). Store
saltlejer findes i Staffordshire, Cheshire og
Durham. Forekomsterne af bly og tin
er kun små. - Industrien beskæftiger
godt 40% af befolkn. De vigtigste grene
er tekstil- samt jern- og metalindustri.
Bomuldsindustrien, der beskæftiger ca.
halvdelen af tekstilindustriarb., findes
især i Lancashire og omkr. Glasgow.
Bomulden indføres fra USA, Ægypten,
Indien, Peru og Brasilien. En stor del
af færdigvarerne eksporteres.
Uldindustriens centrum er Yorkshire. I Skotl.
fabrikeres klæde omkr. Glasgow og i
Tweeddalen. Ulden kom opr. fra Cheviot
Hills (sorte får), nu især fra Australien,
New Zealand, S-Afrika og Argentina. I
N-Irland fabrikeres fra gl. tid lærred.
I Dundee tilvirkes hamp og jute, i mange
byer kunstsilke. - Stålproduktionen var
i gnst. for 1936-38 11,9 mill. t; 1947:
12.5 mill. t. De vigtigste områder med
sværindustri er: Middlesbrough, egnen
S f. Humber, S-Wales, det penninske
kul-og jernområde, egnen omkr. Glasgow,
Cumberland og Birmingham.
Skibsbyggerier findes ved Clyde (Glasgow), Tees
(Middlesbrough), Tyne (Newcastle, South
Shields), i Sunderland, Barrow og
Birken-head. Finindustrien har centre i
Birmingham og Sheffield, kemisk industri
ved saltlejerne i Cheshire og
Staffordshire, lervare- og fajanceindustrien i The
Pottedes omkr. Stoke on Trent.
Handel. E har verdens største
handelsomsætning. Indførselen overstiger ofte
udførselen med over 75 %, men
betalingsunderskuddet udlignes ved
kapitalanbringelser i udlandet og ved
handelsflådens fortjeneste. Indførselen var
1936-38 gnstl. 932 mill. £ (1947: 1788).
Udførselen var 1936-38 gnstl. 543 mill. £
(1947: 1196). Tekstilier og jern- og
metalvarer udgør normalt hver lidt over 1/t af
udførselen. Halvdelen af indførselen er
fødevarer,’/» er råstoffer, resten
industrivarer. Eksporten foregik i 1947 især til
Indien (92 mill. £), S-Afr., Austr.,
Danm. (26 mill. £), Eire, USA, Frankr.
og Canada (33 mill. £). Importen skete
s. å. især fra USA (295 mill.£), Canada
(230 mill. £), New Zealand, Indien, Austr.,
Argentina, Eire, Brit.V-Afr., Sv., Ceylon
og Danm. (27 mill. £).
Samfærdsel. E-s første jernbane
åbnedes 1825 ml. Darlington og Stockton.
Banernes saml. længde er ca. 33 000 km
(tætteste jernbanenet efter Belgien) og
den årl. godsmængde ca. 300 mill. t.
E har godt 8000 -km kanaler og sejlbare
floder, som årl. transporterer 17 mill. t
gods. Deres bet. er størst i Midt-E-s
mineegne. Handelsflåden var i 1939
verdens største: 18 mill. BRT ei. 26% af
verdenstonnagen. Nettotabet under 2.
Verdenskrig anslås til 3 mill. BRT, og
E-s tonnage var derefter under 50% af
USAs. 31. 12. 1947 var handelsflåden på
18.6 mill. BRT. Lufttrafikken er
veludviklet.
Forfatning og forvaltning. E har ingen
i enkeltheder udformet grundlov.
For-fatn. er baseret på en række love,
vigtigst: Magna Carta 1215, Petition of
Rights 1628, Declaration of Rights 1689,
Aet of Settlement 1701, den skotske
unionsakt 1707, det 19. årh.s valglove
ogparlamentsloven 1911,
StatuteofWest-minster 1931, endv. forsk, sædvaner.
-Kongemagten er arvelig på mands- og
kvindesiden i huset Windsor. Kongen har
formelt en række rettigheder
(udnævnelser, krigserklæring, fredsslutning,
af-sluttelse af traktater m. m.) og har
sammen m. rådet (Privy Council) og
Parlamentet den lovgivende magt. I praksis
er dog ministeriet og især dettes snævrere
udvalg Kabinettet, hvori de vigtigste min.
har sæde, det centrale udøvende
rege-ringsorgan. Min. er ansvarlige over for
kongen og Underhuset. Premiermin. er
Kabinettets leder og den, der som egl.
leder af Underhuset fastlægger dettes
lovarb. og debatter. Overhuset (House of
Lords) består af de kgl. prinser,
ærkebisperne af Canterbury og York, 24
biskopper, ca. 700 arvelige eng., 16 valgte
skotske, 28 valgte irske peers. Kongen
kan udnævne nye peers. Fra 1911 har
Overh. ikke vetoret over for finansielle
love, og andre love træder i kraft selv
uden Overhusets billigelse, når de er
vedtaget i 3 på hinanden flg. saml. af
Underhuset. Overhuset er tillige rigs- og
højesteret (i realiteten dog kun jur.
uddannede medl. under lordkanslerens forsæde).
Lordkansleren er Overhusets formand.
Underhuset (House of Commons) vælges
ved flertalsvalg i enkeltmandskredse
(1945 : 640 medl.). Herved bliver det
største parti uforholdsmæssig stærkt
re-præs. Valgretsalder: 21 år, valgbare
er vælgerne, undt. peers, visse
embedsmænd og gejstlige. Underhuset vælger
selv sin formand (Speaker), men reg.
har den faktiske ledelse. - N-lrl. regeres
af en guvernør m. et senat (26 medl.)
og et underhus (52 medl.) ved sin side.
Skotl. har vidtgående selvstyre og særlig
min. - Lokalforvaltning. Vigtigste adm.
lokalområder er grevskaberne (counties;
Engl. 57, Skotl. 33, N-Irl. 8), styret af
folkevalgte råd (county councils). Samme
stilling har byer m. over 50 000 indb.
(county boroughs). Ledes af en
lordløjtnant (Lordlieutenant) og en sheriff.
Under county-inddelingen findes fl.
kommunale underafd. m. egne råd og
embedsmænd. - Retsvæsen. Den eng.
retsorden er, mods. de fleste andre landes, i
mindre grad udviklet gnm. love end på
grundlag af retsafgørelser. Årsagen hertil
er, at en domsafgørelse efter visse regler er
bindende ikke blot for den foreliggende
sag, men også for alle lign. i fremtiden
(case law). Desuden præges eng. ret af
sondringen ml. common law og equity, der
har sin oprindelse i, at retsplejen fra
middelalderen og langt ned i tiden udøvedes
gnm. en flerhed af domstole, der dømte
efter forsk, regler, af hvilke common law
har sin oprindelse i de første årh. efter
1066, medens equity skabtes i løbet af
middelalderen, opr. for at tilvejebringe
resultater, der skønnedes mere
stemmende med billighed end common law’$.
I tidens løb blev equity imidlertid et
fuldstændigt retssystem, parallelt med
common law, og først 1873
sammensmeltedes de forsk, domstole til en enkelt
High Court of Justice. Sondringen ml.
common law og equity består dog stadig.
- Hær og flåde. Alm. værnepligt indført i
1. Verdenskrig (1916), ophævet 1920,
men genindført 1939 for mænd fra 18.
til 51. leveår. Efter lov af 18. 7. 1947
varer tjenesten under fanerne 12 mdr.,
hvorefter man i 6 år genindkaldes til
videre uddannelse i kortere tidsrum.
Hæren havde 1. 4. 1948 en styrke på
530 700. Ved udgangen af 1946 bestod
flåden af 10 slagskibe, 16 hangarskibe,
47 krydsere, 186 torpedobåde og 99
undervandsbåde. Flådens personnel var
1. 4. 1948 144 400. - Det brit. luftvåben
(Royal Air Force) havde 1. 4. 1948 et
personnel på 255 900. - Under 2.
Verdenskrig talte det brit. imperiums sam-
lede væbnede styrker 12 mill. mand.
-Kirkelige forhold, se E 1) og Skotland.
-Skolevæsenet omdannedes helt ved
skoleloven af 1944 (educational aet).
Undervisningspligt til 15. (senere 16. år), gratis
skolegang, stipendier ud over
skolepligts-alderen. Skolevæsenet består af: Primary
School [’praimari ’sku:l] fra 2. (tvunget
fra 5.) til 12. år. Secondary f’sækandsri]
School fra 12.-19. år (delt i 3 retninger:
Latinsk., tekn. sk. og moderne sk.) og
Further [’faiöa] School for elever over d.
skolepligt, alder. De private Public
Schools (f. eks. Eton) består stadig.
Gl. univ. findes i Oxford og Cambridge,
nye bl. a. i London, Manchester,
Liverpool.
Historie.
Indtil 1066. E var beboet fra den
ældste stenalder, fra 4. årh. f. Kr. trængte
keller ind fra Gallien, og en keltisk
stamme, briterne, gav romerne anledn.
til at give E navnet Britannia. 55 og 54
f. Kr. foretog Cæsar to tog til E, under
kejserne Claudius og Domitian erobredes
E indtil Firth of Forth (44 og 85 e. Kr.),
hvor en forsvarsmur byggedes mod de
uafh. caledonier i Skotland. 406
rømmede de rom. legioner det i mellemtiden
romaniserede E, der fra ca. 450
erobredes af angler, saksere og jyder, idet
kelterne dog holdt sig i Wales, Cornwall og
Cumberland, i Wales endda til nutiden.
De små angelsaksiske riger (heptarkiet)
forenedes af Egbert af Wessex (802-39),
hvis efterkommere regerede til 1013. Det
i 6.-7. årh. kristnede E blev fra 793
genstand for plyndringstogter og senere
erobringstog af vikinger fra Danm. og No.,
der 866-78 vandt Danelagen. Kongerne
Alfred d. Store (871-99), Edvard 1.
(899-924) og Athelstan (924-40) satte
dog vikingerne i Danelagen på plads,
men nye vikingetog fra 980erne førte til
Svend Tveskægs erobring af E. Til 1042
herskede nu da. konger i E (Knud d.
Store og Hardeknud). En angelsaksisk
reaktion satte 1042 Edvard 3.
Bekenderen på tronen, mens den egl. magt lå
hos jarlen Godwin. Hans søn Harald
besteg tronen ved Edvards død 1066,
men faldt s. å. i slaget ved Hastings mod
hertug Vilhelm af Normandiet.
1066-1485. Konger:
Normannerdynastiet: Vilhelm 1. -1087, Vilhelm 2.-1100,
Henrik 1. -1135, borgerkrig ml. Mathilde
og Stefan af Blois -1154. Huset
Plantagenet: Henrik 2. -1189, Richard 1.
Løvehjerte -1199, Johan uden Land
-1216, Henrik 3. -1272, Edvard 1. -1307,
Edvard 2. -1327, Edvard 3. -1377,
Richard 2. -1399. Huset Lancaster: Henrik 4.
-1413, Henrik 5. -1422, Henrik 6. -1461.
Huset York: Edvard 4. -1483, Edvard 5.
1483, Richard 3. -1485. - Kongerne var
som hertuger af Normandiet udadtil
orienteret mod Frankr., hvor de navnlig
1154-99 og 1347-1429 opnåede store
resultater, men hvoraf kun Calais var
tilbage, da Hundredeårskrigen sluttede
1453. Krigenes omkostninger svækkede
i begge perioder kongemagten, og gav
efter 1. periode anledning til Magna
Cartas gennemførelse 1215, efter 2.
periode tjl Rosekrigene og dynastiet
Lan-casters fald 1461. Derimod lykkedes
erobringen af Wales under Edvard 1. og
af Irland, påbegyndt af Henrik 2., mens
Edvard l.s erobring af Skotl. gik tabt
1314. Indadtil varede det et årh., inden
de normanniske erobrere havde
assimileret sig med angelsakserne. Mod
nor-mannerkc jernes store magt
opponerede adelen, allerede Henrik 1. gav et
frihedsbrev (charter), og fra Magna Carta
1215 og parlamentsindkaldelsen 1265,
hvor også lavadelen og byerne var
repræsenteret, begynder udviklingen af det
konstitutionelle kongedømme i E, hvor
hverken lensopløsning ei. den stærke
kongemagt nogen sinde rigtigt fik fod-
1485-1603. Huset Tudor: Henrik 7.
1485-1509, Henrik 8. -47, Edvard 6.
-53, Marie 1. -58, Elisabeth -1603. Efter
Rosekrigenes ophør gennemførte Henrik
7. en faktisk enevælde. Handel og klæde-
1129
II1140 1131
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
