- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1141,1142,1143

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - England

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

England

England

produktion gik frem, byerne (især
London) voksede. Stigende uldproduktion
forårsagede overgang fra agerland til
græsgange (enclosure). Henrik 8.s og
Wolseys fastlandspolitik medførte krige
m. Frankr. (delvis p. gr. af E-s vigtige
handelsforb. m. Nederl.). Kritikken mod
romerkirken fik 1534 udløsning i en
reformation, hvor kongen blev den eng.
kirkes hoved. 1549 autoriserede
Unifor-mitetsakten en common prayerbook, der
gennemførte calvinsk kirke med bevarelse
af gl. former (Den Anglikanske Kirke).
Tilbageslag til katolicismen fulgte med
Marie, hvis ægteskab m. Filip 2. af Span.
medførte tabet af Calais, men 1559
genoprettedes statskirken af Elisabeth. E
blev en førende handelsmagt;
merkantilistisk politik (monopoler) støttede
handel og industri. Landadel og bourgeoisi
blev førende. Ved at støtte
protestantismen i Skotl. fik E indflydelse her, men
i Nederl. bragte samme politik modsætn.
til Spanien; da Marie Stuart henrettedes
1587, kom krigen. Denne resulterede
imidlertid i Den Sp. Armadas nederlag 1588,
og E måtte nu regnes ml. Eur.s førende
stater.

1603-88. Huset Stuart: Jakob 1.
1603-25, Karl 1.-49; republik 1649-60; Karl
2. 1660-85, Jakob 2. -88. Med Jakob 1.
forenedes Skotl. og E i personalunion.
Hans høje kongetanker passede dårligt
til det eng. parlament, der holdt på sin
bevillingsret, og hvor calvinistisk
puritanisme gjorde sig gældende.
Modsætningen tilspidsedes under Karl, og trods
Petition of Rights 1628 fortsatte ulovlig
toldopkrævning og tvangslån. 1629-40
regerede kongen uden parlament, støttet
af Strafford og Laud. Ændring af
liturgien forårsagede oprør i Skotl., og Karl
måtte af pengemangel indkalde
parlamentet, hvor polit, og rel. opposition nu
forenedes. 1642 blev krisen til
borgerkrig. Cromwell blev fører for
parlaments-hæren, hvor independenterne
dominerede, modsat det presbyterianske
parlament. Karl led fl. nederlag, blev fanget
og henrettedes 1649. Nu dannedes en
rep., hvor Cromwell fik stigende magt,
men ikke kunne samarbejde m.
parlamentet. Udad førtes merkantilistisk politik
(Navigationsakten), der bevirkede krige
m. Holl. og Spanien. Efter Cromwells
død 1658 faldt republikken; 1660 vendte
Karl 2. tilbage (Restaurationstiden). Han
arbejdede hen imod enevælde og
katolicisme (forb. m. Ludvig 14.), men
standsedes ved Testakten 1673; Habeas
Cor-pus-Akten 1679 sikrede hurtig rettergang.
I krig m. Holl. 1665-67 havde E
erhvervet New York. I Karls sidste år skabtes
partierne Torier og Whigger under
striden om den kat. Jakob 2.s tronfølgeret,
og da Jakob 2. begyndte en hårdhændet
kat. politik, ene’des begge partier om »den
berømmelige revolution« 1688 og
indkaldte Vilhelm af Oranien, g. m. Marie,
Jakobs datter.

1688-1832. Vilhelm 3. og Marie 2. 1689
-94, Vilhelm 3. alene -1702, Anna -14.
Huset Hannover: Georg 1. 1714-27, Georg
2. -60, Georg 3. -1820, Georg 4. -30.

1689 anerkendtes Vilhelm og Marie som
regenter, men parlamentet sikrede sig ved
Declaration of Rights. Efter jakobitoprør

1690 blev Irl. eng.lydland. 1707 forenedes
Skotl. m. E i realunion (Storbritannien).
Vilhelm førte E ind i krigene mod Ludvig
14. støttet af Whiggerne, der under Anna
fik Marlborough på deres side; 1710 kom
de fredsvenlige Torier til magten. Ved
freden 1713 lik E Gibraltar, Hudson
Baylandene, Newfoundland. Fra 1714 kom
atter whigstyre, og den afbrudte udvikl,
hen imod parlamentarisme fortsattes
under hannoveranerne, der overlod styret
til ministre, især Walpole 1721-42. Det
blev praksis, at kabinettet var i
overensstemmelse m. Underhuset (hvor
bestikkelighed florerede) og lededes af
pre-miermin. Fra 1744 deltog E atter i
fastlandskrige som et led i modsætningen til
Frankrig i Amerika og Indien, 1755-63
under ledelse af William Pitt den ældre.
Her lagdes grunden til E-s herredømme

II41

i Bengalen; ved freden fik E Canada.
Georg 3.s stræben efter magten gav sig
efter 1761 udslag i konge venlige
ministerier (Bute,North), afbrudt af kortvarige
whigmin. 1776 rejste de nordamer,
kolonier oprør p. gr. af reg.s nye skattepålæg
efter krigen, og 1783 måtte E anerkende
deres uafhængighed.Dette svækkede
kongens magt; 1783-1801 var Pitt. d. y.
ledende. Den beg. industr. revolution gjorde
E til verdens første industriland.
1793-1802, 1803-14 (15) var E i krig m. Frankr.
og fastslog sit herredømme på havene
(Trafalgar 1805). Freden gav E
udvidelser: Kaplandet, Ceylon, Malta,
Helgoland. Trods Fastlandsspærringen var E-s
handel og industri (bomuld) gået stærkt
frem. 1800 var Irl. efter oprør forenet
i union m. Storbritannien (Forenede
Kongerige). Årene efter 1815 løsnede E-s forb.
m. den eur. reaktion (støtten til det gr.
oprør i 1820erne, anerk. af de sydamer.
stater 1825). Landadelen var ledende,
opretholdt landbrugsbeskyttelse. Testakten
ophævedes 1828-29 (Irl.s katolikker).
1-830 fik Whiggerne magten og
gennem-drev 1832 den første valgreform:
Valgretten udvidedes, mange gl. valgkredse
erstattedes med de nye store industribyer.

1832-68. Vilhelm 4. 1830-37, Victoria
-1901. Ministerier: 1830-34 Grey (lib.),
1834 Melbourne (lib.), 1834-35 Peel
(kons.), 1835-41 Melbourne, 1841-46
Peel, 1846-52 Russell (lib.), 1852 Derby
(kons.), 1852-55 Aberdeen (koalition),
1855-58 Palmerston (lib.), 1858-59 Derby,
1859-65 Palmerston, 1865-66 Russell,
1866-68 Derby, 1868 Disraeli (kons.).
Bourgeoisietovertog nu landadelens polit,
magt, i 1830erne kom fl. lib. love
(negerslaveriets ophævelse, fattiglov,
kommunallov, fabrikslov, toldlettelser); efter
Peels demission 1835 var
parlamentarismen fastslået som styreform, om end
Victoria undertiden omgik dens regler.
Med hendes tronbestigelse ophørte
per-sonalunionen m. Hannover. Uro i Irl.
og Canada og frihandelsagitationen
bragte 1841 Torierne magten, men
korntoldens ophævelse 1846 (nødvendiggjort
af misvækst) splittede partiet, hvoraf
kun en mindre fløj kunne følge Peel. I
de flg. år fik E en dominerende stilling
i verdens handel og-industri. 1849
vedtoges 10-timers arbejdsdag, mens
Febr.-revolut. kun fik svage eftervirkn. i E.
Regeringerne stod imidlertid ret svagt,
og da modsætn. til Rusl. i den nære
Orient førte E ind i Krimkrigen,
afsløredes admin.s ineffektivitet. Først med
Palmerston kom kraftig krigsførelse. Fra
1860erne voksede fagforeningernes magt,
krav om ny valgreform forstærkedes.
Gladstone, der som finansm’in. førte
liberalismen videre og stadig gik længere
mod venstre, arbejdede for en sådan,
men det blev Disraelis torydemokrati,
der 1867 gennemførte denne, hvorved
største delen af arbejderne lik valgret.
S. år fik Canada stilling som dominion.

1868-1914. Slægten
Sachsen-Coburg-Gotha (fra 1917 kaldet Windsor): Edvard
7. 1901-10, Georg 5. -36. Ministerier:
1868-74 Gladstone (lib.), -80 Disraeli
(kons.), -85 Gladstone, -86 Salisbury
(kons.), 1886 Gladstone, -92 Salisbury,
-94 Gladstone, -95 Rosebery (lib.), -1902
Salisbury, -05 Balfour (kons.), -08
Campbell-Bannerman (lib.), fra 1908
Asquith (lib.). - De flg. år prægedes af
rivaliteten ml. de to store statsmænd
Gladstone og Disraeli. Uro på Irl. bragte
Gladstone frem; irske protestantiske
statskirke ophævedes, fæsternes forh.
bedredes. Svag udenrigspolit. og
arbejdernes krav om kollektive aftaler
medførte imidlertid hans fald. Disraeli
skaffede 1875 E aktier i Suez, modarb. Rusl.s
ekspansion i Asien og i Orienten (på
Berlinkongressen 1878, hvor E fik Kypern).
I Ægypten havde E hidtil samarbejdet
m. Frankr., men da det 1882 alene
besatte Ægypten (efter oprør), indtrådte
modsætningsforh. Fremtrængen i Sudan
endte imidlertid 1885 med nederlag og
E-s prestige mindskedes. 1884-85
vedtoges en demokrat, valglov, men det

1142

irske spørgsmål trængte sig i forgrunden
(Gladstone’s forsi, om Home-Rule, der
sprængte Lib. Parti, 1886 og 1893
forkastet af Overhuset). Udadtil ønskede E
ikke at slutte sig til andre nationer,
om end det 1890 kom til overenskomst
m. Tyskl., hvorved Helgoland afstodes
mod anerkendelse af E-s rettigheder i
Ø-Afr. og Zanzibar. Ved denne tid nåede
eng. imperialisme sin glansperiode m.
store erobringer: Sudan 1898, som førte
til konflikt m. Frankr. (Fashoda),
Boerkrigen 1899-1902. J. Chamberlain havde
som kolonimin. fra 1895 været drivkraft
i dette, men hans ønske om at binde
imperiet tættere sammen ved
told-præference (vendt mod Tyskl. og USA) led
ved valgene 1906 knusende nederlag.
Fra 1905 havde de Lib. magten. Modsætn.
til Tyskl. fremkaldte en opgivelse af E-s
isolation (traktat m. Jap. 1902; Ententen
m. Frankr. 1904, militæraftaler fra 1906;
overenskomst m. Rusl. 1907), og
sammenholdet i imperiet styrkedes ved udstrækn.
af selvstyre (1900 Austr., 1909 S-Afr.),
mens forsøg på flådeaftaler m. Tyskl.
mislykkedes. Det af Lloyd George 1909
fremlagte budget (skattereform) rejste konflikt
ml. Under- og Overhuset, hvis magt
derefter (1911) indskrænkedes (vetoret);
kvindernes (suffragetternes) krav skabte
bitter strid. Da reg. var afhængig af de
irske nationalister, forelagde den 1912
Home-RuIe-forslag, der dog vakte så
stor modstand i Ulster, at det truede
med borgerkrig, da 1. Verdenskrig for en
tid standsede uroen.

1914-39. Edvard 8. 1936, Georg 6. fra
1936. Ministerier: Til 1916 Asquith (fra
1915 koalition), -22 Lloyd George
(lib.-kons.), -23 Bonar Law (kons.), -24
Baldwin (kons.), jan.-nov. 1924 Mac
Donald (Labour), -29 Baldwin, -35 Mac
Donald (fra 1931 nationalreg.), -37
Baldwin, fra 1937 N. Chamberlain (kons.).
- 4. 8. 1914 indtrådte E i krigen (ty.
overfald på Belg.). 1915 optoges repr. f.
Kons. og Arbejderpartiet i min., 1916
indførtes alm. værnepligt. Efter mil.
skuffelser dannede Lloyd George 1916
reg. Krigen kostede E over 3 mill.
dræbte, sårede og savnede og krævede
de yderste anstrengelser af befoikn. 1916
kuedes irsk oprør. 1918 indførtes kvind.
valgret samt 21 års valgret for mænd. På
Versailleskonf. 1919 indtog Lloyd George
moderat holdn. og modsatte sig for hård
behandl, af Tyskl., men måtte i fl.
henseender bøje sig for eng. folkestemn. Ved
freden fik E, Australien, New Zealand og
S-Afrika Mandatområder i de tidl. ty.
kolonier i Afr. og Østen, samt i Iraq,
Palæstina og Transjordanien. Krigen
havde berøvet E mange markeder; i
1920erne var der stor arbejdsløshed og
heftige arbejdskampe. 1921 dannedes d.
irske fristat. Koalitionen sprængtes 1922,
og de Kons. dannede reg. og opnåede stor
valgsejr; de Lib. splittedes,
Arbejderpartiet blev førende oppositionsparti.
Udadtil var reg. passiv, men opstillede for
at afhjælpe arbejdsløsheden et
protektionistisk program, som led nederlag ved
valget 1923. Jan 1924 dannede Mac
Donald E-s første arbejderreg., der fældedes
allerede sm. år på sine aftaler m. Sovj. Den
nye reg. ’Baldwin bekæmpede forgæves
arbejdsløsheden, men A. Chamberlain
deltog ivrigt i Folkeforb.s arbejde,
skades-erstatningsforhandlingerne og
Locarno-Pagten 1925. 1926 anerkendtes
dominions’ ligestilling m. E. P. gr. af
kommunistisk agitation afbrødes 1927 forb. m.
Sovj., men genoptoges af den nye reg.
MacDonald, der endvidere 1930 sluttede
flådeoverenskomst med USA og Jap.
For atter at gøre London til verdens
fi-nanscentrum var Sterling 1925 ført
tilbage til guldet (opgivet under krigen),
men den utidssvarende eng. industri fik
herved dårlige betingelser. Der svaredes
subsidier til miner og industri, mens
strejkeretten 1926 indskrænkedes efter
skarp konflikt. Depressionen 1929
mærkedes hurtigt. Renteindtægterne svandt,
og de udenl. kortfristede kreditter (fra
USA) blev trukket tilbage fra E, som

"43

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free