- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1150,1151,1152

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - enhedsskole ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Enneakrunos

entia non sunt

August Enna.

Enver Pasha.

ria Arsena (1913), Komedianter (1917) og
balletterne Hyrdinden og Skorstensfejeren
(1901) og Sancta Cæcilies Guldsko (1904).
(Portræt).

Enne’akrunos (gr: 9-kilde), den til et
fontæneanlæg m. 9 udløb omdannede
kilde Kalirrhoe i Athen.
’Ennius, Quintus (239-169 f. Kr.), rom.
digter. Skrev dramaer efter gr. mønster
og Annales, 18 bøger rom. hist. på
heksameter. Stærkt beundret i oldtiden; kun
fragmenter bevaret.
Enns [æns], 260 km 1. biflod til Donau.
Udspringer i Salzburg, gennemstrømmer
Steiermark og danner grænse ml.
Ober-og Niederösterreich. Udmunder i Donau
neden for den lille by E.
enof’talmus (gr. en ind i 4- ofthalmös øje),

tilbagesynken af øjet.
’Enok (Henok), urtidsperson, som Gud
tog til sig, da han var 365 år (1. Mos. 5,
18-24), I senjødedommen tillagde man
ham fl. apokalypser, bl. a. den på
æthio-pisk bevarede E-bog og en beslægtet på
slavisk. I den æthiop. E-bog spiller en
messiasskikkelse, som kaldes
menneskesønnen, en stor rolle,
e’no’l, org. hydroksylforb., der ofte kan
opstå af karbonylforb., idet et brintatom
fra et nabokulstofatom skifter plads
(tau-tomeri) under dannelse af en
hydroksyl-gruppe samt en dobbeltbinding ml. de to
berørte kulstofatomer:

-CH,-CO-^-CH= COH-.
e’nor’m (fr.), ualmindelig stor, kolossal,
en passant [arjpa’saTj] (fr.), i forbigående,
enquéte [a»)’kæ:t] (fr.), undersøgelse;

rundspørge.
Enriques [en’rikwes], Federigo (f. 1871),
ital. mat. og filosof. Hævdede i Problem i
della scienza (1906) en positivistisk
opfattelse. Virkeligheden er en »invariant
i forh. ml. villen og fornemmelser«,
■ens (mlat.), detblotte»vaerende« uden
nærmere bestemmelser, e rea ’lissimum,
den højeste virkelighed.
Enschede [’ænstade:], by i østl. Holl.
(prov. Overijsel), nær ty. grænse; 100 000
indb. (1947). Bomuldsindustri.
Enschedé [ænsfs’de:], holl.
bogtrykker-familie, trykkeriet i Haarlem grl. 1703 af
Isaak E (1681-1761). Sønnen
Johannes E (1708-80) førte trykkeriet frem
og den dag i dag er det et af de førende
i Eur.

ensdobbelt ei. homozy’go’tisk, betegnes et
individ (zygote), der fra begge forældre
(kønsceller) har modtaget samme gen for
en given egenskab, hvilket udtrykkes i
formlen AA ei. aa modsat den
heterozy-gotiske formel Aa.
ensemble (da. [aVsa^bb] fr. [<5sö:bl]) (fr:
helhed, sammenspil), 1) i operaer og
operetter de vokalnumre, der udføres af flere
solister, evt. med kor, 2) orkester der kun
består af nogle få musikere, 3)
samlings-betegnelse for de musikere, der udfører
et stykke kammermusik,
ensi’a’n (Genti’ana), slægt af e-fam. Urter
med mods. blade og
store blomster, hvis
kroner er
rør-klokkeforme-de ei. tragtformede. 500
arter, især i højbjerge,
i Danm. 5, alle med blå
kroner. Mange arter
anv. som prydplanter,
ensidig klokke
(Campanula rapunculo’ides),
art af klokkefam., er et
besværligt ukrudt i
haver (»havepest«),
ensidigt skyldforhold, et skyldforh.,

hvor kun den ene af parterne er
forpligtet, f. eks. giveren i h. t. et gaveløfte
(mods. gensidigt skyldforhold).

ensilage [ænsi’la:tø] (fr. en i + silo),
konserveret grøntfoder. Ensilering kan
foretages uden hensyn til vejret og er derfor
særlig fordelagtig til meget tidlige pg
meget sildige slæt af kløvergræs,
endvidere til konservering af roetop,
sukkerroe-affald og specielle e-r som lupin,
stenkløver m. fl. God e er et saftigt og
vitaminrigt vinterfoder. Foderværdien varierer
meget (6-12 kg = 1 F.E.). Mest anv. i
Danm. er e af roetop.

ensi’le’ring (fr. en i + silo) kaldes en sur
opbevaring af grønfoderafgrøder.
Afgrøden presses sammen i jordkuler ei.
beholdere (siloer), hvor der under
udelukkelse af luften sker en konservering v. hj.
af syre tilsat ei. dannet ved gæring, e
har været kendt fra oldtiden; men først
fremkomsten af A.I.V.-metoden omkr.
1930 har skaffet større sikkerhed for et
godt resultat af e. Ved A.I.V.-metoden
tilsættes der under lagvis fyldning af
siloen A.I.V.-syre, en blanding af saltsyre
og svovlsyre ei. svovlsyre alene, hvorved
man forhindrer dels uønskede gæringer,
dels cellernes ånding og det dermed
forbundne proteinstoftab.

Enskede [’e:nje:da], sv. haveby, sydl.
bydel af Stockholm; 49 000 indb. (1946).
Sthlm.s kirkegård, slagtehus og
friluftsbad.

enskinnebaner, baner med kun een
køre-skinne. Køretøjerne holdes i ligevægt ved
passende fordeling af vægt og belastning
ei. v. særl. støtteskinner og tilsv.
støttehjul på køretøjerne, e er gentagne gange
blevet anlagt på udstillinger. Der har
også forsøgsvis været anlagt e, hvor
køretøjerne holdtes i ligevægt ved gyroskoper.
En anden form for e er hænge- ei.
svævebaner, hvor bæreskinnen 1 igger over
køretøjerne, og hvor hjulene altid er forsynet
med to flanger. Kendt er den 13,3 km
lange, dobbeltsporede hængebane for
persontrafik i Wuppertal i Vesttyskl.,
bygget 1898-1903; kan befordre ca. 4500
rejsende pr. time i hver retning. -
Hængebaner anv. i stor udstrækning til
varetransporter i fabrikker o. 1. Ved tovbaner
er skinnen erstattet med et tov

’Enso, lille industriby i Karelen, Sovj.,
ved Elven Vuoksen. I 1939 fandtes i E
store papir-, cellulose-, cellulds-6g
kunstsilkefabrikker samt et jern- og
kobber-værk. Af Fini. afstået 1940 (1944).

Ensomme Gamles Værn, da. forening,
grl. 1910 af pastor Herman Koch
(1878-1941), opretter hjem f. gamle og samler
gamle t. adspredelser.

ensom viljeserklæring, viljeserklæring,
som ikke er kommet til den berettigedes
kundskab, f. eks. ved at det brev, hvori
den findes, ikke er afsendt; i reglen uden
retsvirkn.

’Ensor, James (1860-1942), belg. maler

Ensian.

James Ensor: Hovmod.

og grafiker af eng. afstamning. Hans
motivkreds er beslægtet med Hieronymus
Boschs.

ens rati’onis (lat.), et blot tænkt væsen,
tanketing.

ensretning, ty. Gleichschaltung, i ty.
nazisme udtryk f. samling af samfundets
kræfter til fælles arb. f. nazismens mål
m. undertrykkelse af al opposition.
Således e af åndslivet m. nedkæmpelse af
ikke-nazistiske tendenser; af admin. m.
afskaffelse af det tidl. selvstyre i de forsk,
ty. lande (1934).

ensretter, apparat, der består af en ei. fl.
elektriske ventiler, der kun lader strøm-

men passere i een retning, d. v. s.
modstanden er mange gange større for den
ene strømretning end for den anden, e
anv. til at omdanne vekselstrøm til
jævnstrøm. e er f. eks. kontaktomformere med
mekaniske kontakter,
elektronrørsven-tiler, hvortil hører
kviksølvdampensretteren, der også kan omdanne jævnstrøm
til vekselstrøm (vekselretter), og
tørensrettere.

ensta’tit (gr. enstdtés modstander (nemlig:
mod smeltning)), MgSiOt, lystfarvet
rombisk pyroxen, forek. i basiske eruptiver,
enstavelsessprog, sprogv., d. s. s.
isolerende sprog,
enstrøgne oktav, mus., omfatter tonerne
c’-h’.

en suite (da. [a») ’svit]
fr. [ä ’sqit]) (fr.), i rad,
ud i eet.
entablement [-[antabla-’marj]-] {+[antabla-
’marj]+} (fr.),
stenbjæl-keværket, bestående af arkitrav, frise og
gesims, over en søjlerække,
ental, gramm., d. s. s. singularis,
entamoeba histo’lytica [-’mø:-] (gr.
en tos inden i + amøbe, gr. histion væv +
gr. lys is opløsning), amøbe, som
fremkalder amøbe dysenteri hos mennesket,
ent’artete Kunst (ty: udartet kunst),
betegn, for den moderne kunst, der var
bandlyst af Hitler; udstill. af e (bl. a.
med billeder af Paul Klee og Picasso)
afholdt til skræk og advarsel i München
sommeren 1937.
’entasis (gr.,egl: spænding), et søjleskafts
ei. en balusters lette midtsvulmen;
karakteristisk for de ældste doriske søjler.
Giver udtryk for søjlens bærende kraft.
Entebbe [æn’tæbs] (= en trone),
hovedstad i Uganda (Afr.); ved Victoria-søen.
entele’ki’ (gr. entele’cheia virkeliggørelse),
1) hos Aristoteles, det der virkeliggøres
ved formning af stof, 2) hos Driesch,
organismernes formende livskraft.
En’temena, sumerisk fyrste i Lagash,
omkr. midten af 3. årtus. f. Kr. En af
hans indskrifter giver i et hist. tilbageblik
en fremstilling af rivaliseringsforholdet
ml. sumeriske bystater. Berømt er E-s
sølv vase, if. indskrift tempelgave fra E;
i Louvre.

entente [aij’taTjta] (fr: forståelse),
forståelse. Polit, brugt om fr.-eng. samarb.
efter 1904, der, overensst. m. eng.
tradition, ikke var udformet som
militæralliance, men karakteriseredes som en
»hjertelig forståelse«, entente cordiale
[d’tdukor’djal]. Heraf
Ententemagterne, Tyskl.s modstandere før og under
1. Verdenskrig, særl.
England-Frankrig-Rusland,
enter-, d. s. s. entero- = tarm-,
ente’ritis (enter- + -itis), tarmbetændelse,

tarmkatarr.
entero- (gr. énteron det indre, tarm), tarm-,
enterocele [-’se:-] (.entero- + gr. kélé

svulst), tarmbrok.
enteroco’litis (entero- +colitis),
tarmbetændelse, som angriber både tyndtarm
og tyktarm,
enteroki’nase, stof, som findes i
tarmsaften, hvor det sammen med det af
bugspytkirtlen secernerede trypsinogen
danner det for fordøjelsen vigtige
protein-stofspaltende enzym trypsin.
entero’kokker (entero- + kokker), en
gruppe streptokokker, som særlig
forekommer i tarmkanalen,
entero’ lit (entero- + -lit(h)), tarmsten,
forekommer især hos heste, der fodres stærkt
med hvede- og rugklid; e består af org.
substans og fosforsure salte og kan give
anledning til fordøjelsesbesværligheder,
enkelte kan lukke for tarmpassagen,
enterorrha’gi’ (entero- + -rhagi),
tarmblødning.

enteroste’nose (entero- + stenose), tarm-

forsnævring,
enterosto’mi’ (entero- + -stomi), operativ
åbning til tyndtarmen anlagt i tilf. af
ophævet tyndtarmsperistaltik
(paralytisk ileus).

’entia non sunt multipli’canda
’prae-tcr necessi’tatem (lat: det værende
må ikke mangfoldiggøres uden
nødvendighed), William Ockhams
»sparsomme-lighedslov« (»Ockhams ragekniv«), hvis

II50

II5I

II52

Enstrøgne oktav.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free