Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - enhedsskole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
entitet
epicykel
mening er, at man til forklaring af noget
ikke må antage fl. årsager end nødv.
enti’te’t (lat. ens det værende), reelt
væsen, det for individer af samme art fælles,
ento- (gr. entös inde), indvendig, indre,
ento’der’m (ento- + gr. dérma hud),
fosterets indre kimblad,
entomo- (gr. éntomon insekt, af entém-
nein indskære), insekt,
entomo’fi’le (entomo- + -fil) kaldes
blomster, som bestøves v. hj. af insekter,
entomolo’gi’ (entomo- + -logi), læren om
insekter.
Ento’mostraca (entomo- + gr. östrakon
skal på skaldyr), d. s. s. småkrebs,
ento’nisker (Ento’niscus), stærkt
omdannede isopoder, der snylter på andre
krebsdyr.
’entopara’sit (ento- + parasit), indvendig
snylter.
ent’optiske fænomener (ent(o)- + gr.
optikös hørende til synet), synsindtryk,
der skyldes fænomener inde i øjet.
ent’o’tiske lyde (ent(o)- + gr. üs gen.
ötös øre), lyde, som opstår inde i selve
øret (øresusen o. 1.).
en-tout-cas [ätu’kaj (fr: i hvert tilfælde),
kombination af parasol og paraply, der
kan anv. i al slags vejr. e-bane,
tennisbane, hvis øverste lag består af
pulveriseret hårdtbrændt ler, som tørrer hurtigt
efter regn. e er blød og elastisk,
entr’acte [d’trakt] (fr.), mellemakt,
entre [’æn-] (fr. entrer træde ind), søv., 1)
gå til vejrs i skibets rigning, 2) gå om
bord i fjendtligt skib i erobringsøjemed.
entré [arç’tre] (fr.), indgang; betaling for
adgang; en kunstners fremtræden for
publikum; mus., forspil,
’entrebi’l, søv., kortskaftet økse hvis blad
bagtil løber ud i en spids; hugget ind i
skibssiden, brugtes e til entring af skibe,
entrechat [aijtre’Ja] (fr. af ital. intrecciato
flettet), ballettrin, hvorunder fødderne
skiftevis veksler bag og for hinanden i
spring.
entre cöte [arjtr3’ko:t] (fr:
mellemrib-ben(stykke)), tyk, helstegt skive højreb.
Entre-deux-Mers [’ä:tra ’dø ’mæ:r],
sydfr. landskab ml. Dordognes og
Ga-ronnes nedre løb.
’entregaster, søv., det til entring af et
skib bestemte mandskab,
entrelacs [arçtra’la] (fr. af entrelacer
sammenslynge), fletværks-ornamentik, mest
m. båndmotiver, om end plantemotiver
kan optræde i forb. m. e.
entremés [æntræ’mæs] (sp., egl:
mellemret), lille enakter af munter karakter,
sættes ind ml. akterne i den egl. comedia.
Benævnes fra midten af 17. årh.
sainete.
entremet [ätra’mæ] (fr.), mellemret.
Entre Minho-e-Douro [-[Æntra’minjui-■Öoru],-] {+[Æntra’minjui-
■Öoru],+} nord-portug. prov.; 7120 km2;
1 680 000 indb. (1940). Tætbefolket
landbrugsområde (vin). Hovedby: Porto,
entre nous [aijtrs’nu] (fr.), ml. os; i
fortrolighed.
entrepöt [arçtra’poKfr.), lager, oplagsplads;
især frilager, frihavn, kreditoplag ei.
transitoplag,
entrepre’nan’t [a^trapre-] (fr.),
foretagsom, driftig,
entrepre’ne’r [antrspre-] (fr. af
entre-prendre foretage, påtage sig),
håndværksmester ei. næringsdrivende, som
mod fastsat betaling overtager et arbejde
og har ansvaret for dets kontraktmæssige
udførelse.
entreprise [arjtra’pri-.sa] (fr: foretagende,
overtagelse af arbejde); overtagelse af et
arbejde mod fastsat betaling og på
overtagerens risiko og ansvar,
en’tre’re [a?)-] (fr.), træde ind; indlade sig
på, tiltræde, indvillige i.
entresol [atjtra’sol] (fr.), d. s. s. mezzanin,
mellemetage,
entro’pi’ (en(ergi) + gr. trope venden,
drejen), en regnestørrelse i varmeteorien,
e er lig med en varmemængde divideret
med den absolutte temp. Ved enhver
proces, hvor der omsættes varmeenergi, vil
e enten være konstant ei. vokse, men
aldrig aftage. Dette er udtryk forat alle
energiformer har tendens til at blive til
varmeenergi, og at alle temperaturforskelle har
tendens til at udlignes.
entusi’asme. [æn-, ai?-] (gr. e’ntheos,
gudbesat), begejstring, ildhu, sværmeri
henrykkelse,
enty’me’m (gr. enthyméma overvejelse),
hos Aristoteles en slutning med blot
sandsynlige præmisser, anv. til
fremkaldelse af overbevisning uden virkelig
begrundelse. Senere en slutning med
stiltiende præmis ei. konklusion,
enukleation (lat. enucleare tage kærnen
ud af en frugt), kir: operation, hvorved
en afgrænset svulst udskrælles.
’Enuma ’elish [-if] (dengang (himmel var
ukendt) foroven), babyl. digtning om
verdens oprindelse og indretning, med
de anførte ord som indledning. De yngre
guder satte sig op mod det første gudepar
Apsu og Tiamat, som overvandtes henh.
af Ea og Marduk, som derpå
organiserede verden; kronen på værket var
menneskets skabelse af den besejrede Kingu
(Tiamats ægtemand)s blod og knogler.
E var rituel tekst ved nytårsfesten i
Babylon.
enu’resis (gr: det at lade vandet i (noget)),
uvilkårlig, hyppigst natlig, vandladning;
kan skyldes rygmarvs- ei. blærelidelser;
findes dog oftest uden påviseligt org.
grundlag og er da tilgængelig for forsk,
behandling,
enveloppe [arçva’bp] (fr. af envebpper
indhylle, indeslutte), udenværk i den
bastionære fæstning, der samler fl. småværker
i en linie.
En’ver Pasha [-’fa] (1883-1920), tyrk.
general. Bidrog til ungtyrk. revolution
1908, populær leder for bevægelsen;
tysk-venl. Styrtede reg. ved kup 1913, kort
efter krigsmin., pasha og sultanens
svigersøn. Indkaldte Liman v. Sanders,
gennemførte Tyrk.s indtræden i
verdenskrigen på ty. side. Flygtede v.
nederlaget 1918. Faldt i Centralasien i kamp
mod russ. tropper. (Portr. 1150).
en vogue [arç’vog] (fr.), i vælten, moderne,
envoyé [arçvoa’je] (fr.), udsending,
gesandt.
envoyé extraordinaire et ministre
plénipotentiaire [övwa’je
ækstrordi-’næ:r e mi’nistra plenipDtä’sjæ:r] (fr.),
overordentlig gesandt og befuldmægtiget
minister.
Enzio [’æntsio] ei. Henrik (d. 1272), uægte
søn af kejser Frederik 2; statholder i
Italien 1239-49; sad derefter som fange
i Bologna til sin død.
en’zy’mer [-s-] (gr. en i + zymé surdejg)
kaldes de katalysatorer, organismerne
benytter sig af ved udførelsen af næsten alle
kem. processer, således f. eks. ved
åndingen, stofskiftet og muskelbevægelserne,
samt ved alle gæringer, e er yderst
specifikt virkende, og hvert led i en proces har
i alm. sit eget e. Man har lipaser,
amy-laser, proteaser, dehydraser, reduktaser
o. m. a. Mange e er udvundet i ren
tilstand, men for de flestç e-s vedk. ved
man endnu kun lidt om sammensætning
og virkemåde. De fleste e menes at være
af proteinstofnatur. Ofte er
tilstedeværelsen af et coenzym nødv. e anv. praktisk,
f. eks. de fedt- og proteinspaltende e i
vaskemidler, og, især i forb. med
mikroorganismer, i de gæringskem. industrier,
f. eks. øl- og spiritusfabrikationerne,
enzoo’ti’ (gr. en i + zöon dyr), vet.-med.,
sygdomme, der optræder i »massevis« på
bestemte lokaliteter ei. i bestemte
besætninger, men ikke breder sig ud over disse,
enægstvillinger ei. monozy’go’tiske tv.,
fremkommer ved spaltning af eet
be-rugtet æg (zygote). e er genotypisk
overensstemmende.
’Enø’, da.øSf. Karrebæksminde, SV-Sjæl-
land; 3,3 km2; 77 indb. (1945).
enårig kaldes en plante, der kun bruger
een vækstperiode til hele sin udvikling.
Eo’anthropus (gr. eos morgenrøde +
dn-thropos menneske), et ufuldstændigt
menneskeligt kranium, fundet i Piltdown i
Sussex i Engl. Anses for en meget
primitiv menneskeform. Der står dog endnu
strid om dels dets alder, dels dets
klassifikation bl. de forhist. mennesker,
eocæn [e-o’sæ’n], (gr. eos morgenrøde +
-cæn), næstældste etage i tertiær; i Danm.
moler med vulkanske askelag og plastisk
ler.
eo ’ipso (lat: i selve dette), netop derved, i
sig selv.
eo’kam’briske (gr. eos morgenrøde +
kambrium) kaldes de yngste algonkiske
aflejringer i Skand. (sparagmit o. a.).
eolienne [-li’æn] (fr.), et finribbet,
lærredsvævet halvsilkestof med kæde af
natursilke (grége) og skud af uld (til
dametøj).
eo’lit (gr. éös morgenrøde -f -lit),
primitivt flintredskab uden særlig
specialisering.
’Eos (gr. E’ös morgenrøde), i gr. rel.
morgenrødens gudinde,
eo’si’n (gr. éös morgenrøde), bromderivat
af fluorescein, et tjærefarvestof, der i fast
form danner mørkebrune krystaller med
grønt skær, men giver skarlagensrøde
vandige opløsninger, som fluorescerer i
alkaliske opløsninger. Anvendes til
farvning af blæk og kosmetika og i ringe grad
til silke- og papirfarvning, desuden t.
sensibilisering af fot. plader og films,
spec. f. ultraviolet,
eozoisk [-’so’-] (gr. éös morgenrøde +
zöon dyr), algonkisk.
eozoon [-’soon] (gr. éös morgenrøde +
zöon dyr), algelign. dannelse af serpentin
i kalksten fra algonkiske tid, tidl.
antaget for een af de ældste organismer
(Canada).
’Epafras, en af Paulus’ medarbejdere,
grundlægger af menigheden i Kolossæ.
epago’me’ner (gr:epdgein tilføje), 5 dage,
der tilføjedes det borgerlige ægypt. år for
at bringe dets længde i overensstemmelse
med solårets; anbragtes efter årets 12
måneder, der var på 30 dage hver.
ep’akter (gr. epaktös tilføjet), i
kronologien det antal dage, som 1. jan. er
forløbet siden sidste nymåne.
Epami’nondas (d. 362 f. Kr.), thebansk
statsmand og feltherre, under hvis ledelse
Theben en kort tid opnåede hegemoniet
i Grækenland. E slog 371 Sparta ved
Leuktra ved anvendelse af den skæve
slagorden, løsrev 370-69 Messenien og
Arkadien fra Sparta, faldt i slaget v.
Mantinea mod Sparta og Athen,
e’park (gr. ep i- ved siden af + drchein
herske), foresat, statholder i
rom.-byzantinske tid i et epar’ki’ (provins),
epaulet [epo’læt], (fr: épaule skulder),
skulderdistinktion for mil.
befalingsmænd og visse højere civile
embedsmænd.
Épée [e’pe], Charles Michel de V (1712-89),
fr. døvstummepædagog. Opfandt et
primitivt tegnsprog for døvstumme og grl.
verdens første døvstummeinstitut i
Paris ca. 1770.
E’peios (gr. Epeiös), gr. mytisk
billedhugger, mester for den trojanske træhest.
Epeiros [’ipiras], gr. navn på landskabet
Epirus.
epen’dy’m (gr. ep i- på + éndyma
beklædning), cellelag, der beklæder hjernens
hulheder.
ependy’mitis (gr. epéndyma
overklædning + -itis), betændelse af overfladen i
hjernens hulheder (hjerneventriklerne),
epen’these (epi- + gr. entithénai
indsætte), foregribelse af en vokal fra en
følgende, ubetonet stavelse.
Épernay [epær’næ], fr. by i dept. Marne;
20 000 indb. (1946). Hovedsæde for
champagnefremstillinger,
eph-, ord, som ikke findes her søges under
ef-.
Ephedra [-’fe:-], slægt af nøgenfrøede med
et padderokkelign. udseende. Varmere
egne. Indeholder et stof efedrin, der anv. i
med.
epi- (gr. epi på, efter), efter-, på, over.
epi’cardium (epi + gr. kardia hjerte), den
tynde hinde, der beklæder hjertets
udside. Er en del af hjerteposen,
epica’ri’n, desinfektionsmiddel mod
snyltere på huden hos husdyr.
Kondensa-tionsprodukt af kreosotinsyre og naftol.
epi’centrum (epi- + centrum), det sted på
jordens overflade, der ligger lodret over et
jordskælvs fokus ei. hypocentrum.
epicu’ta’n (epi- + lat. cutis hud),
sårhelende middel fremstillet af fostervæv.
epicykel [-’sy-] (epi + gr. kyklos kreds),
en cirkel, hvis centrum bevæger sig langs
omkredsen af en anden cirkel.
25
"53
1154
1155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
