- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1156,1157,1158

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - enhedsskole ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

epicykloide

epispadi

epicykloide [-sy-] (epi- + gr. kyklos
kreds + -id), kaldes en kurve, der beskri-

ves af et punkt på en cirkel, når denne
ruller på ydersiden af en anden cirkel.
Epi’dauros (gr. E’pidauros), to oldgr.
byer på Peloponnes, 1) i Argolis, med
Asklepios’ helligdom; et berømt
valfarts-og kursted; udgravet af græske arkæol.
1881-98; 2) i Lakonien, med tilnavnet
Limerå, i folkesproget PalaiåMonemvasia.
epide’mi’ (epi + gr. demos folk), smitsot,
farsot. Samtidig optræden af mange tilf.
af samme infektionssygdom, e forårsages
af bakterier, filtrerbart virus ei. andet
smitstof (protozoer, rickettsier o. a.). e
udbredt over fl. lande kaldes pandemi,
epi’de’misk, som vedrører e.
epidemikommission, organ, der leder
bekæmpelsen af epidemiske sygdomme
og tuberkuloser i henh. t. herom gældende
lovgivning (epidemilove). I byerne er
sundhedskommissionen tillige e; på
landet findes en e for hver politikreds, og
dens medlemmer er valgt af amtsrådet.
Desuden er embedslægen og politimesteren
altid medlemmer af de lokale e. For hver
amtsrådskreds findes en over-e.
epidemilove. Ved lov nr. 138 af 10. maj
1915 om foranstaltninger mod
smitsomme sygdomme er oprettet
epidemikommissioner for Kbh., købstæderne og
politikredsene på landet. En række i
loven nævnte epidemiske sygdomme skal
altid være genstand for offentlig
behandling. Når særlige omstændigheder gør det
ønskeligt, kan justitsministeren beordre
afspærring af det af sygdommen
angrebne distrikt. Overtrædelse af de af
myndighederne i medfør af loven
udstedte påbud medfører strafansvar. Lov
nr. 53 af 10. 3. 1938 fastsætter regler om
foranstaltninger mod smitsomme
sygdommes indførelse i riget. Således må
skibe, der kommer fra udlandet ei. har
personer ei. gods fra et sådant skib
ombord, bortset fra nødstilf. ikke have
forbindelse med land, før et særligt
samkvemspas er udstedt af de stedlige
myndigheder (karantænekommissionen ei.
toldvæsenet), i visse tilf. først efter
forudgående lægeeftersyn,
epidemiolo’gi’ (gr.), læren om
epidemier.

epidemisygehus, sygehus der modtager
patienter med smitsomme (epidem.)
sygdomme. Indrettet m. fl. adskilte afd., så
hver sygd. isoleres. Største da. e
Bleg-damshosp. i Kbh.
epi’dermis (epi + gr. dérma hud),
overhuden.

epidermofy’ti’ (epidermis + gr. fytön
plante), hudsygdom forårsaget af svampe,
smitsom.

epidia’sko’p (epi- + dia- + -skop),
lysbilledapparat, der er en kombination af
et episkop og et diaskop, d. v. s. apparat
til projektion af såvel uigennemsigtige
objekter som gennemsigtige diapositiver
(lysbilleder),
epi’didymis (gr. epi ved + didymoi
testikler), bitestikel,
epididy’mitis (gr.-lat.),
bitestikelbetændelse.

epi’do’t (gr. epidosis tilgift), HCa, (AIFe)3
Si, Oij, gulgrøn t monoklint mineral.
Udbredt i små mængder i forsk, bjergarter.
E’pifanes (gr. epifänés lysende), tilnavn
på fl. hellenistiske konger, bl. a.
Antio-chos 4.

epifa’ni’ (gr. epifdneia åbenbarelse),
handling ei. begivenhed, hvori en
guddom åbenbarer sin magt og herlighed her
på jorden, f. eks. Jesu forklarelse. Mark.
9, 2-10.

epifa’nifest (gr. epifdneia åbenbarelse),
fejres i den ortodokse kirke til minde om

1156

Jesu dåb, hvor Jesu herlighed åbenbare
des; i Vesten knyttedes den til tanken
om Kristi åbenbaring for hedningerne,
e (6. jan.) blev i Østen til Kristi dåbsdag,
i Vesten til helligtrekongersdag.
Epi’fanios (ca. 315-403), teol. forf. og
metropolit på Kypern. Angreb på
baggrund af sin egen gammel-kristelige
rettroenhed Origines’ teologi. Skrev ca.
344-47 Panärion (gr: husapotek) rettet
mod kætteri.
epi’fyse(e/>/- + gx.fyein vokse),
anat.,endestykket af en rørknogle,
epifyseløsning, knoglelæsion hos yngre,
hvorved der i st. f. et brud af knoglen
opstår en forskydning i knoglens
vækstzone. Symptomerne og behandling er som
ved knoglebrud,
epi’fysis ’cerebri, koglekirtlen, lille
organ i mellemhjernen,
epi’fyt (epi- + -fyt) (bot.), hæfteplante, en
plante, der vokser på en anden uden at
tage næring fra denne. Eks.: mos på
træstammer, mange orkideer,
epifæno’me’n (gr.), bifænomen. Ofte
opfattes bevidsthedsfænomenerne som e
ved hjerneprocesserne,
epi’gastrium (epi- + gr. gaster bug), den
del af underlivet (bugen), der begrænses
af de to ribbenskanter.
epi’ge’nesislæren (epi- + gr. genesis
opståen), en især af C. Fr. Wolff (1733-94)
grl. lære om individernes gradvise
udvikling af et udifferentieret æg og organernes
udvikling af og efter hinanden,
epi’glottis (epi- + gr. glötta tunge),

strubelåget,
epi’go’nerne (gr. epigonoi de efterfødte),
1) sønnerne af de syv mod Theben, der
hævnede deres fædre; - 2) 2. generation
af de hellenistiske konger, især Ptolemaios
2., Antiochos 1. og AntigonosGonatas.;
-3) i alm. mænd, der uden originalitet
fortsætter store mænds værk.
epigra’fik (gr. epigrafé indskrift), læren
om læsning, tolkning og datering af
indskrifter, d. v. s. tekster indhuggede,
indridsede ei. malede på hårdt, holdbart
materiale.

epi’gram’ (gr.), egl: På- ei. indskrift, opr.
på offergave, gravmæle ei. lign.
Udvikledes efterhånden til en spec. digtart, som
i knap form udtrykte et pointeret
tankeindhold, sædv. af satirisk karakter. Den
af den rom. digter Martial skabte
e-tradition optoges af englænderen John
Owen (d. 1622) i talrige lat. e. Bl.
Goethes og Schillers mange e er deres
Xenien (1797) blevet særlig berømte som
litt. satire. I Danm. efterligner Willich
Westhovius i 1. halvdel af 17. årh.
Owens lat. e-kunst, der videreføres af
Henrik Harder (1642-83) og af Holberg.
Det da. e skabes i 2. halvdel af 17. årh.
af Peder Syv og af Kingo. -
epigram-’ma tiker, forf. afe; epigram’matisk
kort og fyndigt, rammende, bidende,
e’pik (gr. epikös vedrørende heltedigt),
fortællende digtekunst; ’e’piker, forf. af
sådan.

epi’kanthus (epi- + gr. kanthös hjulring),
misdannelse, hudfold i indvendige
øjen-vinkel.

epi’krise (epi- + krise), efterkrise, anden
krise; sammenfattende, kritisk
bedømmelse.

Epik’tetos ei. Epik’te’t (gr. E’piktétos)
(omkr. 100 e. Kr.), gr filosof, frigivet
slave, stoisk præget. Håndbog (da. 1918).
Epi’kuros ei. Epi’ku’r (gr. E’pikuros)
(341-270 f. Kr.), gr. filos. Grl. den
epiku-ræiske skole. Forkæmper for en forfinet
æstetisk filos. nydeiseslære. Tilh. af
atomisme og modstander af rel. overtro,
epiku’ræ’er, 1) tilh. af Epikurs filosofi; 2)

nydelsesmenneske.
epilation (e- + lat. pilus hår),
hårfjernelse ved udtrækning, røntgen osv.
epilep’si’ (gr. epilepsis anfald), sygdom
ved hvilken der, uden tilgrundliggende
massivere hjernelidelse (såsom svulst ei.
betændelse), optræder anfald af
bevidstløshed i forb. med kramper i alle
legemets muskler. Undertiden tillige
tungebid og urinafgang. Kramperne varer
sædv. kun nogle minutter, derpå følger
nogen tids dyb søvn. Ganske lette anfald
(absencer, pyknolepsi) viser sig ved be-

II57

vidstløshed nogle sekunder, uden at vedk.
falder om; han stirrer kun fraværende et
øjeblik. Ved svære tilf. kan det ene
anfald uafbrudt følge det andet, e er meget
hyppig; i Danm. findes antagelig ca.
20 000 epileptikere, e varierer uhyre,
nogle patienter har anfald flere gange
dagl., andre kun een ei. to gange om året.
De sidste er arbejdsdygtige i de fleste
virksomheder, men må, som epileptikere
i det hele, ikke føre motorkøretøj, e kan
i de fleste tilfælde helbredes ei. i hvert
fald kan anfaldene holdes borte ved
passende behandling,
epi’leptikerforsorg, anbringelse af
epileptikere på anerk. anstalt ei. i
kontrolleret familiepleje. Udgifterne ved e
afholdes for trængendes vedk. af staten
i henh. t. forsorgsloven af 20. 5. 1933.
Disses inddragelse under e sker ved det
soc. udvalg, når det ved
lægeundersøgelse afgøres, at det må anses for
uforsvarligt, at påg. ikke indlægges til
behandling, fordi udsigterne for hans
helbredelse ellers ville forringes væsentligt.
For e er anerkendt epileptikerhosp. i
Nyborg (140 patienter 1948), Moltkes
Sygehjem (40 patienter (skolepiger) 1948)
og kolonien Filadelfia (s. d.).
epi’lo’g (gr.), egl: efter- ei. slutn.tale,
forekommer (ligesom prolog) særlig ved
skuespil, ofte som versificeret henvendelse
til publikum, f. eks. med moralsk
pegepind ei. med undskyldning for mangler.
Epi’medium, slægt af berberisfam. Urter
med temmelig små, totallige blomster i
endestillede klaser. 11 arter i Eur., Asien
og N-Amer. Anv. som stenhøjsplanter.
Épinal [epi’nal], fr. by i Vogeserne;
23 000 indb. (1946). Industri (bomuld,
jernvarer m. v.). Fæstning.
d’Épinay [depi’næ], Louise de la Live (1726
-83), fr. litt. dame, har skrevet memoirer,
især kendt som Rousseaus velgørerske.
épinglé [epÆ’gle] (fr. épingle nål),
nålestribet stof med skarpe ribber, enten
møbelstof, hvor polkæden ikke er skåret
over, ei. beklædningsstof med skiftevis
tykke og tynde tråde i dobbelt reps.
Epiphyllum [-Tyl-], gl. lat. navn for
julekaktus. E bruges nu som betegn, for
andre populære julekaktuslign. arter, der
går under det da. fællesnavn bladkaktus,
epiphysis [-’fy-], se epifysis.
epiro’ge’ne bevægelser (gr. épeiros
fastland + genesis opståen),
kontinentalbevægelser.
E’pirus, gr. Epeiros [’ipiros] (egl: fastland),
bjergfyldt og tyndtbefolket landskab i
NV-Grækenl. og S-Albanien V f. Pindos
Bjergene; den gr. del: 9351 km2 med
363 000 indb. (1938); hovedby: Iöånnina.
Den albanske del: 9400 km2 med 340 000
indb. (1930); hovedby: Gjinokastér
(Argyrökastron). Historie. E beboedes
i oldtiden af en række gr. og illyriske
stammer. I 4.-3. årh. f. Kr. samledes de
under molossernes konger, af hvilke
Pyrrhos (307-272) var den betydeligste.
146 f. Kr. kom E under den rom. provins
Makedonien,
episcle’ritis [-ski-] (epi- + seleritis),
overfladisk betændelse i øjets senehinde,
e’piscopus (lat. af gr. episkopos),
tilsynsmand, biskop,
’e’pisk (gr. epos fortælling), fortællende,
episk digtekunst, se epos.
episko’pa’l (gr. episkopos biskop),
biskoppelig. e kirkeforfatning bygger på
bispeembedet (f. eks. ortodokse, kat.,
anglikanske o. a.).
episkopa’lisme, 1) luth. kirkeforfatning;
fyrsten er summus episcopus (højeste
biskop) og dermed landskirkens øverste
herre; 2) den kat. lære om, at paven står
under konciliet (biskopperne),
episko’pa’t (gr. episkopos biskop),
biskoppelig værdighed og embede,
epi’sode (gr. epeisödion indskud), opr. (if.
Aristoteles) i den attiske tragedie de ml.
korsangene indskudte dialoger, dernæst
alle sidehandlinger i epos ei. drama. I
moderne æstetik er sidstnævnte bet.
blevet rådende.
epi’so’4isk (gr. epeisödion indskud),
forbigående; hovedhandlingen
uvedkommende.

epispa’di’ (epi- + gr. spån trække),
mis-II58

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free