- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1162,1163,1164

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - epistasi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Erb

erhvervsfordeling

5, 6, . . . Man stryger først alle mangefold
af 2, altså hvert andet tal begyndende
med 4, dernæst alle mangefold af 3, altså
hvert tredje tal, begyndende med 6,
dernæst alle mangefold af det næste endnu
ikke strøgne tal 5 osv. De ta!, der ikke
bliver strøget, er primtallene.

Erb, Wilhelm Heinrich (1840-1921), ty.
neurolog; kendt navnlig for arbejder om
arvelige og om syfilitiske lidelser i
nervemuskelsystemet.

’Erben, Karel Jaromir (1811-70), £ech.
lyriker og folkeviseforsker, etnolog og
folklorist.

’erbium (efter Ytterby, by i Sv.),
grundstof, kem. tegn Er, atomnr. 68, atomvægt
167, tilhører de sjældne jordarters
metaller.

Ercilla y Züniga [ær’/>ilja i ’/»unjiga].
Alonso (1533-94), sp. digter, har i det
store epos La Araucana (1569-90)
skildret araukanernes oprør i Chile.

Erckmann-Chatrian [ærk’manjatri’a],
to fr. forf.: Émile Erckmann (1822-99)
og Alexandre Chatrian (1826-90), har i
fællesskab skrevet udmærkede folkelige
romaner som Histoire d’un conscrit de
1813 (1864), særlig med emner fra Alsace.

Erdmann færd-], Axel /oakim (1814-69),
sv. geolog, chef for Sv. geol. undersøg.;
erkendte Sv.s stenede jordbund som
moræner.

Erdös [’ærdö:J], Renée (f. 1879), ung.
forfatterinde. Har udg. en række romaner,
som er gennemtrængt af erotiske og
kat.-mystiske stemninger; endv. lyrik og
dramatik.

’Erebos, i gr. myt. 1) personifikation af
mørket, der s. m. natten avlede dagen;
2) mørket som de dødes opholdssted,
underverdenen.

Erebus [’æribas], virksom, 4023 m h.
vulkan på Ross-Øen i Rosshavet, Antarktis.
Besteget af Shackleton eksp. 1908.

Erech [’æræf], hebr. form for navnet på
den sumeriske by Uruk (nu Warka) i
S-Babylonien.

Erech’theion [-kt-] (gr. Eréchtheion),
dobbelttempel f. Athena og Erechtheus på
Athens Akropolis. Opført ca. 420-413,
409-406 f. Kr. i attisk-ionisk stil som
afløser f. det gl. på borgplateauets midte be-

liggende Athena tempel. Herfra overførtes
til E-s østl. cella det gl. hellige træbillede
af Athena Polias, byens værnegudinde. I
E-s V-cella dyrkedes Erechtheus; derfra
åbning t. den af Athena til Attika
skænkede saltkilde, over hvilken en hal, hvis
tag bæres af karyatider. E-s
komplicerede plan og niveauforskydning er
betinget af terrænet og af bestræbelsen på
at forene fl. gl. kultsteder under samme
tag.

Erechtheus [ä’räktöu’s] (gr. Erech’theüs),
i gr. rel. en heros hjemmehørende på
Athens Akropolis i helligdommen
Erechtheion; attisk skytsgud.

Erefli [æræi’li], by i Tyrk. ved Sortehavet
NV f. Ankara, hvis havneby den er; ca.
6000 indb.; nær E Tyrk.s vigtigste
kullejer.

erek’ti’l (lat. erectum oprejst), kaldes en
legemsdel, der if. sin anat. bygning er i
stand til at svulme op p. gr. af forøget
fyldning med blod. Eks: penis (mandlige
kønslem).

erektion (lat. erectum oprejst). Penis,
cli-toris og brystvorterne er forsynede med
en særlig regulerbar ventilanordning ved
de fraførende vener, så at blod, der
strømmer ind gnm. arterierne kan
bringes til kun langsomt at forlade dem igen.
Herved stuves blodet op i organet, og e
indtræder. Reguleringen sker reflektorisk.

erektionsbrev (lat. erectum oprejst,
oprettet), dokument, hvorved et
fideikommis oprettes.

ere’mit (gr. erémos ensom, øde), d. s. s.

anakoret ei. eneboer,
eremi’tage [-’ta:Ja] (fr. ermitage af gr.
erémos øde), 1) i renæssance- og baroktid
afsides liggende havepavillon; 2)
museum i Leningrad, grl. af Katharina 2.
1765, betydeligt udvidet 1840-52 af den
ty. arkitekt Leo von Klenze (1784-1864).
eremitageborde [-’ta:j3-], mekanisk
indrettede borde, som kunne løftes dækkede
op gnm. en forsænkning i gulvet. Et e
findes på Eremitagen i Dyrehaven, e
gjorde det muligt at spise uden
tjenerskabets nærværelse, »en ermitage«.
Eremitagen [-’ta:Jan], rokokoslot i Dyre-

haven, opf. f. Chr. 6. 1734-36 af Lauritz
de Thura.

eremitkrebs (Pa’guridae), krebsdyrfam.,
skjuler den tyndhudede usymmetriske
bagkrop i tomme sneglehuse, der skiftes,
efterhånden som e vokser. På disse

sneglehuse ofte polypper og søanemoner,
der lever af rester af e-s føde. Et par
arter alm. i da. farvande.
Ere’murus (gr. erémos ensom + urä hale),
slægt af liljefam., knoldvækster med
grundstillede, smalle blade og de hvide,
gullige ei. rødlige blomster i en lang, stift
opret klase (»Kleopatras nål«). 25 arter.
Prydplanter,
erep’si’n (gr. ereipein omstyrte, ødelægge),
enzym, der findes i tarmsaften, og som
spalter proteinstoffernes
nedbrydningsprodukter, proteoser og peptoner, til
aminosyrer,
ere’tisme (gr. erethizein ophidse), egl:
ophidselse, betegn, for pirrelighed ei.
irritabilitet.
E’retria, oldgr. by på øen Eubøa.
e’re’triske skole, den, andet navn for
den eliske skole, efter Eretria, hvortil
den blev flyttet,
erfaring, filos., den art erkendelse, der
opnås ved umiddelbar oplevelse ei.
iagttagelse af noget.Mods. den ved tænkning
vundne erkendelse. Hos Kant: Den ved
tankemæssig forarbejdning af
sanseiagttagelser vundne virkelighedserkendelse,
erfaringsteologi er betegn, for en teologi,
der vil bygge på den rel. erfaring ei.
oplevelse i st. f. ydre bevidnelser, f. eks.
biblen og kirken. I helt ren form findes
den ikke, renest hos Schleiermacher, i
mere ortodoks form hos de ty. teologer
Johann von Hofmann (1810-77) og von
Frank.

erfaringsvidenskaber, vidensk., der
bygger på erfaring. D. v. s. alle vidensk.
undt. mat. og logik.

Erfurt [’ærfurt], ty. by i Thüringen;
166 000 indb. (1939). Bet. industri: særlig
tekstil, maskiner, musikinstrumenter,
tobak m. v. Kulturcentrum i
reformationstiden (humanisme); 1808
fyrstekongres m. deltagelse bl. a. af Napoleon og
Alexander 1. Ca. 20 % ødelagt i 2.
Verdenskrig.

erg (gr. érgon værk), enhed for arbejde og
energi; 1 erg er det arbejde, der udføres,
når en kraft på 1 dyn bevæger et legeme
en vejstrækning på 1 cm.
erg [ærg] (arab.), i V-Sahara betegn, for
sandørken.

Erga’menes, konge i Nubien i 3. årh.
f. Kr.; brød præsteskabets vælde og
åbnede Nubien for gr. kultur.
Ergastéria [ærya’stirja] (gr. egl:
værksted), det gr. folkesprogs navn på
Laü-rion.

’ergo (lat.), altså, følgelig,
ergo’gra’f (gr. érgon arbejde + -graf), et
apparat til optegning af muskelarbejde.
Bedst kendt er Mossos e, hvormed det
af fingrenes bøjemuskler udførte arb. kan
optegnes og måles. Bruges ved
trætheds-undersøgelser,
ergo’me’ter (gr. érgon arbejde + -meter),
arbejdsmaskine, hvorpå det udførte
arbejde kan måles. På cykle-e består
arbejdet i at træde en faststående,
afbremset cykle. Bruges ved arbejdsfysiol.
undersøgelser,
ergoste’ri’n, d. s. s. ergosterol.
ergoste’ro’l (fr. ergot meldrøje + gr.
stereos fast, stiv), kem. forb., der ved
bestråling med ultraviolet lys (sollys)
omdannes til D-vitamin. e forekommer
i gær, samt i huden og hudsekretet,
ergo’ti’n (fr. ergot meldrøje), et særlig
renset meldrøjeekstrakt, fremkalder
sammentrækninger i livmoderen, hvorfor det
anv. til at standse blødninger, særlig
efter fødsler,
ergo’tisme (fr. ergot meldrøje),
forgiftning med meldrøje, nu meget sjælden, e
viste sig ved tør koldbrand og
afstødning af fingre og tæer, i nogle tilf. ved
kramper.

’Erhol’m, hovedgård V f. Odense,
1761-1927 stamhus i slægten Cederfeld de
Simonsen, som stadig ejer E. Nygotisk
hovedbygning fra 1850-54 af J. D.
Herholdt.

erhverv, 1) enhver udførelse af arbejde ei.
oppebæring af ydelse, hvis formål er at
skaffe sig udkommet; 2) kreds af
personer med samme e i bet. 1).
Erhvervenes Lånefond, 1928-47,
formidlede statslån til erhvervsdrivende.
Lånene ydes nu direkte af statskassen.
Erhvervenes Oplysningsråd, stiftet
1945 af da. hoved-erhvervsorganisationer
til fremme af forståelsen ml. de forsk,
erhvervsgrene ved oplysn. om de enkeltes
forhold, e påpeger især de på personl.
initiativ hvilende frie erhvervs bet. f.
samfundets økonomi og søger at vinde
støtte i kampen mod statsindgreb i
erhvervslivets dispositionsfrihed.
Erhvervsdepartementet (1922-47
Erhvervsdirektoratet), dept. under Land
brugsmin., hvorunder bl. a. henhører
veterinær væsenet, kontrollen med kød
og smør og landbrugseksporten samt
admin. af kornordningerne,
erhvervsetik, 1) den af erhvervslivets
udøvere hævdede og (ei.) håndhævede
handelsmoral, til forsk, tider, 2) studiet
af handelsmoralen og dens udvikl,
erhvervsfordeling, statistisk opdeling af
et lands befolkn. efter erhverv (landbrug,
håndværk, industri osv.). I alm. har de

Erhvervsfordeling i %
Danmark Norge Sverige England USA.
1940 1930 1940 1931 1940
Landbrug, fiskeri, skovbrug . ........ .28 35 24 6 18
Industri, håndværk......... ........ 32 27 38 46 31
Handel.................... ........ 14 13 14 19 21
Transport.................. ........ 6 9 7 8 7
Immaterielle erhverv........ ........ 8 6 10 11 11
Tyende 0. 1................ ........ 11 10 6 9 8
Andet og uang. erhverv..... ........ 1 - 1 1 4
Ialt... lOO 100 100 100 100


IIÖ2

II63

1164

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free