- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1165,1166,1167

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - epistasi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

erhvervsfrihed

Erik

tekn. fremskridt medført, at en aftagende
del af befolkn. er knyttet til landbrug,
en stigende del til industri. Siden
1920-erne har især de erhvervsgrupper, som er
beskæft. v. vareomsætn. o. 1. haft
stigende bet.

erhvervsfrihed, den enkeltes ret til uden
regulering fra det offentl. ei. fra sammen
slutninger at udøve erhverv ei. arbejde,
erhvervsgeografi, den gren af
antropo-geografien, der behandler erhvervenes
udbredelse på jorden og påviser årsager
hertil, dels naturbestemte som klima,
råstofforekomster, dels told,
valutarestriktioner o. 1. (i sidste tilfælde glider e over
i nationaløkonomien),
erhvervshygiejne ei. arbejdshygiejne,
vigtigt område af hygiejnen, der
beskæftiger sig med forholdene på
arbejdsstederne, og hvis opgave er at sikre det i
sundhedsmæssig henseende gunstigst
mulige livsforløb hos arbejdende personer
ved at skabe gode arbejdsbetingelser og
forebygge erhvervssygdomme (lidelser,
der fremkaldes af bestemte erhverv ei.
arbejdsprocesser)og ulykkestilfælde.
Kontrollerende og vejledende funktion i så
henseende har Arbejds- og
Fabriktilsynet gnm. fabrikinspektører og
fabriks-læger.

Erhvervskartoteket, saml. af
kartotekskort med beskrivelse af de forsk, fag,
stillinger og uddannelser med henblik
på krav til helbred, legemlig udrustning,
risiko, erhvervssygd., lønforhold o. 1.;
udarb. af
Centralarbejdsanvisningskon-toret i Kbh. som vejledning for unge,
der står foran valget af erhverv, e
omfatter ca. 650-700 erhverv (aug. 1948),
har ca. 600 abonnenter, især skoler,
biblioteker o. 1.
erhvervskommuneskat, den forhøjelse
af en persons saml. komm. indkomstskat
der evt. fremkommer ved at han, når
han har sit erhverv uden for
opholdskommunen, sættes i skat dels af denne,
dels af erhvervskommunen, e udgjorde
1946-47 godt 13 mill. kr. for hele Danm.
erhvervskultur, i etnologien betegn, for
den del af folkenes kultur, der er knyttet
til erhvervslivet. Et folks e er af
gennemgribende betydning for hele
kulturbilledet og indvirker både på den materielle
og åndelige kultur. Med udgangspunkt i
e kan man opstille følgende
udviklings-skema over folkenes kulturformer (efter
G. Hatt):

samlere og lavere jægere
højere jægere halvagerbrugere

helagerbrugere uden plov

-;- helagerbrugere med plov

industrikultur
erhvervsråd, privat oprettede råd til
varetagelse af lokale erhvervsinteresser.
En særstilling indtager dog
arbejderbevægelsens e.

erhvervsstatistik, talmæssig
fremstilling af en befolknings erhvervsmæssige
forhold. Kilderne til e er navnlig
folketællingerne, der giver oplysning om, hvor
mange de forsk, erhvervsudøvere
forsørger, og erhvervstællingerne, der
giver oplysning om de forsk,
virksom-hederp produktion, omsætning,
omkostninger, maskinkraft o. 1., samt om
antallet af beskæftigede arbejdere og
funktionærer. Den sidste da. e fandt sted i
1935.

erhvervsvejledning, vejledning af
individet ved valg af erhverv, baseret såvel
på skolens vidnesbyrd om og
psykotekniske undersøgelser af vedk.s evner som
på kendskab til arbejdsmarkedets
tilstand og samfundets interesser.
Erhvervsøkonomiske Institut, Det,
økon. forskningsinst. i Kbh., grl. nov.
1943 af arbejdsgiverforen. og
Industrirådet.

’e’riasilke (assami erä ricinusplanten), en
vild silke fra en indisk sommerfugls
(ricinusspinderens) kokoner.
’Erica (gr. ereiké lyng), bot., klokkelyng.
Erich [’ærik] Rafael (1879-1946), finsk
jurist og diplomat. 1910-30 prof. i
stats-og folkeret v. Helsinkis univ., 1915-18

1165

medl. af den fi. frihedsbevægelses
centralorgan i Sv. og Tyskl., 1920-21
statsminister, fi. repr. i Folkeforbundets
dele-geretforsamling 1921-33, 1926-27
gesandt i Bern, 1928-36 i Sthlm., 1936-38
i Rom. Fra 1938 dommer i Den Internat.
Domstol i Haag.

’Erichsen [-ks-], Erich (1752-1837), da.
storhandlende. Direktør i Asiatisk Komp.,
ydede staten store lån, ruineredes i
1830-erne. Byggede 1799-1801 (Harsdorff
arkitekt) E-s Palæ, nu handelsbankens
hovedbygn. i Kbh.

’Erichsen [-ks-], Svend (f. 1903), da.
kritiker og journalist, litt.-og
teateranmelder ved »Social-Demokraten«. Forf. af
fl. monografier, bl. a. om Andersen Nexø
(1938) og Nordahl Grieg (1945).

’Erichsen [-ks-], Thorvald (1869-1939),
no. maler; elev af Zahrtmann; er,
navnlig i sine landskaber, en forfinet og
særpræget kolorist.

’Erichsen [-ks-], Vigilius (1722-82), da.
portrætmaler; opholdt sig 1757-72 i Rusl.,

Vigilius Erichsen: Katarina 2. af Rusl.,
Ridende i Garderuniform på Hesten
Brillant. 1762. (Kunstmus.).

hvor han fra 1762 malede fl. store
portrætter af Katarina 2. Afløste 1772 Pilo
som da. hofportrætmaler. E-s bill. viser
stor dygtighed og elegance i opstillingen.

Erichsen’s, Chr. Forlag [’e:rik-], A/S,
da. forlag, grl. 1902 med speciale i
børnebøger og -blade. Senere almindelig
forlagsvirksomhed.

Ericsberg [-’bærj], sv. herregård i
Söder-manland, et af Sv.-s prægtigste herre-

sæder; opført efter tegning af N. Tessin
d. æ. Rig udsmykning og store
kunstsamlinger.

’Ericsson, John (1803-89), sv.-amer. ing.
og opfinder. Udtog 1836 patent på
skrue-propelleren. Konstruerede under den
amer. borgerkrig Nordstaternes monitor,
et lavt, svært armeret panserskib,
Sydstaternes langt overlegen.

’Ericsson, Lars Magnus (1846-1926), sv.
telefontekniker. Grundlagde 1877 en
fabrik for telefonmateriel, der senere er
blevet et verdensomfattende foretagende.

E’ricus O’lai, d. s. s. Erik Olsson.

E’ridanus (mytol. navn for floden Po),
stjernebillede på den sydl. stjernehimmel.

Erie [’iri], by ved Erie Søen i
Pennsylvania, USA; 117 000 indb. (1940).
Jernindustri baseret på cinders fra
Pittsburgh og jernmalm fra Duluth-Superior
ved Øvre Sø.

Erie Kanalen [’iri], 545 km I. og 3 m
dyb kanal med 72 sluser ml. Buffalo ved
Erie Søen og Albany v. Hudson River.
Udnytter Mohawk Dalen. Forbinder New

II66

York med det indre USA. Anlagt
1817-25. Hovedåren i kanalsystemet New
York State Barge Canal System.
Erie Søen [’iri], eng. Lake Erie, sydligste
af de 5 Canadiske Søer (kort se
Nordamerika); 25 744 km2, deraf 13 193 km2
på canadisk område. Vandspejl 175,5 m
o. h., længde 388 km, bredde 92 km,
største dybde 64 m. Tilløbet er Detroit
River fra St. Clair Sø, afløbet Niagara
River til Ontario Søen. Ved bredden
mange store byer: Toledo, Cleveland,
Erie, Buffalo.
eri’ge’re (lat.), oprejse; oprette.
E’rigeron (gr. er i tidlig + gérön olding),

d. s. s. bakkestjerne.
Eriha [i’ri:hä], arab. navn på Jeriko.
Erik (oldn. Eirikr vistnok af ein ene +

rikr mægtig), nord. mandsnavn.
Erik, da. konger. Erik 1. Ejegod (reg.
1095-1103), søn af Svend Estridsen,
kraftig regent, d. på pilgrimsfærd til Det Heil.
Land.

Erik 2. ’Emune (reg. 1134-37), søn
af E 1., gjorde oprør 1131 efter broderen
Knud Lavards mord, slog kong Niels og
Magnus ved Fodevig 1134; dræbt af
Sorte Plov for sin voldelige regering. -

Erik 3. Lam (reg. 1137-46), søn af
E l.s datter Ragnhild og en stormand
Hakon, slog modkongen Oluf 2. 1143,
støttede kirken, abdicerede og gik i
kloster.

Erik 4. Piovpenning(1216-50),reg.
1241-50, søn af Valdemar Sejr og
Berengaria, medkonge fra 1232. Lå i strid
med sine brødre, især Abel, der blev
mistænkt for hans mord. G. m. Jutta
af Sachsen. Hans tilnavn skyldes hans
hårde inddrivelse af plovskat for at fi
nansiere borgerkrigen. Begravet i
Ringsted 1258, dyrket som helgen.

Erik 5. Glipping (1249-86), reg.
1259-86, søn af Christoffer 1., g. m.
Agnes af Brandenburg. Fanget i slaget
på Lohede 1261, fik efter mange
omskiftelser forlig med ærkebisp Jakob
Erlandsen, hertug Erik 1. af Sønderjylland og
fyrsterne på Rugen; måtte 1282 udstede
den 1. håndfæstning. Myrdet i Finderup;
9 stormænd, som alle erklærede sig
uskyldige, dømtes fredløse for mordet,
bl. a. marsk Stig og grev Jakob af
Halland.

Erik 6. Menved (1274-1319), reg.
1286-1319, søn af E 5., fordrev 1287
Marsk Stig og 8 andre som faderens
drabsmænd, hvoraf fulgte indre strid og
krig med Norge til 1309. I strid med
ærkebisperne Jens Grand, der fængsledes
1294, og Esger Juul, der fordreves 1318.
Erobringspolitik i N-Tyskl. og indblanden
i Sv.s tronstrid ruinerede E-s finanser,
hans hårde skattepolitik fremkaldte
oprør i Jylland 1313, og ved hans død var
en del af riget pantsat til kreditorer. G.
m. Ingeborg, datter af Magnus Ladulås
af Sv.

Erik (7.) (d. 1332), søn afChristoffer
2., og dennes medkonge 1324-26 og
1329-32.

Erik 7. (8.) af Pommern
(1382-1459), da. konge 1412-39, søn af hertug
Vartislav af Pommern og Valdemar
Atterdags datterdatter Marie, no. konge
1389-1442, da. og sv. konge 1396-1439
myndig 1401, 1406 g. m. Filippa af Engl.
(datter af Henrik 4.). Søgte 1413-35
forgæves at vinde Sønderjyll. tilbage ved
" krig med greverne af Holsten og fra
1426 tillige med hansestæderne. Den
dyre krig vakte oprør i Sv., og E-s
stejlhed førte 1439 til hans afsættelse,
hvorefter han til 1449 levede som
sørøverkonge på Gotland, dernæst i ro i
Pommern.

Erik, no. Eirik [’æirik], no. konger. Erik
Blodøkse (d. 954), reg. ca. 930-35,
søn af Harald Hårfager, dræbte flere
brødre, der var medkonger; fordrevet
af broderen Håkon Adelsteinsfostre.
-Senere konge over Northumberland,
Engl., med York som sæde. - Erik
Magnussøn Præstehader (1268-99),
reg. 1280-99, søn af Magnus Lagabøter,
g. m. Alexander 3. af Skotlands datter
Margrete. Rejste 1286 krav på
Skotlands trone, støttede de da. stormænd

1167

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free