- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1171,1172,1173

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ermanarik ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ermanarik

Ertholmene

■Ermanarik (d. 375), østgoterkonge i
S-Rusland, faldt mod hunnerne. Kendt
bl. a. fra nord. sagn (Jörmunrekkr).

’Ermelun’den,72 hastorstatsskov
iNord-sjæll. (Gentofte kommune).
Spejder-jamboree på E-sletten 1924.

Ermenonville [ærmanä’vil], fr. landsby i
dept. Oise med et slot, i hvilket Rousseau
døde (1778).

Ermland (Ermeland), landskab i
Øst-preussen (4250 km2; 240 000 indb.).
Erobret af Den Tyske Orden omkr. 1230,
1243 ty. bispedømme, 1466-1772 i po.
besiddelse, derefter preussisk. Besat af
russerne 1945; til Polen.

Er’mo’l, flødeerstatning, en fedtemulsion,
hvis indhold af mælkefedt (smørfedt)
ikke må overstige 10% af fedtindholdet,
e er en stabil olie-i-vand-emulsion af
spisefedtstoffer af samme type som anv.
i margarinefabrikation, fortrinsvis
hærdet olie med passende smeltepunkt
emulgeret i skummetmælk med en
emulgator og pasteuriseret, e kan piskes til
skum ligesom fløde og anv. også til is
(e-is). Sammensætning, emballage osv. er
fastlagt ved lov (nr. 95/1925 og 229/1937).

Erne [a:n], irsk An Éirne (floden), Loch
Éirne (søerne), naturskøn flod (116 km 1.)
og søer i Nordirland og Eire.

Erne’sti’nske linie, gren af Wettinske
fyrstehus, mistede 1547 stort landområde
til Albertinerne, arvedelte resterende
lande til de thüringske
dværghertugdømmer.

Erno’sta’r, fot. objektiv; (firmanavn).

Ernst, ty. mandsnavn; optaget i nord. i
nyeste tid.

Ernst, Carl Frederik Sophus (1852-1920),
da. jernbaneingeniør, ledede bl. a.
omordningen af de kbh.ske
banegårdsforhold, herunder anlægget af Kbh.s nye
hovedbanegård.

Ernst, Johan Conrad (1666-1750), da.
arkitekt, påvirket af d. ital. og Tessins
skole; Fr.berg Slots ombygn. (1707-09);
de nye stilelementer magtede han ikke;
Kancelliet (1716-21).

Ernst, Paul (1866-1933), ty. forf. Skrev
noveller, talrige dramaer, der er udtryk
for teoretisk eksperimenteren, samt et
kæmpemæssigt hist. versepos Das
Kaiser-buch (1923-28). E var meget yndet
under nazismen, som han forberedte ved
kulturhist. og polit, skrifter, Der
Zusam-menbruch des Marxismus (1919).

ernæring, fysiol., tilførslen af fødemidler
til organismen for at sætte denne i stand
til at vokse ei. - for udvoksede individer
-at bibeholde legemsvægten, samtidig med
at stof forbruges til udvikling af energi
i form af varme ei. ydre arbejde (jfr.
næringsstoffer). - Planters e er
væsens-forsk. eftersom det drejer sig om grønne
planter el. planter uden grønkorn.
Grønne planter lever udelukkende af uorg.
stof: kultveilte fra luften, vand og salte
fra jorden. I større mængde er de nødv.
grundstoffer: kulstof, ilt, brint, kvælstof,
svovl, fosfor, kalium, kalcium, magnium
og i ringe mængde bor, molybdæn,
silicium, jern, kobber, mangan, zink. De
grønne planters vigtigste
ernæringspro-ces er fotosyntesen. Planter uden
grønkorn (svampe, bakterier), lever ligesom
dyr af org. stof. Nogle bakterier, bl. a. i
bælgplanternes rodknolde, kan udnytte
kvælstof fra luften ved opbygning af
æggehvide.

ernæringsklysma (gr. klysma
udskyllen), indhældning af ernæringsvædske i
endetarmen.

ernæringsknopper ei. børneknopper (lat.
strofulus), udbrud af kløende knopper på
kroppen, hyppigst i den tidlige
barnealder, kan skyldes overfølsomhed for
fødemidler.

erobring, en stats tilegnelse med magt af
en anden stats territorium i den hensigt
at beholde det. Var efter traditionel
folkeret gyldig erhvervelsesmåde, men
folke-forbundspagten af 1919 pålagde
medlemsstaterne pligt til at respektere hinandens
territoriale integritet. En række internat,
pagter i tiden ml. de to krige, bl. a.
Kel-logg-pagten (1928), fordømte krig som
redskab for national politik. I 1932
formulerede USAs udenrigsminister Stim-

son den efter ham benævnte doktrin,
hvorefter USA ikke ville anerkende
territoriale erhvervelser i strid hermed, e-s
ulovlighed bekræftedes ved
Atlanterhavserklæringen af 14. 8. 1941 og FNs
pagt af 26. 6. 1945, der forbyder
magtanvendelse mod nogen stats territoriale
integritet.

ero’de’re (lat: afgnave), geol., nedbryde,
ero’ge’ne zoner (gr. e’rös kærlighed +
-gen), partier på legemet, hvorfra
kønsdriften kan stimuleres.
Eroica [e’ro:i-] (ital. eroico helte-), betegn,
for Beethovens symfoni nr. 3 i Es, op. 55,
komp. 1804, udg. 1806.

Eros (gr. e’rös kærlighed), i gr. rel.
kærlighedens gud, romernes Amor ei. Cupido.
Omdannelsen af begrebet E til guddom
er gået gnm. orfismen; forestillingen om
sjælens fald og frelse iklædtes en myte
om E og Psyche (sjælen), hvorefter E er
det himmelske væsen, der til sidst løfter
Psyche op til evigt liv. Billedligt
fremstilles E som en dreng; - 2) teol., menneskets
kærlighedsbetonede stræben opad imod
Gud; 3) astron., en i 1898 opdaget
asteroide, der kan komme Jorden relativt
nær (mindsteafstand 0,15 afstanden fra
Jorden til Solen). Ved observationer af
E har man kunnet bestemme
solafstanden med stor nøjagtighed (smlgn.
parallakse).

erosion (af erodere), 1) geol., vandets, isens
og vindens nedbrydende virksomhed.
Strømmende vands e bevirker
daldannelse, i sin yderste konsekvens dannelse
af peneplan. Ved havets e dannes
strandflade og klint, ved gletschernes U-dale,
ved vindens bortfjernes sand og støv;
2) med., begrænset afstødning af
slim-hindeepithel, så der fremkommer et
overfladisk slimhindesår. Findes særlig i
mavetarmkanalen og på livmodermunden (e
colli uteri).
erosionsbjerge, bjerge, der er dannede
som rester, der står tilbage efter at
omgivelserne er fjernet ved erosion,
erotema’tik (gr. erötéma spørgsmål),
kunsten gnm. spørgsmål at bringe elever til
selv at klare problemer,
e’ro’ter, den gr. kærlighedsgud Eros
opfattet som en flerhed,
ero’tik (gr. érös kærlighed), kærlighedsliv,
elskov, attrå. - e’ro’tiker, forf. af
erotiske digte; person der er tilbøjelig til
og erfaren i e.- e’ro’tisk, hvad der angår
erotik.

eroto- (gr. érös kærlighed), kærligheds-,
erotoma’ni’ (gr. eroto- + -mani), alm.
betegn, for forøget kønsdrift. Tidl. anv.
om en form af forrykthed, hvor den
forrykte mente sig elsket af en - oftest
-højtstående person.
Er’penius, Thomas (1584-1624), holl.
orientalist, forf. af en for studiet af arab.
grundlæggende gramm.
er’rare hu’manum est (lat.), det er
menneskeligt at fejle; citat fra Seneca,
er’ra’tiske blokke (lat. errare strejfe om),
af gletschere, indlandsis og drivis
medførte stenblokke, e er ofte butkantede og
med skurestriber. Talr. e fra istiden
forekommer i moræner,
er’ratum (lat.), fejltagelse, fejl; er’rata

trykfejlsliste.
Er Riad, urigtig stavemåde for Saudi

Arabiens hovedstad Ar Riyådh.
■errorØat.), vildfarelse, e ’facti: v. m. h
t. de faktiske omstændigheder; e ’juris:
v.m.h.t. retsspørgsmålet; e in persona:
personforveksling; e in’corpore:
forveksling m. h. t. genstanden.
Erskine [’arskin], John (f. 1879), amer.
forf. til moderne, humoristiske
gendigtninger af gl. gr. myter: The Private Life
of Helen of Troy (1925, da. Den Skønne
Helenes Privatliv 1942).
’Erslev, Ed\ard (1824-92), da. geograf.
Udg. Den Danske Ståt (1855-70). Stifter
af Det Kgl. Danske Geogr. Selskab.
Erslev, Emil (1817-82), da. musikhandler
og -forf. Medstifter af
Studenter-Sang-foreningen (1839). Udg. af Sange til
Skolebrug og Klaverskole (1847) og af
Musikalsk Museum (1846 ff).
Erslev, Kristian (1852-1930), da.
historiker, dr. phil. 1879 (Konge og Lensmand
i 16. Årh.), prof. 1883-1916, rigsarkivar

1916-24. Grl.den hist. kildekritik i Danm.,
skrev især om middelalderen (Dronning
Margrethe (1882), Valdemarernes
Storhedstid (1898), Erik af Pommern (1901),
Augustenborgernes Arvekrav (1915) og en
række vigtige afhandlinger. (Portræt).

Erslew, TAomas Hansen (1803-70), da.
bibliograf. Udg. Alm. Forfatterlexikon for
Kongeriget Danmark med Bilandene (1843
-68).

erstatning, oprettelse af et lidt tab, i
reglen ved betaling af et pengebeløb. Som
hovedregel erstattes kun økon. skade, i
visse tilf. dog også anden skade, f. eks.
ved legemsbeskadigelser ei.
æreskrænkel-ser. For at en person skal være
erstatningspligtig, er det i reglen en betingelse,
at skaden skyldes hans eget forsætlige ei.
uagtsomme forhold; dog er f. eks. en
arbejdsgiver ansvarlig for den skade, hans
folk tilføjer under arbejdet ved deres
forsætlige ei. uagtsomme skadegørende
handlinger. I visse tilf. kan
erstatningsansvaret nedsættes ei. helt bortfalde,
navnlig ved skade forvoldt af børn under
15 år ei. sindssyge ei. åndssvage, ei. i visse
tilf. når skadelidte havde forsikret. Hvis
skadelidte til dels er skyld i skaden, vil
erstatningsansvaret i reglen blive fastsat
under hensyn til karakteren af de fra
begge sider begåede fejl.

erstatningsloven, da. lov af 1. 10. 1945
(lov nr. 475 om erstatning til
besættelsestidens ofre) yder erstatning for skade ei.
sygdom som følge af krigshandlinger ei.
krigslign. handlinger i Danm.,
herunder eftersøgninger, fængslinger,
interneringer og deportationer. Blandt
er-statningsydelserne kan fremhæves
erstatning for invaliditet, sygdom, lidelse
og tort, erstatning til efterladte
ægtefæller og børn, godtgørelse i anl. af
frihedsberøvelse, erstatning for skade på ting
samt støtte til udd. ei. virksomhed,
afbrudt som følge af deltagelse i
frihedsbevægelsen.

erstatningstal (fodermidlernes) angiver
i hvilket forhold de enkelte fodermidler
kan »erstatte« hinanden. Brugen af e er
dog kun berettiget under forudsætning af,
at dyrets samlede foder er rigtigt
sammensat til den påg. produktion. I øvrigt
varierer e for et bestemt fodermiddel
meget efter foderets kvalitet, e er opr.
bestemt ved fodringsforsøg, men beregnes
nu også på grundlag af fodermidlernes
kem. analyse. Eks. på e: byg 1.0, havre
1.2, jordnødkager 0.8, sødmælk 3.0,
skummetmælk 6.0, valle 12.0, sukkerroer
5.0, kålroer 10.0, ungt græs 6.0, hø 2.5,
halm 4.0.

’Ertbølle ’Hoved, 28 m høj klint af moler
på vestkysten af Himmerland ud mod
Løgstør Bredning. I nærheden den
berømte E køkkenmødding.

Ertebølle, tidl. skrivemåde for Ertbølle.

’Ertebølle-kulturen, jæger- og
fiskerkultur fra overgangstiden ml. æ. og y.
stenalder (ca. 4000-2500 f. Kr.). Kendes
fra talrige køkkenmøddingfund langs da.
kyster; opkaldt efter fund ved Ertbølle
ved Limfjorden.

’Ertholmene, off. Christiansø, da. øgruppe
i Østersøen; 18 km NØ f. Bornholm;
0,39 km2, 152 indb. (1945). E består af
3 øer: Christiansø, Frederiksø og den
ubeboede Græsholm, samt nogle omgi-

Store tårn på Christiansø, i forgrunden
broen til Frederiksø.

vende skær. Øerne er opbyggede af
granit, der er delvis dækket af et tyndt lag
jord, hidført fra Bornholm. Befolkn.
lever af fiskeri. På Christiansø ligger »Sto-

II71

II72

II73

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free