Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ermanarik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Escorial
Oversigt over eruptive bjergarter.
Alkaliserien Monzonitserien Kalk-alkaliserien
sure granit (alkaligranit) liparit granit (adamellit) toscanit granodiorit dacit
intermediære syenit trakyt nefelinsyenit fonolit monzonit trakyandesit diorit andesit
basiske alkaligabbro alkalibasalt syenogabbro trakybasalt gabbro basalt
(Dagbjergarter er kursiveret).
retårn« (»Kastellet«), en del af de af
Chr. 5. efter 1684 opførte fæstningsanlæg,
nu benyttet som fyrtårn. Fæstn, var opr.
tænkt som modvægt mod Karlskrona,
men fik aldrig større mil. betydn.;
opgaves 1863.
erts (ty. Erz), ty. bjergmandsudtryk for
malm.
erudition (lat. er udire oplyse), lærdom,
eruption (lat. eruptio frembryden),
vulkansk udbrud,
erup’ti’v, e - bj er gar t (lat. eruptus brudt
frem), bjergart, der er dannet ved
størkning af en smeltemasse »magma«.
Strukturen kornet-krystallinsk, undertiden
por-fyrisk, ved hurtig afkøling glasagtig.
Efter størkningsstedet adskilles dag- og
dybbjergarter (og mellemformen
gang-bjergarter). Indeholder Si02, ALO,,
Fe20„ FeO, MgO,CaO,NatO og K20 o.a.
Kem. skelnes ml. sure (over 66 % Si02),
intermediære og basiske (under 55%
Si02); endv. væsentlig efter
feldspatind-holdet alkaliserien med overvejende
alka-lifeldspat og evt. nefelin ei. leucit,
kalk-alkaliserien med overvejende
plagiokla-ser og monzonitserien med omtr. ligelig
alkalifeldspat og plagioklas. (se ovenst.)
erup’ti’vgang (lat. eruptus brudt frem),
gang, bestående af en eruptivbjergart.
’Erwin [-rv-] (tilnavnet v. Steinbach er
legendarisk) (d. 1318), bygmester v.
domkirken i Strasbourg. Hans tegning til
vestfacaden, fra hvilken man senere afveg, er
bevaret.
Ervine [’a:vin], St. John (f. 1883), irsk
dramatiker og romanforf. Direktør f.
det irske nationalteater 1915. Har
skrevet realistiske problemdramaer, romaner
og studier over irske polit, spørgsmål,
ery’sipelas (gr. erythrös rød + lat. pellis
hud), d. s. s. rosen, betændelse i huden,
erysipelo’i’d (erysipelas + -id),
betændelse i læderhuden, fremkaldt af
svine-rosenbakterier, kan opstå efter rensning
af dyr og fisk.
ery’the’m (gr. erythéma rødme),
hudrødme, udslet ved forsk, hudsygdomme,
ery’thema no’dosum (lat.nodosus
knudret), knuderosen.
E’rythrai, oldgr. by på Lilleasiens V-kyst.
ery’thrasma (gr. erythrös rød),
svampesygdom i genitalregionen.
Ery’thrina (gr. erythrös rød), slægt af
ærteblomstfam. Træer ei. buske med store
skarlagenrøde blomster.
Hjemmehørende i trop. og subtrop, egne. E
crista-galli udplantes i Danm. på friland om
sommeren.
eryt(h)ro- (gr. erythrös rød ),
rød-erythrocyter [-’sy-] (erythro- + gr. kytos
hulning, celle), røde blodlegemer,
skiveformede, bikonkave celler, ca. 7 ß i
diameter. Indeholder hæmoglobin. Dannes
i den røde benmarv.
erythroder’mi’ (erythro- -f gr. de’rma
hud), universel hudlidelse karakteriseret
ved rødme og afskalning,
erythrofo’bi’ (erythro- -f -fobi), sygelig
angst for at rødme. Sympton ved visse
nervøse lidelser ei. v. tvangstankesygdom,
erythropo’ese (erythro- + gr. poiésis
fremstilling), dannelse af de røde
blodlegemer.
erythrop’si’ (eryhro- + -opsi), rødsyn.
symptom ved forsk, øjensygdomme,
erythro’si’n (gr. erythrös rød), et
natriumsalt af tetrajodfluorescein. e er et
1174
rødt tjærefarvestof, der fluorescerer i
alkohol. e kan anv. til sensibilisering af
fotografiske plader, tekstil- og
papirfarvning.
’Eryx (gr.), bjerg og by på V-Sicilien,
nuv. Monte San Giuliano, med berømt
Afrodite-helligdom.
Erzberg [’ærtsbærk], bjerg (1534 m) i
N-Steiermark; Østrigs vigtigste
jernmalm-leje (jernspat).
Erzberger [’ærtsbærgar], Matthias
(1875-1921), ty. politiker (Katolske Centrum).
Virkede under 1. Verdenskrig f.
forståel-sesfred; min. okt. 1918, underskrev
vå-, benstilstanden; finansmin. 1919-20.
Angrebet som defaitist, styrtet ved kons.
angreb for embedsmisbrug; myrdet af
nationalistiske fanatikere.
Erzerum, urigtig stavemåde for Erzurum.
Erzgebirge [’ærtsga’birga] (ty:
Malmbjergene), éech. Krusné Hory [ ’krujnæ:
’hori], bjergkæde på grænsen ml. Tyskl.
og Cechoslov., dannet af en horst
opbygget af granit og gnejs. E falder
stejlt af mod Ohre-Dalen, men danner en
jævn skråning mod V. Højeste punkt er
Keilberg (1244 m). Tidl. stor minedrift
(uranmalm), nu vigtigt industriområde,
fabrikation af tekstiler, papir, trævarer,
legetøj m. v.
Erzu’rum [ærz(u)-], handelsby i den østl.
del af Tyrkiet; 53 000 indb. (1945).
Hovedby i tyrk. Armenien.
es, mus., tonen e sænket et halvtonetrin
ved et foranstående ’rp.
es [æs] (af as, rom. mønt), da. sølvvægt før
1873 = 51,062 mg; - 2) betegn, for kort
(ener); i de fleste kortspil er e enten det
højeste ei. det laveste kort.
E’sagila (sumerisk: hovedløftelsens hus),
Marduks tempel i Babylon. Kun delvis
udgr. p. gr. af dæklagets tykkelse (20 m);
dets sikkurrat (90 m h.) forfaldt og
ryddedes i oldtiden, men begges grundplan
har kunnet fastslås; templets var
således 90x90 m. If. myten samledes
Baby-loniens guddomme nytårsnat i E for
under Marduks forsæde at bestemme det
påbegyndte års »skæbner«.
E’sajas (ei. Jesaja), judæisk profet, som
blev kaldet til profet i kong Uzzijas
dødsår (ca. 740 f. Kr.) og virkede under
kongerne Jo tam, Akaz og Ezekias.
Under den syr.-efraimitiske krig, (734), da
kongerne Resin af Syrien og Peka i
nord-riget ville tvinge Akaz ind i en koalition
mod Assur, advarede E forgæves Akaz
mod at anmode Assur om hjælp og
opfordrede ham i st. f. til at tro på Jahve.
I 701 under Sankeribs belejring af
Jerusalem forkyndte E den frelse af byen,
som også indtraf. Efter en sen tradition
led han martyrdøden under kongManasse.
Under E-s navn går den bog, som er
den første bl. de »store« profeter, men
kun dele af den stammer fra hans tid.
Kap. 40-55, som hyppigt kaldes
Deute-rojesaja (»den anden Jesaja«), og kap.
56-66, som kaldes Tritojesaja (»den
tredje J.«), er fra eksilet ei. endnu senere.
’Esau, Jakobs tvillingebroder, stamfader
til edomitterne.
Esben-Petersen, Peter (1869-1941), da.
entomolog. Kommunelærer og
borgmester i Silkeborg. Fremragende specialist
i vårfluer, døgnfluer o. 1. Æresdoktor v.
Kbh.s Univ. 1929.
Esbern, da. mandsnavn, af Æsbjørn, der
1175
kommer af Asbjørn. Andre yngre former
er Esben og Espen.
Esbern Snare (d. v. s. den rådsnare) (d.
1204’>, søn af Asser Rig, broder til
Absalon, udmærkede sig under Valdemar l.s
vendertog, byggede Kalundborg.
EsbjergGymnastikforening(fork. EG),
Esbjærg, stiftet 1898. 1948: 911 aktive,
670 passive medl.
Esbjærg, Vestjyllands største by og en af
Danm.s vigtigste
havnepladser, 24 km NV f. Ribe
ved Vadehavet over for
Fanø: 45 695 indb.
(register-folketal 1.1. 1948).
Gaderne er lige og skærer
hinanden under rette vinkler. Store
havneanlæg, bl. a. Englands-kaj, dokhavn,
trafikhavn og fiskerihavn. Havnen blev 1947
anløbet af 660 skibe på tils. 0,7 mill.
NRT. Der udføres især smør, flæsk, æg,
kreaturer og fisk og indføres kul, korn og
foderstoffer. En mindre handelsflåde og
en stor fiskerflåde er hjemmehørende i E.
Industrien omfatter margarine, mel, is
og iscreme, hermetik, maskiner, tovværk,
fernis, lak, spiseolie, tobak m. m.; endv.
findes store slagterier, ægpakkerier m. m.
Station på den vestjyske længdebane og
Lunderskov-E-banen. Lufthavn. Hist.
E er opkaldt efter en 25 m h bavnehøj E.
Da havneanlæggene begyndte 1868,
havde stedet 13 indb. og byens historie er
havnens. Udvikl, er foregået i et efter da.
forhold eventyrligt tempo. 1894 fik E
kommunalt selvstyre og 1. 1. 1899 blev
den købstad. Havnen, industrien,
skibsfarten og ikke mindst fiskeriet er i stadig
udvikling. (111. sp. 1177-78).
esca’lator (sp. escala trappe), rullende
trappe.
Escal’lonia (efter sp. rejsende Escallön)
S-amer. vedplanter, nær
ribsfam., nogle er
prydbuske.
escalope [æska’lop] (fr.),
tynd kødsnitte, oftest
serveret med
madeirasauce, trøfler o. 1.
escape [i’skæip] (eng.egl:
undslippe), søv.,
nødudgang fra akseltunnelen,
den vandtætte gang der
i skrueskibe er bygget
om akselledningen, således at
maskin-personalet kan føre tilsyn med akslerne.
Escaut [æ’sko], fr. navn på (flamsk)
Schel-de, belg. flod.
eschara [’æska-] (gr: arnested), sort
sårskorpe, som opstår ved ætsninger og
forbrændinger.
Eschenbach, Wolfram von, se Wolfram
von E.
Escher-Wyss-PropelIe(re)n [ælar’vi:s-],
søv., schw. patenteret skibsskrue med
stilbare blade (E.W.- maskinfabrik i
Zürich).
Eschricht [’æjrikt], Daniel Frederik,
(1798-1863), da. zoolog. Opr. læge. Prof.
i fysiologi ved Kbh.s Univ. 1829.
Grundlæggende arbejder over hvaler.
Eschscholtzia[æ’folts-](efter ty.botaniker
J. F. v. Eschscholtz (1793
-1831)), slægt af
valmue-fam., urter med fjerdelte
blade; hjemmehørende i
N-Amer. I Danm. anv.
E californica som
prydplante.
Esch-sur-Alzette [-[æf-syral’zæt],-] {+[æf-
syral’zæt],+} ty. Esch an
der Elz, Luxembourgs
næststørste by, nær
S-grænsen. 28 000 indb.
(1945). Jernbaneindustri.
Eschweiler [’æj vafler],
ty. by i
Nordrhein-West-falen; 32000indb.(1939).
kulminer, jernværker.
Escoffier [æsko’fje], Auguste (1847-1935),
fr. mesterkok og kogebogsforfatter.
Escorial [-o’rjal] (sp. egl: slaggebunke,
efter et lille jernværk, der lå på stedet), vel
det største renæssancepalads i verden,
opf. 1563-84 af Filip 2. på den øde
høj-Slette NV f. Madrid. Anlægget (omkr.
200x 180 m, 16 større og mindre gårde,
86 trapper, 1200 døre, 2673 vinduer) om-
1176
Escallonia.
Eschscholtzia
californica.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
