- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1177,1178,1179

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ermanarik ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

escudo

Eskimonæs

Esbjarg havn.

fatter: kloster, kirke og kongebolig, og
dets kolde, mandige strenghed mildnes
hverken af materialet (isgrå granit) ei.
af de storladent simple
højrenæssance-former i Vignolas manér. Den
tvær-rekt-angulære plan er 3-delt, i midten, bag
hovedportalen og en forgård, ligger den
store kirke, en kvadratisk, til toppen

100 m høj kors-kuppelbygning, t. h. (S)
herfor klostergården, i hvis midte en
fontæne, af form som en elegant
kors-kuppelbygn., t. v. (N) boliger f. hoffets
damer og kavalerer samt økonomiafd.
Planlæggende arkitekt var
Juan-Bau-tista de Toledo, men E fuldførtes af hans
elev J.-B. de Herrera,
escudo [æ’skuöo] (sp. og portug: skjold),

1) e d’oro, sp. guldmønt, udmøntedes
fra 1537; navn efter forsidens skjold.
Dobbelte e, dubloner, prægedes siden
17. årh. over hele Eur. og kaldtes i Ital:
doppia, Frankr: Louis d’or, Tyskl:
pistoler. 1868 erstattedes e med peseta; -

2) portug. [i’Jkuöu]: mønt = 100
centa-vos (sept. 1948 = 0,1944 kr.).

Esdra ’elon Sletten, gr. navn på Jizreel-

Sletten i N-Palæstina,
esdragon [-’gov] (Arte’misia dra’cunculus),
en til kurvblomstfam. hørende
krydderurt, ligner en bynke; fra Sibirien,
esdragon-olie [-’gar;-] (fr. estragon),
æterisk olie, der fås ved
vanddampdestillation af urten e, og anv. som smagsstof i
nedlagte agurker, anchiovis, til parfumer
og i e-eddike,
ese’ri’n, fysostigmin, alkaloid fra planten
Physostigma venosum (kalabarbønne).
Stærkt fysiologisk virksomt. Anv. i med.
efter operationer for at få tarmpassagen
i gang og som pupilkontraherende middel.
Erstattes alm. af syntetiske præparater
med samme virkning, f. eks. Prostigmin
ei. Pilocarpin.
es-es, tonen e sænket to halvtonetrin ved

to foranstående [7’er.
Esge, Eske, da. navn; d. s. s. Asger.
Esher [’i :1a], sydvestl. forstad til London.

51 000 indb. (1948).
Esh Shäm, arab. f. 1) Syrien, 2) Damaskus.
Es ja [’æ:sja], 909 m h. isl. bjerg NØ f.
Reykjavik.

e’skadre (ital. squadra en i firkant
opstillet mil. afd.), søv., større flådestyrke, der

som samlet enhed kommanderes af en
e-chef (admiral ei. kommandør), e
inddeles i delinger, flotiller og grupper.
-Betegn, kan også anv. om en samling af
fiskerbåde ei. lystfartøjer,
eskadrille [-’drilja] (sp. diminutiv-afledn.
escuadrilla af ital. squadra (se eskadre)),
den mindste taktiske luftmil. enhed,
bestående af 8-24 fly. e kan inddeles i to
halveskadriller (eng. flights) ei. 4 grup
per (eng. sections).
eska’dro’n (ital. squadrone af squadrare
gøre firkantet), rytterregiments
underafdeling.

eskadronschef, chef for en eskadron,
oftest ritmester; fr. chef d’escadron,
grad ml. major og oberstløjtnant,
eskamo’te’re (fr.), lade forsvinde
ubemærket, trylle bort.
eska’pade (fr. escapade skulken), forkert
spring af skolehest; ubesindig streg;
afvigelse fra pligter,
eska’pisme (eng. escape flugt),
virkelighedsflugt, forsøg på at unddrage sig
stillingtagen til virkeligheden og dens
problemer.

e’skarpe (fr. escarpe, gøre stejl), voldgravs

indre skråning,
eskatolo’gi’ (gr: éschatos yderst -f -logi),
læren om de sidste ting, d. v. s. verdens
undergang og den endelige dom. e er et
vigtigt led af kristendom, jødedom,
muhamedanisme og parsisme. If. nyere
forskning over N. T. er de fleste af dets
skrifter behersket af forventningen om
Jesu umiddelbart forestående genkomst,
de er altså eskatol. bestemte.
’Eskelun’d, Karl /. (f. 1890), da.
journalist, cand. jur., polit, medarb. ved
»Politiken« 1915-30, formand for
Journalistforbundet 1930-38, chef for
Udenrigs-min.s Pressebureau 1938-45. 1945 gene
ralkonsul, 1947 tillige chargé d’affaires i
New Zealand.
■Eskesen, Morten (1826-1913), da.
friskolemand og folketaler. Udg. en
sangbog, skrev selv fædrelandske sange og
satte musik til digte af bl. a. Grundtvig
og Bjørnson.
Eskifjöröur [’æsgjefjöröør], 1) gren af
Reyöarfjöröur på Ø-Island; 2)
handelsplads ved 1); 800 indb. (1946).
Eskil(d) (glda. as gud + kætil kedel), da.

mandsnavn.
Eskil (d. 1181), ærkebiskop i Lund siden
1137, sluttede sig tidligt til det
gregori-anske parti, støttede cistercienserne,
byggede Lunds domkirke og kom i strid
med Valdemar 1., fordi denne måtte
anerkende den ty.-valgte modpave. Gik
mange år i landflygtighed til Frankrig,
var en tid arresteret af kejser Frederik
1., udsonede sig med Valdemar ved
Absalons hjælp og kronede Knud 6.,
samtidig med at han skrinlagde Knud Lavard
som helgen 1170. Da hans dattersønner
var indblandet i en sammensværgelse

mod kongen, trak han sig 1177 tilbage
til Clairvaux, efter at have fået Absalon
valgt til sin efterfølger. E er det 12. årh.s
betydeligste kirk. skikkelse, en virkelig
formidler af Eur.s kultur og forkæmper
for kirkens selvstændighed.

’Eskildsen [-Is-], Claus (1881-1947), da.
skolemand. Seminarielærer i Tønder 1909
-1946.Skrev bl.a. Ole-Bole (ABC) (1927)
og Dansk Grænselære (1936).

’Eskilstrup, hovedgård SØ f. Ringsted.
Tilhørte 1790-1921 slægten Barner, nu
Indre Mission. Bygn. fra 1849.

Eskilstrup, da. stationsby N f.
Nykøbing F; 811 indb. (1945).

Eskils’tuna [-’tü:-], sv. by,
Söderman-land, ved E-å, 52 000 indb. (1949).
Verdenskendtesmedjer (knive, låse m. m.),
geværfabrik. - Ældgl. by, købstad 1659.
Stålindustrien grl. 1656.

Eskils’tunaå, 29 km 1. sv. å, fra
Hjälm-aren til Målaren, kanaliseret fra
Eskilstuna.

’Eskilsø’ Kloster, grl. ca. 1100 på E i
Roskilde Fjord, flyttedes ca. 1175 af
abbed Vilhelm til Æbelholt; nu en
anselig ruin.

eski’mo’, et tykt frakkestof af uld, oftest
dobbeltvævet, d. v. s. med 2 kæder og
2 skud (over og under), stykfarvet,
ap-preteret som klæde med luven afstrøget,
så man tydelig mærker »med- og
modgang« ved at stryge med hånden over
retsiden.

eski’mo’er (egl. algonkinsprog,
»råkød-spisere«), folkegruppe med forsk,
mongolide typer langs Det Arktiske Havs
kyst fra Sibiriens østspids over N-Amer.
til Grønland; ca. 40 000. e-s kultur er
hovedsagelig en kystkultur; jagt på
havpattedyr (sæl, hval) er af største
betydning, hos indlands-e (rensdyr-e) dog
laksefangst og renjagt. I åbent vand
drives sælfangst fra kajak, på isen ved
åndehulsfangst, hvaler jages i umiak.
Våben er harpun, lanse, fuglespyd, bue,
suppleret i nyere tid med ildvåben. Bue
og pil bruges nu kun hos de centrale
stammer. Ved jagt sikres e-s føde, men
også andre fornødenheder: skind til dragt
og sommerbolig (telt), spæk til
spæklampen, i størstedelen af området
boligens eneste lys- og varmekilde. Hos
central-e er snehuset (igloo) vinterbolig,
i 0- og V-området et hus af træ, sten
og græstørv; snehus bruges endnu i
Grønland i Thule-distriktet på rejser.
Det vigtigste transportmiddel er
hundeslæden, i sydl., mildere egne erstattet
af umiak og kajak. Religionen er i de
ikke-kristnede samfund shamanisme, og
samfundet en løs sammenslutning af
familier uden egentlig politisk organisation,
med de dygtigste fangere og åndemanerne
som de mest fremtrædende
personligheder. (111. se tavle Grønland II).

eskimohund, race af spidshund. Anv. af
eskimoerne til slædekørsel.

Eskimohund.

eskimoiske sprog udgør en egen
sprogæt, der tales over hele polarområdet
fra Grønl. til Alaska, samt på et lille
område af NØ-Sibirien. Central-e (i
Mac-kenzie-River-Området) og øst-e (alle
dialekter 0 derfor lige til Angmagssalik)
er indbyrdes lidet forsk., medens V-e
(i Alaska) ikke er direkte forståelige for
eskimoer af de andre dialektgrupper, e
kendetegnes ved et umådeligt antal
affikser; de egl. ordstammers antal er
ringe, medens aflednings- og
bøjningsendelsernes mængde er enorm.

Eskimonaes, sydligste punkt af Clave-

II77

ir

1179

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free