Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - essentia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
essentia
E. T.
es’sentia, (lat: det væsentlige), skolastisk
betegn, for en genstands væsentlige
egenskaber, som indgår i dens definition.
Mods. accidens.
essenti’el’ [-si-] (lat. essentia det
væsentlige), væsentlig.
Essequibo [æsa’ki:bou], Br. Guayanas
hovedflod, sejlbar i 75 km nedre løb.
Essex [’æsiks], eng. grevskab NØ f.
London. 3957 km2, 1 974 000 indb. (1948).
En del af E hører til Londons
forstadsområde. Hovedstad: Chelmsford. -
Angelsaksisk kongerige fra 7. årh. til 825.
Essex [’æsiks], Robert Devereux, 2. Earl of
(1567-1601), eng. hofmand; fra 1587 den
54-årige dronning Elisabeths forkælede
yndling. Ledede 1596 tog mod Cådiz,
men vendte sig senere mod dronningen
efter uheld i Irl. Henrettedes,
esse’xit (efter byen Essex i Massachusetts),
en alkaligabbro bestående af plagioklas,
ortoklas og augit samt lidt nefelin.
essing (af ås i bet. bjælke), søv., lønning,
øverste bord i en båds klædning.
’Essingen, Stora og Lilla, to holme
Målaren, nær Sthlm.
Esslingen [’æslirøn], ty by i
Württem-berg-Baden; 49 000 indb. (1939). Bet.
industri (metalvarer, maskiner,
jernbanemateriel, tekstiler).
•Esso, fork. f. Standard Oil.
es’sæ’er (es’sener), et jød., rel. samfund
på Kristi tid. Deres lære var kun kendt
af de indviede; de lagde vægt på magiske
tvætninger og levede asketisk i
ejendomsfællesskab.
esta’kade (fr. estacade af ital. stecca pæl),
række af svære pæle ei. duc d’alber, som
begrænsning for et vandareal,
estampe [æ’stä:p] (fr. af ital. stampa tryk),
billedaftryk på papir, især kobberstik,
estam’pida provençalsk digtform, (oldfr.
estampe); korte vers og livlig rytme;
opr. dansevise,
e’stancia, sp. [-/>ia], arner, [-sia] (sp:
bolig), kvægfarm,
estate [i’stæit] (eng.), ejendom; formue;
jur., ret over fast ejendom.
Estaunié [æsto’nje], Edouard(1862-1942),
fr. romanforf; hans bøger er dyb
sjæleskildring, viser det ubevidstes indvirkning
på vore handlinger; L’Appel de la Route
(1921; da. Vejens Kalden 1928) og Les
choses voient (1913; da. Tingene Ser 1929).
’Este, ital. fyrstehus, herskede fra tidl.
middelalder i Ferrara, fra 1452 hertuger
af Modena og Reggio. Gjorde omkring
1500 Ferrara til et centrum for
renæssancekulturen. 1797 inddrog Bonaparte
Modena; E uddøde 1803.
’Este, Isabella d’ (1474-1539), ital.
fyrstinde, datter af Ercole 1. af Ferrara,
ægtede 1490 Giovanni Francesco
Gon-zaga af Mantova. Forbillede for ital.
adelsdamer i renæssancetiden; lærd,
beskytter af kunst, gjorde Mantova til
kulturcentrum (Ariosto, Tasso). (Portræt),
ester, et til den finsk-ugriske sproggruppe
hørende folk, nært beslægtet med
finnerne. e-s gennemsnitshøjde er 172 cm;
de har overv. lyst hår og grå øjne. Til
e hører størstedelen af befolkn. i
Estland; estiske bebyggelser findes også 0
f. Peipus-søen. Før 2. Verdenskrig fandtes
ca. 1 mill. e.
Ester, jød. kvinde, som har givet navn til
E-s Bog i G. T. Hun blev g. m.
perserkongen Ahasverus (Xerxes) og
forpurrede ved sin indgriben en påtænkt
udryddelse af jøderne. Til minde herom
fejrer jøderne purimsfesten.
ester, kem. forb., dannet af en syre og
en alkohol under vandfraspaltning,
formelt analogt med de uorg. salte, men
ganske forsk, fra disse, både hvad
dannelse og egenskaber angår, e-dannelsen
foregår langsomt og ikke fuldstændigt,
e er for de lavere led af syrer og alkoholer
vellugtende (frugtagtigt) vædsker, for de
højere led olier ei. faste stoffer.
Fedtstofferne er e af glycerin og fedtsyrerne,
e dissocieres ikke i ioner ved nærværelse
af vand.
Estérel [æste’ræl], 616 m h. fr.
bjergkæde langs Rivieraen.
Esterhäzy, ung. ’Eszterhdzy [’æsterho :zi],
gammel ung. adelsslægt, nævnt første
gang 1238. Kendtest er Miklös (Niko-
1174
Isabella d’Este. J. B. S. Estrup.
laus) JözsefE(1714-90),grl.
afenmusik-skole, som Haydn og Pleyel søgte.
Miklös 4. E (1765-1833), østr. marskal,
grl. af en stor kobberstik- og
billedsamling. stammen i det nuv. Nationalgalleri
i Budapest.
Esterhäzy [-ra’zi], Wa/j/n (1847-1923),
fr. officer, solgte 1894 fr.
militærhemmeligheder til den ty. militærattaché i
Paris, et forræderi, han lod Dreyfus
bære skylden for. Frikendtes ved proces
1898, men flygtede, da hans medskyldige
Henry begik selvmord 1899.
esterifi’ce’ring (forestring), dannelse af en
ester af en alkohol af en syre i reglen
under medvirken af en katalysator.
Estienne, fr. bogtrykkerfamilie, se
Éti-enne.
estime [æ’sti:m(3)] (fr.), agtelse,
ærbødighed.
e’stinto (ital.), mus., udslukt, hendøende.
estisk er et østersøfinsk (finsk-ugrisk)
sprog, kendetegnet ved accent på første
stavelse og 4 forsk, længdegrader for
konsonanter, vokaler og diftonger, skifte ml.
»hårde« og »bløde« tungespidslyde og
udlyds- og kvantitetsskifte under
ordbøjningen, 14 kasus, fraværelse af gramm.
køn. - e litteratur. Gnm. årh.er har
esterne måttet nøjes med en uskreven
folkeviselitt., som først i nyeste tid er
blevet samlet og lagt til grund for en fri
omdigtning af Friedrich Kreutzwald (1803
-82) i eposet Kalevipoeg, et sidestykke til
det fi. Kalevala. En selvstændig, noget
provinsiel litt. opstod først mod slutn. af
19. årh. i form af romaner, lyrik og
skuespil. Det egl. moderne gennembrud fandt
sted omkr. 1905 med »Det Unge Estland«,
hvis førere var Gustav Suits (f. 1883) og
Friedebert Tuglas (f. 1886). I
ml.krigs-perioden fik e en stærk opblomstring.
Efter Estl.s optagelse i Sovj. står litt. i
den socialist, realismes tegn.
Estland, estn: Eesti [’e:sti], unionsrep. i
Sovj., ved Østersøen og Den Fi. Bugt;
46 200 km2 (i 1945 afgav E sit sydøstl.
hjørne til RSFSR); 1 120 000 indb. pr.
1939 (21 pr. km2). 1939 var 87% ester;
78% protestanter. Hovedstad: Tallinn.
Terræn. E er et lavland, hvis overflade
er aflejret i og efter istiden. Den nordl.
og vestl. del har en ujævn klippekyst
og er ret flad med mange moser, ligesom
øerne Hiiumaa og Saaremaa. Mod 0
ligger Peipsi-søen, der afvandes af Narva.
- Klimaet er temp. fastlandsklima med
god nedbør. - Nåleskov er den naturlige
plantevækst; 21% er skovdækket, 37%
naturlige græsgange, og kun 25%
opdyrket. - Mønt til 1940: 1 kroon = 100
sents = 100 estimark; derefter Sovj.s
mønt. - Næringsveje. 2/3 af befolkningen
er bønder. Kvægavl er vigtigere end
agerbrug; i 1939 fandtes 705 000 stk.
hornkvæg, 695 000 får, 442 000 svin og
1 990 000 stk. fjerkræ. Der eksporteredes
smør, tørmælk, ost og kød. Der dyrkes
rug, havre byg og lidt hvede samt hør,
kartofler, foderroer, sukkerroer og
græs.-Minedriften leverer olieskifer (hvoraf der
i 1939 blev udvundet 150000 t olie og
benzin) samt tørv bygningssten og
råstoffer til cementindustrien. Skovbruget
er af stor bet. (2/3 af hugsten anv. til
brænde). Industrien beskæftiger kun 16%
af befolkn. og behandler land- og
skovbrugets råstoffer. Der er nogen jern- og
tekstilindustri. Den største havn er
hovedstaden Tallinn. Jernbanenettet 1500
km) er ret veludv. og udstråler fra
Tallinn. Der eksporteres især smør og
tømmer. - Hist. De hedenske ester blev i
1184
13. årh. omvendt og undertvunget af
Danm. (Valdemar Sejr 1219) i strid m.
Tyske Orden, der 1346 købte E af
Valdemar Atterdag. Ty. godsejere ledende.
Erobret af Sv. 1561; fra 1721 under
Rusl. 1918-20 lykkedes det estisk
nationalbevægelse efter kampe m. ty. og sovj.
styrker at skabe uafhængig republik, der
ogsåomfattede nordl. Livland
(uafhængig-hedserkl. i estisk Ianddag 24. 2. 1918,
fred m. Sovj. 2. 2. 1920). Demokratisk
forfatn. vedtoges 1920, ty. storgodser
udstykkedes; efter rejsningsforsøg
forbødes kommunisme 1924. Fra 1933 gled
E over i autoritære styreformer m.
Lai-doner og Pats som ledende. 29. 9. 1939
indrømmede E Sovj. flyve- og
flådebaser; juli 1940 fik kommunisterne m.
sovj. støtte magten, hvorefter E optoges
1 Sovjetunionen som unionsrepublik.
Erobredes af ty. styrker 1941, rømmet
sept.-okt. 1944. (Kort se Rusiandskortet
under Sovjetunionen).
Eston [’æstsn], eng. jernindustriby tæt 0
f. Middlesbrough. 33000 indb. (1948).
d’Estournelles de Constant [-[dæstur-nældakä’stö],-] {+[dæstur-
nældakä’stö],+} Paul (1852-1924), fr.
politiker og diplomat. Repr. Frankrig på
Haager-fredskonferencen.
Freds-Nobelprisen 1909.
e’strade (fr. af lat. strata egl. jævnet), 1)
forhøjet del af gulv foran vindue, under
tronstol ei. lign., især tribune for
optrædende og dansegulv i det frie; 2) den
forhøjede del af rummet (slusekamret) ml.
2 sluseporte.
estragon, se esdragon.
d’Estrées [dæ’stre], Gabrielle (15727-99),
Henrik 4.s elskerinde, af gl. fr. adelsslægt;
fødte ham 3 børn.
Estremadura [iftrsmä’öuräj.portug. prov.,
lange kyststrækninger N og S for Tejo;
17 978 km2, 2 115 000 indb. (1940).
Hovedby: Lisboa.
e-streng, den højeste streng på violinen
(kvinten).
Estrid, datter af Svend Tveskæg, trolovet
m. hertug Robert 2.af Normandiet men
forstødt af ham, g. m. Ulf Jarl, hvem hun
fødte sønnerne Bjørn, Asbjørn og Svend.
’Estrup, hovedgård V f. Vejen.
Hoved-bygn. fra 1721 med ældre rester,
ombygget 1860-61. Fredet i kl. B.
Estrup, /acob ßrønnum Scavenius (1825—
1913), da. kons. polit., søn af historikeren
Hector E (1794-1846), godsejer (Kongsdal,
Skaføgård). Modstander af alm. valgret;
knyttet til Frijs, under hvem E 1865-69
blev indenrigsmin. Hovedmand for
godsejerlandstinget af 1866, gennemførte store
jernbaneanlæg og anlægget af Esbjærg
havn, modsatte sig demokratisering af
kommunalrådene og fæsteafløsn.
Landstingsmand 1864-98, 1900-13, leder for
godsejergruppen 1875, der dannede kons.
regering til bekæmpelse af Venstres krav
om folketingsparlamentarisme. Udstedte
1877 første finanslovprovisorium,
opnåede en tid at dele oppositionen, gik
efter valgnederlag 1884 over i skarp
højrekurs og tog 1885-94 finanslovene
provisorisk og i åben strid med Folketingets
flertal, gennemførte Kbh.s befæstning,
slog hårdt ned på oppositionen,
oprettede provisorisk gendarmeri. Stærkt
hyldet efter mislykket attentat 1885. Da
partiets moderate fløj ønskede afvikling
af forfatningskampen gnm. forlig m.
Bojsens fløj af Venstre, bøjede E sig m.
nogen modvilje, afgik aug. 1894.
Misbilligede efterflg. Højremin.s vigende
politik; mod systemskiftet 1901. (Portræt).
’Estvad, Leo (f. 1902), da. maler og
forfatter; kendt bogillustrator.
Estvad’går’d, hovedgård SV f. Skive,
nævnt fra 15. årh.s midte. 1745 oprettet
som adeligt frue- og frøkenkloster. 1804
ophævet og gården solgt; E stiftelse med
formue underlagt Ribe stiftsøvrighed.
Esztergom [’estergom], ty. Gran, ung. by
ved Donau; 22 000 indb. (1941). Sæde for
den kat. primas for Ungarn.
E. T. (fork. f. efterretningstjeneste), under
ty. besættelse af Danm. opr.
spionageafdeling (i funktion fra slutn. af 1943)
af Schalburgkorpset, der tillige foretog
sprængninger (som hævn for sabotage) og
mord. Udskilt fra Schalburgkorpset 1944
1176
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
