- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1186,1187,1188

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - essentia ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

eta

et tu, Brute!

(dele af Schalburgkorpsets E gik
over i Petergruppen); under direkte ty.
ledelse fra dec. 1944, udviklet til
omfattende organisation til bekæmpelse af
modstandsbevægelsen. Efter 19.9.1944 fik E
hovedkvarter på Kbh.s politigård.
Hipo-korpset oprettedes som afd. under E.
’eta (?7,H), 7. bogstav i det gr. alfabet;
svarer til é.

eta’ble’re (fr.), grundlægge, oprette. At
e sig, at påbegynde næringsvirksomhed
for egen regning,
etablissement [-’mai] (fr.), anlæg,
for-lystelsesanstalt, fabriks- ei.
handelsvirksomhed, særlig i større stil.
Établissements de l’Inde, [etablismä
da ’lce:d], off. fr. betegn, for de fr.
kolonier i Forindien (Chandernagor, Karikai,
Mahé, Pondichéry og Yanaon); 508 km2;
323 000 indb. (1941).
eta’cisme [-s-], oplæsning af oldgræsk med

hist. korrekt udtale, mods. itacisme.
etage [e’ta:Ja] (fr: afsats, lag), 1) arkit.,
stokværk, beboelseslag i et hus; 2) geol.,
underafdeling af formation,
etageadskillelse, den bærende adskillelse
ml. etagerne i en bygning, e danner gulv
for den overliggende etage og overfører
belastningen fra denne til vægge ei. søjler,
samt hindrer helt ei. delvist
forplantningen aflyd, varme, fugtighed og ildebrand
fra den ene etage til den anden, e kan
udføres som bjælkelag (af træ ei. jern), som
massivt jernbetonplade ei. ribbedæk, ei.
som hulstensdæk.Tidl. udførtes e også som
hvælvinger,
etagere [-’Jæ:r3] (fr.), hyldemøbel til glas,

kopper, nips o. 1.
etagevogne, jernbanepersonvogne
bygget i to etager for derved at formindske

Moderne tysk etagevogn.

den døde vægt pr. siddeplads. Anv. ved
DSB indtil 1935 i Kbh.s nærtrafik. Ideen
er i nyere tid genoptaget ved
konstruktionen af sovevogne.
Etah [’e:ta:], nordligste boplads på
Grønland, Thuledistriktet; 78°20’ n. br.
étalon [eta’lä] (fr., af gl. ty. stihil pæl),
normal (mønstertype) for mål og vægt.
etalon’ne’ring (fr. étalon normalmål),
justering af 1) metermål, stålmetre ei.
lign. v. hj. af prototyper ei.
hovednormaler; 2) stålmålebånd til brug ved
landmåling v. hj. af murbænk; 3) basistråde
til geod. brug v. hj. af interferensapparat;
4) stadier v. hj. af stålmetre og fladmetre
enten direkte ei. i komparator.
eta’min(e) (fr.), tyndtog åbent vævet stof
i lærredsbinding, ofte mønstret med stri
ber ei. terner i drejervævning.
Bomulds-e anv. til gardiner; uld-e, der er vævet i
hårdtspundet kamgarn (e-garn) anv. til
damekonfek t ion.
Étampes [e’tä:p], malerisk nordfr. by m.
talrige middelald. bygninger; 10 000 indb.
(1946).

E’tana, babyl. heros. Hans uheldige
himmelrejse, hvorunder han oplever lands
og havs indskrumpen, til gudinden Ishtar
efter en barsel-urt til sin hustru findes
ofte afbildet på babyl. cylindre,
’etanker-omformer, en elektr. omformer
bestående af en enkelt maskine, der til
den ene side virker som en
jævnstrøms-shuntmaskine og til den anden som en
vekselstrøms-synkronmaskine,
e’tape (fr. opr. germ., beslægtet m. Aa., stabel
egl: oplagsplads), dagsmarch, raststed,
oplagssted, forsyningsområde,
e’ta’t (fr.), ståt, stand, overslag, budget;
civiletat, samtl. embedsmænd inden
for en forvaltningsgren; selve
forvaltningsgrenen (told-etaten m. v.).
l’État, c’est moi [le’ta ’sæ ’mwa] (fr.),
staten, det er mig; udtryk, tillagt
Ludvig 14.

eta’tisme (af fr. état ståt), polit, slagord
Ii86

iKamålAtatürks Tyrki: udfra
samfundshensynet har staten ret til at regulere og
kontrollere, særlig m. h. t. erhvervslivet,
hvor e-s begrundelse antager delvis
socialistisk karakter.
États généraux [e’ta 3ene’ro] (fr:
generalstænder), den fr. stænderforsamling af
repr. for adel, gejstlighed og borgerstand
1302-1789. Især 1355-1440 indkaldtes
den ofte og havde stor indflydelse på
skatteudskrivn. Sammenkaldtes ikke ml.
1614 og 1789.
etatsråd, opr. medl. af det af Frederik 3.
1660 oprettede statskollegium. Efter dets
forsvinden 1676 var e kun en titel, der
meddeltes indtil beg. af 20. årh.
etb ær, d. s. s. firblad.

etc., fork. f. lat. etcetera [æt’se:tara] (egl:

og de øvrige), og så videre, osv.
eter’nel’ler (lat. æternus evig), d. s. s.

evighedsblomster.
Eter’nit (lat. æternus evig),
asbestcement-varer.

e’te’sier (gr. etésiai årstidsvinde), gl. gr.

navn på visse nordl. vinde i Middelhavet.
Ethelred i. den Rådvilde (eng. [-[’æ/>al-ræd])-] {+[’æ/>al-
ræd])+} (d. 1016), angelsaksisk konge
978-1016, søn af Edgar, uheldig mod
vikingerne, som han fra 991 forsøgte at købe
bort med danegæld; 13. 11. 1002 lod han
de danske i Engl. myrde. Fordrevet 1013
af Svend Tveskæg, atter konge fra 1014.
’Ethelwulf (eng. f’æ/ialwulf]),
angelsaksisk konge 839-58, søn af Egbert; slog
den da. vikingehær 851; pilgrimsfærd til
Rom 855.

et(h)olo’gi’ (gr. éthos moralsk karakter
4- -logi), J. S. Mills betegn, for en af ham
planlagt videnskab om karakterdannelse;
if. Carl Jørgensen: kendskabet til de
fænomener og sammenhænge, som kan
have bet. for livskunstens udøvelse.
Étienne [e’tjæn], fr. bogtrykkerfamilie.
Trykkeriet grl. 1509 i Paris af Henricus
Stephanus E (1460-1520). Efter hans
død (1520) videreført af to sønner, hvoraf
navnlig Robert E (1503-59) blev
berømt for sine klassikerudgaver. Hans gr.
typer opbevares i
Imprimerie-Natio-nale i Paris. Trykkeriet ophævedes i 1627.
e’tik (gr. éthos moralsk karakter),
moralfilosofi, læren om den »rette« moralske
vurderen og handlen. Gren af filos., som
opstiller ei. undersøger kriterierne på
godt og ondt, formulerer og søger at
retfærdiggøre almengyldige handleregler,
definerer dyder og laster og vurderer
mennesker og institutioner ud fra etiske
kriterier.

eti’kette (fr. étiquette egl. tilspidset pind
til at fæstne med) navneseddel 1) på en
genstand anbragt blanket med
oplysninger om genstanden. I industrien anv.
særl. etiketteringsmaskiner til påsætning
af e; 2) vedtagne regler for dannet
(høflig) opførsel (især ved hof),
etiolement [-’mar;] (fr. (plantes)
hensyg-nen) ei. mørkevækstform, planters
abnorme tilstand ved vækst i mørke. Planterne
mangler bladgrønt, stængler forlænges,
blade bliver små. Bruges i gartneri til
at frembringe saftige, skøre plantedele.
Blegselleri.

’e’tisk (gr.), hvad der vedrører etikken;

moralsk; med strenge principper.
’Etlar, Carit, pseudonym f. Carl Brosbøll,
etmål, søv., tidsrum på 24 timer fra kl. 12

middag til påfølg, dag kl. 12 middag.
’Etna (populært: Mongi’bello [mond3i-]),
Europas højeste vulkan; på Siciliens
østkyst. E danner en 3279 m høj kegle med
et nu uvirksomt hovedkrater på toppen.
Udbrudene sker gennem talrige
sidekratre. Fra hist. tid kendes ca. 120 udbrud,
særlig voldsomme 1169, 1669 og 1928.
Toppen er sneklædt næsten hele året.
et’nark (gr.), folkehersker, statholder i

etnar’ki’ (provins),
’etnisk (gr. ethnikös folkelig), hvad der

vedrører folkeslagene,
etno- (gr. éthnos folkestamme), folke-;

folkeslags-,
etnogra’fi’ (etno- + -grafi), videnskab,
som beskriver jordens folk undtagen de
folk, der har antaget moderne
industrikultur, samt Middelhavsområdets
oldtidsfolk, der almindeligvis behandles af
arkæologi, e er en regionalbeskrivelse af

1187

folkene og giver et billede af hvert enkelt
folks åndelige og materielle kultur.
E tno’gr a’fisk Samling, Nationalmuseet s
4. afd., stiftedes 1841 af C. J. Thomsen,
ved udskillelse af kunstmuseets etnogr.
genstande. 1849 fik E lokaler i Prinsens
Palæ. Grundstammen i E, jordens ældste
alm. etnogr. museum, dannes af 300
numre fra Fred. 3.s kunstkammer; særlig
righoldige er samlinger fra eskimoer,
Mela-nesien, Mongoliet,
etnolo’gi’ (etno- + -logi), videnskaben om
folkenes kulturelle udvikl, og indbyrdes
påvirkn. (Smlg. etnografi),
etoile [e’twal] (fr. egl: stjerne), et
instrument, der benyttes til at kalibrere sjælen
i skyts for at konstatere udslidningen.
Eton [’i:tn], eng. by ved Themsen. 4600
indb. (1948). Kendt for E College,
Engl.s mest aristokratiske public school,
grl. 1440. Ca. 1000 elever, der bærer en
særlig dragt, hvortil indtil 1948 hørte høj
hat. En del af skolen blev ødelagt under
2. Verdenskrig,
etoprak’si’ (etos + gr. praksis handlen),
et af den da. læge og moralfilos. Carl
Jørgensen dannet udtryk som betegn,
for handlemåders egnethed til at fremme
det handl, individs etiske formål,
’etos (gr.), 1) karakter; sædvane; 2)
moralopfattelse.

Étretat [etra’ta], fr. badested ved
Kanalkysten.

E’tru’rien (lat. E’truria, Tuscia; gr.
Tvr-rhénia), den af etruskerne beboede del af
Ml.-Ital., omtrent nuv. Toscana,
e’truskerne (lat. Etrusci, Tusci; gr.
Tyr-rhénoi), et rimeligvis fra
NØ-Ægæerhavets kyster til Ml.-Ital. ca. 800 f. Kr.
indvandret folk, der polit, og kulturelt

Portrætskulpturer på
terrakottasarkofag fra C ære. (Rom).

underlagde sig ei. fortrængte bærerne
af den indtil da rådende Villanova-kultur,
e dannede et forbund af 12 byer
(dode-kapolis); beherskede efterhånden tillige
Faliskerlandet, Latium, Campanien,
egnene N f. Appeninerne og Corsica. Med
Roms frigørelse 510 og syrakusanernes
søsejr over e ved Cumæ 474 beg.
tilbagegangen. 298-282 blev de underlagt Rom,
år 91 f. Kr. opnåede de borgerret,
e-s sprog kendt fra (ret korte) indskrifter,
ingen litt.; af samme gruppe som det
førgr., ægæiske. Alfabetet afledt af det
gr. Rel. blanding af orient., italisk og gr.
Adskillige træk af e-s kultus overtages
af Rom. e-s tempel, selv i yngre tid
oftest af træ m. rig terrakottadekoration
som det arkaisk-gr., afviger fra dette i
anlæg (højt podium) og plan (treskibet
cella). Kunsten, der i 8.-7. årh. er orient,
(fønikisk-cyprisk) præget, udvikler sig
siden parallelt m. og afhængigt af den
gr., men i langsommere tempo,
kulminerer i arkaisk, stagnerer i hellenistisk
tid. Impulserne når e fra det gr.
fastland, men et originalt etr. element
hævder sig, især i arkaisk tid. Karakterist.
etr. værker er de store terrakottastatuer,
gravmalerierne (fresker) i Tarquinia og
Chiusi og arbejder i inetal, især bronze,
hvori e var mestre, og som eksporteredes
videnom.

Etsch [ætl], ty. navn på Adige.

Ett ’drömspel [-spe:l], drama af Aug.
Strindberg, udg. 1902 (da. 1916).

Etterbeek [ætær’bæk] (flamsk [’æt9rbe:k],
sydøstl. forstad til Bruxelles; 50 000
indb. (1948).

et tu, Brute! (lat.), »også du (min søn),
Brutus!« Udråb tillagt Cæsar, da han
blandt sine mordere så Marcus Brutus.

Il88

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free