- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1195,1196,1197

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - etude ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eure-et-Loir

Ewald

Elbeuf; 2) fr. dept. omkr. 1), 6037 km2;
316 000 indb. (1946). Frugtbart
sletteland. Hovedstad: Evreux.

Eure-et-Loir [öre’lwa:r], fr. dept. SV
for Paris; 5940 km2; 258 000 indb. (1946).
Stort agerbrug og frugtavl. Hovedstad:
Chartres.

Eurik [’öu’-] (sp. Eurico), vestgoterkonge
466-85, søn af Theodorik 1., erobrede
det meste af Spanien. Gav ældste
vestgotiske lovbog.

Euripides [öu-] (gr. Euripides) (480-406
f. Kr.), gr. tragedieforf. E-s tragedier
satte moderne problemer under debat;
fremragende menneskeskildrer, navnl.
kvindepsykolog. 18 dramer er bevarede
bl. a. Medeia, Hippolytos, Ifigenia i
Au!is og Ifigenia i Tauris. (Portr.sp. 1191).

Eu’ropa [öu-] (gr.-lat.), den næstmindste
verdensdel: 9,9 mill. km2; ca. 530 mill.
indb. (1939). Mod N, V og S begrænset af
hav; mod 0 drages grænsen normalt
langs Ural-bjergene over
Manytj-Iav-ningen til Sortehavet. Denne grænse
betegner dog hverken natur- ei.
kultur-geogr. skel ml. E og Asien;
erhvervs-geogr. betragtes E derfor ofte kun som
landene V f. Sovj. - Kysterne er de fleste
steder stærkt indskårne og frembyder
talr. gode havne, iøvrigt henvises til de
enkelte lande.

Under den geol. udvikl, har E været
underkastet talr. hævninger og
sænkninger samt foldninger. I Skandinavien
dannes undergrunden for det meste af
gammelt urfjeld (fennoskandiske skjold),
medens der i Norge og på de brit. øer
findes caledoniske foldebjerge. I Engl. og
Ml-E m. v. er hercynisk foldede bjerge
alm. udbredt, medens den alpine foldning
strækker sig fra den pyrenæiske halvø
gnm. Alperne og Karpaterne til Balkan.
Under istiden blev store dele af E
nediset, de nuværende terrænformer er
derfor stærkt præget heraf. - Klima.
Størsteparten af E ligger i den tempererede
zone, dog har Middelhavsområdet
subtropisk klima og langs Barents-havet
træffes en smal arktisk zone. Mod V er
klimaet i størstedelen af E udpræget
maritimt med meget milde vintre, særlig
i NV, hvor Golfstrømmen gør sig
gældende.Mod 0 bliver klimaet stærkt
kontinentalt. - Den naturi. plantevækst er mange
steder fortrængt til fordel for
kulturplanter ell. som følge af skovødelæggelser; se
iøvr. det plantegeografiske kort over E.
- Dyreverdenen har tidl. været rig, men
de større dyrearter er udryddet ell.
fortrængt som følge af opdyrkningen. -

Befolkning. E-s nulevende befolkning
er en udpræget blandingsbefolkning, men
størstedelen lader sig dog indordne som
forsk, underracer under den europide
racegruppe. I Spanien, S-Fr. og Ital.
findes den mediterrane race. N herfor på
den fr. højslette, i Alperne og i SØ-E-s
bjergegne domineres befolkningen af den
alpine race, dog med et større og større
indslæt fra den dinariske race, jo længere
man kommer øst på. Den dinariske race
findes især på Balkan og omkr. den
ungarske slette. Skand., Isl., Engl., N-Tyskl.
og til dels Fini. bebos af nordiske folk.
I Fini. findes dog en del østbalter, der
ligeledes bebor egnene omkr. den sydl.
Østersø, den ungarske slette og det meste
af Rusland. Endelig møder man jøderne
spredt over hele E. Affolk, der ikke
tilhører den europide racegruppe men den
mongolide, kan man nævne lapperne og
samojederne i N-E og kalmukkerne omkr.
Det Kaspiske Hav.

Sprog. Den overvejende del af E-s
befolkning taler indoeur. sprog: germansk,
romansk, slavisk, baltisk, keltisk, græsk
og albansk. Ikke-indoeur. sprog tales af
baskerne i Pyrenæerne, tyrkerne på
Balkan og i Sovj; finner, ester og ungarer,
samt nogle mindre folk omkr.
Volga taler finsk-ugriske sprog; på
Astrahan-steppen lever mongolsk-talende
kalmukker.

E har en betydelig befolkningstæthed;
intensivt landbrug, industri, handel og
minedrift er de vigtigste erhverv, desuden
drives der i nord-E et stort fiskeri, og
for Skandinavien er skovbrug vigtigt.

Rensdyrnomadisme træffes blandt
samerne i Nordskandinavien. Handelen og
industrien er væsentl. baseret på import
fra oversøiske koloniområder. I
industriegne kan befolkningstætheden stige til
over 200 indb. pr. km2, medens intensive
landbrugsegne har en befolkningstæthed
på 50-100 indb. pr. km2. Skandinavien
og Ø-E har ca. 10 indb. og derunder pr.
km2.

Eu’ropa [öu-] gr. Eu’röpé, i gr. rel. en
heroine, opr. en gudinde af den førgr.,
kretisk-mykenske kreds. En myte
fortæller, at E elskedes af Zeus, der i en
tyrs skikkelse bortførte hende.

europamesterskab indenf. de forsk,
sportsgrene afholdes alm.vis hvert 4. år
ml. to olympiader (1946, 1950 osv.).

Europas Forenede Stater, slagord f. en
række fredsvenner, der efter 1.
Verdenskrig ønskede Eur. samlet t. forbundsstat
efter amer. forbillede; særl.
Coudenhove-Calergi i skr. »Paneuropa« (1923). Fik
ikke praktisk pol. bet.; et forslag af
Briand 1930, der tillige tilsigtede garanti
for fr. magtstilling, faldt til jorden.
Efter 2. Verdenskrig genoptaget især af
Winston Churchill (tale i Zurich 19. 9.
1946 m. understregning af fr.-ty.
forståelse som nødv.); støttet af Smuts okt.
s. å. Jan. 1947 dannede fremtrædende
englændere en Komité f. det forenede
Eur. (United Europe Committee), hvor
Churchill blev form.; målet var en
regionalgruppe under FN, i forståelse m.
Sovj. og USA. Ved konference i Haag
maj 1948 ml. repr. f. en række eur. lande
trådte modsætn. til Sovj. skarpere frem.
Repr. f. soc.dem. sluttede sig ikke til
bevæg., men afholdt eget møde i Paris
1948. På konference i Interlaken sept.
s. a. vedtoges plan om føderation ml.
Marshall-landene og Vesttyskl., m.
dannelse af eur. råd (efter panamer. mønster)
og en konsultativ forsaml, valgt af
landenes parlamenter. Planen overraktes af
Coudenhove-Calergi til Vestunionens råd,
efter at Vestunionens regeringer
sommeren 1948 efter brevveksl, ml. Attlee og
Churchill havde taget sagen op. 1948-49
forhandlede regeringernes repr.; Engl.
ønskede ikke nogen parlamentsvalgt
forsaml. - Okt. 1948 udvidedes den
internat. Europakomité til koordination af
bevægelserne for E. Febr. 1949 holdt
Eur.-bev.s internat, råd sit første møde
i Bruxelles; Léon Jouhaux valgtes til
rådets præs.

euro’pi’de race, den, stammer ligesom
de andre store racegrupper fra
Centralasien og har herfra bredt sig over det
meste af jorden. I Asien finder man,
udgående fra aurignacracen, den ældgamle
gruppe indoaustralierne, i Oceanien
poly-nesier og mikronesier. I Eur. finder man
e udspecialiseret i en række underracer;
af hvilke de vigtigste er den mediterrane
(størstedelen af befolkningen i Spanien,
S-Fr. og Ital.), den nordiske (i det
nordlige Eur.) og den alpine (i bjergene i
Ml.-og S-Eur.og det fr. højland).Den
mediterrane og den nordiske race anses for at
være ældst i Europa. Foruden disse tre
hovedracer findes andre mindre udbredte
underracer: Østbalterne i Fini. og spredt
på Balkan og den dinariske race i Alperne
og på Balkan. Endelig må man nævne
jøderne, som er udbredt over hele Eur.
især dog S- og Ø-Eur. De tilhører de
semittiske folk. (111. se tavle
Menneskeracer).

eu’ropium (efter Europa), grundstof, kem.
tegn Eu, atomnr. 63, atom vægt 152.
Tilhører de sjældne jordarters metaller.

Eu’rotas, gr. Evrötas [e’vrotas]
(gr.folkesprog: fris [’iri(s)]), 80 km 1. gr. flod på
S-Peloponnes. Ved E ligger Sparta.

eury- [öu-] (gr. eurys bred), bred-, med stor
variationsbredde.

Eury ’di ke [öu-], gr. Eury’diké, i gr. rel.

en heroine, hustru til Orfeus.

euryha’li’ne [öu-] (eury- + gr. hdlinos
saltholdig) kaldes organismer, der kan
leve både i salt- og brakvand.

eurypte’rider [öu-] (eury- + pterön vinge,
finne) kaldes kæmpekrebsene efter
hovedslægten Eurypterus. (111. se
Kæmpekrebs).

eury’ter’me [öu-] (eury- + -term) kaldes
organismer, der kan leve ved både høje
og låve temp.
euryt’mi’ [öu-] (gr.), forholdenes harmoni

i en bygning.
Eu’sebios af Cæsarea [öu-] (d. ca. 340),
»kirkehistoriens fader«; skrev (i 10 bøger)
kirkens hist. til og med Konstant.n.
eustachiske rør [öu’sta’ki-] (eft’er B.
Eustachio), øretrompeten, den kanal,
som forbinder mellemøret med
næse-svælgrummet.
Eustachio [æu’stakjo],
Bartolommeo(1524-74), ital. læge, en af Renæssancens store
anatomer. Har bl. a. beskrevet
binyrerne og det efter ham opkaldte
eustachiske rør.

eu’tektisk blanding [öu-] (gr. eutéktös
let smeltelig), en blanding af to
komponenter af en sådan sammensætning, at
den har lavere smp. end alle andre
blandinger af komponenterne. Enhver smeltet
blanding af komponenterne vil ved
afkøling efterhånden udskille den af
komponenterne, der er i overskud i forhold til
e, og denne vil selv udskilles i det såk.
eutektiske punkt (eutektikum), der er
karakteriseret ved en bestemt temp. og
et bestemt blandingsforhold. Eks:
antimon har smp. 630°, bly smp. 327°, en
legering af 87% bly og 13% antimon er
en e med smp. 246°. Er den ene
komponent vand, taler man om et kryohydrat
og et kryohydratisk punkt,
eute’nik [öu-] (gr. euthénein være
lykkelig), retning indenfor
befolkningshygiej-nen, der bygger på virkningen af kårenes
forbedring.
Eu’terpe [öu-](eu- + térpesthai glæde sig),
i gr. rel. fløjtespillets og lyrikkens muse.
euthana’si’ [öu-] (eu- -f gr. thdnatos død),
den opfattelse, at man skal møde døden
frygtløst og med glæde.
Eu’theria [öu-] (eu- + gr. thérion dyr), i
zool. alle pattedyr, undt. kloakdyr og
pungdyr.

Eutin [oy’ti:n], holstensk by ml. E-

søerne; 10 000 indb. (1939).
Eu’tropius [öu-] (4. årh.),
rom.hist.-skriver og kabinetssekretær i
Konstantinopel. Skrev Roms hist. til 364.
Eu’tychides [öu-ki-] (gr. Euty’chidés), gr.
billedhugger fra Sikyon, Lysippos elev.
Udførte kolossal figur af Tyche t.
Antiokia v. Orontes. Fig. kendes fra mønter og
statuetter.

Euwe [’ø: vs], Max (f. 1901), holl.
skakmester. Vandt i 1935 verdensmesterskabet
fra Alekhin, men tabte det igen til ham
1937.

euxan’ti’nsyre [öuksan-] (eu- +
ksan-thös gul), farvestoffet i Indian yellow, et
pigment, der fås fra urin af køer, som er
fodret med mangoblade.
Eva heb. chawwäh, i Bibelen den første
kvinde, skabt af et ribben fra manden,
moder til hele menneskeslægten (jfr.
forklaringen på hendes navn 1. Mos. 3,
20). Hun fristedes af slangen og forførte
selv manden til ulydighed,
evakuantia (e- + lat. vacuare tømme),
midler til at fremkalde udtømmelser,
særl. brækmidler og afføringsmidler,
evaku’e’re (lat.), (ud)tømme; 1) fys.
pumpe lufttomt; 2) mil., fjerne tropper
og udstyr fra et område; flytte syge fra et
hospital, civilbefolkningen fra beboet
område. Under 2. Verdenskrig blev for
hele Danm. udarb. evakueringsplaner for
ved indtrædende katastrofe at kunne e
civilbefolkn. fra et område til et andet.
Ewald [’e: val’], Carl(l 856-1908), da.
forfatter og journalist. Hist. romaner og
radikalt tendentiøse nutidsfortællinger.
Na-turhist. Eventyr (fra 1893 fremefter, 20
hæfter) med darwinistisk naturopfattelse
og sund satire, anrettet både for børn og
voksne.

Ewald, Enevold (1696-1754), da. præst,
udgået fra den slesvigske vækkelse; fra
1728 præst ved vajsenhuset og en af de
førende pietister i Kbh. Far til Johannes
Ewald; faderskabet betvivles dog.
Ewald, Herman Frederik (1821-1908), da.
forfatter Talr. hist. romaner, hvoraf
Svenskerne pd Kronborg (1867), Den Skotske
Kvinde på Tjele (1871) og Anna
Hardenberg (1880) er blevet særlig populære.

1174

1196

1176

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free