- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1198,1199,1200

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ewald ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ewald

Evje

Ewald, Jesper (S. 1893), da. forfatter. Som
faderen Carl E betydelig stilist. Foruden
den charmerende pariserbog Den Glade
Fattigdom (1921) og fl. romaner og
skitser fra Kbh. den ejendommelige roman
Krigen over Proxima (1943).
Ewald, Johannes (1743-81), da. digter.
Søn af en ret letsindig dame og en pietist,
vajsenhuspræst, (E. E) hvis paternitet dog
betvivles. Stud. 1758, opgav 1759 teol. og
deltog som trommeslager i Den Preuss.
Syvårskrig med romantiske naturindtryk
og en gigtsygdom som udbytte. 1764
mistede han Arendse, en pige han havde
håbet at kunne ægte efter en hurtig
mil. karriere. Som teol. kandidat (1762)
produktiv på da. og latin i lærde emner.
Hans lyriske originalitet brød frem i en
kantate ved F. 5.S død (1766) under en
2-årig tavshed, hvor han studerede antik
og fr.-klassisk litt.,
senere også
Klopstock, Milton,
Shakespeare og Ossian.
Brydningen ml. så
forsk, påvirkninger
præger
aleksandrinertragedien Adam
og Eva (1769),
prosatragedien Rolf
Krake (1770) og det
tragiske syngespil
Balders Død (1773).
Hverken her ei. i
sine lystspil fra 1770ernes beg. når E dog så
højt som i sin lyrik, hvis berømteste og på
da. uovertrufne digte stammer fra et
lykkeligtophold i Rungsted 1773-75, et
ulykkeligt v. Krogerup 1775-77 og fra de
sidste ret harmoniske år i Kbh., efter at den
knuste synder havde fundet nåde ved
Korset. Højdepunkter er Rungsteds
Lyksaligheder og den urimede Ode til Sjælen
samt den i syngespillet Fiskerne (1779)
indlagte Kong Christian. Også som
prosaist er han bl. vore største, navnlig
i den i Sterne-påvirket stil skrevne
selvbiogr. Levnet og Meninger, (skr. ca.
1775-78, udg. 1804-08) og i romanen
Herr Panthakaks Hist. (skr. 1771).
Svulmende følelse og streng form tugt er i
en sjælden grad forenet i E-s geni.
eval’ve’re (lat.), ved lov fastsætte en

møntenheds værdi,
evan’ge’liebog, lat: evangeli’arium, bog
med de tekststykker af Evangelierne, som
læses ved gudstj.
evan’ge’lieharmoni’ (gr. harmonia
sammenføjning), sammenarbejdning af de
fire Ev.

evan’ge’lieside ei. brødside, venstre side
i en kat. kirke, hvor alterbrødet står og
Ev. læses. Højre side hedder epistel- ei.
kalkside.

evangelisation, enhver kristelig
virksomhed i forkyndelsens form.
evan’ge’lisk, 1) overensstemmende med

Evangeliet; 2) d. s. s. protestantisk,
evangelisk alliance, sammenslutning
(fra 1846) af de fleste evang.
kirkesamfund.

evangeliske råd, i den kat. kirke
moralske forskrifter, som det ikke er enhver
kristens pligt at følge, især
munkeløfterne: fattigdom, lydighed og kyskhed.
Evangeliske Union, sammenslutning af
protest, ty. fyrster 1608-20, ledet af
Pfalz. Opløst v. Böhmens nederlag,
evangelisk-luthersk kirke, de
lutherske trossamfund (bl. a. den da.
folkekirke), der forenes af den augsburgske
konfession,
evange’list, (gr.) 1) Evangelieforkynder,

2) de fire Evangelieforf.
evangelistsymboler. Fra gl. tid tillagde
man hver af de 4 evangelister en
sindbilledlig skikkelse, nemlig i tilknytning
til Ezekiel 1,10 Matthæus mennesket,
Markus løven, Lukas oksen og Johannes
ørnen.

evan’ge’lium (gr.euange’lion glædeligt
budskab), 1) sammenfattende udtryk for den
kristne forkyndelse, 2) betegn, for hvert

af de fire første skrifter i N. T., der alle

beskriver Jesu liv, død og opstandelse.
Mens Joh. helt har sit eget præg,
frembyder Matth., Mark. og Luk. særegne lig-

heder og forskelle, der rejser det
synoptiske problem.
Evans [’ævanz], Arthur John (1851-1941),
eng. arkæolog. Museumsleder og prof. i
Oxford. E-s navn er især knyttet til
opdagelsen af den forhist.-kretiske
(minoiske) kultur og til udgravningen af
paladset i Knossos på Kreta, beg. i 1899.
Hovedværk: The Palace of Minos 1-5
(1921-36).

Evans [’ævanz], Herbert Mc Lean (f. 1882),
amer. læge, prof. v. Californias univ.
1915. Opdaget E-vitaminet og et
væksthormon fra hypofysen, der har virkning
over for dværgvækst.
Evans [’ævanz], Oliver (1755-1819), amer.
mekaniker. E byggede 1804 den første
højtryks dampmask., arbejdede allerede
med 8-10 atm. 1805 byggede han det
første lokomobil. Beskæftigede sig
desuden med mølleriets forbedring.
Evanston [’ævanstan], nordl. forstad til
Chicago, langs Michigansøen, i Illinois,
USA; 65 000 indb. (1940). Northwestern
University.
Evansville [’ævsnzvil], industriby i
Indiana, USA; ved Ohio River; 97 000
indb. (1940).
evapo’rator (e- + lat. vapor damp),
apparat til destillation af råvand til brug som
fødevand til dampkedler,
evapori’me’ter (e- + lat. vapor damp +

-meter), fordampningsmåler.
Evatt [’ævat], Herbert Vere (f. 1894),
austr. politiker. Jurist, arbejderpolit., fra
1941 austr, udenrigsmin. Delegeret til
San Francisco-konferencen 1945 og siden
til FN. 1948 præs. f. FNs plenarforsaml.,
søgte s. m. Trygve Lie at mægle ml.
stormagterne.

Évaux [e’vo], fr. kursted m. mineralkilder,

Dept. Creuse.
’eve, opskyllede tangmasser, som er
formuldede, især udbredt ved kysten af de
sydfynske småøer,
evektion (lat. evectus ført ud), ujævnhed
i månens bevægelse, frembragt ved
Solens tiltrækning; opdaget af Ptolemæus.
evening-dress [’kvniVdræs] (eng.),
dameaftenkjole; herrekjole.
Evening-News [’i:vnn7 ’nju:z], eng.
kons. dagblad, grl. 1881; tilhører
Rother-mere-gruppen. Oplag 1948: 1 652 000.
EveningStandard [’i:vnir) ’ständad], eng.
kons. dagblad, grl. 1827; tilhører siden
1923 Beaverbrook-gruppen. Oplag ca.
400 000.

’Evens, Otto (1826-95), da. billedhugger;
bl. a. mindesmærke f. Ewald og Wessel
(v. Trinitatis kirke, Kbh.).
’Evensmo, Sigurd (f. 1912), no. forfatter.
Søgte i 1942 s. m. 22 kammerater at flygte
fra No.; alle blev fanget af Gestapo og
dømt til døden. E undgik ved en
tilfældighed henrettelsen. Omsatte siden sine
erfaringer i en psykol. dybtgående roman
Englandsfarere (1945, da. 1946); 1946
udg. E Oppbrud etter midnatt.
eventration (lat. e- + venter bug),
frem-fald af indvolde i et stort brok (særlig
navlebrok) ei. gnm. en åben
bugvægs-læsion.

eventuali’te’t (fr. éventualité), mulighed;

eventu’el’ mulig,
eventu’a’lmaksimen, den
grundsætning i retsplejen, at parterne skal
fremkomme med deres anbringender på så
tidligt et stadium af sagen som muligt,
således at de er afskåret fra at fremføre
dem på et senere tidspunkt,
eventyr (mlat. adventura hændelse),
motivrig fortælling af underholdende, ofte
fantastisk karakter, e, der forplanter sig
fra sted til sted gnm. mundtlig tradition,
kan spores tilbage til 2-3000 år f. Kr.
og synes at være kendt over hele verden.
Det egl. e (kimærat), som er fyldt med
skræk- og ønskemotiver (hekse og drager,
talende dyr, magiske genstande osv.)
slutter altid med giftermål ml. helt og
heltinde. Novelle-e, særlig udbredt i det
semit, kulturområde, mangler ofte de
overnaturlige momenter og har en
mindre fast komposition. Skæmte-e, korte

fortællinger om dumme folk (f. eks.

molbohistorier), har undertiden
motivslægtskab med dyrefablerne, hvor det er
dyr, der er handlende personer. Den en-

kelte e-type har i regelen en spec. geogr.
udbredelse, men inden for de enkelte
områder spalter e-typen sig ofte i fl.
undertyper (økotyper), idet e tilpasser
sig efter det lokale kulturmiljø.
Eventyr i Rosenborg Have, Etj
vaudeville (1827) af J. L. Heiberg med
melodier af Weyse.
Eventyr på Fodreisen, sangspil af

Hostrup, premiere 1848, udg. 1849.
Everdingen [’e:v3r-], Allaert van
(1621-75), holl. maler og raderer. Har besøgt
Sv., formentlig også No., hvor han
hentede motiverne til sine bjerglandskaber.
Meget fyldigt repr. på kunstmus., Kbh.
Everest, Mount [maunt ’ævarist], ind.
lomokankar, verdens højeste bjerg
(8840 m), i Ø-Himälaya på grænsen ml.
Nepal og Tibet. Endnu ikke besteget
(1948).-Opkaldt efter George Everest
(1790-1866), der var chef for Indiens
opmåling.

Everglades [’ævarglæidz], trop.
sump-strækninger i S-Florida, bevokset med
en halvgræs (Cladium effusum).
Ewers [’e:v3rs], Hanns Heinz (1871-1943),
ty. forf. Blev kendt for romanen Alraune
(1913, da. 1923), specialiserede sig i
spø-gelsesromantik parret med perverse
motiver. Senere skrev E foruden
pornografi en nazist, bog om Horst Wessel
(1932).

e’verse (lat. evertere vende udad) kaldes
øjne, der har de lysfølsomme celler vendt
direkte og udækket mod lyset, mods.
inverse øjne, hvor lyset må passere et
cellelag, før sansecellerne træffes,
eversharp [’ævajaip] (eng: »altidspids«),
mekanisk fyldeblyant m. stifter, der
skrues frem, efterhånden som de slides,
’e’vert, søv., fladbundet lille sejlskib i

Holl. og Tyskl.
Everte’brata (e- + lat. vertebra led), d.s.s.

Invertebrata ei. hvirvelløse dyr.
Everyman [’ævrimän], se Enhver.
Evesham [’kvlam, ’i:Iam], eng. by i
Worcestershire. 12000 indb. (1948). Ved
E slog prins Edvard (1.) 1265 baronerne
under Simon de Montfort.
Évian-les-Bains [e’vjale’bæ], fr.
kursted ved Geneve-søens sydside. Ca. 4000
indb. Mineralkilder,
evi’den’s (fr. évidencé), klarhed,
tydelighed; vished. - evi’den’t (lat.), åbenbart,
selvindlysende.
Evige Jøde, Den, andet navn for
Ahas-verus.

Evige Stad (lat. XJrbs Æterna), siden 4.

årh. betegn, for Rom.
evighed, 1) uendelig lang varighed. 2)
Tidløshed. - 3) I fl. rel. udtryk for tilværelsen
før og efter verdens eksistens; den
tænkes alm. kvantitativt som en uendelig
lang tid, men opfattes, særlig i
mystikken, kvalitativt som en intensiv
tilværelsesform uden udstrækning, som tidens
blotte negation,
evighedsblomster ei. immorteller,
betegn. for visse planter, der bibeholder
formen efter tørring og derfor bruges til
vinterbuketter og kranse, f. eks. arter
af Gnaphalium, Helichrysum og Statice.
’Evighedsf jord, dyb fjord i Sukkertoppen
distrikt, V-Grønl. I dens indre del går
ca. 40 gletschere ned ad næsten lodrette
klippevægge,
evighedsmaskine, en maskine, der til
stadighed skulle kunne udføre arbejde
uden at forbruge energi. Omend en e er
en umulighed if. energisætningen, har
talr. opfindere forsøgt at konstruere en e.
evigt ejes kun det tabte, citat fra H.

Ibsens »Brand«,
evigt liv, forestillingen om personlig
udødelighed, opstår først efter den
antikke epoke i de individual. kulturer,
hvor døden er det store rel. problem.
E’vil-Mero’dak (Marduks mand), en af
de sidste babyl. konger (561-559). Han
frigav den fangne kong Jojakin af Juda.
evi’pa’n, sove- og bedøvelsesmiddel.
E-vitamin, tocopherol, et fedtopløseligt
vitamin. Forekommer i hvedekim,
planter og kød. Mangel på E fremkalder hos

rotter sterilitet, hos mennesket måske

tilbøjelighed til abort.
Evje [’ævja], no. stationsby på
Setesdal-banen; 500 indb. (1930). Nikkel værk.

1174

1199

1176

Johannes Ewald.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free