Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ewald ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
evne
Eyck
evne, den egenskab ved en ting under
visse forhold at kunne frembringe en
bestemt virkning ei. undergå en bestemt
forandring; psyk., den egenskab ved en
person at kunne erhverve færdigheder og
skabe visse (værdifulde) færdigheder,
evnepsykologi, 1) (forældet) opfattelse
af psyk. som læren om »sjæleevnerne«:
sanseevne, forstand, hukommelse, vilje
m. m.; 2) moderne teori om visse faktorer,
der formenes at betinge psykiske
præstationer, d. s. s. faktoranalyse,
evoé [-’o-e] (lat.), bacchantisk kultråb, gr.
euoi.
evo’lut (lat. evolutus rullet ud).
Normalerne til en plan kurve
AB vil i
almindelighed være tangenter
til en ny kurve CD,
der kaldes den
oprindelige kurves e.
Man kan også
definere e som det geom. ■
sted for den
oprindelige kurves
krum-ningscentrer.
evolution (lat.), udfoldning, udvikling. I
socialøkon. og politik gradvis udvikling
mods. revolution. - evolutionsteori,
læren om planters og dyrs udvikling,
ned-stamnings- ei. udviklingslære,
evo’lutio spon’tanea (lat:
selvudvikling), fødselsform for foster i skråleje.
evol’ven’t (lat. evolvens rullende ud).
Dersom en kurve CD er evolut for en
kurve AB, kaldes denne e ei. afvikler til
kurven CD. Vikler man en tynd tråd
ACD, der er fastgjort i D, af kurven CD,
vil endepunktet A frembringe e. Til
forsk, trådlængder svarer forsk, e af
kurven CD. (111. s. m. evolut).
Évora [’ævurä], portug. by i prov. Alen-
Évora. Domkirken.
tejo, 110 km 0 f. Lisboa; 22 000 indb.
(1940). Ærkebispesæde og domkirke.
Évreux [e’vrø], fr. by, hovedstad i dept.
Eure; 20 000 indb. (1946). Malerisk
domkirke fra 11.-16. årh. Papir-, træ- og
metalindustri m. v.
ev’viva (ital.), leve! hurra!
Evvoia [’ævja], nygr. navn på den gr. ø
Eubøa.
ex- (lat.), d. s. s. eks-, ud, bort fra.
ex (lat: fra), i eng. handelssprog d. s. s. ab.
exam. jur., fork. f. (lat.) exami’natus
juris, d. s. s. dansk jurist,
ex ante og ex post, begreber indført i
økon. teori i 1930erne af
Stockholmskolen til sondring ml. forventninger om
fremtidige størrelser (ex ante-størrelser)
og konstatering af faktisk indtrufne
størrelser (ex posf-størrelser).
ex’anthema ’subitum (gr. eksanthéma
fremblomstring + lat. subitum pludselig),
roseola infantum, »den sjette sygdom«,
kaldes en akut højfebril sygdom af kort
varighed hos børn under 2 år. Samtidig
med et bråt temp.-fald fremkommer der
i ansigtet og på kroppen et udslet af små,
svagt røde pletter (papler), som svinder
i løbet af et døgn uden at efterlade andre
symptomer, e er ikke smitsom, årsagen
ukendt.
ex’audi (lat: hør mig), 6. søndag efter
påske, opkaldt efter Salme 27, 7,
hvormed d. kat. messe den dag begynder,
ex audi’torio (lat.), fra auditoriet; blandt
tilhørerne,
exe., fork. f. lat. ex’cudit.
ex ca’thedra (Petri) (lat: fra (Petrus’)
lærestol), anv. om pavens afgørelser på
hele kirkens vegne vedr. religion og
moral. If. vatikankonciliets vedtagelse 1870
er paven ufejlbarlig, når han taler e.
ex causa lucra’tiva (lat. lucrativa
indbringende), kontrakt, som kun giver den
ene part en fordel (f. eks.
gavekontrakten).
ex causa one’rosa (lat. onerosa
byrdefuld), kontrakt, der medfører både
fordele og forpligtelser for samme part.
exca’vatio (lat.), fordybning,
excel’le’re [æksa-] (lat.), udmærke sig;
excel’len’t, fortræffelig, udmærket,
excelsior [æks’kæl’-, æk’sæl’-] (lat.),opad!
exception (lat.), undtagelse; indsigelse
imod den af sagsøgeren i en retssag
nedlagte påstand,
exceptio’nel’ [æksæplo-] (fr.),
undtagelsesvis; usædvanlig,
excer’pe’re [æksar-] (lat.), gøre et kort
skriftligt uddrag (ex’cerpt) af.
exces [æk’sæs] (lat. excessus afvigelse),
overdrivelse, yderlighed; ex’cesser,
grove optøjer; udsvævelser,
exchange [iks’tjæind3] (eng.), veksling;
kurs; børs.
exchequer [iks’tjæka] (eng. af lat.
scac-carium tavlet bræt til modtagelse af
indbetalinger), i Engl. betegn, for den
statsmyndighed, som i middelalderen
oppebar kongens indtægter. I tilslutn. hertil
opstod en særlig domstol: Court of the
E, der opr. pådømte sager om disse
indtægter, men senere fik en langt
videregående myndighed; den opgik 1873 i
King’s Bench Division i High Court of
Justice i London. Siden 13. årh.
betegnedes den højeste embedsmand i e som
Chancellor of the E. Denne stilling
består stadig og dens indehaver er i
reglen finansmin.
exci’tantia (lat. excitare ophidse), farm.,
pirringsmidler,
excudit [æks’k-], fork. exe. (lat: har
udgivet), anv. i gl. bøger og på kobberstik
efter trykkers ei. forlæggers navn.
ex die (lat.), fra dagen, fra en bestemt dag.
Exe [æks], 88 km 1. flod i SV-Engl.
Udmunder i Kanalen,
exe’cutor testa’menti (lat.), d. s. s.
test amen tseksekutor.
’exedra (gr: udsæde), apsis- ei.
alkoveagtig udbygning fra et rum ei. en gård.
E’xekias, gr. Eksé’kias (ca. 540 f. Kr.), gr.
Detaille af amfora af Exekias.
( Boulogne)
vasemaler fra Athen, en banebrydende
mester og en af de mest fremragende
tegnere, verden har set.
e’xempli ’gratia (lat.), for eksempel,
exer’citia spiritu’alia (lat: åndelige
øvelser), Loyolas hovedværk m. øvelser
i selvtugt for jesuitter. Anv. også om
ældre andagtslitt.
Exeter [’æksats], by i SV-Engl. nær
Kanalen; 75 000 indb. (1948). Bispesæde
med smuk domkirke fra 13. årh. i eng.
højgotik; denne o. a. middelalderlige
bygninger blev stærkt beskadiget under 2.
Verdenskrig. University College.
Hovedstad i Devonshire.
’exeunt (lat.), de går, exit han (hun), går
(eng. sceneangivelser).
Exilor [’æks-], pneumatisk apparat til
støvfri fyldning af cementsække.
ex lege (lat.), if. loven, især mods.: if.
aftale.
ex ’libris (lat: af (N. N.s) bøger),
bogejer-mærke til indklæbning i bøger, ofte
udført af kunstnere. Kendes fra 16. årh.,
havde en blomstringsperiode id. 18. årh.
I vore dage dyrkes det som et
kunstnerisk speciale,
ex man’dato (lat.), efter befaling.
Exmoor Forest [’æksmua ’fårist],
højdedrag i SV-Engl. S f. Bristolkanalen.
Exmouth [’æksmau/>], havneby og
badested i SV-Engl. ved Kanalen. 17 000
indb. (1948).
’Exner, Julius (1825-1910), da. maler,
Julius Exner: En Lille Dreng med en
Ældre Søster i Besøg hos Bedstefaderen.
1853. (Kunstmus.).
opr. hist.maler; E-s popularitet skyldes
hans efter Høyens tilskyndelse malede
genrebill. fra Amager og Fanø.
Exodus [’æks-] (gr: udgang), de gr. og lat.
bibeloversættelsers navn på 2. Mos., der
handler om jødefolkets udvandring fra
Ægypten,
ex officio (lat.), på embeds vegne,
exof’talmus [æks-] (ex- + gr. ofthalmös
øje), fremståen af øjeæblet,
ex ori’ente ’lux (lat.), fra østen (kommer)
lyset (kulturen).
Ex’panko, ekspanderet kork.
expecto’rantia (ex- + lat. pectus bryst),
midler, der letter ophostningen.
’explicit (liber) (lat: her ender (bogen)),
slutningsord i middelald.s håndskrifter
og de ældste bøger,
ex’plicite (lat.), udtrykkeligt,
exposé [ækspo’ze] (fr.), fremstilling,
oversigt.
Ex’pressen, sv. aftenavis, Sthlm.; grl.
1944 af a/s, som ejes af »Dagens Nyheter«.
Radikal, venstreorienteret kurs, aktiv for
nord. samarbejde. Red. fra 1944: Ivar
Harrie. Oplag 1948: 140 000.
ex pro’fesso (lat.), på embeds vegne, som
fagmand; åbenlyst,
exsic’can’tia (ex- + lat. siccantia tør
rende), udtørrende lægemidler,
ex ’tempore (lat: ud af nærværende tid),
uforberedt, på stående fod, improviseret.
’Externsteine [-Jtaina], relief indhugget
ca. 1115 udvendig på et klippekapel ved
Detmold i Teutoburgerwald. Relieffet
fremstiller bl. a. det første menneskepar
og nedtagelsen af korset,
’extrados (lat.extra udenfor + fr. dos ryg),
yderkonturen, oversiden af en murbue;
oversiden, rygfladen af en hvælving,
extra ec’clesiam nulla sålus (lat: uden
for kirken ingen frelse), kat.
grundsætning, stammende fra Cyprianus.
Extremadura [æstræma’öura], landsdel i
V-Spanien (provinserne Badajoz og
Caceres); 41 563 km2; 1 254 000 indb. (1940).
E er et med maki og skov bevokset
højland, mod N begrænset af Sierra de Gata
og S. de Gredos, mod S af S. Morena. Det
afvandes af Tajo og Guadiana.
Producerer bl. a. kork og har stort fårehold,
ex ’voto (lat: efter løfte), gave til guderne,
votivgave.
ex ’aequo et ’bono (lat.), if. hvad der er
rirheligt og godt. Navnlig om afgørelse,
der ikke træffes i streng
overensstemmelse med de gældende retsregler.
Eyck [æik], Hubert van (ca. 1370-1426),
nederl. maler. Ældre broder til Jan v. E.
If. Gent-altrets indskrift skal E have
påbegyndt arbejdet på dette.
Almindeligvis antages, at E har givet udkast til
hele altret og udført de tre øverste midter-
26
X20I
I202
1203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
