- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1207,1208,1209

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fabriano

fag

Knud Faber. K.-A. Fagerholm.

Fabriano, Gentile da, se Gentile da F.

Fa’bricius, rom. konsul 282 og 278
f. Kr., udmærkede sig i Pyrrhos-krigen,
bl. a. ved ubestikkelighed.

Fa’bricius [-si-], Adam (1822-1902), da.
historiker, præst. Udg. 1854-55 populær
2-binds Danmarkshistorie i
nationalliberal ånd, hypp. genudgivet.

Fa’bricius [-si-], Jacob (1840-1919), da.
komponist, elev af P. Heise. 1871
medstifter af Samf. til Udg. af Da. Musik.

Fa’bricius [-sias], Jan (f. 1899), holl.
forfatter. Opnåede betydelig succes med
romantrilogien Komedianten trokken voorbij,
Melodie der Verten, De Dans om de Galg
(1931-34, da. 1934-36).

Fa’bricius [-si-], /ohan Christian
(1745-1808), da. zoolog. Elev af Linné. Prof. i
Kbh. 1769, i Kiel 1775. Grundlæggende
insektsystematiske arbejder.

Fa’bricius [-si-], /ørgen Otto (f. 1887),
da. forstmand. 1939 overførster ved Vallø
adelige stift. F har interesseret sig særlig
for skovbrugsundervisn. og
naturfredning i Danm.

Fa’bricius [-si-], Knud (f. 1875), da.
historiker, søn af Adam F. Prof. v. Kbh.s
Univ. 1916-46. Skr. Skånes Overgang fra
Danm. til Sv. (disputats 1906),
Kongeloven (1920), Griffenfeld (1910); skildret
da. hist. 1648-1730 i Schultz’
Danmarkshistorie (1942), perioden 1805-64 i
»Sønderjyllands Historie« (1934-37);
grundlæggende skrift om Syrakus i
oldtiden (1932).

Fa’bricius [-si-], Lorentz Peter (f. 1891),
da. præst, politiker og kirkehistoriker,
siden 1938 præst i Charlottenlund. Udg.
»Danmarks Kirkehistorie« 1-2(1934-36).

Fa’bricius [-si-], Otto (1744-1822), da.
zoolog. Missionær i Grønland. Udg. en
række zool. skr., i første række Fauna
Groenlandica. Senere præst i Kbh.

Fabricius-’Bjerre, Frederik (f. 1903), da.
matematiker. 1942 prof. i geometri v.
Polyteknisk Læreanstalt.

fa’brik (lat. fabrica værksted), større
teknisk bedrift, der i reglen har et større
arbejdertal og arbejder under vid anv. af
maskiner o. a. tekn. hjælpemidler, f er
udviklet af håndværket og har skabt den
moderne industri. Gnm. tekn. og
organisatoriske fremskridt muliggjordes
herved en enorm øgelse af prod. Soc.
bevirkede f, at håndværkets patriarkalsk
betonede forh. afløstes af den skarpere
interessekamp (klassekamp) ml.
arbejdsgivere og lønarbejdere. - Fabri’kan’t,
fabrikejer. - Fabri’ka’t, den færdige
vare, forarbejdet i en fabrik. -
Fabrikation, fabriksmæssig fremstilling.

fabrikhygiejne, modarbejdelse af de
sundhedsskadelige ulemper, der opstår
p. gr. af fabriksvirksomhed, dels for
omgivelserne (forurening af luft, jord og
vand, støj m. m.), dels for fabrikkens
eget personale (arbejderbeskyttelse).
Sundhedskommissionerne og fabriktilsynet
har bl. a. til opgave at fremme f.

fabrikingeniør, ældre betegn, for
kemiingeniør.

fabrikinspektør, statstjenestemand
under Direktoratet f. Arbejds- og
Fabriktilsynet, som ved direkte tilsyn og gnm.
vejledn. af kommunale maskinsynsmænd

kontrollerer overholdelsen af
arbejderbeskyttelseslovgivningen.

fabriklovgivning, lovgivn. om
arbejderbeskyttelse i fabrikker.

f abr i kluf t v ær n, beskyt telses forans tal t
-ninger under luftangreb, etableres af
større institutioner og fabrikker,
omfatter 1) en hjælpetjeneste (ordens-, sa-

nitets*, brand- og tekn. tjeneste) og 2)
foranstaltninger til opretholdelse af
driften i videst mulige omfang under
flyvervarsel. f oprettedes i Danm. 1938; ved
lov af 1. 4. 1949 om civilforsvaret
ændredes betegn, til bedriftværn,
fabriktilsynet, populær betegn, for Ar-

bejds- og Fabriktilsynet.
’Fabris, Jacobo (ca. 168^-1761), ital.
maler. Kom fra Venezia til Danm. 1746.
Udførte en række dekorative vægbilleder
med arkitektur i fint sølvgråt og svagt
grønt tonemaleri, bl. a. i Fredensborgs
havesal.

Fa’britius [-tsiss], Barent (1624-73), holl.
maler. Broder til Carel F og elev af
Rembrandt. 2 billeder med bibelske
motiver på kunstmus., Kbh.
Fa’britius [-tsiss], Carel (ca. 1622-54),
holl. maler. Virksom i Amsterdam og
Delft. Påvirket af Rembrandt. Har kun
malet ganske få billeder, af hvilke
Stillids (Haag) og Landsknægten er de mest
kendte.

Fa’britius [-si-], Frederik (1740-1829), da.
guld- og sølvsmed, guardein fra
1787-1823. F-sølv, egl. sølvarbejde med F-s
værkstedsmærke, men ofte anv. som
betegn, for hans tids da. sølvarbejder.
Fa’britius, Just (1703-66), da.
handelsmand, søn af indvandret vinhdl. fra
Brandenburg. Medstifter af og direktør
for Kurantbanken 1736, drev handel på
Indien og Kina og tjente stor formue,
nøje knyttet til reg., som F skaffede lån.
Fa’britius, Michael (1697-1746), kbh.
handelsmand, broder t. Just F,
grosserer, bidrog til oprettelse af
Kurantbanken 1736, direktør smst. og i Asiatisk
Kompagni.
Fa’britius de’Tengna’gel, Conrad (1731
-1805), kbh. handelsmand, søn af Michael
Fabritius, hvis firma F overtog 15 år gl.
Tjente stor formue i den florissante tid,
direktør for Asiatisk Kompagni 1772-76,
1778-84, afgik efter afsløring af
underordnedes underslæb. Adlet 1778.
Fabry [fa’bri], CAarles (1867-1945), fr.
fysiker. Bekendt for konstruktionen af
Fabry-Perot-interferometret, hvormed
lysbølgelængder kan måles og
spektralliniers finstruktur undersøges med større
nøjagtighed end ved nogen anden metode,
fabu’la’t (lat. fabula fortælling), sagn, der
i digterisk form gengiver en bestemt
folketro, f er i modsætn. til memorat
ikke en selvoplevet begivenhed, men ofte
et vandresagn, der knyttes til
lokaltraditionens mytiske væsener,
fabu’le’re (lat. fabulari snakke), snakke
hen i vejret; psyk., udgiven af opdigtede
hændelser for virkelige, et symptom ved
visse sindslidelser,
façade [-’sa:öa] (fr. af lat. facies ansigt),
egl. en bygnings forside. Benyttes dog
også i forb. bag-f, side-f om en bygn.s
opstalt, set bagfra og fra siden,
face [fas] (fr., egl: ansigt), mil., forside,
side af et værk vendt mod fjenden;
mods. struben,
facetter [-’sæt-] (fr. facette, opr: lille
ansigt), små flader især på slebne
ædelsten ei. glas.
facetøjne betegner de hos leddyrene af
mange enkelte øjne
(facetter)
sammensatte store øjne.
faci’alis, nervus
[fasi-] (lat. facialis
ansigts- + nervus),
7. hjernenerve,
ansigtet s be vægenerve,
faci’alispa’rese [fasi-] (lat. facialis
ansigts- -f parese), lammelse af
ansigtsmusklerne. Skyldes oftest en betændelse
i ansigtets bevægenerve, som regel
ensidig. På den angrebne halvdel af
ansigtet kan patienten ikke rynke panden,
lukke øjet ei. bevæge mundvigen. Ofte
kan han ikke smage med den ene halvdel

af tungen, f kan i de fleste tilf. helbredes.

(Ved halvsidige lammelser af hele
legemet (f. eks. efter hjerneblødninger) er
der kun lammelse af ansigtets nederste
halvdel).

facies [’fa’sias] (lat: ansigt, udseende),
geol., en aflejrings primære petrografiske
og paleontologiske egenskaber, f afhæn-

1208

ger af dannelsesstedet (marin, limnisk,
terrigen f, kalkstens-, skifer- osv. f,
graptolit-, trilobit- osv. f).
fa’ci’l [-s-] (lat. facilis let (at gøre)), let

at omgås, forekommende, elskværdig,
’facit [-s-] (lat. facit det udgør), resultat

(egl. af et regnestykke),
façon [-’sar;] (fr., af lat. factio handling),

manér, form; ydre skikkelse,
façonjern, profiljern, stangjern m. mindre

simpelt tværsnit,
façonné [faso’ne] (fr. af façon), stof med

små indvævede mønstre.
■Facta, Luigi (1861-1930), ital. politiker.
Radikal, knyttet til Giolitti; febr.-okt.
1922 leder for s vag borgerlig reg., gik af 26.
10., umiddelbart før marchen mod Rom.
fad (oldnord. fat kar), ældre da. hulmål;
som vinmål = 904,29 1; som ølmål =
262,78 1.

faddere, dåbsvidner, som svarer på
barnets vegne og påtager sig ansvaret for
dets kristne opdragelse,
fadebur (glda. fat kar, klædning + bur
lille hus, kammer), klædekammer, for-

Sv. fadebur, Frilandsmus., Lyngby.

rådshus; i nord. middelalder fritliggende
træbygn. i gårdkomplekset; findes endnu
i No. og Sv. f anv. i Danm. også om
for-rådsrum i forb. med spisekamre på
større gårde.
Fa’de jev [-jef], Aleksandr (f. 1901),
sovjet-russ. romanforfatter, siden 1946
generalsekretær i Sovjetunionens forf.-forbund.
Fik sit gennembrud med romanen
Tilintetgørelse (1926), som skildrer den
sibiriske borgerkrigs rædsler og heroisme.
Stalinpris for romanen Den Unge Garde
(1945), som har krigsbegivenhederne i
det hærgede Ukraine til baggrund og
emne.

fadermordere, høj flip med stive,
fremtrædende spidser; herremode i det 19.
årh.s 1. halvdel,
faderskabssag, sag, under hvilken
faderskabet til et barn uden for ægteskab ei.
grundlaget for bidragspligt over for et
sådant søges oplyst.
Fadervor, den bøn, som Jesus lærte sine
disciple (Math. 6. 9 ff. og Luk. 11. 1 ff.).
Opr. anv. i liturgien og katekisationen.
fading, vognkasse til arbejdsvogn; består
af vognbund, sidefjæle, for- og bagsmæk,
fading [’fæidii] (eng: fortoning), i
radioteknik en periodisk svækkelse af
signalstyrker. Skyldes faseforskydning ved
interferens i Heaviside-laget ml. bølger, der
har tilbagelagt ulige store vejlængder.
Forekommer kun ved aflytning af fjernere
stationer.

fading kontrol, automatisk
styrkeregulering ved radiomodtager,
fa’dæse (fr. fadaise tåbelig snak),
tåbelighed, dumhed.
Faenza [fa’æntsa] (lat. Fa’ventia), ital.
by 50 km ØSØ f. Bologna; 47 000 indb.
(1936). Siden middelalderen berømt for
sin fajance. Internat, museum for
keramik.

faeton [’fa’a-] (navn efter den gr. solguds
søn, der kørte løbsk med solens heste),
let, firhjulet vogn med kuske- og bagsæde.
Fafner, i germ. rel. en skattevogtende

drage, der dræbes af Sigurd F-sbane.
’Fafnismål [-ma:ll (oldisl: Fafnerdigtet),
eddadigt om Völsungerne, omhandlende
Sigurds drab af Fafner og erhvervelsen
af dens skatte,
fag, afgrænset område; arkit., en bygn.
kaldes fagdelt, når den er opdelt i en
række, ofte lige store, enheder, f er især
fremtrædende i bindingsværkshuse og

1209

Snit af facetøje.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free