Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fag
Faith and Order
huse med stål- ei. jernskelet; deraf: et
f vinduer. Vævetekn., det mellemrum,
der opstår ml. de v. hj. af skafterne
hævede og sænkede kædetråde og ignm.
hvilket skytten kastes.
-fa’g (gr. fagein spise), -æder.
Fagerholm [’fa:g3rhålm], Karl-August (f.
1901), fi. politiker. Ledende i sv.-fi.
fagforeninger, soc.dem., rigsdagsm. fra 1930.
Socialmin. 1937-dec. 1943 og sept.-nov.
1944. Talsmand for nord. samarb., under
krigen tilhænger af fi.-sovj. forståelse,
kritisk mod partiledelsen. Form. f. fi.
rigsdag fra 1945, partiformand fra 1945.
Dannede juli 1948 soc.dem. regering.
(Portræt sp. 1207).
Fagerlin [fa:g3r’li:n], Ferdinand
(1825-1907), sv. maler af Düsseldorf-skolen;
skildringer af holl. fiskeres liv.
Fagersta [’fa:g3rsta], sv. købstad (fra
1944), Västmanland, SV f. Avesta; 11 000
indb. (1949). Jern- og stålværk.
fagforbund, landsomfattende forbund af
fagforeninger inden for samme fag (f.
eks. smedesvende), uanset hvor de
enkelte beskæftiges; i Danm. og fl. a. lande
fagbevægelsens tyngdepunkt, idet f bl.
a. leder forhandl, og kampene om
ar-bejdsoverenskomster. f-s øverste
myndighed er kongressen, som er valgt af
de tilsluttede fagforeninger og med 3-5
års mellemrum træder sammen, bl. a.
for at vælge f-s ledelse: hovedbestyrelsen.
fagforening, varig sammenslutn. af
lønarbejdere inden for et fag (evt. en
industri) til varetagelse af deres interesser
ved deres indsats i produktionsprocessen
- i det kapitalist, samfund udtrykt gnm.
arbejdsforh. over for driftsherren. (I
Danm. er f specielt en lokal
sammenslutning, mods. det landsomfattende
fagforbund). Gnm. f optræder arbejderne
som samlet gruppe, f. eks. v. forhandl,
om arbejdsoverenskomster. f griber
således ind i det individuelle udbud af
arbejdskraft ved at fastsætte
minimumsbetingelser, under hvilke ingen
organiseret arb. må søge beskæftigelse; ved at
skabe arbejdsløshedsforsikring, således at
arbejdsløse medl. ikke nødsages til at
underbyde de beskæftigede for at
opretholde livet; ved at lede strejker o. a.
arbejdskampe; evt. også ved at begrænse
tilgangen af arbejdskraft til vedk. fag.
-Lokale f sammensluttedes efterh. i
lands-omf. fagforbund (i nogle lande
industriforbund), og disse atter i saml. fagl.
landsorganisationer.
f udvikledes i Engl. (tråde unions) fra
1820erne, i Frankr. (syndicats) fra
1830-erne og i Tyskl. (Gewerkschaften) fra
1860erne, senere i andre lande, bl. a.
i Skandinavien fra 1870-80erne og i
USA fra 1880erne. I beg. var fofte upolit.,
men efterh. knyttedes de stadig nærmere
til den polit, arbejderbev. De eng. og
amer. f kendetegnedes ved udpræget
moderat reformisme, de fr. o. a.
romanske landes f ved en mere revolutionær,
men over for politik skeptisk
syndikalisme, og de ty. - og skandinaviske - ved
en mere socialistisk indstilling i nær
til-knytn. t. Soc.dem. I de fleste lande
blev dog f efterh. mere interesseret i
øjeblikkel. reformer end i socialismens
principper, og deres ledere hørte oftest
til højre fløj af landets arbejderparti og
støttede bl. a. de resp. landes deltagelse
i 1. Verdenskrig. I beg. af 20. årh.
voksede en revolutionær fagopposition frem,
som spillede en væs. rolle omkr. slutn.
af 1. Verdenskrig, hvor f-bevæg. i mange
lande nåede en foreløbig kulmination.
Derefter fandt en spaltning sted i en
reformistisk, soc.dem. ei. (bl. a. USA)
upolit. fløj (Amsterdaminternationalen),
som bl. a. dominerede i Vesteur. og
Nordamer., og en revolutionær,
kommunistisk fløj (Røde Fagl. Internat.), som
havde sit centrum i Sovj. og fik stor ud
bredelse i Østen, Sydamer. og adsk.
koloniområder. Efter 2. Verdenskrig
lykkedes det en overgang at samle størstedelen
af alle landes f i Den Faglige
Verdensorganisation. — 1 Danm. dannedes de første
f i 1870erne, men bevægelsen blev først
i 1880erne solidt funderet. 1886 dannedes
De Samvirk. F i Kbh., 1898 De Samv.
Fagforbund, f har hele tiden stået i
nøje samarb. m. Soc.dem. Hver f ledes
af en bestyrelse, valgt på generalforsaml.
Fagbev.s hovedvægt ligger på
fagforbundene. De Samv. Fagforbund omfatter
de fleste fagforbund og er den fagl.
arbejderbev.s øverste organ,
faggingsystem [fägb;-] (eng. fag slæbe),
fremgangsmåde anvendt i eng.
kostskoler, hvor en yngre elev, fag, beskyttes
af en ældre elev, fag master, men til
gengæld yder denne visse opvartende
tjenester.
faggot [’fägat] (eng. af gr. fåkelos bundt),
eng. stålvægt = 120pounds = 54,431 kg.
-fa’gi’ (gr. fagein spise), -æderi.
faginspektør, faglig medhjælper for en
undervisningsinspektør; fører tilsyn med
undervisningen inden for et bestemt
fagområde.
fagkartel, sammenslutn. af fagforeninger
ei. fagforbund inden for beslægtede fag;
i Danm. bl. a. Centralorg. af
Metalarbejdere, Byggefagenes
Landssammen-slutn., begge oraf. en række fagforbund,
og Byggefagenes Samvirke, omf.
fagforeninger i Kbh.
Faglige Verdensorganisation, Den
(eng. The World Federation of Tråde
Unions), internat, organisation af
faglige landsforbund, grl. i Paris 1945,
omfattende fagbevægelsen i næsten alle
lande. Derved samledes for første gang de
soc.-dem. og kommunist,
fagorganisationer (foruden nogle ikke-socialistiske) i
eet verdensforbund. Samarbejdet var
ikke uden gnidninger og i 1949 forlod de
største soc.-dem. landsforbund samt det
amer. CIO F (det amer. AFL stod i
forvejen uden for F). F-s øverste myndighed
er kongressen, som vælger et
repræsentantskab (generalråd); den dagl. ledelse
forestås af en snævrere eksekutivkomite.
F har beskæftiget sig med såvel fagl.
som visse polit, spørgsmål (afnazificering,
Franco-Spanien), bl. a. ved rådgivende
virksomhed over for UN’s soc. og økon.
råd.
faglærer, lærer, der kun er kvalificeret til
at undervise i 1 ei. 2 fag;
f-kursus-eksamen berettiger efter
specialuddannelsen til skoleundervisn. til
mellem-skole-, real-, præliminær- og
pigeskoleeksamen. Kandidaten skal opgive 2 fag,
den, der har lærerpøve for folkeskolen,
kan nøjes med eet fag ved den teor.
prøve. Uddannelsen gives alm. på
toårigt kursus, som dog ikke er
obligatorisk. f skal være fyldt 21 år.
fago- (gr. fagein spise), æde-,
fagocyt [-’syt] (fago- + gr. kytos celle),
ædecelle, kaldes visse af organismens
celler, nogle fastsiddende, andre frit
bevægelige (de hvide blodlegemer), der
besidder evnen til at optage og fordøje
døde ei. fremmede bestanddele i vævene
ei. blodet.
fagocy’tose [-sy-] kaldes visse cellers
(fagocyters) evne til at optage bakterier
og andre formede bestanddele i sig; den
træffes hos de lavest stående dyr
(protozoer), men findes også hos hvide
blodlegemer og visse endothelceller især i
milt og lever,
fagopy’risme (fago- + gr. pyr ild) er en
ejendommelig forgiftningstilstand, der
optræder hos husdyr, navnlig får, svin
og kvæg, efter optagelse af umoden
boghvede. Viser sig ved hudlidelser,
fa’got (fr: risknippe), i skovbrug 60-100
cm 1., 10-15 cm tykt ukløvet brænde,
fa’got (ital. fagotto, egl: bundt), fr. basson,
eng. bassoon, et træblæseinstrument, der
Fagot.
blæses gnm. et dobbelt rørblad.
Basinstrumentet i orkestrets
træblæser-gruppe. Omfang B’-b’.
’Fagrskinna (isl: den smukke skindbog),
håndskrift indeholdende et værk om de
no. konger, affattet antagelig i No. ca
1230 af isl. forf.
’Fagus (lat.), bot., bøg.
Fa-Hien [’fa xi’æn], kin. buddhistisk
pilgrim. rejste 399-414 e. Kr. i Indien,
efterlod sig en berømt rejseskildring.
Fahlbeck [’fa:l-], Pontus (1850-1923), sv.
historiker og sociolog. Prof. i Lund
1889-1915; forf. af Sveriges adel (1898-1902),
Klasserna och samhället (1920) m. m.
fa(h)lbånd (bjergmandsudtryk),
malmholdige båndformige zoner ei. lag.
Fahlcrantz [’fa:l-], Carl Johan
(1774-1861), sv. landskabsmaler; hovedrepr. i
Sv. for den romantiske retning.
’Fahnehjelms cement, hvid
Portlandcement brændt af kaolin og slemmet
kridt. Opkaldt efter grundlæggeren af
den sv. cementindustri ing. Otto F.
(1846-1911).
’Fahrenheit-skalaen (ty. [’fa:ranhait]
eng. f’fåranhait]), temperaturskala med
32° ved vandets frysepunkt og 212°
ved dets kogepunkt, indført af den ty.
fysiker Gabriel Daniel Fahrenheit (1686
-1736) og endnu anv. i engelsktalende
lande. F-grader omregnes til celsius ved
efter fradrag af 32 at dividere med 9 og
gange med 5.
FAI, fork. f. Federation /féronautique
/nternationale.
faiblage [fæ’bla:3] (fr., egl: svækkelse),
betegn, for en mønts undervægt.
faible [fæ:bl] (fr.), svaghed, forkærlighed.
Faidherbe [fæ’dærb], Lucas (1617-1697),
flamsk arkitekt og billedhugger. Elev af
Rubens; byggede i en noget overlæsset
barokstil bl. a. 1663-78 kirken Notre Dame
d’Hanswyck i sin fødeby Mechelen.
’Faidon, gr. Faidön, person i Platons
dialog af samme navn, som skildrer Sokrates’
sidste levedag i fængslet.
’Faidra, i gr. sagnhist. søster til Ariadne;
dræbte sig af ulykkelig kærlighed til
stif-sønnen Hippolytos.
faidri’aderne, 2 stejle klippevægge i
Delfi, adskilt v. kløft m. kilden Kastalia.
’Faidros, navnet på en person i Platons
dialog F omhandlende talekunsten og
konkluderende i, at den gode taler
tillige må være filos. i platonisk forstand.
fair [fæs] (eng.), ærlig, hæderlig, retfær
dig. f play [-’plæi], ærligt spil.
Fairbanks [’færbärçks], største by i
centrale Alaska; 3455 indb. (1940).
Guldminedrift, flyveplads, bane til Anchorage.
Fairbanks [’færbärjks], Douglas
(1884-1939), amer. filmskuespiller. Debut 1914,
medstifter af United Artists. Optrådte
især i folkelige eventyr- og
sensationsfilm, bl. a. »Robin Hood« (1922), »Tyven
fra Bagdad« (1924), »Den Sorte Pirat«
(1926). Sønnen Douglas F jr. (f. 1909)
har med held forsøgt sig i faderens
rollefag, f. eks. »Katharina den Store« (1933),
»Gunga Din« (1938) o. a. og i moderne
lystspil.
Fairfax [’fæafäks], Thomas (1612-71),
eng. feltherre, leder f. parlamentshæren
under borgerkrigen 1645-49 m.
Cromwell som næstkommanderende.
Fratrådte 1650, bidrog til Karl 2.s
genindsæt t. 1660.
Fair Isle [’fæsrail], klippeø S f.
Shetlandsøerne.
fairway [’fæawæi] (eng.), den lange, ca.
40-50 m brede, tætklippede græsbane,
der fører op til green’en på en golfbane.
’Faisal, konger af lraq. Faisal 1.
(1883-1933), reg. 1921-33. Søn af Husain af
Hedjåz, samarb. under 1. Verdenskrig m.
Engl., især T. E. Lawrence, der ville gøre
F til overhoved for saml. arab. ståt. Søgte
1920 forgæves at hævde arab.
kongedømme i Syrien mod fr. militær; derpå konge
af lraq, selvstændig efter mandatets
ophævelse 1932. - Faisal 2. (f. 1935), reg.
fra 1939. Søn af Ghåzi 1. Under F-s
umyndighed regerer hans farbroder
’Ab-dallåh.
’Faistos, gr. Fai’stös, forhist. by og
palads på det sydlige Ml.-Kreta, fra ægæisk
tid. Anlægget ligner Knossos, men er
mindre. Ital. udgravninger.
fait accompli [fætakä’pli] (fr.), fuldbyrdet
kendsgerning.
Faith and Order [’fæif> and ’å:da] (eng:
tro og orden), økumenisk organisation,
1204
1205
1212
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
