- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1213,1214,1215

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Faiyum

Falbygden

der i bekendelse og forfatning vil nærme
kirkerne til hinanden, stiftet 1910, moder
i Geneve 1920, Lausanne 1927 og
Edinburgh 1937.

Faiyüm lfai’ju:m], ægypt. oase 60 km
SSV f. Cairo, vandet gnm. Nilgrenen
Bahr Yüsef, med saltsøen Birket Qärün
44 m u. h., samt byen Madlnet el-F;
72 000 indb. (1947). I F byggede
Ame-nemhét 3. sit nu forsvundne
mindetempel, af grækerne kaldet Labyrinten, nær
det store reservoir Mørissøen; i gr. tid
var F en af Ægypt.s rigeste provinser,
i fundene fra denne tid talrige malede
portrætter, der giver værdifulde
oplysninger om antik malerkunst.

fajance [-’jarjsa] er betegn, for en gruppe
finkeramiske varer med porøs skærv
(mens porcelæn har sintret skærv).
Navnet kan henføres til den ital. by Faenza,
hvor det af naturler formede og brændte
og med tinglasur dekorerede lertøj havde
sin blomstringstid i 16. årh., skønt disse
produkter burde betegnes med majolika
efter den sp. ø Mallorca, hvorfra
italienerne opr. fik disse varer, f kendtes i
Ægypten 3500 f. Kr.; den hvide tinglasur
findes allerede hos babylonierne, f
bragtes til Eur. af islam, folk (fr.
lustrefa-jance). I 17. og 18. årh. fandtes fabrikker
i Holl. (Delft, hvis fremstilling var
inspireret af den holl. handelsforb. med det
fjerne Østen), Frankr. (Rouen), Tyskl.,
Engl., Danm. o. s. v. Dansk f
fabrikeredes først af St. Kongensgade
Fajancefabrik og Stentøjsfabrikken i Kastrup,
f-fremstilling er vedvarende en vigtig
del af den keram. industri, jfr. Den Kgl.
Porcelænsfabrik og F-fabrikken
Alumi-nia. f i den nu her i landet gældende
definition er et syntetisk finkeramisk
produkt med porøs, hvid skærv og klar
glasur, til hvilket der som sintringsmiddel
er benyttet feldspat-

Udgangsmaterialerne (ler, og alt efter
formålet, kaolin, flint ei. kvarts (evt.
pegmatit)) formales på kuglemølle til
en slam, der enten kan formes på autom.,
maskindrevne drejeskiver ei. som
»slik-ker«støbes, f. eks. til tallerkener. Som
bindestof er kaolin helt ei. delvis
erstattet med hvidbrændende lerarter, og af
sintringsmidlet feldspat bruges så meget
(5-10%), at varens skærv forbliver porøs
efter den første brænding, som er en
skærv ei. rågodsbrænding ved en temp.
af ca. 12503 C. Den anden brænding,
glasurbrændingen, der foretages efter
dekoreringen, foregår ved ca. 1000-1100° C.
Produkter af denne art - den
hårdt-brændte engelske feldspatfajance ei.
stengods fremstilledes først af Wedgwood i
1759 og blev i 1863 påbegyndt på
fabrikken Aluminia. Brændingen foregik
tidl. i de lidet økon. rundovne, senere i
gaskammerovne og nu i stordrift i
kanalovne. Når der opvarmes med ren (by)gas
ei. med elektricitet, kan man foretage
brænding ved direkte indsættelse ei.
indførelse i ovnen uden anvendelse af de
ellers benyttede varmeslugende kapsler.
Godset kan støttes på ildfaste spidser
(napper) under påbrænding af glasuren,
idet denne, hvad der ikke er nødvendigt
ved porcelæn, skal dække over det hele
af hensyn til den porøse skærv.
Dekorationen af f foretages næsten altid som
underglasur, og da glasurbranden er ret
lav, kan der opnås en rig og smuk
farve-virkning. Dekorationen kan med størst
kunstnerisk virkning foretages med
hånden; iøvrigt med skabelon og pensel ei.
ved sprøjtning med forstøvede farver.
Da man ved den syntetiske f selv er herre
over råstofsammensætningen, kan der
fremstilles meget holdbare f-varer. Fra
at være en kostbar kunstgenstand er f
blevet relativ billig forbrugsvare i
hjemmene. Foruden til service anv. f også til
sanitetsvarer og vægfliser samt til
skulptur. (111. se tavle Porcelæn).

Fajancefabrik, Store Kongensgades,

ældste da. fajancefabrik, bestod fra 1722
-ca. 1766, da den blev slået ud af
konkurrenterne. Fik af Frederik 4. eneret til
at låve blåmalet fajance. Særprægede
produkter især fra de første 30 år. (111.).

Fajance- og Stentøjsfabrikken i

1213

Kastrup (1755-ca. 1814) fremstillede
fajance, dog ikke den blåmalede. 1781
lagdes produktionen om til farvet stentøj
efter eng. mønster. F bukkede under i
konkurrencen med d. eng. fajance,
fa’ki’r (arab: fattig), anvendes ligesom
ordet dervish om de muhamedanske
asketer, men også om de indiske
selvplagere.

Fakkegrav, udskibningssted ved Vejle

Fjord nær Vejlefjord Sanatorium,
fakkel (lat. facula lille fakkel), primitivt
belysningsmiddel, bestående af en stav,
hvis ene ende er forsynet med et
tilstrækkeligt længe brændende materiale som
beg, voks m. m.
fakkelbærer, bot., d. s. s. kniphofia.
fakkelløb, væddeløb med brændende
fakler, i brug ved visse fester i oldtidens
Grækenl.

Fakse, da. stationsby (Køge-F), 15 km

Fakse kalkværk.

NNØ f. Præstø; 1924 indb. (1945). Stort
kalkbrud.

Fakse Bugt, indskæring ml. Stevns og
Møn, ved halvøen Feddet skilt fra Præstø
Fjord.

faksekalk, forsteningsrig koralkalk fra
Fakse og Annetorp ved Malmö (øvre
da-nien).

Fakse Ladeplads, da. stationsby
(Køge-Fakse), ladeplads og badested ved F
Bugt, 5 km SØ f. Fakse; 1612 indb.
(1945).

fakselag, geol., gl. navn for cerithiumkalk.
faksemarmor, kompakt faksekalk, der

udsaves til façadesten.
fak’si’mile (lat. fac sirnile gør lignende), i
de grafiske fag betegn, for en nøjagtig
gengivelse af noget skrevet ei. trykt. V.
hj. af de nye reproduktionsmetoder som
lystryk, dybtryk og fotolitografi har man
opnået fortræffelige resultater ved
gengivelse af gamle håndskr. 1 bogtryk
fremstilles f i kliché,
faksimile-radioudsendelser, billed
telegraf. udsendelser pr. radio. Over
radiofonistationer kan f. eks. udsendes en
trykt avis, der automatisk modtages på
spec. modtagere,
faksimile-telegrafi, billedtelegrafi ved
simple apparater uden nogen fot. proces,
-faktion (lat. facere gøre),
substantivendelse; betegner virkning,
’faktis (fr. caoutchouc factice kunstig
kaut-sjuk), et erstatningsstof for kautsjuk,
Hvid f fremstilles ved behandling af
tørrende og halvtørrende vegetabilske olier
med klorsvovl, brun f ved
opvarmning af sådanne olier, tran, fedt,
harpiks, tjære, asfalt osv. med 15-20% svovl
til 140-160° C. Anv. lejlighedsvis til
strækning af visse gummivarer, hvid f
også til vidskelæder.
’faktisk (af faktum), som vedrører en
kendsgerning; stemmende med
virkeligheden; rent ud, ligefrem.

Fad fra St. Kongensgades Fajancefabrik.

I2I4

’faktiti’v (lat.facere gøre, bevirke), d. s. s.
kausativ.

’faktor (lat. facere gøre), 1) tekn. leder af
en afd. af et bogtrykkeri (sætteri, trykkeri
m. m.); 2) forældet: forretningsfører,
’faktor, psyk., moderne betegn, for
relativt selvstændige årsager til sjælelige
præstationer f. eks. løsning af forsk,
opgaver.

faktoranalyse, en i mod. psyk. af
Spear-man indført statistisk metode til ved
bearbejdelse af testresultater at påvise,
hvilke af hinanden uafhængige faktorer
ei. gruppefaktorer, der har spillet en rolle
ved opmålingen af resultaterne.
Spear-man mente selv ved f at have vist, at
intelligenspræstationer dels skyldes en
generel g-faktor, dels forsk. spec. s-faktorer,
fak’torer (lat. facere gøre), mat.,
størrelser, der skal multipliceres. Et helt tals f
ei. divisorerer de hele tal, der går op i det.
fakto’ri’ (af faktor, forretningsfører), eur.
handelsetablissement, især i ukultiverede,
oversøiske lande; gnm. f drives
byltehandel m. de indfødte,
fak’totum (lat .fac totum gør alt!),
uundværlig hjælper, højre hånd.
’faktum (lat. factum handling),
kendsgerning; ’fakta, kendsgerninger,
fak’tura (lat. factura udførelse), den
specificerede nota m. angivelse af varernes
mængde, art, mærkning, pris pr. enhed,
samlede værdi, forsendelsesmåde, beta
lingsbetingelser m. v., som sælger, isæt
v. distanceforretninger, tilstiller køber
ved varernes afsendelse,
fa’kultati’v (lat. facultas evne), frivillig,
valgfri; bruges i bot. om visse bakterier,
der snart er snyltere, snart rådplanter,
fakul’te’t (lat. facultas evne,
(tilstrækkelig) mængde), 1) universiteternes
faggrupper; i Kbh. det teol., rets- og
stats-vidensk., lægevidensk., filos. (for filos.,
sproglige og hist. fag) og
mat.-naturvi-densk. f; i Århus det humanistiske
(svarende til det filos.), det lægevidensk., det
økon. og jur. samt det teol; 2) de til et
f knyttede fastansatte lærere; 3) mat.,
kaldes et produkt af på hinanden følgende
hele positive tal fra l,f.eks. 1-2-3-4-5 = 5!,
der læses 5-falkutet ei. 5-udråbstegn.
Falaise [fa’læ:z], 1) fr. by i
departementet Calvados, S f. Caen; 6900 indb. (1936).
Aug. 1944 skuepladsen for et stort slag
ml. ty. og allierede tropper (den såk.
F-lomme); 2) klintekyst ml. Le Havre og
Boulogne-sur-Mer.
Falange [fa’larjtæ], sp. Falange espanola
(den sp. falanks), sp. fascistorganisation,
stiftet af Primo de Rivera d. y. Tysk-ital.
autoritære ideer, krav om republik og om
statsindgreb i erhvervsliv og
socialfor-hold, skarp katolicisme. Støttede Franco
under borgerkrigen, hvor Franco 1937
indorganiserede øvr. kons. grupper under
F; ledende ved hans sejr 1939. F-s
nationalråd blev 1942 en del af Francos
cortes. Efter Vestmagternes fremstød
1942 trådte F mere i baggrunden. Franco
fastholdt off. dens ideer, men søgte
politisk at balancere ml. F og monarkismen,
’falanks (gr: slagorden; stykke af
træstamme), i det gl. Grækenland
opstilling af det sværtbevæbnede fodfolk
(hop-litterne) i fylkinger på 8 mands dybde ei.
mere; 2) anat., finger- ei. tåled.
’Falaris, grusom gr. tyran i Akragas (Agri-

gento) i 6. årh.
Falbe-Hansen, Carl (f. 1896), da. maler,
medl. af »Kammeraterne«; figurbill. og
Nørrebro-motiver.
Falbe-Hansen, Ida (1849-1922), da.
litt.-historiker og pædagog, banebrydende for
svenskundervisn. i Danm. Udvalg af afh.
(1921).

Falbe-Hansen, Kigand Andreas
(1841-1932), da. nationaløkonom., prof. v. Kbh.s
Univ. 1877-1902. Udg. s. m. W. Scharling
Da nm. s Statistik 1-6 (1878-91); desuden
landbohist. skr. Folketingsm. 1881-84

(forhandlingsvenl. kons.), landstingsm.

1909-18 (Venstre),
falbe’lade (fr. falbala), rynket
garnering, som i 17. årh.s sidste halvdel
anbragtes på damers trøjer, over- og
underskørter.

Falbygden [’fa:l-], det sydl., frugtbare
Västergötland (Sv.).

I2I5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free