Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fangsnor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fangsnor
Farnese
fangsnor, snor fæstet i hue (ei. lign.) og
frakke ei. om halsen, især hos ryttere,
for at hindre huens tab.
fangst, give, d. s. s. affange,
fangtråde, hos vandmænd o. a. polypdyr
lange tråde, der lammer og griber byttet,
-fa’ni’ (gr. fainein vise), tilsynekomst,
åbenbaring.
FanningØen [’fänir/], brit.ø i Stillehavet
nær ækvator; 39 km2; 196 indb. (1944).
Telegrafstation. Kokos dyrkes,
fanta’si’ (gr. fantasia forestilling), 1) psyk.,
a) evne til at fantasere, d. e. at danne
forestillinger, der afviger fra den
iagttagne virkelighed, b) selve
fantaserepro-cessen, c) dennes produkter; - 2) mus.,
musikstykke af en frit improviseret
karakter.
fan’tasma (gr: fremkomst; drømmesyn),
fantasibillede med udtrykkeligt præg af
uvirkelighed,
fantasmago’ri’ (fdntasma + gr. agora
forsamling), blændværk; optisk bedrag,
fan’tast, person, der lever i fantasiens
verden, d. e. hengiver sig til
verdensfjerne betragtninger. - fan’tastisk,
virkelighedsfjern, sælsom.
Fantin-Latour [fä’tæ la’tu:r], Henri
(1836-1904), fr. maler. Elev af Courbet.
Har malet portrætter og blomsterbilleder.
I gruppebilledet Hommage ä Delacroix
portrætterede han impressionisternes
kreds. Har udført åndfulde litografier
bl. a. med motiver fra Wagners operaer,
fan’to’m (gr. fantäzesthai blive synlig),
spøgelsesagtig fremtoning. - I med.
betegn. for apparat (til undervisningsbrug),
der forestiller del af det menneskelige
legeme, f-organ: menneskers
forestilling orn, at et hos dem amputeret lem
stadig forefindes.
Fanø, da. ø i Vesterhavet, skilt fra
Skallingen ved Grådyb, fra Esbjærg ved F
bugt og fra Mandø ved Knudedyb;
Fra Fanø strand.
56 km2; 2575 indb. (1945). Langs
vestkysten et klitbælte med bred, fast
for-strand, på østsiden hede, marsk og
plantage. Højeste punkt er 23 m o. h. Omkr.
fiskerbyerne Nordby og Sønderho drives
noget agerbrug. I øvr. er fiskeri og
badelivet de vigtigste indtægtskilder. I
18.-19. årh. havde F stortid som centrum
f. kystfart og efth. meget omfattende
skibsfart; tilbagegang efter Esbjærgs
opkomst og dampskibstrafikkens sejr.
’FAO, fork. f. The Food and /Igricultural
Organization of the United Nations (FNs
levnedsmiddel- og landbrugsorg.), grl.
1943, skal bl. a. forbedre ernæringsforh.
for alle folk og fremme landbrugsprod.,
har overtaget det internat,
landbrugs-institut i Rom. Hovedsædet i New York.
Ikke alle FNs medl. er medl. af FAO,
således ikke Sovj. - F-s 2. kongres
afholdtes i Kbh. sept. 1946.
’Fara (sumerisk: Shuruppak), ruinplads i
S-Babylonien, hvor if. babyl. tradition
den store vandflod brød ud. Findested
for små lertavler med en meget gl. form
af kileskrift.
’farad (efter M. Faraday), enhed for
kapacitet. En kondensator har e’n kapacitet
på 1 f, hvis en elektricitetsmængde på
1 coulomb giver den en spænding på
1 voit. Da 1 fer alt for stor i praksis,
bruges 1 mikro-f (m f) = 10-6 f.
Faraday t’färadi], Michael (1791-1867),
eng. fysiker. Har gjort talr.
grundlæggende opdagelser, især induktionen (1831),
lovene for elektrolyse (1833), drejningen
af lysets polarisationsplan af et
magnetfelt samt diamagnetismen (1845). F
indførte kraftliniebegrebet til
anskueliggørelse af elektr. og magnetiske felter. F-s
Ronald Fangen. Michael Faraday.
navn er også knyttet til kem. opdagelser,
således især benzolets isolering af
komprimeret oliegas (1825). (Portræt).
Faradays Bur (opfundet af M. Faraday),
et bur af metaltrådnet til beskyttelse af
fys. apparater mod elektr. påvirkninger.
Anv. tillige som netlynafleder,
faradisation (efter M. Faraday),
behandling (af visse nerve-muskel-lidelser) med
induktionsstrøm.
farandole [-rä’dol] (fr. af provençalsk
farandolo), provençalsk folkedans i livlig
’I, rytme.
’farao (fra hebr. af ægypt. per-’ö det store
hus), betegn, for kongen i oldtidens
Ægypten; i G. T. undertiden opfattet som
personnavn.
faraomyre (Mono’morium phara’onis),
trop. myre. For godt 100 år siden
indslæbt til Eur., hvor den lever i huse.
Reden under gulve, bag murværk o. 1.
Æder kød o. a. madvarer. Ubehageligt
skadedyr.
faraorotte (Her’pestes ich’neumon), afr.
desmerdyr. Ansås af de gl. ægypt. for
hellig.
’farce [-ss] (fr. af \a.t.farcire fylde, stoppe),
et kort komisk teaterstykke, allerede i
13. årh. udviklet i Frankr., først fra 15.
årh. benævnet f.
fardag ei .faredag, ældre betegn, for
skiftedag ei. flyttedag,
fare, 1) søv., (datid: for) om tovende o. 1.:
glide gnm. hullerne i en blok; 2)
landbrug: (datid: farede), om so: føde grise,
faredelikt, en forbrydelse, som består i,
at der fremkaldes fare for et retsgode,
f. eks. hvis en kvinde ved sin barnefødsel
på uforsvarlig måde udsætter barnet for
alvorlig fare. Det kræves ikke, at der
skal være indtrådt nogen skade (mods.
skadedelikt).
Fareham [’fæaram], industriby i S-Engl.
ved Portsmouth Harbour.
Jernbaneknudepunkt. 40 000 indb. (1948).
Farel [fa’ræl], Guillaume (1489-1565), fr.
reformator, virkede mest i Schw. og fik
Calvin til at blive dér.
faresignalstationer for fiskere,
oprettet af Da. Fiskeriforening, fra 1889,
langs Jyllands V-kyst til vejledning v.
landing. I 1948 var 21 f i virksomhed.
Farewell, Kap [’fæa’wæl], NV-forbjerg
på New Zealands S-ø.
fa’ri’n (lat. farina mel), et mellemprodukt
ved sukkerraffinering, der anv. til
bolsjer, marmelade m. m.; puddersukker er
en slags f.
Fa’rina, Salvatore (1846-1918). ital.
forfatter til ca. 60 romaner, hvori han med
lune skildrer familielivet. Oro nascosto
(1878; da. Guld i Gemme 1883).
Farinacci [-’nat:Ji], Roberto (1893-1945),
ital. fascist. Yderligtgående, partiets
generalsekretær 1924-26; agiterede for
ty.venlig politik, jødeforfølgelser;
støttede Mussolinis republ. reg. efter 1943,
efter sammenbruddet henrettet 28.4.
1945 ved Como.
Farinelli (egl. Carlo Broschi)
(1705-82), ital. kastratsanger. Deb. 1722 i Rom;
1724 i Wien, 1734 i London, 1737-62 i
Madrid; opr. engageret for med sin sang
at fordrive kong Filip 5.s tungsind. Fik
under denne og Ferdinand 6. betyd,
politisk magt i Spanien,
fari’sæ’erne (hebr. päräsh udskille; de
udsondrede, nemlig fra massen), jød.,
rel. parti, opstået i senjødedommen, f
er sandsynligvis identiske med
chasi-dæerne, »de fromme«, på
makkabæer-tiden. De krævede streng opfyldelse af
loven og lagde i mods. til saddukæerne
også vægt på den mundtlige tradition og
nærede et levende messiashåb. De mest
yderliggående, zeloterne, ville
fremskynde messiasrigets komme ved magt.
N. T. beretter om Jesu sammenstød med
f ved mange lejligheder. Efter
Jerusalems ødelæggelse 70 e. Kr. var f helt den
førende åndsretning i jødedommen,
farm [far’m] (eng.), større landbrug i
eng.-talende lande; farmer, ejer ei.
forpag-ret af en farm.
farmaceut [-’söu’t] (gr. farmakeüs en, der
tilbereder lægemidler), person med
vi-densk. apoteksuddannelse.
farmaceutiske eksaminer, prøver for
det vidensk. udd. apotekspersonale,
senest fastlagt v. kgl. anordning af 14. 9.
1942, består af medhjælpereksamen efter
discipeltiden i apotek, og
kandidateksamen efter prakt. og teoret. udd. på
Danmarks Farmac. Højskole.
Farmaceutiske Højskole, Danmarks,
læreanstalt i Kbh., oprettet 1892 til
Danmarks Farmaceutiske Højskoles
bygning i Universitetsparken.
teoret. udd. af farmaceuter og vidensk.
forskning. Studietid mindst 2 år. 1949:
ca. 200 studerende,
farmaci [-’si’] (gr. farmakeia anvendelse
af lægemidler), læren om lægemidlernes
indsamling, opbevaring, tilberedning og
udlevering,
farmako- (gr. fdrmakon lægemiddel),
lægemiddel-,
farmakodyna’mik (farmako- + gr.
dy-namis kraft), læren om lægemidlers
virkemåde.
farmakogno’si’ (farmako- + -gnosi),
læren om beskaffenheden af de til
lægemidler anv. råstoffer,
farmakolo’gi’ (farmako- + -logi), læren
om lægemidlers beskaffenhed, virkemåde
og skæbne i organismen,
farmako’pé (farmako- -f gr. poiein gøre,
tilberede), forskrift for lægemidlers
tilberedning; Den Da. F omfatter nu
tillige en indgående beskrivelse af de
stoffer, der må anv., samt en række prøver
til sikring af stoffernes renhed.
Udarbejdes af den offentl. F-kommission. - Som
første da. f kan nævnes Th. Bartholins
Dispensatorium Hafniense (1658), den
første Pharmacopoea Danica udkom 1772.
Farman [-’mä], Henri (f. 1874), fr.
flyvepioner. Foretog 1908 den første flyvning
i lukket kurve. F-s s. m. broderen
Maurice F (f. 1877) oprettede fabrik
leverede under den 1. Verdenskrig talr.
mil. maskiner til de Allierede.
Farmers afsvækker, fot. afsvækker,
indeh. cyanid.
Farnabazos [-’ba:sos], pers. satrap i
Frygien, støttede Sparta mod Athen og
Kyros mod Artaxerxes 2. Dræbte
Alki-biades 404 f. Kr.
Far’nakes, søn af Mithridates 6., som han
forrådte til Rom. Som løn herfor konge
i det bosporanske rige 63-47 f. Kr.
Generobrede Pontos 48, men blev her slået
af Cæsar ved Zela 47.
Farnborough [’fa:nb(3)ra], eng. by SV
f. London; 20 000 indb. (1948). Her er
Napoleon 3. og Kejserprinsen begravet.
Far’nese, ital. fyrsteslægt, havde stor
indflydelse ved pavehoffet i 16. årh.
Pave Poul 4. (1534-47) var en F.
Alessandro F (1547-92) var fra 1578 Filip 2.s
statholder i Nederl., fremragende
general, bevarede Belgien for Span., erobrede
Antwerpen 1585, slog Henrik 4. af
Frankr. Huset F uddøde 1731.
Far’nese, Palazzo [-’at:so], kardinal
Alessandro Farneses hus i Rom, opf.
1530-80 af Antonio da Sangallo, Michel-
1204 1205
1227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
