Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fangsnor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Farnese-bind
farver
angelo og Giacomo della Porta.
Indeholder første eks. på barokt loftsmaleri.
(111. se tavle Renæssance).
Farnese-bind, bindtype stammende fra
den ital. hertug Pierluigi Farnese’s (1503—
47) bogsamling; jfr. canevaribind.
Farne’sina, villa i Rom, bygget 1508-11
af Peruzzi efter tegn. af Raffael for
bankieren Agostino Chigi. Især kendt for
Raffaels, Peruzzis o. fl.s fresker. Nu sæde
f. Det Kgl. Ital. Akademi.
far’ne’siske kunstværker, skulpturer,
samlet af Alessandro Farnese i Palazzo
Farnese, Rom, nu i museet i Napoli.
Mest kendt er Den Farnesiske Herakles,
signeret »Glykon«, efter Lysippos, og
Den Farnesiske Tyr, den største, beva-
Den Farnesiske Tyr. Napoli.
Brødrene Amfion og Zethos hævner sig
pd deres moders plagerinde Dirke, ved
at binde hende til en vild tyr.
rede antikke skulptur, marmorkopi
(fundet 1546 i ruinerne af Caracallas termer
i Rom) efter forsvunden bronzeoriginal
fra hellenistisk tid, if. Plinius af brødrene
Appollonios fra Tralles og Tauriskos.
Faro [’fiaru], 1) portug. distrikt,
sammenfaldende med landets sydligste prov.
Algarve; 5072 km8; 318 000 indb. (1940);
2) hovedstad i 1), havneby på S-kysten;
20 000 indb. (1940).
’Faros, ø ved Alexandria i Ægypt., hvor
Ptolemaios 2. lod opføre et fyrtårn, et
af verdens Syv Underværker.
Farquhar [’fa:kwa], George (1678-1707),
eng. dramatiker. Hans vittige komedier
skildrer samtidens letlevende kredse.
Farrar [fa’rair], Geraldine (f. 1882), amer.
sangerinde (sopran) og
filmskuespillerinde. Deb. 1901 i Berlin, 1906-22
knyttet til Metropolitan Opera i New York.
Farrell [’färalj, James Thomas (f. 1904),
amer. forfatter til sociale romaner fra
Chicagos irsk-katolske milieu.
Hovedværket: trilogien Studs Lonigan
(1932-35, da. 1. del: Unge Lonigan 1942).
Desuden novellesaml. og en selvbiogr. roman
på 4 bd.
Farrére [fa’ræ:r], Claude, pseud. for
Frédéric Charles Bargone (f. 1876), fr.
forf., har skrevet farverige eksotiske
romaner som La bataille (1909).
’Farris, no. sø, Vestfold; 23 km1. Afløb
til Larviksfjorden gnm. F-elven. Ved F
mineralkilder.
fars, fint malet kød, fisk ei. grønsager
oftest tilsat mel, krydderi og vædske;
far’se’re, fylde med f.
Fårs (Fårsistån) [fb:rs(e’stu:n)], bjergrig
prov. i Iran ved Iranske Bugt; ca.
175 000 km3. Kernen i det gl. perserrige.
’Farsalos, oldgr. by i Thessalien, hvor
Cæsar slog Pompejus 48 f. Kr.
far’sang (egl. pers.), gl. tyrk. mil =
5001 m.
Farson [farsn], Negley (f. 1890), amer.
forfatter og journalist. Rejsebøger som The
Way of a Transgressor (1935, da. Over
alle Grænser 1936), romaner som Story
of a Lake (1939, da. 1939). (Portræt).
’farso’t (far af verbet fare + ældre da.
sot sygdom), epidemi.
’Farsund [-sün:], no. ladeplads i V-Agder
ved Lyngdalsfjordens munding; 1800
indb. (1946).
■Farsø’, da. stationsby (Års-Hvalpsund) i
V-Himmerland; 1338 indb. (1945).
fart, i alm. d. s. s. hastighed; .røv., 1) den
hurtighed, hvormed et skib bevæger sig
gnm. vandet; angives i knob: sømil pr.
time; 2) den tid, en sømand har været til
søs; 3) den art søfart, hvori en sømand
har sejlet, f. eks. udenrigsf.
farthing [’faiöirj] (oldeng.feorQing
fjerdedel), eng. bronzemønt = 1/i penny,
fartmåler, et flyveinstrument, som
angiver flyvemaskinens hastighed i forh. til
den omgivende luft. Visningen
fremkommer ved, at man v. hj. af et pitotrør ei.
et venturirør registrerer en trykdifferens
(ml. det såk. hastighedstryk og
atmosfæretrykket), der er proportional med
kvadratet på hastigheden.
Fa’rük i. (f. 1920), konge af Ægypten fra
1936. Søn af Fuäd 1., tiltrådte reg. som
myndig 1937; en tid modstander af
Wafd-partiet. Har hævdet fremtrædende
stilling bl. muhamedanerne i Orienten.
(Portræt).
Farum, da. stationsby (Slangerupbanen),
N-Sjælland; 1430 indb. (1945).
Farum’går’d, tidl. hovedgård NV f. Kbh.,
nu udstykket. Hovedbygn. fra 1705
(bygmester F. Dieussart, virksom i Danm.
1701-11), fredet i kl. B, tilh. fra 1932
Ursula-ordenen (rekreationshjem).
Farum Sø, sø i N-Sjælland, V f. Furesø;
1,2 km2; gennemstrømmet af Mølleå.
farvand, 1) et nærmere betegnet
vandområde, f. eks. Smålandsf, 2) sejlbar del af
hav ei. fjord, f-afmærkning, system af
sømærker til vejledn. for sejladsen,
f-beskrivelser, detaillerede beskrivelser
af f-afsnit i håndbogsform; i Danm.
»Den Da. Lods«, »Den Da. Havnelods«,
farveblindhed, sædv. (noget misvisende)
betegn, for rød-grøn-blindhed
(daltonisme) og den sjældnere gul-blå-blindhed
samt for total f. Bl. a. p. gr. af anv. af
røde og grønne lanterner som signaler
har det bet. at kunne konstatere
tilstedeværelsen af f. Dette kan gøres ved en
prøve med Ishiharas
pseudoisochroma-tiske tavler (se farvetavle),
farvede, folk, der ikke tilhører den hvide
(europide) race.
farvefilm, fot. film, der gengiver naturlige
farver i modsætning til sort-hvid-film.
Kan være fremstillet efter
farveraster-metoden ei. efter d. subtraktive metode
(se farvefotografi). Første vellykkede
farve-spillefilm udsendt omkr. 1934-35.
farvefilter, en farvet glasplade, der anbr.
foran et fot. objektiv for at absorbere
visse lysstråler, f kan være gulfilter (v.
himmelfot.), rødfilter (månelyseffekt)
m. m.
farve-fjernsyn beror på skiftevis
overføring af billeder i rød, grøn ei. blå farve;
demonstreredes første gang 1940 af
Co-lumbia Broadcasting System,
farvefornemmelse, 1) psyk., oplevet
farve ei. 2) sanseproces, der resulterer i
en oplevet farve,
farvefotografi, fremstilling af fot. i
naturlige farver er nu mulig på diapositiver,
men man kan endnu ikke fremstille
farve-positiver af synderlig høj kvalitet, f kan
foretages på farverasterplader, der ml.
emulsion og bærer (glasplade,
celluloidstrimmel) har et lag farvede
stivelseskorn; farverne på kornene er hhv.
orange, grøn og violet. Ved
eksponeringen falder lyset gnm. kornene og rammer
sølvet. Et overvejende grønt område af
det fot. motiv vil sende meget lys gnm.
de grønne stivelseskorn til sølvet, og ved
fremkaldelse bliver sværtningen her
meget stærk, men ved omvending til
positiv vil sværtningen blive tilsvarende tynd,
og pladen vil i gennemfaldende lys være
grøn svarende til det opr. motiv. Det
farvede billede dannes således ved en
additiv proces (s. d.); efter dette princip
arbejder autokromplader, dufaycolor og
kodacolor. Ved subtraktiv f (gaspar
color, kodachrome, agfacolor,
techni-color) dannes i selve emulsionen
farvestoffer, der ved passende overdækning
gengiver de naturlige farver. Ved techni-
Negley Farson. Farük 1.
color optages tre negativer i 3 forsk,
grundfarver, der derefter kopieres
sammen.
farvefylde, psyk., d. s. s. farvemættethed.
farveharmoni, i malerkunst farvernes
samklang, f. eks. v. balance ml. varme
og kolde farver,
farveindeks, i astrofotometrien
forskellen ml. den fot. og den visuelle
størrelses-klasse, er et kvantitativt mål for
stjernefarven.
farveinduktion, psyk., svag udbredelse
af en farvekvalitet til en dermed
sam-menstillelig grå flade,
farveklip, billede fremstillet af udklippet
og opklæbet, farvet papir,
farvekonstans, psyk., en oplevet farves
uforandrethed trods ændring i
belys-ningsintensitet.
farvekontrast, psyk., forhold ml. to
oplevede farver der ved sammenstilling
fremhæver (forstærker) hinandens
farvekvalitet. Kan være simultan ei. successiv.
Far’vel, Kap, Grønl.s sydligste punkt
(59=46’ n. br.), på en lille, ca. 300 m h. ø.
farvelegemer ei. kromatoforer, der findes
i plantecellers cytoplasma, er 1) grønne
og kaldes da klorofyl- ei. bladgrøntkorn
og giver planten dens grønne farve og
spiller en stor rolle ved
kulsyreassimilationen; 2) gule og røde og giver mange
blomster og frugter (f. eks. hyben) disses
farver, og 3) farveløse og kaldes da
hvidkorn (findes f. eks. i kartofler),
farvemættethed, psyk., lighedsgraden
ml. oplevet farve og den tilsvarende
(rene) spektralfarve, resp. forskel fra gråt.
farveplanter, planter, af hvilke der
udvindes tekn. brugbare farvestoffer. Man
kender over 2000 plantefarvestoffer, de
fleste har dog kun fundet anv. hos
primitive folk. Noget over hundrede er blevet
erhvervsmæssigt udnyttet, men i nutiden
er deres bet. ringe, da man ad kem. vej
har frembragt bedre og billigere
farvestoffer. Af vigtige f kan nævnes:
indigoplanten (Indigofera tinctoria) og blåtræ
(Hæmatoxylin campeschianum) af hvilke
fås blåt farvestof, krapplanten (Rubia
tinctorum) og Bixa orellana, et lille ei.
ml.højt træ fra trop. Amer., som giver
rødt farvestof og endelig saflor
(Cartha-mus tinctorius) og safran-krokus (Crocus
sativus), som giver gult farvestof.
Farvestoffer fra farvetræ ekstraheres gerne på
stedet for at spare transporten. Efter
formaling og fermentering af f kan
farvestoffet vindes ved ekstraktion og afdampning
af opløsningsmidlet,
farver er synsindtryk aflys af forsk,
bølgelængde. Rene spektralfarver iagttages i
spektret af lys fra hvidglødende legemer,
idet farven er bestemt ved bølgelængden.
Rødt lys har bølgelængdeområdet
7600-6300 Å, orange 6300-6000 Å, gult
6000-5600 Å, grønt 5600-4900 Å, blåt
4900-4400 Å og violet 4400-4000 Å.
Blan-dingsfarver iagttages, når øjet samtidigt
modtager lys af forsk,
bølgelængdeområder. Blandingsfarven af samtlige
spektralfarver er hvid, og ved blandinger af
lys med forsk, bølgelængde kan opnås
andre farver, som ikke findes i spektret.
To farver, der tilsammen giver hvidt,
kaldes komplementære. Legemers f er
bestemt ved den spektrale
sammensætning af det lys, de sender ind i øjet, og er
for gennemsigtige legemer
blandings-farven af det ikke absorberede lys og for
uigennemsigtige legemer
blandingsfarven af det tilbagekastede lys. Blandinger
af to farvestoffer (malerfarver) giver en
blandingsfarve bestemt ved det fælles
1228
1204
1205 1228
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
