- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1234,1235,1236

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fangsnor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

faskinkniv

favn

M. v. Faulhaber. William Faulkner.

telse af jordskråninger under vand. f
udmærker sig ved deres ringe vægt og store
bøjelighed. Anv. mil. ved skansebygning,
fa’ski’nkniv, ca. 30 cm lang, 6 cm bred

kniv til fletværksarbejde o. 1.
Fåskrüösf jöröur [’fausgruösfjöröør],

fjord på Islands Ø-kyst.
faste, afholdelse fra spisning, rel.
observans, i primitiv-antikke rel. ofte knyttet
til indvielsen før kultfesten, i de senere
individual. frelses-rel. et rel. middel til
sjælelig træning ei. erhvervelse af rel.
fortjeneste,
fast ejendom, jord, efter
omstændighederne med påstående bygninger og
tilbehør; modsat løsøre,
faste’lav’n (mnty. vastelavent egl: aftenen
(dagen) før fasten), opr. hedensk vårfest,
i den kat. kirke indledn. til fasten, p. gr.
af sin popularitet bevaret efter
Reformationen.

fastelavnsspil, en primitiv lystspilform,
udviklede sig i senmiddelalderen af
faste-la vnsoptogene især i syd ty. byer. Det
satiriske og meget saftige f blev hos den
betydeligste repr., Håns Sachs, noget
mere ærbart,
fastepart (stående part) søv., den
tovende, der er den fastsiående del af f. eks.
en taljeløber i mods. til den del, hvori der
hales (halende part),
’fasti (lat.), 1) de dage, hvor det var tilladt
at holde offentl. forhandlinger i Rom; 2)
fortegnelser over rom. embedsmænd og
over de afholdte triumfer,
fa’stigium (lat., egl: spids, top),
højdepunkt, særlig feberens højdepunkt.
’Fasting, Claus (1746-91), no. forf. Skrev
uden held i tidens dram. genrer,
fr.-klas-sisk tragedie Hermione (1771),
hyrdespil, lystspil. Især kendt f. sin litt. kritik
og sine satiriske epigrammer i Det No.
Selskabs versprotokol.
fastkæber (Plecto’gnathi), fiskeorden,
mellem- og overkæbe fast forbundne.
Små gælleåbninger, overvejende trop. og
subtrop. Hertil kuffertfisk, pindsvinefisk
og klumpfisk.
fastland ei. kontinent, Jordens større,
sammenhængende landmasser i modsætning
til øer. Grønland (2,2 mill. km2) regnes
for den største ø og Australlandet (7,6
mill. km2) for det mindste fastland,
fastlandsklima ei. kontinen’ta’lklima,
klima hvor Solens indstråling og
Jordfladens udstråling gør sig stærkt gældende
i vejrets dagl. og årl. variationer med
store temperatursvingninger fra dag til
nat og fra sommer til vinter og med ringe
luftfugtighed,
fastlandsskrænt ei. shelf, forholdsvis
stejl skråning ml. fladsøen og dybsøen.
Fastlandsspærringen ei.
Kontinen’ta’l-spærringen ei. -systemet, Napoleon l.s
forsøg på økon. blokade af Engl. Fuldt
udformet ved dekret 21. 12. 1806 fra
Berlin. 1807 tilsluttedes Rusl. (Tilsit) og
Danm.-No. Engl. svarede m. blokade.
F støttede fr.-belgisk industri, men
gennemhulledes af smugleri, vakte uvilje i
Rusl. og modarbejdedes alm. Brød
sammen m. Napoleons nederlag 1812-14.
fastlandstid, del af alluvialtid, hvor
Danm. lå højere end nu og Østersøen var
en indsø. Fyrreskove i Danm.
fastmasse, i skovbruget den vedmængde,
der findes i de forsk, sortimenter:
rummetre, bunker o. 1.; f angives enten i m3
ei. i °/0 af sortimentets ydre rummål,
fast regning. Ved køb i f erhverver
køber ejendomsret til det solgte og
forpligter sig til at betale købesummen uden
forbehold, mods. kommissionshandel.

1204

fastsættelsessøgsmål, d. s. s. anerken-

delsessøgsmål.
fat [f«:t] (= da. fad), ældre sv. mål for

flyd. varer = 157 1.
fa’ta’l (lat. fa’talis, af ’fatum, skæbne),
skæbnesvanger, ulykkelig; ærgerlig,
forbandet.

fata’lisme (lat. fatalis vedr. skæbnen),
skæbnetro, den tro, at alle hændelser,
også menneskets livsløb og handlinger er
uafvendeligt forudbestemt, uafhængigt af
dets vilje.

’fata mor’gana (ital: feen Morgana),
benævnelse for luftspejling.
Father Divine [’fø:Ö3r da’vain] (eng:
fader guddommelig), tilnavn f.
USA-ne-gerprædikant George Baker [’bæ :kar] (f.
1878). Grl. religiøs sekt bl. negrene hvis
mål er fred og velvære under absolut
lydighed mod F, der af tilhængerne
betragtes som Gud. Bevægelsen er inddelt i
»himle«, medl. kalder til tider hinanden
for engel og overengel. F råder over store
kapitaler og grundejendomme, har en del
polit, indflydelse,
fathom [’fäösm], eng. favn = 2 yards =
1,829 m.

fati’ge’re (fr.), trætte, udmatte.
’Fatima, Muhameds og Chadidjas
datter, g. m. Ali. Fra dem nedstammer
Fatimiderne.
Fati’mider, nordafr.-ægypt. dynasti
902-1171 (i Ægypten fra 969), grl. af
Ubaydal-läh, der stammede fra Fatima,
Muhameds datter, og All.
Fat ja’novo-kulturen, midtruss. y.
stenalderkultur af samme stamme som
en-keltgravskulturen, men med lokalpræg,
fatning, lampeholder til elektr.
glødelampe.

’Fatra (cech. Fatry [’fatri]), bjergparti i

V-Karpaterne; gennembrydes af Våh.
Fats’hedera, en bastard ml. Fatsia og
vedbend (Hedera) (begge til vedbendfam.);
F, der er en opret, med håndlappede
blade forsynet bladplante, er en moderne,
hurtigvoksende stueplante.
’Fatsia, slægt af vedbendfam. med 1 art
F japonica, et lille træ med store,
hånd-lappede blade. Dyrkes som stueplante
under navn »Aralia«,
fattigdom, frivillig regnes af den rom.
kat. kirke for en »overskydende god
gerning«, som giver mennesket en særlig
fortjeneste i Guds øjne.
fattighjælp, ydelse efter forsorgsloven til
arbejdsuvillige personer, forsømmelige
forsørgere, alkoholister, omstrejfere,
erhvervs-og subsistensløse m. fl. f medfører:
erstatningspligt, tab af valgret og af ret
til særhjælp og kommunehjælp;
kom-munalbest. kan nedlægge indsigelse mod,
at påg. indgår ægteskab, vedk. kan
anbringes på afvænningshjem,
arbejds-hjem, arbejdskolonier, arbejdsanstalter
ei. tvangsarbejdsanst. 1946-47 var der i
Danm. 2500 understøttede; udgift 1,7
mill. kr., samt til anstalter 3,5 mill. kr.
fattigkonvention, den nordiske,
konvention af 25. 10. 1928 ml. Danm., No.,
Sv. og Fini., hvorved hvert af disse lande
forpligter sig til at yde statsborgere fra de
andre lande offentlig understøttelse i
trangstilfælde på samme måde som egne
statsborgere,
fattigvæsen, tidl. kommunal admin. af
understøttelsen af trængende, for hvem
der ikke var sørget på anden måde. Opr.
var fattighjælp med retsvirkn. eneste
offentl. hjælpeform, men fra 1891
undtoges stadig fl. grupper gnm.
særordninger. Det egl. f ophævedes ved
Socialreformen og erstattedes af forsorgslovens
regler.

fatui’te’t (lat. fatuitas dumhed), betegn,
for visse tilstande hos åndssvage og
sindssyge, præget af sløvhed, m. m.
’fatum (lat.), skæbnen; den uafvendelige

tilskikkelse,
faubourg [fo’bu:r] (fr.), forstad, ydre

kvarter,
’fauces (lat.), svælg, strube,
fau’ka’l (lat. fauces svælg),fonet., den ved
ganesejlets sænkning under overgang fra
klusil til nasal fremkaldte smækkelyd,
som ml. p og m i »opmand«.
■Faulhaber [-ha:-], Michael von (f. 1869),
kardinal (1921) og ærkebiskop (1917) i

1205

München, den ty. kat. kirkes primas,
sluttede 1933 konkordat med Nat.-soc.,
men fandt sigsiden bedraget af regeringen
og talte ofte, også under 2.
Verdenskrig, mod nazismen. (Portræt).

’Faulhorn, bjerg i kanton Bern, Schweiz,
ml. Grindelwald og Brienzer See, berømt
for sin rige planteverden; 2681 m.

Faulkner [’få:knar], William (f. 1897),
amer. forfatter; har i romaner om livet i
sydstaterne med forkærlighed skildret
menneskelig ondskab, perversitet og
degeneration skarpt i psykologien og
retorisk i stilen. Hovedværker: Soldier’s Pav
(1926), The Sound and the Fury (1929),
Light in August (1932, da. 1946), The
Wild Palnis (1939, da. 1939). (Portræt).

Fau’n, fork. navn for den rom. guddom
Faunus.

’fauna (efter Fauna, i rom. myt. Faunus’
hustru, søster ei. datter), hele
dyreverdenen inden for et bestemt område.

’Faunus og Sil’vanus (lat. silva skov), i
rom. rel. guddomme for overdrevet,
græsgangslandet og skoven. Senere
identificeredes F med den gr. Pan og
opfattedes som en flerhed af fauner, lig med de
gr. satyrer.

Faure [fo.r], Felix (1841-99), fr. politiker,
præsident 1895-99. Mådeholden
republikaner; mod Dreyfus-sagens genoptagelse.

Fauré [fa’re], Gabriel Urbain (1845-1924),
fr. komponist. Elev bl. a. af
Saint-Saéns. 1905-20 direktør for
konservatoriet i Paris. Har bl. a. komp. Requiem
(1887), operaen Penelope (1913),
orkestersuiten Masques et Bergamasques (1919),
kammermusik (strygekvartet, 1923),
klaverstykker og sange.

’Fau’rhol’t, Theodor Carl (f. 1890), da.
kemiker, 1926 prof. ved og 1942 rektor
for Danm.s Farmaceutiske Højskole.

Faurschou-Hviid, Bent, da.
frihedskæmper, kendt under dæknavn Flammen
(s. d.).

’Fau’rskov’, tidl. hovedgård S f. Randers,
i middelalderen under Århus bispestol.
1735 lagt under grevskabet Frijsenborg,
og blev ved lensafløsningen 1920 afgivet
til udstykning. Hovedbygn. fra ca. 1740;
fredet i kl. B.

’Fau’sbøll, Michael Kiggo (1821-1908),
da. orientalist med speciale inden for
päli-sproget; udgav og overs, pälitekster,
og udg. de gl. da. vægtervers, molbohist.
og under pseudonymet V. Kristiansen
Ordbog over Gadesproget (1866, forøget
1906-07).

Faust. Omkr. en ty. mirakelmager F (d.
ca. 1539) samledes en række skildringer
af sortekunsten, Historia von D. Joh.
Fausten (1587), en folkebog, der fik fl.
efterfølgere. En dramatisk F-tradition
udgik fra englænderen Marlowe (1589).
F-digtningens højdepunkt er Goethes
»Faust« (1 1808, 2 1833); opera herover
af Ch. Gounod (Paris 1859, Kbh. 1864).
1 18. og 19. årh. endv. talr. F-digtninge.

Fau’stina to rom. kejserinder, 1) F d.
ældre (d. 141), g. m. Antoninus Pius,
som byggede F-s tempel ved Roms
Forum. - 2) F d. yngre (d. 175), datter af
1), g. 145 m. Marcus Aurelius.

Fau’stinus, F. P. (1868-1946), da.
psykisk forsker. Grl. 1914 Institut for
Psykisk Forskning i Kbh. Har afsløret forsk,
medier og okkulte bedragere.

fauteuil [fo’tö:j] (fr. af ty. Faltenstuhl
klapstol), armstol; fin siddeplads (i
teater o. I.).

fautfragt [’fo:t-] (fr. Jaute mangel)
godtgørelse. befragteren af et skib må betale
for at få hævet befragtningsaftalen.

fau’visme [fo-] (fr. les fauves de vilde dyr),
betegn., anv. i en anmeldelse af Salon
d’Automne 1905 på en gruppe fr. malere,
Matisse, Derain m. fl., der repr. en
nærmest ekspressionistisk retning.

faux bourdon [fo bur’dJ] (fr: falsk bas),
mus., en middelalderlig trestemmig sats,
der bestod af parallelt gående tertser og
sekster.

faux pas [fo pa] (fr., egl: forkert trin),
fejltrin; anstød mod konventionen.

Fawkes, Guy [gai ’få(:)ks] (1570-1606),
eng. katolik; deltager i
Krudtsammensværgelsen 5. 11. 1605. Henrettedes.

favn, gl. da. længde- og brændemål, henh

1234

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free