Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Favnedyb ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Favnedyb
fedtekstraktion
1,883 m og 2,226 m3. 1 kubikfavn =
6,678 m3.
Favnedyb, farvandet ml. Fur og Livø i
Limfjorden,
favo’ra’bel (lat. favor gunst), gunstig,
fordelagtig; fa vori’se’re, begunstige,
foretrække,
favo’rit (lat. favor gunst), yndling;
forventet sejrherre; også hårkrølle;
kindskæg.
Favo’sites (lat. favus voksskive), slægt af
Tabulata bestående af tætstillede
sammenvoksede rør; hyppigst i gotlandium
og devon.
Favre [fa:vr], Jules (1809-80), fr. politiker,
advokat. Bekæmpede.Napoleon 3.
Uden-rigsmin. sept. 1870-juli 1871. Længst
mulig mod landafståelse, men kunne
ikke bøje Bismarck. Sluttede
våbenstilstand, senere Frankfurt-freden.
’Favrhol’m, en af staten ejet gård (310 ha),
S f. Hillerød, omtalt 1364, efter 1560
ladet ird under Frederiksborg, senere
inddi get under det kgl. stutteri. Siden
1918 ;tatens forsøgsgård. Stråtækt
ho-vedbj ;n. fra 1804-06; fl. moderne
møn-sterst Idbygninger. Her foretages under
forsøg laboratoriets ledelse bl. a.
avlskontrol med fjerkræ, kaniner og pelsdyr,
’favus lat: voksskive), skurv,
svampelidelse i harbunden, sjælden i Danm.
fa’vø’r i fr.). gunst, fordel.
Faxafjöröu* [’fafsafjöröør], andet navn
på Faxaflo (Isl.).
Faxaflöi [’iatsafloue] ei. Faxafjörbur,
bugt på Isl.s V-kyst ml. Reykjanes og
Snæfellsnes. Fra F skærer
Borgarfjör-öur, Hvalfjöröur m. fl. sig ind i landet.
I sydøstl. del byerne Reykjavik,
Hafnar-fjöröur og Akranes.
’Faxefjäll, no. ’ Faksefjell, 904 m h.
fjeldplateau ml. Hedmark og Dalarna,
kaldes også Kølens slutpunkt.
’Faxälven, 340 km 1. sv. flod, Ångerman-
älvens største tilløb.
Fayal ei. Faial [fä’jal], (llha do), ø bl.
Azorerne; 165 km2; ca. 25 000 indb.;
med byen Horta.
Fayum, unøjagtig stavemåde for Faiyüm.
FD (fork. af eng. free delivery fri levering),
betyder, at befragteren skal sørge for og
bekoste ladning og losning; d. s. s. FIO.
FDB, fork. for Fællesforeningen for
Danm.s Brugsforeninger.
FDF, fork. f. Frivilligt Drenge-Forbund.
FDM, fork. f. Forenede Danske Motorejere.
F-dur, toneart med grundtonen f, og [7 for
tonen h; paralleltoneart til d-mol.
Fe, kem. tegn for jern.
FE, fork. for foderenhed (1 FE = 1 kg byg),
fe (fr. af lat .fatum skæbne), overnaturligt,
kvindeligt væsen; feer optræder dels som
skæbnegudinder, dels med samme
egenskaber som elverfolkene.
Fearnley f’färnli], Thomas (1802-42), no.
landskabsmaler; monumentalt
romantiske motiver med fjelde, bræer og
vandfald.
feature [’fi:tia] (eng.), karakteristisk træk;
fremtrædende avisartikel ei. nummer i
varieté- ei. radioprogram o. 1.; blandet
radioopførelse til livlig, fængslende
belysning af et emne.
feber (lat. fe br is), sygelig forhøjelse af
le-gemstemp. Symptom, der bl. a. ledsager
de fleste infektioner. Et f-anfald indledes
som oftest med kuldefornemmelse, ved
hurtigt stigende temp. med
kuldegysning - hos børn undertiden fulgt af
krampe - og derefter en følelse af stærk
hede. Pulsen bliver hurtig (normal 72,
under f 80-90-100-150 og mere). Til
temp.-måling anv. nu et
maksimums-termometer, den sker sikrest ved at
indføre termometret i endetarmen, hvor det
skal ligge i 3 min. Normal temp. er
36,5-37° C om morgenen, 37-37,5° om
aftenen. Under f når temp. ret sjældent 41°,
endnu sjældnere 42°. Behandlingen rettes
først og fremmest mod den til grund
liggende lidelse, medens temp.-nedsættende
midler nu kun anv. i ringe udstrækning,
feberbehandling, visse sygdomme,
særlig syfilitiske sindssygdomme, behandles
med feber. Man bibringer patienten den
forhøjede temp. enten ad fys. vej ei. ved
indgift af febergivende stoffer.
1237
febertræ (Euca’lyptus ’globulus), træ af
eucalyptusslaegten, kendt for sin hurtige
vækst, plantes i sumpede egne for at
udtørre jordbunden og derved bekæmpe
malaria. Af f fås eucalyptusolie.
fe’bri’l (af febr is feber), med., havende
feber, fe’bri’lsk feberagtig, urolig,
nervøs.
’februa’r (lat. februa renselsesfest f. d.
døde), da. navn blidemåned, 28 dage i
alm. år, 29 dage i skudår, i vor kalender
årets 2. måned. Meteor, den sidste
vintermåned. Gnm.snitstemp. ca. -4-0,8° til
+0,6°, dog forekommer bet. afvigelse^,
indtil ca. -i-S1/^ og De højeste
målte temp. er 9°-12°, de laveste omkn.
-^26°. Gnstl. antal frostdage 18-23.
Nedbøren er årets mindste, 25-50 mm;
der er dog eks. på 100 mm og på 0 mm.
Februarrevolutionen i Paris 23.-24. 2.
1848 udbrød ved tilfældigt sammenstød
ml. tropperne og demonstrerende
folkemasser under konflikt ml. Ludvig Filips
kons. reg. og oppositionen (frisindede
venstregrupper, arbejderne). Efter korte
kampe opgav Ludvig Filip tronen. Førte
til bølge af revolutioner iMl.-Eur. og Ital.
Fécamp [fe’kä], fr. by og badested i dept.
Seine-Inférieure; 17 000 indb. (1946),
vigtig fiskerihavn, skibsbyggerier m. v.;
desuden fremstilling af likører.
Fechner [’fæxnar], Gustav Theodor
(1801-87), ty. filosof og psykolog. Grl. i
Ele-mente der Psychophysik (1860)
eksperi-mentalpsyk. og i Vorschule der Aesthetik
(1876) den psyk.-eksperimentelle æstetik.
Fechners lov [’fæx-] ei. den Weberr
Fechnerske lov (efter G. Th. Fechner og
den ty. fysiolog Ernst Heinrich Weber
(1795-1878)), sansepsyk. lov, der siger,
at for at et sanseindtryk skal kunne
mærkes, må den fys. påvirkning være pro-i
portional med den allerede
tilstedeværende påvirkning. Eks: man kan høre
en nål falde på gulvet i en stue, men ikke
i et larmende maskinværksted.
Fechtels Hospital [’fæk-J, Kbh., fribolig
med 22 pladser, grl. 1570 af møntmester
Poul Fechtel (d. ca. 1590).
’fecit, fork. fec. (lat.), har gjort (det);
anv. på et kunstværk efter kunstnerens
signatur.
fed [feö], gl. da. betegn, for en lav, flad
halvø, f. eks. F ved Præstø Fjord og V
f. Kerteminde,
fed, da. garnmål, for uldgarn (knæk) =
150,6 m.
fed (type), i bogtryk meget kraftig type.
feder, tekn., se fjeder.
Feder [’fe:dar], Gottfried (f. 1883), ty.
nationalsocialist. Ingeniør, fra 1919 medl.
af et lille »tysk arbejderparti«, der blev
udgangspunkt for Hitlers parti; bidrog
til udformning af Hitlers »25 punkter«.
1934 prof. i byplanlægning m. v. i Berlin,
federacer, husdyrracer, som er særlig
egnet til fedning,
fede’ra’l ei.føde’ra’l (lat.foedus forbund),
forbundsmæssig.
Federal Council of the Churches of
Christ in America [’fædaral ’kaunsl
av öa ’tlsrtjiz av ’kraist in a’mæraka]
(arner.), forbundsråd af Kristi Kirker i
Arner.; grl. 1908 som en sammenslutn.
af evang. kirker i USA.
Federal Reserve System [’fædaral
ri-’za:rv ’sistam] (arner:
forbunds-reservesystem), USAs centralbanksystem, grl.
1913 (revid. 1933). USA er inddelt i 12
distrikter m. hver sin seddelbank
(Federal Reserve Bank), der fungerer
som centralbank for vedk. distrikt gnm.
rediskontering af kortfristede
værdipapirer for systemets medlemsbanker. Som
øverste centrale organ oprettedes et
Federal Reserve Board. Langt de
fleste banker i USA står nu tilknyttet F.
Federal Tråde Commission [’fædaral
’træ:d ka’müan] (eng:
forbundshandels-kommission), en 1914 oprettet permanent
kommission i USA, som overvåger
overholdelsen af lovgivn. mod
monopoldannelser, unfair forretningsmetoder osv.
Federated Malay States [’fædaræitid
ma’læi ’stæits] (eng: forbundne
malajstater), 1895-1946 betegn, for den af
malajstaterne Perak, Selangor, Negri
Sembilan og Pahang dannede føderation
1204
under brit. protektorat; indgår fra 1946
i Malaja.
Federation Aéronautique
Internationale [federa’sjä aerono’tik [-ætærna-sja’nal]-] {+ætærna-
sja’nal]+} (fr: internat, flyveforbund) (fork.
FA I), flyvningens internat,
sportsorga-nisation, grl. Paris 1905. F opstiller regler
for konkurrencer og rekordforsøg,
godkender rekorder og varetager i øvr.
sportsflyvningens internat, anliggender.
DKDAS er medl. af F.
Fédération Dentaire Internationale
[federa’sjä dä’tæ:r cetærnasjo’nal] (fr:
internationalt tandlægeforbund),
sammenslutning af tandlæger og
tandlægeforeninger over hele jorden. Grl. i Paris
1900.
Fédération Internationale de Boxe
Amateur [federa’sjä Ætærnasjo’nal da
’boks ama’tö:r] (fork. FIBA),
amatør-bokseforbund, grl. 1920.
Fédération internationale de
docu-mentation [federa’sjä cetærnasjo’nal da
dokymäta’sjä], d. s. s. Institut
international de bibliographie.
Fédération Internationale de
Foot-ball Association [federa’sjä
ætærna-sja’nal da fut’bal asosja’sjä] (fr. cg eng.),
fork. FIFA, det internat,
fodboldforbund, grl. 1904.
Fédération Internationale de Lawn
Tennis [federa’sjä ætærnasja’nal da ’Ion
tæ’ni:s] (fr. (og eng.)), fork. FILT, det
internat, tennisforbund, grl. 1913,
hovedsæde: Paris.
Fédération Internationale de
Nata-tion Amateur [federa’sjä
Ætærnasja-’nal da nata’sjä ama’tö:r] (fr.), fork.
FINA, det internat, svømmeforbund,
grl. 1908.
Federspiel [’fe:darspi:l], Per (f. 1905), da.
politiker. Landsretssagfører; bl. ledende
i samarb. m. eng. faldskærmsfolk og i
finansiering af modstandsbevægelsen; 1945
medhjælper f. statsadvokaterne i
»ekstraordinære sager«, 1945-47 min. f. særlige
anliggender. Medl. af Folketinget
(Venstre) fra 1947. 1947-48 medl. af FNs
Palæstina-kommission.
Federzoni [-’tsoni], Luigi (f. 1878), ital.
politiker. Skarpt nationalistisk, fra
1920-erne en af fascismens ledende skribenter;
kolonimin. 1922-24, 1926-28,
indenrigs-min. 1924-26. 1943 mod Mussolini i det
fascist, storråd.
fede syrer, de enbasiske, mættede
alifatiske karbonsyrer. Betegn, »fede«
skyldes, at nogle af de syrer, der vindes ved
fedtspaltningen, f. eks. palmitin- og
stearinsyre, tilhører denne række. De
vigtigste lavere led af fer myre-, eddike-,
propionsyre samt smør- og
valerianesyrerne.
’Fedia, slægt af baldrianfam. med 1 art,
F cornucopiæ, en
enårig urt med røde
blomster i
gaffelkvaste.Hjemmehørende iMiddelhavs-landene, dyrkes som
prydplante i Danm.
Fedin [’fjedin]
Konstantin (f. 1892), sovjetrussisk
romanforfatter; anv. i
gennembrudsromanen
Byer og År (1924) om
krigskommunismens
kaos den
eksperimenterende sprogstil; udviklede
sig senere til en bevidst
repr. for den Socialistiske
realisme. Sanatoriet Arcturus (1938) og De
Første Guder (1946), 1. del af en trilogi,
baseret på barndomsindtryk.
fedning af husdyr tilsigter dels en
vægtforøgelse, men navnlig en
kvalitetsforbedring, så en højere pris pr. kg kan
opnås for de pågældende slagtedyr.
fedtegrever, det væsentlig af cellerester
bestående, stærkt fedtholdige bundfald,
som afsætter sig ved udsmeltning af fedt.
fedtekstraktion anvendes i stor stil (i
Danm. på Århus Oliefabrik og Dansk
Sojakagefabrik) til olieudvinding af
relativt lidet olieholdige frø, sojabønner,
hørfrø, solsikkefrø, idet en presning
efterlader mindst ca. 4% olie i resten
mod ca. ’/2-l % ved ekstraktion. Efter
en knusning, tørring og udvalsning af
1205 1237
Fedia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
