- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1240,1241,1242

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Favnedyb ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fedtfinne

Feininger

frøene ekstraheres flagerne med
ekstrak-tionsbenzin, evt. med benzol,
tetraklor-kulstof ei. triklorætylen. Benzinet
afdestilleres, kondenseres og benyttes igen.
Ekstraktionsresten (skrået) uddampes og
sælges til kreaturfoder. Også dyreknogler,
olivenpresserester m. m. underkastes f.
fedtfinne, en stråleløs finnelign. hudlap
på ryggen af visse fisk, f. eks. laks og
maller,
fedtfisk, d. s. s. oliefisk.
fedtfugl (Stea’tornis cari’pensis), med
natravnene beslægtet sydamer. fugl. Yngler
kolonivis i klippehuler. Frugtæder, meget
fed.

fedtgæs, d. s. s. pingviner,
fedthalefår, fårerace m. lang, bred, stærkt
fedtholdig hale. V-Asien, Afr. Leverer
astrakan.

fedthjerte, med., aflejring af fedt uden

på hjertet og i selve dettes substans,
fedthærdning, proces, der sætter
smeltepunktet for vegetabilsk ei. animalsk olie
i vejret, derved at de indeholdte
umættede fedtsyrer mættes helt ei. delvis med
brint. Fedtstoffet bringes i en lukket
beholder s. m. en katalysator, f. eks.
nik-kelhydroksyd udfældet på kiselgur, og
der opvarmes og tilledes brint under
tryk; herved finder en forædling sted,
dels ved ændring af konsistens, dels ved
forbedring af smag (hærdet tran ei.
sildeolie).

fedtinfiltration, fedtaflejring i legemets
celler.

fedtkogning, kogning af fødemidler i
smeltet fedt ei. i olie ved en temp. af
ca. 200° C.
fedtkugler, de i mælken emulgerede
fedtpartikler. f-s størrelse er gnstl. ca. 3,5 n.
Antallet er i normal sødmælk 2-5 mill.
pr. mm*.

fedtlever, lever, i hvilken levercellerne er
fyldt med fedtdråber, kan opstå som følge
af alkoholisme, fosforforgiftning osv.
Leveren bliver da forstørret, hvidgul og
blødere.

fedtlæder, i alm. oksehuder, som først
er garvet og derpå på den ene ei. begge
sider bestrøget med en fedtstofblanding
(f. eks. talg og hestefedt), som indvalkes
maskinelt, hvorpå fedtstofoverskuddet
fjernes.

fedtpletsyge, en sygdom hos bønner;
fremkaldes af bakterier. De angrebne
planter kendes på, at blade og bælge får
små, klare, vandfyldte pletter, f bliver
spredt med frøene,
fedtprocent, udtryk for mælkens
fedtindhold. Danner grundlaget for
mejeriernes afregning og spiller en stor rolle ved
udvælgelse af avlsdyr inden for
kvægbruget.

fedtsamler, beholder, hvorigennem
spildevand langsomt strømmer, hvorved fedt

o. lign. lettere org. stoffer samler sig på
overfladen, hvor de v. hj. af såk.
skumbrædder hindres i at strømme videre.

fedtspaltning, hydrolyse af fedtstoffer,
hvorved disse i deres egenskab af estere
spaltes i glycerin og fedtsyrer, f kan
foretages på forsk, måder, dels ved kogning
med stærk base (sæbesyderlud), hvorved
foruden glycerin fås salte af fedtsyrer,
såk. sæber, dels ved ophedning med vand
enten under tryk ei. under tilsætning af
forsk, katalysatorer, der fremmer
hydrolysen; herved fås foruden glycerin de frie
fedtsyrer, der f. eks. anv. ved
stearin-fabrikatioen. Ved indvirkning af visse
enzymer (lipasser) finder også f sted;
herpå beror enzym-vaskemidlerne, da
fedtstofferne i mods. til deres
spaltnings-produkter er uopløselige i vand.

fedtsten, 1) tæt talk, 2) da. navn for
nefelin.

fedtstensbrænder, gasbrænder med
hoved af ildfast fedtsten (klæbersten,
spæksten, steatit) med en fin gennemboring
ei. spalte, særlig til opnåelse af stærkt
lysende flammer f. eks. med acetylen;
ved at lade flammerne fra to skråtstillede,
over for hinanden anbragte brænderhove-

1240

Feidias: Athena Lemnia.

der mødes, kan man opnå en bred, skive
formet flamme.

fedtstoffer, estere af fedtsyrerne, især
palmitin-, stearin- og oliesyre, med
glycerin. Da glycerin er en trivalent
alkohol, kan den danne ester med tre
syre-grupper, der kan være ens ei. forsk. De
faste f hidrører især fra dyreriget, f. eks.
tælle, svinefedt og smør (dog findes også
faste plante-f, f. eks. kakaosmør og
palmeolie), medens de flydende f dels er
animalske, f. eks. hvalolie, levertran,
dels vegetabilske, f. eks. olivenolie,
ricinusolie (amer. olie) og linolie. Ved
fedthærdning kan flydende f omdannes
til værdifuldere faste, f, der indeholder
umættede syrer, optager let ilt fra luften,
hvilket udnyttes i de tørrende olier (til
fernis, lak), idet smp. ved iltoptagelsen
stiger. For f til spisebrug gælder det, at
en sådan iltoptagelse gør f næsten
uspiselige, idet de får en »tællet« smag. Når
f bliver harske, skyldes det en hydrolyse,
hvorved der opstår frie syrer, f er
uopløselige i vand, men opløselige i æter,
benzin og fl. andre org. opløsningsmidler,
f udvindes ved udsmeltning, presning
ei. ekstraktion. De anv. bl. a. til
næringsmidler, sæbefabrikation og fernis.
De syntetiske f kan fremstilles dels ved
reaktion ml. glycerin og »naturlige«
fedtsyrer, dels ud fra syntetiske fedtsyrer,
fremstillet ved katalytisk iltning af højere
kulbrinter. I Tyskl. er der således under
2. Verdenskrig fremstillet syntetiske
fedtsyrer i stor målestok. Foruden
triglyce-rider kan der også fremstilles mono- og
diglycerider, f. eks. til emulgeringsmidler.

fedtsvulst (lipoma), en hyppigt
forekommende, godartet svulst bestående af
fedtvæv.

fedtsyge (adipositas universalis), sygelig,
ofte familiær, tilstand af for rigelig
fedt-aflejring. Skyldes i reglen for rigelig
fødeindtagelse i forh. til energiforbruget,
sjældnere nedsat stofskifte. Som særlige
former kan nævnes dystrofia
adiposo-genitalis, hvor der på gr. af en hypofyse-

1204

lidelse findes nedsat kønskirtelfunktion
og rigelig fedtaflejring. Afgrænsede
fedt-ansamlinger (lipomatose) ses i 2 former,
nemlig diffust symmetrisk (Madelungs
Fedthals) og som multiple circumskripte
fedtknuder.

fedtsyrer, de i fedtstofferne indgående
syrer.

fedtvæv, form for bindevæv, der
karakteriseres ved sit
store indhold af
fedt, der optræder
i cellerne som
fedtkugler. f i huden
er næringsdepot og
isolationsmateriale.
I bughulen har f
den vigtige
funktion at undsrstøtte
organerne.

feet [fi:t] (eng.),
flertal af foot, eng. fod
= 30,48 cm.

’Fefor, no. kur- og

vintersportssted i den østligste del af
Jotunheimen, 930 m o. h.

Fegge’klit, odde og 24 m h. klint af moler
S f. Feggesund.

Fegge’sun’d, snævring i Limfjorden,
forbinder Løgstør og Tisted bredninger,
adskiller Mors og Hannæs.

’Fehlings vædske [’fe:-] (efter den ty.
kemiker Hermann von Fehling (1812-85)),
en opløsning af kobbersulfat, vinsyre og
natriumhydroksyd, der anv. til
påvisning af reducerende stoffer, f. eks. mange
kulhydrater, idet den ved reduktion
udskiller kuprooksyd.

Fehmarn [’fe:-], da. ’Fe’mern, ty. 0 i
Østersøen; 185 km2; ca. 12 000 indb.
Bet. kornavl. - Opr. beboet af vender;
i middelalderen skiftevis i da. kongers og
holstenske grevers besiddelse. Fra 1864
ty. Regnedes fra 17. årh. til Sønderjyll.

Fehrbellin [-’li:n], by i Brandenburg,
hvor kurfyrst Frederik Vilhelm 28. 6.
1675 slog svenskerne; første større
bedrift i preuss, hærs hist.

’Feidias ei. Fidias, gr. Fei’dias (d. ca.
432 f. Kr.), gr. billedhugger fra Athen.
Værker: bl. a. Athena Lemnia (ca. 450),
Athena Promachos (ca. 445-40) og den
kolossale chryselefantine Athena
Par-thenos (438), alle på Akropolis og kendt
i rom. kopier ei. mindre gengivelser;
endv. Parthenons skulptur udsmykning
(437-32, næppe egenhændigt), en
amazone, d. tronende Zeus i Olympia (ca. 435).
Kort før d. peloponnesiske krigs udbrud
anklaget f. underslæb og helligbrøde i en
proces, der polit, var rettet mod hans
arbejdsgiver og velynder Perikles. F,
oldtidens genialeste og navnkundigste
billedhugger, der i sine yngre år var
under kendelig påvirkning af de argiviske
(d. v. s fra Argos) mestre, udviklede på
attiske forudsætninger en personlig stil
og skabte den klassiske. (111.)

Feilberg, Carl Gunnar (f. 1894), da.
geograf og etnolog. Cand. teol. 1919, mag.
scient. (geogr.) 1933, dr. phil. 1944 (disp.
La Tente Noire (det sorte telt). Ved
Nat.-museet 1929-49; maj 1949 prof. i
kulturgeografi ved Kbh.-s Univ.

Feilberg, Casper Ludvig (f. 1881), da.
civilingeniør, 1918 prof. i jord- og
vandbygning ved Landbohøjskolen.

Feilberg, Henning Frederik (1831-1921),
da. folklorist og dialektforsker; 1855-92
virksomhed som præst og lærer, siden
bosat i Askov; væsentligst vidensk.
beskæftiget. Foruden almueskildr. og større
specialundersøgelser har F skrevet
nordens største dialektordbog Ordbog over
det Jydske Almuesmål (1887-1914), der
foruden dialektstof indeholder
folkeminder fra hele verden. (Portr. sp. 1245).

Feilberg, Ludvig (1849-1912), da.
ingeniør og filos.-psyk. forfatter. Skr. bl. a.
Om Størst Udbytte af Sjælsevner (1881) og
Om Ligeløb og Kredsning i Sjalelivet
(1896).

Feilberg, Feter Berend (1835-1925), da.
landmand. F har som kulturtekniker
deltaget i tørlægning og kultivering bl. a.
af Sjørring Sø og Søborg Sø.

Feininger [’fainbjar], Lyonel (f. 1871),
ty.-amer. maler. Beg. som karikaturtegner

1205 1240

Fedtvæv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free