- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1243,1244,1245

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Favnedyb ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

feinschmecker

Femgerichte

v. ill. blade. Helligede sig siden 1907 helt
maleriet. Kendt er hans stemningsfulde,
kubistisk prægede landskabs- og
arkitekturbilleder,
feinschmecker ffainsmækar] (ty:
finsmager), kender; med kræsen smag.
Feisal, anden stavemåde f. Faisal, konge
af Iraq.

fejderet, den ret, som i middelalderen
tilkom adelen i visse lande til selv at
tage sig til rette i anl. af retskrænkelser
uden om de alm. retshåndhævende
myndigheder. f var en plage for de lande,
hvor den forekom, hvilket førte til
bestræbelser fra kongernes og kirkens side
for at begrænse dens anv. I Danm. synes
en egl. f ikke at have eksisteret,
fejemaskine, 1) maskine til gadefejning,
bestående af en tromlebørste ei.
gummiskraber, anbragt på et køretøj; 2)
tæppefejemaskine,
fejlgrænse, 1) mat., at bestemme en
størrelse med fejlgrænsen / vil sige at
finde et tal, hvis afvigelse fra den rigtige
værdi højst er /; 2) for mønt, mål og
vægt, d. s. s. tolerance,
fejlteori, læren om den statistiske
bearbejdning af de målefejl, der indgår i
fysiske og kemiske målinger. Har man
ved n målinger af en størrelse fået
resultaterne Xi, xt, - -jc„, vil middeltallet

x = (*! + x2 H––b *„)

i alm. være det bedste skøn over den
søgte størrelse. Som skøn over
målefejlenes størrelse benyttes spredningen:

s = \ / (*i—*)’ + (*»—*)’ + - +(*..—*)’
V n— 1

Medens s er et mål for usikkerheden på
det enkelte måleresultat er middelfejlen

—rn et mål for usikkerheden på
middel-V n

tallet ~x.

ejning, hjortevildtets afgnidning af de
færdigdannede takkers indtørrede hud
på træstammer. Unge træer lider ofte
skade derved, idet barken gnides af; de
beskyttes ved indhegning ei. ombinding
med grene.

Fejos [’fæjoj], Paul (f. 1897), ung.
filminstruktør. Udd. som læge, deb. som
instruktør 1927, har iscenesat film i
USA, Frankrig og Tyskl.; knyttedes til
Nordisk Film: »Flugten fra Millionerne«
(1934) og »Det Gyldne Smil« (1935).
Har siden indspillet dokumentariske
film i Sv.

Fejø, da. ø i Smålandsfarvandet, skilt fra
Lolland ved Ståldyb og fra Femø ved
Femø Sund; 16 km«; 1289 indb. (1945).
F er lav, frugtbar og skovløs.

-fektion (lat. facere gøre),
substantivendelse; betegner en virkning.

Feldberg [’fæltbærk], 1) Schwarzwalds
højeste punkt (1493 m); 2) Taunus’
højeste punkt (880 m).

’Feldherrnhalle, mindehal i München,
opført af F. v. Gartner 1841-44; F er
en ilde anbragt kopi af Loggia dei Lanzi
i Firenze, med statuer af feltherrerne
Tilly og Karl Philipp Wrede (1767-1838);
skyldes Ludvig l.s romantiske
begejstring. Hitleropstanden 1923 blev 9. nov.
slået ned foran F, hvori der 1924 opsattes
sørgetavler f.Versailles-fredens tyske
landafståelser. F var helligt f.
nationalsocialismen.

Feldkirch [’fæltkirx], by i Vorarlberg,
Østr.; 13 000 indb. (1946).

feldspat (ty. Fels bjergart + Spalt spalte),
fællesnavn for gruppe af mineraler, der
udgør hovedbestanddelen af fleste
eruptiver. f har glasglans, lyse farver, hårdh.
6, 2 spalteretninger helt ei. omtr.
vinkelrette på hinanden. Krystalliserer
monoklint (ortoklas) ei. triklint (plagioklaser).
Kem. blandinger af 1) kali-f, 2) natron-f
og 3) kalk-f. Blandinger af 1) og 2) er
alkali-f, af 2) og 3) plagioklaser, sj.
forekommer bariumholdig. f.

Feldwebel [’fæltve:-], ty.
underofficers-grad.

’fele, violin. No. betegn., optaget i da.
i nyere tid for gl.da. fedel.

Félibien [feli’bjæ], André (1619-96), fr.
arkitekt og forfatter. Udg. bøger om
maler- og billedhuggerkunst samt
arkitektur, f. eks. Entretiens sur les vies et
les ouvrages des pius excellentes peintres
anciens et modernes (1666-88).
fé’libre, medlem af det nyprovençalske
digterforbund »lou félibrige«, grl. 1854
med det formål at hæve provençalsk til
litt.sprog. Bevægelsens hovedmand var
Frédéric Mistral.
Felinski [-’linj-], Aloizy (1771-1820), po.
forfatter, deltog som Kosciuszkos
sekretær i frihedskampen 1794, som
inspirerede ham til en af Polens mest yndede
nationalsange; skrev det klassicistiske
skuespil Barbara RadziwiW (1814).
’felix (lat.), lykkelig.
’Felix, Antonius, rom. landshøvding over
Judæa (52-ca. 58 e. Kr.), under hvem
Paulus sad fængslet i Cæsarea.
’fellah (arab: fallåh plovmand), i
arab.-talende lande, navnlig Ægypten, betegn,
for den fastboende, muhamedanske
landbefolkning. Ægyptens f er direkte
efterkommere af oldtidens ægyptere.
’Fellenberg [-bærk], Philipp Emanuel von
(1771-1844), schw. filantrop og pædagog.
Påvirket af Pestalozzi oprettede han 1804
på sit gods Hofwyl ved Bern en skole
for forsømte og straffede børn, der gnm.
landbrugs- og håndværksarbejde og alm.
undervisning skulle opdrages til nyttige
samfundsborgere. Forsøget efterlignet i
Danm. med Katrinelyst (1827),
Bøgild-gård og Holsteinsminde.
fellow [’fælouj (eng: kammerat, kollega),
1) eng. student ei. kandidat, der har et
større legat (fellowship); 2) medl. af
et eng. vidensk. ei. fagligt selskab,
felo’ni’ (fr.), brud på lenspligt; forræderi,
’fel’pel, ’felbel, ’velpel, langhåret fløjl
(plys), f. eks. hatte-f, benyttes bl. a. til
pelsimitation,
fel’sit, den lyse, tætte grundmasse i
kvartsporfyr; består af kvarts og
feldspat. f-fels, bjergart udelukkende
bestående af f.
felt, fys., et rum, hvori der virker kræfter,

f. eks. elektr. og magnetisk felt.
feltartilleri, artilleri som hører til
felt-hæren.

felter, mil., mellemrummene ml.
riffelgangene i riflet skyts,
feltgendarmer, hærens feltpoliti,
feltgrå, 1) den jordgrå farve, ty.
uniformer havde i 1. Verdenskrig; 2) ty.
soldat (under 1. Verdenskrig).
Feltham [’farftsm], sydvestl. forstad til
London. 42 000 indb. (1948). Her fandtes
under 1. Verdenskrig en lejr for
sønderjydske krigsfanger,
felthaubits, de til felthæren knyttede
haubitser af kaliber 10-15 cm. En 15 cm

haubits vejer va. 6000 kg, udskyder et
projektil af vægt ca. 40 kg på en
maksimumafstand af ca. 15 km.
feltherre, hærens øverste fører,
felthue, hue soldaten bærer, når han ikke
bruger hjelm (opr. nathue til lejrbrug),
felthær, stridskræfterne, der rykker i
marken.

feltkanon, den lange kanon, med
hvilken feltartilleriet er udrustet. En 10 cm

H. F. Feilberg. François Fénelon.

feltkanon vejer ca. 5 tons og udskyder
et 16 kg projektil på 20 km.
feltkolonne, kolonne dannet af
kompagniets delinger i marchkolonne side om
side. Indført i 1. Verdenskrig.
feltmarskal(k), opr. højtstående
rytterfører, nu øverste mil. grad i fl. fremmede
hære.

feltpost, post, der sender breve og pakker

til og fra en hær i marken,
feltpræst, præst knyttet til en hær.
feltpsykologi, d. s. s. topologisk
psykologi.

feltråb, råb, oftest egennavn, brugt i krig
for at skelne ven fra fjende, i fred som
tegn (kendeord) i vagttjenesten,
feltskyts, skyts, der anv. af feltartilleriet,
f må have så stor bevægelighed (derfor
motoriseret), at det uden vanskelighed
kan følge de andre våbenarter såvel på
lange marcher og på veje af mere ei.
mindre god beskaffenhed som under
kampen i åben mark, og det må have
tilstrækkelig virkning mod de i felten
forekommende mål, tropper, materiel og
lettere dækkende værn.
feltskær, ældre betegn, for barberkirurg,

der tjente i hær og flåde,
feltstyrke i et punkt af et elektr. felt er
den kraft, hvormed enhed af elektricitet
påvirkes. Angives i enheden voit pr. cm.
Magnetisk f angives i enheden ørsted,
felttegn, ældre betegn, for hæres faner,
standarter o. a. mærker og officerers
akselskærf,
felttøjmester (også general-f), opr.
hæres artillerichef, nu leder af tekn.
tjeneste, f er en tjenestestilling i da.
hær, i Hærens Tekn. Korps,
feltvagt, største vagt et forpostkompagni
udstiller.

feltværker, fællesnavn for alle anlæg og

arbejder, der styrker en stilling,
fe’luke (arab.), lille letbygget skib, der
kan drives frem både med sejl og årer,
benyttes særlig i Middelhavet.
Felumb [’fe:lom], Svend Chr. (f. 1898),
da. kapelmester; opr. oboist. Udd. i
Paris, 1924 i Det Kgl. Kapel. 1932
kapelmester, 1947 musikchef i Tivoli. 1932
lærer ved Det Kgl. Musikkonservatorium,
’feme (mnty. veme straf), i
middelalderen betegn, for Femgerichte, siden
for selvtægt i retslige forhold. I nyere
tid især anv. i forb. fememord om polit,
mord begået i Tyskl. omkr. 1923 af den
hemmelige organisation Det Sorte
Rigs-værn (kendteste ofre: Walter Rathenau,
Erzberger).
’Fe’mer Bælt, ty. Fehmarn Belt,
farvandet ml. Lolland og Fehmarn; 33 m
dybt.

’Fe’mern, da. navneform for Fehmarn.
femfingerurt ei. krybende potentil
(Po-ten’tilla ’reptans), art af rosenfam., er
en på marker, ved veje og gærder alm.
plante med gule blomster og oftest
5-fingrede blade.
Femgerichte [’fe:mg3rixt3] ei.
Fehm-gerichte, visse westfalske domstole i 14.
og 15. årh., hvis dommere aflagde ed til
kongen (kejseren) ei. dennes repr., og
som udstrakte deres myndighed over
hele det ty. rige. F beskæftigede sig især
med de groveste forbrydelser og anv.
næsten udelukkende hængning som straf.
Da F omgav sig med en vis
hemmelighedsfuldhed og både retsmøderne og
straffuldbyrdelsen fandt sted, uden at
andre end rettens personale var
nærværende, er retternes hist. og virksomhed
omgivet af sagn. Fra 15. årh. vendte
kejseren og fyrsterne sig imod F, som

1243

1204

1205 1243

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free