- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1246,1247,1248

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Favnedyb ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

feminin

Fenris

efterhånden kun levede videre som lokale
westfalske domstole,
’femini’n (lat. femina kvinde), kvindelig;

kvindagtig, umandig,
’femininum (lat: kvindelig), gramm.,
hunkøn.

femi’nisme (lat. femina kvinde),
hævdelsen af kvindens absolutte ligestilling
med manden og arbejdet for denne
ligestillings praktiske gennemføreise. Ordet
f anv. oftest af kvindesagens kritikere,
femkamp, atletikøvelse, som består af
længdespring, spydkast m. bedste hånd,
20,0 m løb, diskoskast m. bedste hånd
og 1500 m løb. Udføres i nævnte
rækkefølge. Militær f, konkurrence ml. mil.
enkeltpers. ei. enheder. Kan f. eks.
omfatte 100 m fri svømning,
håndbombe-kast, 1500 m løb, længdespring og
skydning med gevær,
femlinger, fødsel af 5 børn i een fødsel,
uhyre sjælden. »De canadiske f« (fem
søstre Dionne) fødtes 28. 5. 1934; ved
en særlig lov blev den engelske krone
deres formynder, indtil de var ti år gamle.
En række kontrakter sikrede dem årl.
indtægter på 25-30 000 $, foruden en
formue på 1 mill. $, der ikke må røres,
før de er myndige,
femme [fam] (fr.), kvinde.
’Fem’mer, Nicolai (1818-1888), da.
skolemand. Oprettede 1861 de Femmer’ske
kursus til udd. af skolelærerinder,
senere kaldt Femmers
Kvindeseminarium, hvortil knyttedes et seminarium
for forskolelærerinder. Nedlagt 1938.
femo’ralis (lat.), hvad der vedrører
fe-mur (Iår), arteria f: hovedpulsåren til
benet.

femtalsplanter, ofte brugt betegn, f.

tokimbladede planter,
femte kolonne, grupper, der støtter en
angribende fjende v. spionage og ved at
svække modstandsviljen. Opr. anv. i sp.
borgerkrig, da Franco angreb Madrid
med 4 hære og Franco-tilhængere i selve
Madrid som Francos f søgte at
undergrave den republ. regering,
femteret, en slags højesteret i den
middelalderlige isl. fristat, der pådømte de
sager, hvor en fjerdingsdomstol p. gr. af
uenighed ikke kunne nå til en afgørelse.
Femund [’fe:mün:], Norges næststørste
sø, SØ f. Røros; 205 km2; 663 m o. h.
F er lakserig; dens afløb, Trysilelv (Klara)
er beg. til Göta-älv.
’femur (lat.), Iår, lårben.
Femø’ [’fe:-], da. ø i Smålandsfarvandet,
skilt fra Fejø ved Femø Sund; 11 km!;
602 indb. (1945). F er bakket og frugtbar.
Femø Sund, farvandet ml. Femø og Fejø.
femårsplaner (russ. pjati’letr.ij plan,
fork. pjati’letka), saml. planer for den
økon. udvikl, i Sovj. siden 1928, hvorved
alle økon. faktorer af bet. underkastes
den socialistiske planøkonomi med det
formål at opnå en centralt dirigeret
og koordineret udvikl, af
nationalproduktet og dets fordeling på investering
og konsum og på de enk. varearter,
landområder osv. Alle 4 hidtidige f har
især lagt vægt på fremme af
investeringerne, specielt i minedrift, råstof- og
maskinindustri, for at opnå en hurtig
omdannelse af Sovj. fra et tilbagestående
agrarland til et moderne, i alt væsentligt
selvforsynende industriland med et
mekaniseret landbrug på kooperativ basis,
f udarbejdes af en statsplankommission
(russ. fork. Gos’plan), oprettet 1921 ved
omdannelse af statens
elektrificerings-kommission (russ. fork. Goelro), men
havde frem til 1928 kun begrænsede,
rådgivende opgaver.

1. f 1928-33 (fremskyndet til afslutn.
efteråret 1932) samlede især kræfterne
om industrialiseringen, først og fremmest
produktionsmiddelindustriernes
opbygning, og om landbrugets kollektivisering,
som betød en gennemgribende omlægn.
fra små individuelle og primitive
bondebrug til stordrift i andelsgodser (russ.
fork. Kolhozer). - 2. f 1932-37 fortsatte
ad samme linie, men lagde større vægt
på forbrugsgodeindustriernes udvikl, og
på industrialisering af den asiat, del af
Sovj. Samtidig førte frygt for Japan og
Tyskl. til en stig. oprustning. -3. f

1246

1938-42 satte sig, bl. a. p. gr. af den nu
stærkt stig. oprustn. noget mere beskedne
produktive opgaver; stor vægt blev bl. a.
lagt på udvikl, af transportvæsenet og
fortsat industrialisering af asiatiske
områder. Planens opfyldelse kuldkastedes
ved den ty. invasion 1941, og i de flg.
krigsår lod en ny f sig ikke tilrettelægge,
men udvikl, af de østlige områders
industri og landbrug fremskyndedes stærkt.
- 4. f 1946-50 lægger især vægt på
gen-opbygn. af de krigshærgede områder,
udvikl, af den tunge industri og
jernbanenettet, øget forbrugsvareproduktion
og oprustning. Dens hidtil gennemløbne
1. fase har været præget af omstillingen
fra krigs- til fredsproduktion
(førkrigs-prod. nåedes i gn.snit i slutn. af 1947)
og af kampen mod inflationstendenser.
fenace’ti’n [-s-](fenyl + acetum),
acetylderivat af p-aminoætylanisol. Smerte- og
feberstillende middel,
fena’kit (gr. fé nak.\ løgner (f ligner kvarts)),
farveløst hårdt mineral, ædelsten fra
Ural og Brasilien,
fenan’tre’n, CUH10, aromatisk kulbrinte,
der forefindes i stenkulstjærens
antra-cenoliefraktion, men også kan
syntetiseres; anv. til farvestof-og
lægemiddelsynteser, som harpikserstatning ved
papirlimning; endv. til svejsepulvere og til
tændstikimprægnering,
fender [’fændar] (eng. af lat. defendere
beskytte), søv., gl. tovværk, træ (friholt) ei.
gl. automobildæk, der anv. for at
beskytte skibssiden under fortøjning;
korkf, kugleformet, korkudstoppet
tov-værksfletning.
fenderlist(e), d. s. s. vandlist.
fene’dri’n, farm., mecodrinlignende
præ-’ parat.

Fénelon [fen’lä], François de Salignac de
La Mothe- (1651-1715), fr. gejstlig og
forfatter. 1689-93 opdrager for Ludvig 14.s
sønnesøn, hertug Ludvig af Bourgogne,
for hvem han skrev Dialogues des morts
(udg. 1712) og romanen Les aventures
de Télémaque (udg. 1699, da. 1727),
hvori der opstilles idealer for en fyrste.
Lønnedes af kongen for sit veludførte
arbejde med udnævnelse til ærkebiskop
af Cambrai (1694). Fra 1696 i unåde,
fordi der i »Télémaque« kunne ses kritik
af Ludvig 14.; 1699 fordømte Innocens
12. Explication des Maximes des Saints
(1697), som F udg. under strid med
Bossuet ang. pietismen. F bøjede sig for
paven og levede siden i ro i Cambrai;
skrev fl. rel. og æstetiske værker, bl. a.
Traité de V Existence de Dieu (1712) og
Lettre å/’ A cadém ie (1714). (Pörtr. sp. 1245).
fene’ma’l ei. luminal, barbitursyrepræ-

parat, beroligelses- og sovemiddel,
fe’nestra (lat: vindue), med., åbning, især
om det runde og det ovale vindue, som
findes i trommehulen på overgangen fra
mellemøret til det indre øre. Stigbøjlens
fodplade står i forb. med det ovale
vindue, og herved overføres
lydsvingningerne til vædskesystemet i sneglen,
fenestrastionsoperation, operativ
dannelse af et nyt vindue (fenestra) i det
indre øre ved otosklerose.
fene’to’l, ætylanisol, CKHsOC2Hs, fenolets

(karbolsyrens) ætylesier.
’Fenge, jysk sagnkonge, Hamlets
farbroder.

’Feng’er, Carl £mil (1814-84), da. læge,
politiker. Prof. 1845; overlæge v.
Frederiks Hosp. 1851-59. Nat.lib.; finansmin.
1859, 1860-63, førte håndfast
sparepolitik, hvilket ramte forsvarsbeviliingerne;
gennemførte toldreform 1863.
Finansmin. 1870-72, faldt på forslag om
indkomstskat. Finansborgmester i Kbh.
1875-83. Bidrog til lov af 1856 om
oprettelse af Landbohøjskolen, hvis direktør F
var 1858-60, 1872-84. (Portr. sp. 1251).
’Feng’er, Christian (1840-1902), da. læge.
Lazaretlæge under krigen 1864. Virkede
senere som kirurg i Amer. og indførte
her antiseptikken. Anses som
grundlæggeren af den mod. kir. i Amer.
’Feng’er, //ans Mathias (1850-1930), da.
præst og missionshistoriker. 1900-30
Holmens provst og fra 1915 kgl.
konfessionarius.
’Feng’er, 7oAanne.v Ferdinand (1805-61),

1204

da. (grundtvigsk) præst, kirke- og
missionshistoriker.
’Feng’er, Ludvig (1833-1905), da.
arkitekt, titulær prof. 1874, stadsarkitekt i
Kbh. 1886-1904. Præget af tidens
interesse for hist. stilarter. Har bl. a. opf.
Jakobskirken (1876-78), Matthæuskirken
(1877-78) og Vestre Fængsel (1892-95),
alle i Kbh.
’Feng’er, Mogens (f. 1889), da. kirurg.
Overkirurg i Hjørring 1929-39, derefter
ved Diakonissestiftelsen i Kbh. 1940-45
formand for Alm. Da. Lægeforening.
’Feng’er, Peter Andreas (1799-1878), da.
(grundtvigsk) præst, sidst på Chr.havn.
Udgav 1841 en omstridt katekismus.
’Feng’er, Filhelm /(sp (f. 1896), da. læge.
Hofmedikus ved Kong Christian lO.s hof
1937-47.

Féng Yü-hsiang (1880-1948), kin.
general, kaldet d. kristne general, balancerede
ml. lederne i borgerkrigen i 1920erne,
ledende i Shan-si-pro vinsen. 1928-31
ekskluderet af Kuo-min-tang, atter fra
jan. 1948. Deltog i krigen mod Japan,
1937 ledende i Shang-hai. Omkom på et
skib, undervejs til Sovj.
’fe’niere, eng. Fenians (af fiann, en
legendarisk irsk krigerskare), medl. af irsk
revolut. bev., grl. 1858 i New York,
ønskede Irland skilt fra Engl., som selvst.
rep. Gladstones reformer mindskede f-s
bet., som dog atter steg p. gr. af den
økon. misére i 1870erne (terror). Efter
Home-Rule partiets valgsejr 1885 mindre
indfl.

’Fenja og ’Menja, to jættemøer, kendt

fra Grottesangen,
fenne, d. s. s. fold (indhegnet græsareal),
’fen’nek (arab. fanak), d. s. s. ørkenræv.
’fen’nikel (lat. foeniculum diminutiv til
foenum hø) (Foe’niculum), slægt af
skærm-blomstfam., glatte urter med findelte
blade, en dobbelt skærm og gule blomster.
3 arter; alm. f (F. vulgare) er 1-2 m
høj, dyrkes i Lilleasien og
Middelhavslandene og kan anv. dels i husholdningen
(krydderi) og dels til likørfabrikation,
men bruges næppe meget i nutiden, i
hvert fald ikke i Danm. f-olie udvindes
ved destillation af frugterne med
vanddamp; den har stærkt krydret lugt og
sød-sur kamferagtig smag. Anv. i med.,
som smagstilsætn., i sæbe, tandpasta o. 1.
fenno’ma’ner, forkæmpere for fi. sprog
over for sv., særlig om Snellmans og
Yrjö-Koskinens tilhængere efter ca. 1840.
Fenno’scandia, grundfjeldsområdet i
Skandinavien (m. undtagelse af Skåne),
Finland, Kola-halvøen og Karelen,
fe’no’l, 1) oksybenzol, fællesbetegn. for
aromatiske forb. med hydroksylgrupper
substitueret i benzol-kernen, f. eks. alm.
fenol, hydrokinon, pyrogallol; 2)
mono-oksybenzol, CfH&OH, karbolsyre, alm. f.
farveløse krystaller med aromatisk lugt,
smp. 43°, kp. 182°, opløselig i ca. 12 dele
vand, opløser selv ca. ’/s vand. Fås af
stenkulstjæren ei. syntetisk, særlig ved
hydrolyse af klorbenzol. Anv. til fremst,
af mange andre stofler, bl. a.
medicinalvarer, formstoffer og farvestoffer, samt
som antiseptikum.
feno’la’t, salt af fenol, idet denne
optræder som syre. f er analoge med
alkohola-terne, men er langt mere bestandige. I
vandige opløsninger er f elektrolytisk
dissocierede,
feno’lftale’i’n (fenol + naftalin),
kem-forb., der anv. som indikator, idet den i
basisk opløsning er rød, men farveløs i
sur opløsning, f er tungtopløselig i vand,
men opløselig i alkohol, f er et kraftigt
afføringsmiddel,
feno’plast (fenol -1- eng. plastic formstof), [-fenol-formaldehyd-kondensationsprodukt-fenolformstoffet-]
{+fenol-formaldehyd-kondensationsprodukt-
fenolformstoffet+} Bakelit.
’Fenris, i nord. rel. ulven som
ondskabens åbenbaring; if. myten avlet af Loke;

Vidars kamp med Fenris. Del af
Gos-fort hkorset (Cumbertand, 9. årh.)

1205 1246

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free