- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1249,1250,1251

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fensal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fensal

Ferrara

blev ved list bundet af aserne, skal slide
sig løs ved Ragnarok og sluge Odin, men
selv blive dræbt af Vidar.
’Fensa’l, i nord. mytol. Friggs bolig.
Fensmark, landsby på Sjælland, 6 km
NØ f. Næstved; 416 indb. (1945). Chr.
Winthers fødested.
Fens, The [öa’fænz], marskområde på
Engl.s Ø-kyst, S og V f. Wash Bugten.
Nu frugtbar agerjord,
’fenstre (ty. fenstern, vistnok af Fenster

vindue), gå på nattefrieri.
fe’ny’l, radikalet C0HS-, der fås af benzol
ved at fjerne et brintatom; indgår i de
aromatiske forbi
feny’le’n-diami’n eller diaminobenzol,
CtHt(NH^)2, de tre isomere, o-, m- og p-f
har alle stor bet., idet både o- og p-f anv.
som fotografiske fremkaldere, mens
p-og især m-f er væsentlige
udgangsmaterialer for farvestofindustrien,
fe’ny’lhydrazin [-’si’n], C6HSNH.NH2,
farveløse krystaller, smp. 23°. Anv. i den
org. kemi, dels som analysereagens for
karbonylgrupper, dels som
udgangspro-dukt ved fremst, af andre stoffer.
Feo’dosia [fja’dasija] (oldgr. Theodosia),
sovj. by på Krim, ved Sortehavet, ca.
35 000 indb. - Grl. af grækere i 5. årh.
f. Kr., vigtigt handelscentrum. I 14. og
15. årh. genueisk koloni (under navnet
Kaffa). 1475-1783 tyrkisk, derpå russ.
Ferber [’farbar], Edna (f. 1887), amer.
forfatterinde til romaner og skuespil.
Kendt er romanen So ß/i*(1924; da. 1925).
Ferdinand (1861-1948), t’vrste af Bulgarien
1887-1908, tsar af Bulgarien 1908-18.
Prins af Sachsen-Coburg, valgt til bulg.
fyrste efter Alexander l.s abdikation.
Erklærede 1908 Bulg. for uafhængigt af
Tyrk.; tog tsar-titel. Slog tyrkerne under
1. Balkankrig, led nederlag under 2.
Balkankrig 1913; gik 1915 med i 1.
Verdenskrig på ty. side, abdicerede ved
sammenbruddet okt. 1918. (Portræt).
Ferdinand (1792-1863), da. arveprins,
broder til Chr. 8. 1829 g. m. Fred. 6.s
datter Caroline. General,
statsrådsmed-lem fra 1839; modstander af fri forfatn.;
trods en vis popularitet i Kbh. uden
polit, indflydelse.
Ferdinand (ital. Fer’-rante ei. Ferdi’nando),
konger af Neapel. Ferdinand 1. (reg.
1458-94), uægte søn af Alfons 5. af
Aragonien; ophjalp næringslivet. -
Ferdinand 2. (reg. 1495-96), sønnesøn af F 1.,
fordrevet af Karl 8. af Fr., genindsat ved
sp. hjælp.

Ferdinand i. (1865-1927), konge af
Rumænien 1914-27, søn af Karl l.s broder
Leopold af Hohenzollern. Sluttede sig
1916 til De Allierede, led svære nederlag,
men opnåede 1919-20 store udvidelser.
Gennemførte efter brydninger sønnen
Karls (Carols) arveretsafkald 1925, så
at tronen ved F-s død overgik til
sønnesønnen Mikael.
Ferdinand 2. (1810-59), konge af begge
Sicilier 1830-59, bekæmpede
frihedsbevægelsen, særlig 1848-49, brød den
frie forfatning, lod Messina bombardere.
Ferdinand (sp. Fer’nando), konger af
Spanien (Castilien, Aragonien):
Ferdinand 1., konge af Castilien 1035-65,
søn af Sancho den Store. - Ferdinand
3. den Hellige, konge af Castilien
1230-52, erobrede 1236 Cordoba og 1248
Sevilla fra maurerne, grl. univ. i
Sala-manca 1239; helgen 1671. - Ferdinand

5. den Katolske (1452-1516), konge af
Aragonien 1479, g. 1469 m. Isabella af
Castilien; derved forenedes Aragonien
med Castilien til Spanien. Erobrede
Granada 1492, Neapel 1501. - Ferdinand

6. (1713-59), konge af Span. 1746-59.
Søn af Filip 5., overlod reformvenlige
ministre magten, selv energiløs. -
Ferdinand 7. (1784-1833), konge af Span.
1814-33. Søn af Karl 4., søgte Napoleons
hjælp mod faderen og Godoy, men
opnåede først magten 1814. Brød
forfatningen af 1812; hensynsløse forfølgelser
drev 1820 De Liberale til oprør, der 1823
blev slået ned m. fr. hjælp. F-s styre i
Amer. førte til Syd- og Mellemamer.s
løsrivelse efter 1825. Indførte 1830
kvindelig arveret i Span., anledn. til
borgerkrig 1833-39 (carlister).

Ferdinand, ty. kejsere. Ferdinand 1.
(1503-64), kejser fra 1558, da broderen,
Karl 5., døde. Han havde siden 1521
styret Østrig, ved ægteskab m. Anna af
Ungarn arvet de böhmiske lande og tillige
Ungarn, der dog overv. gik tabt til
tyrkerne. - Ferdinand 2. (1578-1637).
Efterfulgte sin fætter Matthias 1619;
jesuitelev, ivrigt katolsk, medansv. for
den politik, der førte til det böhmiske
oprør 1618. Efter Bøhmens og Danm.s
nederlag stræbte F mod større
kejsermagt, men fyrsterne tvang F til at
afsætte Wallenstein; skabte uvilje ved
ka-tolisering af Nordtyskl. Slået af Gustav
Adolf måtte F ydmyge sig for
Wallenstein, kunne efter Gustav Adolfs død
fjerne Wall. 1634. - Ferdinand 3.
(1608-57), reg. 1637-57. Søn af Ferd. 2.,
svagere end faderen; sluttede westfalske
fred 1648.

Ferdinandsen, Carl Christian Frederik
(1879-1944), da. botaniker. Fra 1920
prof. i plantepatol. ved Landbohøjskolen
og leder af tilsynet m. plantesygdomme.

Fer’gana-bækkenet, højslette i
Uzbe-kistan, Sovj., ml. Tien-shans vestl.
udløbere; mange frugtbare oaseområder
(Kokand, Andizjan, Namangan m. fl.).
Dyrkning af bomuld, majs, hvede, ris,
frugt. Fl. baner.

Fergusson [’fa:gasn], Robert (1750-74),
skotsk dialektdigter; Burns’ forløber.

’fe’rie (lat. feriæ helligdage),
sammenhængende række fridage.

feriekoloni, et hold raske skolebørn
under lærertilsyn på ferieophold af to-tre
ugers varighed, enten i særl. bygninger
(også kaldet f) ei. i forsamlingshuse o. 1.
f ledes oftest af lærerorganisationerne,
dar støttes økon. af kommuner og
børne-hjælpsdage. Særl. svagbørnskolonier for
svagelige børn.

Ferieloven. Lov om ferie med løn (13. 4.
1938) fastslår, at for hver måneds
arbejde i en virksomhed i tiden 1. 4.-31. 3.
har arbejdere, funktionærer og
medhjælpere ret til 1 dags ferie i den flg. sommer
(sædv. ml. 2. 5. og 30. 9.) med en
feriegodtgørelse på 4% af lønnen i
førstnævnte tidsrum. Virksomhederne skal
ved særlig ordning ei. gnm.
feriemærke-systemet sørge for, at godtgørelsen
udbetales, når ferien holdes. Den årl. ferie
andrager således op til 12 arbejdsdage, der
normalt skal gives i sammenhæng. Uden
for f falder tjenestemænd, lærlinge,
medhjælpere der falder ind under
medhjæl-perloven samt personer ansat i skibe,
f. s. v. de udelukkende lønnes med andel
i udbyttet.

ferietabletter, populær betegn, for
tabletter indeholdende visse syntetiske
stoffer, især amfetamin og pervitin. f går
i handelen under disse navne og som
benzedrin, eufodrin, fenedrin, mecodrin
der alle er under recepttvang. De anv.
som stimulerende midler, idet de for
legemlige ydelser forskyder
trætheds-grænsen mod udmattelsesgrænsen. Under
2. Verdenskrig benyttedes f under
trættende og langvarige ekspeditioner (f. eks.
til piloten under hjemflyvningen). M.h.t.
psykiske præstationer opnås større
oplagthed (livligere men mere overfladisk
og springende tankevirksomhed).
Ydelsernes kvalitet bedres ikke. f bør
anvendes meget forsigtigt, idet det øgede
velvære ikke sjældent fremkalder
forfaldenhed med ledsagende alvorlig,
kronisk forgiftning, ganske som ved andre
rusgifte. Den lægelige anv. af f
indskrænker sig mest til behandling af
sové-syge, sovemiddelforgiftninger og til
in-halationsbehandl. af snue.

ferle (lat. ferula, egl: kvist), træstav med
en blykugle i den ene ende; anv. tidligere
som strafferedskab i skolerne.

Ferlin [-’li:n], Nits (f. 1898), sv. forfatter.
Tidl. skuespiller, sømand o. a. Forbinder
i sin meget yndede viseagtigfe lyrik
ensomhedens og fortvivlelsens motiver med
løs, fordringsfri hverdagsstil; En
död-dansares visor (1930), Barfotabarn (1933),
Goggles (hornbriller) (1938).

Fermanagh [fa:r’mäna], grevskab i
Nordirland; 1691 km2; 55 000 indb. (1937).

fer’ma’t (ital. fer mata standsning), i node-

1251 1253

C. E. Fenger. Ferdinand af Bulg.

skriften udtrykt ved tegnet T betyder
at en node ei. pause skal holdes i længere
tid end der egl. tilkommer den.

Fermat [-’ma], Pierre de (1601-65), fr.
jurist og matematiker, hører til den
analytiske geometris grundlæggere, men har
gjort sin største indsats i talteorien.

Fermats sætning udsiger, at figningen
jcn + yn = zn ikke kan tilfredsstilles af
hele værdier af x, v og z, når n er et helt
tal større end 2. Sætningen er uden bevis
fremsat af P. de Fermat, og det er
endnu ikke lykkedes at give et
fuldstændigt bevis for den.

fer’men’ter (lat. fermentum gær), d. s. s.
enzymer.

fermen’te’ring (lat. fermentum gær),
betegner alm. en enzymatisk proces, f. eks.
en gæring, som man tekn. ei. praktisk
udnytter, f. eks. lader man kakaobønner
undergå f for at kunne fjerne
vedhængende frugtpulp, samt for at opnå en
smagsforbedring. f foregår her v. hj, af
gærceller.

’Fermi, Enrico (f. 1901), ital. fysiker.
Grundlæggende arbejder over
frembringelse af grundstofforvandling og kunstig
radioaktivitet v. hj. af neutroner.
Emigrerede 1938 til USA, hvor han spillede
en stor rolle ved atombombeprojektet
1940-45. Nobelpris 1938.

Fernandes [far’ncendil], Alvaro (f. ca.
1420, dødsår ukendt), portugisisk
opdagelsesrejsende; trængte 1446 frem til
Sierra Leone.

Fernandez [fær’nandæ/>], Juan
(1538-1602), sp. opdagelsesrejsende; fandt 1563
Juan F-øerne.

Fernando de Noronha [fer’ncedu di
no’röja], brasiliansk øgruppe i
Atlanterhavet på 4°s. br.; 14 km2; 1200 indb.
(1946). Benyttes som forbryderkoloni.

Fer’nando Pöo [pa:], sp. 0 i
Guineabugten; 2071 km2, 26 000 indb. (1940).
Terrænet er bjergrigt, klimaet tropisk. Der
dyrkes og eksporteres kakao, kaffe,
palmekerner og -olie. Hovedstad: Santa
Isabel, tillige hovedstad for Spansk
Guinea; 15 000 indb. Opdaget 1469 af
portug. Fernäo do Pö; sp. 1778.

Ferney-Voltaire [fær’næ vDl’tæ:r], østfr.
by i dept. Ain; ca. 1200 indb.; berømt er
slottet Ferney, hvor Voltaire opholdt sig
1758-78. Urfabrikation.

fernis (fr.), vædske, der udstrøget i tynde
lag tørrer til en mer ei. mindre hård
hinde. Anv. til beskyttelse af forsk,
materialer (f. eks. træværk, bøger, malerier)
mod luft og fugtighed. Alm. malerf
fremstilles ved opvarmning af renset
linolie til ca. 150° i lukkede kedler og
til-sætn. af sikkativer, f. eks. bly-,
kobolt-el. mangansalte. Lakf fremstilles ved
op-løsn. af harpikser i f, anv. til gulvf og
maling. Bogbinder- og metalf er oftest
flygtige lakker (sprit- ei. celluloselakker),
f-s tørreevne beror på tilstedeværelsen
af umættede syrer i linolien o. a. tørrende
olier. 1 den senere tid er mange forsk,
olier anv. i stedet for linolie, f. eks.
forestret tallolie, der er et biprodukt
ved sulfatcellulosefremstillingen og
dehydreret ricinusolie.

ferni’se’ring, da. form f. fr. vernissage.

feroce [fe’rotfe] (ital.), mus., vildt, heftigt.

Fer’rara, ital. by i landsdelen Emilia, 90
km SV f. Venezia; 123 000 indb. (1938).
Tekstilindustri. Berømt univ. (grl. 1391),
domkirke i lombardisk romansk stil
indviet 1135. Under fyrsteslægten Este
(1208-1597) vigtigt centrum for
renæssancekulturen, deres mægtige borg (1385)
dominerer byen.

I254

Til tryk juni 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free