- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1255,1256,1257

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fensal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

festgræs

Fibiger

Jules Ferry. Lion Feuchtwanger.

ofte knyttet til naturens gang året
igennem.

festgræs (Hierochloe), topgræsser. 13
arter; i Danm. forekommer vellugtende
f (H.odorata) på tørvholdige enge,
sjælden. Duften hidrører fra kumarin.
fe’stina ’lente (lat: il langsomt), tag det
med ro.

fe’sti’vitas (lat.), munterhed, festlig
stemning ei. gians.
fe’stivo (ital.), mus., festlig,
feston [fæ’stDJj] (fr. af ital. festone, egl.
festlig prydelse), 1) bygningsornament i
form af blomster- ei. frugtguirlander;
2) tunget tøjbort ei. blonde,
festspil, skuespil, skrevet til hoffester
(især i 17. og 18. årh.) og senere til nat.
mindefester o. I. F. eks. J. L. Heibergs
»Elverhøj« (1828) skrevet til den senere
Fred. 7.s bryllup, Helge Rodes
»Moderen« (1921) til Genforeningen, fer endv.
betegn, for en række mønsteropforelser
(f. eks. Wagner-f i Bayreuth).
’Festung Europa [-Dy1-] (ty: fæstningen
Europa), ty. propaganda-udtryk dannet
under 2. Verdenskrig for at betegne
Tyskl. og de med Tyskl. allierede og af
Tyskl. besatte lande i Eur.
Fet [fjæl], Afanasij (1820-92), russ.
lyriker og godsejer. Omfattende
produktion af artistisk fuldendte,
stemningsmættede natur- og kærlighedsdigte.
Overs, fra ty., eng. og lat.
fe’tal jebrødre (ty .Vitalien af lat. victualia
levnedsmidler), de mecklenburgske
kapere, der 1389 udrustedes for at undsætte
Stockholm, som dronning Margrete
belejrede. De udartede til alm. sørøvere og
undertryktes først 1401.
fe’te’re (fr. féte fest), vise
opmærksomhed, hylde, fejre,
feti’a’ler (lat. fetiales), rom. præsteskab
for folkeretslig forbindelse med andre
stater. 20 medl.
feti’chisme [fe:ti’J-], dyrkelse af en
fetich (lat. factici us besiddende magisk
kraft), opr. en portug. betegn, for de
vestafr. negerfolks kultbilleder og
symboler, senere anv. som" betegn, for rel.
magi og dødedyrkelse knyttet til
sådanne symboler. I virkeligheden er der
ingen forskel ml. f og den alm. anv. af
symboler og guddomsbilleder inden for
rel. - 1 psykiatrien betegn, for en seksuel
abnormitet, hvor de erot. følelser
knyttes til bestemte klædningsstykker ei.
legemsdele.
Fétis [fe’ti:s], François Joseph
(1784-1871), belg. musikforfatter og
komponist. Bet. teoretiske og hist. værker bl. a.
Biographie universelle des musiciens et
bibliographie vener ale de hi musique 1-8
(1837-44); grl. 1827 tidsskriftet Revue
musicale.

Fett, Harry (f. 1875), no. kunsthistoriker;
rigsantikvar 1913-46; arkæol.
middelalder-studier; bøger og afh. væsentlig af
kultur-og kunsthist. indhold. No.s
malerkunst i middelalderen (1917), Den holt.
kunst (1936).
’fetwa (arab.), kendelse, som afsiges af en
mufti.

feu [fø] (fr: ild), betegn, for aftenlig
spille-præmie til skuespillere; navnet stammer
muligvis fra, at f opr. anv. til lys og
brændsel i skuespillernes
påklædnings-rum; nu gået af brug.
Feuchtwanger [’fsyxt vorçsr], Lion (f.
1884), ty.-jod. forfatter. Skrev
antikrigs-dramaer og opnåede internat, ry som
romanforf., Jud Süss (1925, da. 1928),
Erfolg (1930, da. Sukces s. å.), den første
betydelige antinazist, roman. Geschwister
Oppenheim (1933, da. Slægten Oppen-

heim 1934), en klar og gribende skildring
af en ty. jødefamilie. Der falsche Nero
(1937), en stærkt aktuel hist. roman,
Simone (1944, da. 1946), en hyldest til
den fr. modstandsånd. Emigrant 1933,
fra 1940 i USA. (Portræt),
feu’da’l [föu-] (senlat. feodalis af feudum

len), hvad der vedrører lensvæsenet.
feuda’lisme [föu-] (af feudal),
samfundssystem karakteriseret ved, at en adelig
og krigerisk godsejerklasse i et
overvejende agrarisk samfund gnm.
forlenin-ger har fået de vigtigste dele af
statsmagten i sin hånd, så at centralreg. ikke
kan kontrollere styret, fremdeles ved at
denne klasse ejer jorden og dyrker den
ved udnyttelse af mere ei. mindre ufri
bønders arbejdskraft. Det nærmest
liggende eks. på et feudalt samfund er Eur.
i middelalderen.
Feuerbach [’fDyarbaf], Anselm von
(1775-1833), ty. retslærd. Hans hovedværker:
Revision der Grundsütze und
Grundbe-griffe des positiven peinlichen Rechts
(1799-1800) og Lehrbuch des gemeinen
in Deutschland peinlichen Rechts (1801)
var i over 50 år enerådende i ty.
strafferetlig teori og praksis; han fremdrog
forbrydelsens og straffens psyk. side og gik
ind for humane proces- og strafformer;
den af ham udarb. straffelov for Bayern
af 1814, der bl. a. medførte torlurens
afskaffelse, blev forbillede for
straffelov-givn. i adsk. stater.
Feuerbach [’foyarbrif], Anselm (1829-88),
ty. maler. Elev af Couture. Virksom i
Rom, Wien og Venezia. Hovedværker:
Platons Gæstebud (1873) og Iphigeneia i
Tauris (1871). Hans figurer ejer en ædel
holdning og hans kolorit er fornem og
afdæmpet.

Feuerbach [’foyarbaf], Ludwig (1804-72),
ty. filosof. Venstre-hegelianer. Gav i
Das Wesen des Christentums (1840) og
Das Wesen der Religion (1845),
Vorle-sungen iiber das Wesen der Religion (1851),
psyk. forklaring på rel. fænomener. If.
F er religionerne ikke andet end
afspejling af menneskenes nød og ønsker,
feuillanter [fö’jan’-] (efter byen Feuillant
ved Toulouse, hvor stifteren var abbed),
1) kongregation af cisterciensere, grl.
1574, ophævet under Den Fr.
Revolution; 2) 1791 navnet på en polit, klub,
der mødtes i Paris i tidl. f-kloster.
Samlingssted for mådeholdne revolutionære,
stærkt angrebet af jakobinerne, opløst
1792.

Feuillet [fö’jæ], Octave (1821-90), fr.
forfatter. Har i yndede romaner som Le
roman d’un jeune homme pauvre (1858;
da. En Fattig Ung Mands Eventyr 1859)
idealiserende skildret adelens liv.
feuilleton [følja’tor;] (fr., egl: lille blad),
nu især en roman fordelt over flere numre
af en avis; opr. den del af en .avis, hvor
kritiske ei. almeninteressante emner
behandles i livlig og letfattelig form. f
indførtes 1800 af Julien-Louis Geoffroy
(1743-1814) i »Journal des Debats«,
omfattede i beg. kun teaterkritik, siden
bog-og kunstanmeldelser, rejsebreve og fra
midten af 1830erne romaner.
Fey [fai], Emil (1886-1938), ostr. politiker.
Bl. lederne i Heimwehrbevægelsen,
vice-kansler 1933, slog Soc.dem. ned febr.
1934; kom i konflikt m. Starhemberg og
Schuschnigg. gik af 1935. Selvmord v.
ty. besættelse af Østr. marts 1938.
Feyder [fæ’dæ:r], Jacques (1888-1948),
belg.-fr. filminstruktor. Iscenesatte i
1920erne en række fremragende fr.
stumfilm, bl. a. »Carmen« (1927) og
mesterværket »Thérése Raquin« (1928).
1929-32 i USA, derpå tilbage til Frankr., hvor
han befæstede sit ry med »De Glemtes
Bataillon« (1933) og »Hertugen Ønsker
Natkvarter« (1936). Under 2.
Verdenskrig bl. a. i Schw. G. m. Françoise Rosay.
Fez, sp. stavemåde for byen Fés.
fez [fæs] (efter byen Fés i Marokko),
konisk, fladpuldet, rod filthue med kvastog
uden skygge. Indfortes 1832 i Tyrk. som
afløser for turbanen. Afskaffet i Tyrk.
1926. Anv. stadig i Ægypt. og øvr. N-Afr.
Fezzan [fe’d:z«n], ital. for Fessan.
ff, mus., fork. betegn. Ibr fortissimo; se
forte.

FFI (fork. f. Forces Françaises de
Vln-térieur [fars frä’sæ:z da læte’rjö:r] (fr:
franske indenrigske styrker), den fr.
modstandsbevægelses bevæbnede
grupper under ty. besættelse 1940-44.
fg., alm. fork. f. fungerende,
fiacre [’fjakrs] (fr.), hestedroske,
fi’ale (gr.), I) arkæol., flad, rund skål, især
anv. som offerskål; 2) arkit., et i gotikken
alsidigt anv. lille, massivt spir, kronende

Fialer på Oluf Mortensens våbenhus,
Roskilde.

stræbepiller, taggavle, murhjørner o. 1.
Forekom også i tidens kunsthåndværk
og i malerkunstens arkit. holdte
omramninger. (111.).
’fianna, i oldirsk digtn. 1) krigere, 2)
stående hær med visse privilegier og strenge
optagelsesbetingelser. Fornyet i 19. årh.
som Feniere.
’Fianna Fäil [få:il] (gælisk: skæbnens
stridsmænd), irsk eng.fjendtl. parti, grl.
1926 af De Valéra og ledet af denne.
Sejrede 1932 ved valget. 1938-43 og
1944—48 flertal, herefter dog stadig Eires
største parti,
fi’asko (ital. fiasco flaske; ital.
glasarbej-der-argot; et mislykket, flaskeformet rør),
uheldigt udfald (især om offentl.
optræden); forsmædeligt nederlag; gøre f, falde
igennem, ikke gøre lykke,
’fiat (lat.), det ske! bevilget! ’fiat
ju’sti-tia, ’pereat ’mundus (lat.),
retfærdigheden må ske fyldest, selv om verden
går til grunde ved det; kejser Ferdinand
l.s valgsprog.
’Fiat (fork. f. Fabbrica /taliana
/lutomo-bili Torino), ital. bilfabrik i Torino, grl.
1906. Fremstiller biler, flyvemaskiner,
dieselmotorer m. m.
FIBA, fork. f. Fédération /nternationale

de ßoxe /fmateur.
fiber (lat. fibra trævl) (vulkanfiber), et i
ca. 100 år kendt formstof fremstillet ved
at trække en papirbane gnm. en stærk,
varm zinkkloridopløsning,
varmpresning af banerne til en homogen masse og
udvaskning af saltet, f kan leveres i
simple former, der f. eks. kan
videreforarbejdes med spåntagende
værktøjsmaskiner. f er meget modstandsdygtig
overfor tryk og slag og
kemikaliepåvirkning, men kvælder ved
fugtighedsopta-gelse, hvorfor overfladen ofte påføres et
vandtæt laklag. f anv. til knapper (tåler
strygning), kufferter, pakninger,
tandhjul, lejer osv. - bot., se fibre, tekstil, se
taver og kunstfibre.
’Fibich [-*], Zdenék (1850-1900), cech.

komponist. Skrev mere end 600 værker.
’Fi’biger, Elfride (1832-1911), da.
forfatterinde. Banebrydende arb. for
tjeneste-pigeuddannelsen.
Fibiger, Johan Andreas (1868-1937), da.
præst, hvis egl. gerning faldt på
Vesterbro i Kbh. (Eliaskirken; fra 1908);
meget læst opbyggelsesforf., fremragende
prædikant, en førerskikkelse i Indre
Mission.

Fibiger, Johannes A. G. (1867-1928), da.
læge, 1900 prof. i patol. anat. ved Kbh.s
Univ. Arb. om serumbehandling af
difteritis og om forholdet ml. menneskets
og kvægets tuberkulose. Internat,
be-rommelse opnåede F ved sin påvisning
af, at kræft kan udvikles hos rotter ved
overførelse til disse af en rundorm,
Spi-roptera neoplastica. der benytter
kakerlakker som mellem vært; F viste herved
Ibr første gang, at ægte kræft kan frem-

27*

[255

1256

1257

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free