- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1261,1262,1263

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fifty-fifty ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fifty-fifty

fiksstjerner

Figen.

fifty-fifty [’fifti-’fifti] (eng: 50 mod 50),
lige, ens.

Figa’lia, oldgr. by i Arkadien;
folkesprog Pavlitsa. Ruiner af bymur. Nær
F Bassai m. tempel for Apollon.
’Figaro, hovedperson i Beauniarchais’
komedier »Barberen i Sevilla« (1775) og
»Figaros Bryllup« (1778) og Rossinis og
Mozarts tilsvarende operaer (1816 og
1786).

Figaro, yndet avisnavn. Især kendt er
det fr. »Le F«, grl. 1854 som ugeblad,
fra 1865 dagblad; kons.; udkom ikke
1942-44. Oplag 1948: 378 000- 1 Danm.
udg. Georg Carstensen 1841-42 og forf.
Robert Watt (1837-94) 1866-68 et blad
m. navnet F.
Figaros Bryllup, opera af Mozart, tekst
efter Beaumarchais (Wien 1786, Kbh.
1821).

figen, figentræ (’Ficus ’carica), art af
morbærfam., er et omkr.
9 m h. træ med
håndlap-pede, ru blade.
Blomsterstanden er en figen, d. v.s.
en slags kurv, hvis
stængeldel (»kurvbunden«) er
hul, så der kun er en
snæver indgang til dens
indre, og her sidder de
talr., små, enkønnede
blomster. Indgangen
lukkes af skælformede blade.
Bestøvningen foregår som
fremmedbestøvningen ved figenhvepsen.
Frugterne er små stenfrugter med tyndt
kød. Det spiselige af figenen er den
kødfulde og sukkerholdige kurvbund, der i
moden tilstand er gul ei. rød. f er
hjemmehørende i Middelhavslandene, hvor det
har været dyrket siden år 700 f. Kr. 1
Danm. kan f dyrkes på friland, men
bliver da kun en busk på et par m’s højde,
f er en vigtig handelsvare og et alm.
næringsmiddel for de sydeur. folk.
figenhveps (Bla’stophaga ’psenes),
ejendommelig galhveps, lægger æg i unge
figner, der kun befrugtes og udvikler sig ved
f-s hjælp. Kan ikke udvikle sig i spiselige
figner, hvorfor man må ophænge grene
af vilde figner på træerne for at sikre
befrugtning af disse,
figenkaktus (O’puntia ficus-’ ind ica), en
stærkt forgrenet
kaktusart med gule
blomster og store,
rødgule, spiselige
frugter. Dyrkes bl.
a. i S-Eur.
Stueplante i Danm.
figensaft,
afføringsmiddel til børn.
fight [fait] (eng.),
kamp; fighting
’spirit kampmod,
-ånd.

Figl [fi:gl], Leopold
(f. 1902), østr. politiker. Agrar-ingeniør,
1945 leder f. det katolske folkeparti, dec.
s. å. forbundskansler f. samlingsreg., da
valg havde givet folkepartiet lederstilling.
Figueiredo [figäi’ræöu], Fidelino de (f.
1888), portug. litt.forsker, der bragte
større objektivitet ind i d. portug.
litt.-kritik.

Figuig [fi’gqig,], oasegruppe på S-siden
af Sahara-Atlas ved grænsen ml. Algier
og Marokko,
fi’gu’r (lat. figura, egl: noget, som er
dannet; form, skikkelse), 1) litt., talefigur, i
digtning og talekunst visse
ordvirkemidler af opmærksomhedsvækkende ei.
anskueliggørende karakter. Fra antik og
senere retorik haves fuldstændige
f-sy-stemer med gr. og lat. navne. Af ældre
digterskoler, f. eks. i 17. og 18. årh.,
brugtes poet. f som apostrofe, parallel
isme, klimaks, antitese og sentens m. fl.;
2) mus., gruppe af toner,
fi’gura (lat: figur), beskaffenhed. Som
f udviser, som det fremgår af
illustrationen, som kendsgerningerne viser,
figu’ran’t (affigurere), i ældre teatersprog:

statist.

figuration, mus., opløsningen af en
melodisk linie i mindre tonefigurer,
’figurati’v (fr.), billedlig, symbolsk,
overført.

I2ÖI

Figenkaktus.

figu’re’re (fr.), optræde, vise sig, agere;
stå opfort; forsyne med forsiringer;
udfore dansetrin,
fi’gu’rlig (lat.figura skikkelse), som
fremstiller menneskeskikkelse; ikke
bogstavelig, overført,
figurtal. Tallene 1, 1 +2 = 3, 1 + 2 +
3 = 6 osv.
kaldes trekantstal,
idet de kan
afbildes ved
punkter, der
danner
trekanter på den på
figuren angivne
måde. På lign.
måde dannes
firkantstal
(kvadrattal), femkantstal og almindelige
polygonaltal. I rummet giver pyramider
anledn. til pyramidaltal. Alle sådanne tal
kaldes f.

Fih’rist (arab: fortegnelse), Kitäb-al-F
(kitäb bog, altså bogfortegn.) er en kendt
arab. litt.hist.
Fi’il, Marius (1893-1944), da.
frihedskæmper. Kroejer i Hvidsten v. Randers,
lendende i modstandsgruppe, der fra 1942
modtog eng. våbensendinger m. m.
Arresteret marts 1944 af Gestapo, dødsdømt
og 29. 6. henrettet s. m. sønnen Niels F
(1920-44) og 6 andre medl. af gruppen.
(Portræt sp. 1266).
Fiji Øerne [fi:’d3i:] ei. [’fi:dsi:], østligste
øgruppe i Melanesien, består af to store
øer, Vi ti Levu (10 537 km2) og Vanua
Levu (5517 km2) samt ca. 250 små, heraf
80 beboede; 260 000 indb. (1946), hvoraf
118 000 fijianere, 120 000 indere og 460
europæere. De fleste er katolikker ei.
metodister. 450 skoler (1946). Øerne er
dannet af vulkansk materiale og
koralkalk, der siden tertiærtiden er hævet
indtil 1200 m. Ret sundt trop. klima med
sommerregn ei. helårsregn på passatsiden.
Henh. med trop. savanne og regnskov.
F er en vigtig plantagekoloni, der bl. a.
producerer kokos, sukker og ris. 80 000
stk. kvæg og 30 000 geder (1946).
Landbrugsindustri. Skibs- og telegrafforb. med
Austr. - Opdaget af Tasman 1643; brit.
fra 1874.

Fijt ei. Fyt [fæit], Jan (1611-61), flamsk
maler. Elev af Fr. Snijders.
Naturemorte billeder, bl. a. jagtstykker og skildr,
af fugle; repr. på kunstmus., Kbh.
-fikation (lat. facere gøre),
substantivendelse: bevirken, gøren,
fikh (arab: indsigt), den islam,
retsvidenskab, som både omfatter religiøse og rent
jur. spørgsmål. En hel gren af den arab.
litt. omhandler f.
fiks (lat. fixus fast), fast; flink, snild,
behændig; let og hurtig; chik; f og
færdig, parat, rede.
fiksa’ti’ver kaldes 1) i parfume sådanne
relativt lidet flygtige stoffer, evt.
lugtstoffer, som sinker mere flygtige
lugtstoffers fordampning; 2) opløsninger af
harpikser, kautsjuk, osv. i flygtige
opløsningsmidler, som kan benyttes til at
danne en beskyttelseshinde over blyants-,
kul-, kridttegninger osv.
fikse (ty. fixen, egl: sælge til fastsat
termin), børsudtryk for at drive
baisse-spekulation; sælge in blanco,
fik’se’rbad, natriumtiosulfatopløsning,

anv. t. fiksering,
fik’se’rbillede (af fiksere ’)), billede,
beregnet på at narre iagttageren, så han

fik’se’re, 1) (ty. vexieren af. lat. vexare
plage), narre; have til bedste; 2) (lat.
fixus fast), fastholde, fæstne; fastsætte;
betragte skarpt; fæstne et billede på
fot. plade.

fik’se’ring (af fiksere2)), opløsning af ikke
reduceret sølv for at gore det fot. billede
holdbart. Foregår i fikserbad.
fik’se’rnatron, d. s. s. natriumtiosulfat.

Anv. v. fiksering,
fik’se’rsalt, blanding af stoffer, der
opløst i vand giver et fot. fikserbad. f
indeholder altid fiksernatron.
fiks idé (lat. fixus fast), populær betegn.

for vrangforestillinger,
’fikspunkter (lat. fixus fast), faste
punkter, som danner grundlag for den
detaillerede landmåling ei. for tekn. nivelle-

ikke umiddelbart kan opfatte en i f
indeholdt figur. (På ill. kan Fred. 7. ses)

I2Ö2

ment; f. eks. 1) granitsten (0,4 x 0,4 x
2,0 m) faststøbt i beton, således at ca.
I m rager op over jordoverfladen. En
metalstift i stenens overflade betegner
punktet (fig. a); 2) betonblokke med
indstøbte rør, anbragt således, at den øverste
endeflade rager lidt op over
jordoverfladen (fig. c) ei. nedgravet under
pløje-dybden (fig. b); 3) tårnspir, fabrikskor
stene, møller o. 1. (naturlige f); 4)
metalbolte ei. -plader indstøbt i bygninger
(højde-f).

fiksstjerner, mods. vandrestjerner
(planeter) de himmellegemer, hvis indbyrdes
stillinger på himlen ikke er kendeligt
foranderlige, i hvert fald ikke gnm. kortere
tidsrum. Med blotte øjne ses ca. 5000 f
på hele himlen. Fra gl. tid ordnes disse i
stjernebilleder. Med en kikkert på 10 cm
åbning ses ca. 3 millioner f, medens
antallet af f, der er lysstærkere end de
svageste, som kan fotograferes med de største
eksisterende kikkerter, er ca. 1 milliard,
f inddeles i størrelsesklasser efter deres
lysstyrke. Med blotte øjne kan ses f fra 1.
størrelseskl. (Sirius, Vega, Deneb) til 6.
størrelseskl.; med en kikkert på 10 cm
åbning ses f indtil 12.-13. størrelseskl., og
de svageste fot. iagttagelige fer af ca. 21.
størrelseskl. (Om måling af f-s lysstyrke
se as trofotometri).

Nøjagtige positionsbestemmelser af f
anstillet med mange års mellemrum viser,
at f-s positioner ikke er helt uforanderlige
idet de bevæger sig gnm. rummet i forh.
til solsystemets egenbevægelse. Ved
spektralundersøgelser kan man bestemme f-s
hastigheder i forh. til solsystemet i
synsliniens retning (radialhastighed). På gr.
af Jordens bevægelse omkr. Solen er
retningen til en funderkastet små
forandringer med en periode på et år (årlig
parallakse). Ved måling af de påg.
retningsfor-skydninger har man kunnet bestemme
afstande for de nærmere f. For afstande
over 100-200 lysår er
retningsforskydnin-gerne så små, at de ikke kan måles med
sikkerhed. Ud fra målte lysstyrker og
afstande kan man beregne f-s
energiudstråling. Denne findes gnstl. at være af samme
størrelsesorden som Solens. Der findes dog
f, hvis energiudstråling er ca. lOO OOO

gange så stor som Solens, andre, hvor den
er ca. 100 000 gange mindre. I
dobbeltstjernesystemer har man kunnet
bestemme komponenternes masser og fundet
værdier af samme størrelsesorden som

1263

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free