- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1264,1265,1266

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fifty-fifty ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fiktion

Filip

solmassen. Flertallet af f har radier af
samme størrelsesorden som Solen, men for
enkelte f er radius 10-1000 gange større
end Solens (kæmpestjerner), for andre 100
gange mindre end Solens (hvide
dværgstjerner.) De sidstnævnte f har gnstl.
vægtfylde på 100 000 gange vands
vægtfylde, ei. mere.

f har kontinuerte spektre gennemtrukket
af mørke absorptionslinier. Ud fra
inten-sitetsfordelingen i det kontinuerte
spektrum kan f-s atmosfæretemperaturer
bestemmes. Ved undersøgelser af f-s spektre
har man kunnet bestemme atmosfærernes
kemiske sammensætning og fysiske
egenskaber. Temp. når for flertallet af f i
centrum op på ca. 20 millioner grader, en
temp., der er tilstrækkelig høj til, at der
finder grundstofforvandling sted
(opbygning af helium ud fra brint) under
energiproduktion, hvorved f-s energitab ved
udstrålingen til verdensrummet
balanceres.

fiktion (lat. fictio af fingere opdigte),
opdigt, påfund; jur.-. Især i ældre tid
foregik retsudvikl. i stor udstrækn. gnm.
anv. af f, i første linie fordi man nødigt
foretog en virkelig ændring af den
nedarvede ret, men søgte at anv. den i tilf.,
hvor den efter sin ordlyd strengt taget
var uanv. Man fingerede da, at alle
betingelser, loven opstillede for anv. af en
vis regel, var til stede. I romerretten var
således den blotte aftale om salg af en
ting i forb. med overlevering af tingen
ikke tilstrækkelig til at skaffe
erhververen ejendomsret, men man opstillede da
den f, at køberen allerede havde siddet
inde med tingen i hævdstid, hvorved han
erhvervede ejendomsretten til den.
fik’ti’v (lat.), opdigtet, formodet,
fil-, -fi’l (gr. ftlos elsket, kær), elsker af,

dyrker af, kender af.
fi’l, værktøj af hærdet stål, der ved
»hug-ning« er forsynet med fine tænder til
spåntagning i metaller, træ o. 1. Efter
hugningens finhed skelnes ml. grovfile,
forfile og sletfile, f kan være flade,
firkantede, runde, trekantede, halvrunde
m. m. Ansatsfile er flade og uden hug
på den ene smalle side. Panserfile har
fræsede, cirkelbueformede tænder.
Fila’del’fia, Kolonien, ved Dianalund,
grl. 1898, privat hospital på krist, grund,
for sindssyge (1948: 162), epileptikere
(1948: 424; 291 i familiepleje) og nervøse
(1948: 117). Patienterne plejes af
diakonisser (1948 : 60) og diakoner, der
uddannes gnm. 3-årig skole på F.
fila’le’ter (fil- + gr. alétheia sandhed), fr.
frimurerisk højgradssystem, grl. 1773,
ophørt 1789. Navnet genoptaget 1928 af
frimurerisk forfatter-akademi,
fila’men’ter (mlat. filare spinde), meget
tynde, bøjelige, kontinuerlige taver af
plastisk masse (»tråde« af formstof),
filantro’pi’ (fil- + gr. dnthröpos
menneske), menneskekærlighed;
filan’tro’-pisk, menneskekærlig; filan’tro’p,
menneskeven.

filantro’pinum, internatskole efter
Ba-sedovs synspunkter. Det første grl. af
Basedow i Dessau 1774. Det lukkedes
1793. I Danm. skabte Ludvig Reventlow
1794 et f: »Bernstorffsminde« ved
Brahetrolleborg.

filantro’pisme, den af Basedow skabte,
og af oplysningstidens ideer prægede
pædagogiske bevægelse, i slutn. af 18. årh.
Fi’laria ’sangvinis (lat: blodtråd), tynd
rundorm, som i troperne optræder som
parasit hos mennesket. De voksne F
lever i bindevæv og lymfesystem,
hvorfra larver trænger ind i blod og urin.
Fra blodet overføres de til andre
mennesker ved blodsugende myg. - filari’osis,
infektion med F. Udbredt tropesygdom
ofte med ødem af underekstremiteterne,
filate’li’ (fil- + atéleia afgiftsfrihed), cgl.
frimærkesamlelyst; betegn, f. læren om
frimærkets hist.
Filchner [fil*-], Wilhelm (f. 1877), ty.
opdagelsesrejsende; i Pamir 1900, N
Tibet 1903-05, Antarktis 1911-12 og
Tibet 1926-28, hvor han foretog
jordmagnetiske målinger. Af hans
rejseberet-ninger skal nævnes Slurm über Asien
(1924) og Quer durch Ost-Tibet (1925).

filebænk, i maskinværksteder
arbejdsbord med skruestik.
’Filefjell, no. fjeldparti; den del af
Lang-fjellene, der ligger ml. Jotunheimen i N
og Hemsedalsfjella i S; højeste punkt:
Suletind (1772 m).
fileklo, lille skruestik til fastholdelse af

smågenstande.
Fi’lemonbrevet, lille skr. i N. T., hvori
Paulus beder Filemon, en anset kristen
i Kolossæ, om at tage vel imod en fra
Filemon bortrømt slave, som Paulus fra
fangenskabet i Rom sender ham.
Fi’lemon og ’Baukis, i gr. mytol. et
fattigt ægtepar, der - i modsætn. til
deres naboer - gæstfrit modtog Zeus og
Hermes, som forklædt vandrede på
jorden. Guderne forvandlede egnen til en
sø, men skånede F-s hytte og gjorde den
til et tempel, dem selv til præster,
fi’le’ring (fr .filet net), knytning af net m.
firkant, masker, udføres v. hj. af
filere-nål og pind. f er en gl. teknik,
sandsynligvis opstået i forb. med fiskeriet,
filet [fi’le’t] (fr: net), graveret stempel til
påtrykning af båndlignende ornamenter
på bogens ryg.
filet
’le}, stykke kød langs rygraden af
oksen; deraf i alm.: benfrit stykke kød
ei. fisk.

File’tairos (d. 262 f. Kr.), Lysimachos’
skatmester, grl. 281 kongeriget [-Perga-mon.

filet antique [fi’læ ä’tik] (fr: antikt
netværk), broderi i fileret bundstof,
udelukkende udført i lærredsstopning.
filet guipure [fi’læ gi’py:r] (fr.), broderi
i fileret bundstof. Mønstersyningen
udføres i alm. stopning, slyngesting,
»edderkopper« m. m.
filhar’mo’nisk (fil- + gr. harmonia
samklang), musikelskende,
filhel’le’ner (fil- + gr. Hellénes grækere),
gr.-venlige kredse i V-Eur., der støttede
den gr. frihedskamp i 1820erne.
fili’a’l (lat. filia datter), stedligt selvstænd.

afd. af større erhvervsforetagende ei. 1.
fili’a’lgeneration (lat. filia datter),
biol., Flt F2 osv., 1. og 2. generation efter
krydsning.

filibuster [’filibästaj, eng. form for
flibu-stier; i USA spec: medl. af lovgivende
forsamling, som obstruerer et lovforslag,
for hvilket der er flertal,
fili’gra’n (fr. af fil tråd + grain korn),
guld- og sølvsmedearbejde af tråd, enten
frit ei. på metalunderlag; en gl. teknik,
filigranglas, trådglas, hvori den klare
glasmasse er ligesom gennemspundet med
tråde af hvidt ei. farvet glas. Anv. især
i Venedig i lö.årh.
’Filip (gr.Filippos hesteelsker), mandsnavn.
Filip, i N. T. 1) en af Jesu apostle, 2) en

diakon i Jerusalem.
Filip, hertuger af Burgund. Filip 1. den
Dristige (1342-1404), reg. 1363-1404.
Søn af kong Johan den Gode, der gav F
det 1361 hjemfaldne len Burgund. Ved
ægteskab 1369 med Margrete af Flandern
erhvervede F 1384 Franche-Comté,
Artois, Flandern og Nevers. Formynder
for kong Karl 6. 1382-88 under hans
umyndighed og 1392-1404 under hans
sindssyge. - Filip 2. den Gode
(1396-1467), reg. 1419-67, søn af Johan den
Uforfærdede, hvis mord han hævnede
ved at slutte sig til Engl. indtil freden
i Arras 1435. Erhvervede Namur,
Brabant, Limburg, Hainaut, Holland,
Zee-land og Luxembourg. Pragtfuldt
ridderhof i Dijon. Stiftede 1431 ordenen »Den
Gyldne Vlies«.
Filip (fr. Philippe), konger af Frankrig.
Filip 1. (1052-1108), reg. 1060-1108,
søn af Henrik 1. - Filip 2. ’August
(fr. Philippe-Auguste) (1165-1223), reg.
1180-1223, søn af Ludvig 7., deltog i 3.
korstog 1190-91, erhvervede Vermandois,
Amiens, Valois og Artois og senere, ved
sejrene over Johan uden Land,
Norman-diet (1204), Anjou, Maine, Poitou og
Touraine, sikrede erobringerne ved
sejren over kejser Otto 4. ved Bouvines
1214. Udbyggedö kronens autoritet. 1193
g. m. Valdemar l.s datter Ingeborg, som
han forskød for at ægte Agnes afMeran,
men 1213 måtte tage tilbage, tvunget af
Innocen s3. - Filip 3. den Dristige

Marius Fiil. Filip 2. af Sp.

(1245-85), reg. 1270-85, søn af Ludvig
9.; erhvervede Poitou, Toulouse,
Au-vergne og Provence. - Filip 4. den
Smukke (1268-1314), reg. 1285-1314,
søn af F 3. Erhvervede Lyon og 1300
Flandern, som dog gik tabt 1302 (slaget
ved Courtrai). Fra 1296 i strid med pave
Bonifacius 8., som han tog til fange 1303.
Fik 1305 ærkebispen af Bordeaux valgt
til pave (Clemens 5.), som tog ophold i
Avignon 1309 og på konciliet i Vienne
1312 ophævede tempelherreordenen,
hvis rørlige ejendom tilfaldt F, der ved
sine borgerlige rådgivere, legisterne,
hævdede en kraftig kongemagt. G. m.
Johanne af Navarra. - Filip 5. den
Lange (1293-1322), reg. 1316-22, søn
af F 4. Lod stænderfors. vedtage den
saliske arvefølge 1317. - Filip 6.
(1293-1350), reg. 1328-50, søn af F 4.s broder
Karl af Valois, grl. huset Valois
(1328-1498). Støttede sig til adelen. Erhvervede
Dauphiné, indførte 1341 saltskatten (la
gabelle) til udgifterne ved
Hundredeårs-krigen, der udbrød 1337, og i hvilken han
led nederlag ved Crécy 1346.

Filip (ty. Philipp), (1504-65), landgreve af
Hessen fra 1518-65. Slog bondeoprøret
1525 ned. Polit, leder f. protestanterne,
stiftede Schmalkaldiske Forbund. Indgik
1540 dobbeltægteskab m. Luthers
hemmelige billigelse. Fanget af Karl 5. 1547
-52.

Filip (gr. Filippos), fem konger af
Makedonien: Filip 2. (382-336 f. Kr.), reg.
359-336 f. Kr., dygtig administrator,
diplomat og feltherre, underlagde sig
gradvis Grækenl. til den afgørende sejr
ved Chæronea over Theben og Athen
338, hvorefter han på kongressen i
Korinth 337 hyldedes som de gr. staters
fører mod perserne. G. m. Olympias,
fader til Alexander d. St. - Filip 5.
(238-179 f. Kr.), reg. 221-179 f. Kr. Søn af
Demetrios 2., førte krig m. Rom 215-05
i forbund m. Hannibal og 200-197,
hvorved han mistede alt uden for det
egl. Makedonien.

Filip, no. konge 1207-08, opstillet af
baglerne mod Inge Bårdsøn, måtte fra
1208 nøjes med at være underkonge i
Viken til sin død 1217. F var søstersøn
af biskop Nikolas af Oslo, der var en
halvbroder til Inge 1. Krogryg.

Filip (fr. Philippe), hertug af Orléans,
kaldet F Égalité (1747-93), sønnesøns søn
af Ludvig 14.s broder; ivrig for
revolutionen efter 1789; knyttet til jakobinerne,
tog 1792 navnet Égalité (lighed), stemte
for kongens henrettelse; fængslet 1793,
guillotineret.

Filip med tilnavnet Araberen, rom. kejser
244^49, styrtede som
prætorianerpræ-fekt Gordian 3., styrtet af Decius.

Filip (sp. Fe’lipe), konger af Spanien
(Castilien). Filip 1. den Smukke
(1478-1506), konge af Castilien 1504-06. Søn
af Maximilian 1. af Habsburg, arvede
sin moder Marie af Burgunds besiddelser
i Nederl. og Franche Comté 1482;
ægtede 1496 Johanne den Vanvittige af
Castilien, datter af Ferdinand d. Katolske
og Isabella; efter sidstes død konge i
Castilien. Fader til kejserne Karl 5. og
Ferdinand 1. samt til 4 dronninger:
Frans 1. af Frankr.s Eleonore, Chr. 2.s
Isabella, Ludvig 2. af Ungarns Maria og
Johan 3. af Portugals Katharina. —
Filip 2. (1527-98), konge af Spanien
1556-98. Arvede efter faderen Kari 5.
Habsburgs besiddelser i Span., Ital.)
Nederl. og Amer. Fuldendte sine
forgængeres arbejde på centraliseret enevælde.

1264

1265

12 66

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free