- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1267,1268,1269

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fifty-fifty ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Filip

filmkunst

Erobrede Portugal 1580, slog tyrk.
Mid-delhavs-flåde (Lepanto 1571); fremkaldte
ved protestantforfølgelse, despoti og
skatteudskrivning nederlandsk oprør 1572,
søgte forgæves at slå Engl. med den
»uovervindelige Armada« 1588, måtte
1598 opgive kampen mod sin bitre fjende
Henrik 4. af Frankr. Trods sølvflåderne
fra Arner, gik Span. fallit 3 gange under
F. Byggede Escorial. G. m. 1) Isabella
af Portugal (søn: Don Carlos, d. 1568);

2) Marie »den blodige« af Engl., d. 1558;

3) Elisabeth af Valois; 4) Anna af Østr.
(søn: F3.)(Portr.).-Filip 3. (1578-1621),
reg. 1598-1621. Søn af F 2., fast katolsk,
uden polit, evner, overlod Lerma reg.
-Filip 4. (1605-65), reg. 1621-65. Søn
af F 3., kunstinteresseret (Velazquez),
uden energi; overlod reg. til Olivares, der
faldt 1643 efter uoprettelige ydre
nederlag. Måtte 1648 anerkende Holl.s
uafhængighed, 1659 vige for Ludvig 14.s
krav i Pyrenæerfreden. - Filip 5.
(1683-1746), reg. 1700-46. Sønnesøn af Ludvig
14. af Frankr., hertug af Anjou, blev if.
Karl 2. af Span.s testamente sp. konge
1700, men flk først eur. anerkendelse
efter sp. arvefølgekrig 1701-13.
Uselvstændig, efterh. sindssyg, så at magten
gled o ver til dronning Elisabeth (Farnese).

Filip, -tv. konge ca. 1110-18 s. m. Inge 1.

Filip af Schwaben (ty. Philipp)
(1177-1208), ty. konge 1198-1208, søn af Fred.
1. (af Hohenstaufen). Hertug af Schwaben
1196, af Toscana 1197, måtte som konge
kæmpe mod Otto 4. og bandlystes 1201
af Innocens 3. Myrdet.

fili’pen’s, betændelse i hårsæk og
talgkirtler (akne).

Fili’pescu, Nicholas (1862-1916), rum.
politiker. 1910 leder af det
ungkonservative parti; s. å. krigsminister. Støttede
Rumæniens indtræden i Verdenskrigen
på de Allieredes side (1916).

Fili’pi’nerne, off. Republic of the
Philippines [ri’päbliksvöa’fitepiinz],
Re’pü-blica de Fili’pinas, republik omfattende
7083 øer i den vestl. del af Indonesien
SØ f. Kina; 299 000 km2; 19 964 000
indb. (1948). Største øer: Luzon,
Min-danao, Samar, Negros, Palawan, Panay,
Mindoro og Leyte. Største byer: Manila
(hovedstad),Cebu, Zamboanga og Davao.
F gennemløbes af foldekæder med
vulkantoppe, deraf 20 aktive. Højest er
Apo (3300 m) på Mindanao. Lavland
findes ml. bjergkæderne, men sjældent
ved kysterne. Klimaet er tropisk; mod
0 og S helårsregn, mod NV i læ for
vintermonsunen, kun sommerregn. Befolkn.
er overvejende malajer, kinesere: 117 500,
japanere: 29 000, hvide: 15 775 (deraf
8709 arner.), 80 % er katolikker. Fra
1946 er tagalog (en malajisk dialekt)
off". sprog; desuden bruges eng. og sp.
-Mont. 1 peso - 100 centavos. Mål og
vægt. USAs system. - Erhverv.
Landbrug. På 40 % af F vokser skove med
værdifulde træer, 18 % er græsgange
dannet ved afbrænding af skoven og
22% landbrugsareal, men kun 14,1 %
agerjord (1940). 97 % af jorden ejes af
indfødte; kun 8 % af agerjorden yder 2
afgrøder årlig. I de låve egne dyrkes ris
(50% af agerjorden) og tobak (2% );
på kystsletten kokos (15 % ); på
Min-danaos og S-Luzons regnrige Ø-skråning
manilahamp. På uvandet jord dyrkes
majs og batat. Halvdelen af
eksportværdien stammer fra sukker;
høstudbyttet pr. ha er kun 1/3 af Javas. I 1940
høstedes 134 200 t manilahamp, 697 800
t kopra, 953 000 t sukker, 35 000 t tobak
og 2,94 (1946: 2,037) mill. t ris. -
Minedriften leverer guld (N-Luzon), jernmalm
(1,2 mill. t 1941; til Japan før 1945),
krom (1939: 164 000 t, 11 % af
verdensproduktionen), mangan (1940: 58 000 t).
- En stor hiemmeindustri leverer
broderier, hatte, trikotage og måtter.
Desuden findes sukker-, tekstil-, sprit-,
plante-, olie- og tobaksindustri samt
rismøller. Eksport af sukker, manilahamp,
kopra, planteolie, tobak, tømmer og
malme. - Hist. Opdaget af Magelhäes
1521, under Span. fra 1565 (opkaldt efter
Filip 2.), til oprør rejstes 1896. 1898 til
USA, der først 1901 fik bøjet uafhængig-

I2Ö7

hedsbevægelsen. Fra 1907 valgtes
folkerepræsentation, men befolkn. krævede
uafhængighed; iøvr. stærk
produktions-fremgang under USA-styre. 1934 gik
USA ind på at opgive sin højhedsret
efter overgangsperiode, idet staterne dog
ønskede at bevare militærstøttepunkter,
og fri forfatn. blev vedtaget 1935, men
kravet om fuld uafhængighed var ikke
opfyldt. Dec. 1941 angreb jap., maj 1942
var de herrer over alle vigtige punkter.
Okt. 1943 oprettedes en formelt suveræn,
af Japan afh. republik F hvor
oppositionspartier forbødes. 1944-45 generobret
af USA-tropper, 1946 opfyldtes løftet fra
1935 om oprett. af selvstændig ståt F.
Faktisk er F både militært
(støttepunktaftale 1947) og økon. bundet til USA.
(Kort se Asien).
Filipinerbækkenet, den over store
strækninger mere end 6000 m dybe del
af Stillehavet ml. Marianerne,
Filipi-nerne og Ryükyü Øerne.
Filipinergraven, eng. Philippine Deep,
gravsænkning med verdenshavenes
største dybde, 10 793 m, 0 f. Filipinerne.
Fi’lippa (1393-1430), da. dronning,
datter af Henrik 4. af Engl., 1406 g. m. Erik
af Pommern, styrede riget under Eriks
rejse 1423-25, forsvarede Kbh. mod
hanseaterne 1428.
Filip’pen’serbrevet, skrift i N. T., brev
fra Paulus til den af ham selv stiftede
menighed i Filippi, skrevet under
fangenskabet i Rom i taknemmelighed over en
pengegave fra menigheden; ægtheden er
uangribelig.
Fi’lippi (gr. ’Filippoi), by i
Østmakedo-nien, anlagt 358 f. Kr. af Filip 2. Her
slog Antonius 42 f. Kr. Cassius og Brutus.
Augustus oprettede en rom. koloni og
Paulus en kristen menighed i F.
fi’lippika (lat: filippisk (tale)), 1) hver af
Demosthenes’ 4 taler mod Filip 2. af
Makedonien; derefter 2) kraftige
angrebs-tale i alm., f. eks. hver af Ciceros 14 taler
mod Antonius,
filip’pine (ty. Vielliebchen lille
hjertenskær; måske opr. en dobbeltmandel),
hukommelsesleg. Finder man i en nød
2 kerner, kan man give den ene bort og
aftale med modtageren, at den, som efter
en vis fastsat dato først hilser den anden
med ordet f har vundet en nærmere
aftalt præmie,
fi’lippisk tale, d. s. s. filippika.
filip’pister, Filip Melanchthons
tilhængere i 16. årh.
Fi’lippo, Filippino, se Lippi.
Filip’popel, da. navn på byen Plovdiv.
’Filipstad [-sta(d)], sv. købstad, Ø-Värm-

land; 6200 indb. (1947).
fi’lister (fra ty. studentersprog), var især
i første halvdel af 19. årh. en
studenter-betegn. for en ikke-akademiker,
spidsborger.

fi’listre ei. fili’stæer, et ikke-semitisk folk,
som var indvandret i Kanaans Land fra
Lilleasien og blev Israels naboer ved
Middelhavets kyst, hvor de boede i de 5
hovedbyer Asdod, Askalon, Ekron, Gat og
Gaza med hver sin fyrste, f-s hovedgud
var Dagon, som de havde overtaget fra
kanaanæerne. I dommertiden trængte de
Israel hårdt, men blev slået af Saul og
David. Helt knægte’ blev de dog ikke
og gjorde sig gældende endnu i fl. årh.
I navnet Palæstina (d. v. s. det filistæiske
(Syrien)) ligger en reminiscens om deres
betydn.

’filler (eng. af ftll fylde), tekn., findelt, i
reglen mineral, fyldstof f. eks. i
bitumi-nøst vejmateriale til forbedring af dets
egenskaber,
’fillér [fil:e:r], ung. mønt; fra 1946 = 7ioo
forint.

Fillmore [>filmor],M il/ard (1800-74), arner,
politiker,sagfører. USAs præsident
1850-52. Søgte at mægle i slavespørgsmålet,
fil’m (eng., egl: hinde), 1)
celluloidstrimmel, belagt m. lysfoUom emulsion til
optagelse af fotografier, f anv. fremfor
glasplader, da f kun vejer lidt, er let bøjelig
og ikke knuses ei. knækkes, f leveres som
planf (0,2-0.3 mm tyk) og rullef
(0,14-0,16 mm tyk) i standardiserede længder
og bredder. Til brug v. kinematografi
leveres f perforeret, så den let trækkes

1268

igennem kameraet (jfr. filmoptagelse).
Til brug v. smalf samt v. røntgenf til
hospitaler skal anv. sikkerhedsf
fremstillet af celluloseacetat, der kun
vanskeligt brænder; f fremstilles af celluloid,
idet cellulosenitrat s. m. kamfer o. a.
blødgørings- og gelatineringsmidler
opløses i alkohol-æter (evt. metylalkohol,
acetone, amylalkohol) og den dannede
sirupsagtige masse efter filtrering
trykkes gnm. en slidseformet åbning ned på
et vandrende, endeløst metalbånd ei. på
en stor metaltromle; disse metalflader
opvarmes og er iøvrigt indbyggede således,
at der kan tilføres opvarmet luft (ei.
kvælstof) for at få fjernet og genvundet
de flygtige opløsningsmidler. Den
fremstillede f forbehandles før pålægning af
den lysfølsomme hinde med en opløsning
af gelatine, iseddike, ætyl- og
metylalkohol, hvorefter en opslemning af
sølvbromid i gelatineopløsning påføres;
2) sammenhængende række af levende
billeder, som danner en dramatisk,
repor-tagemæssig o. 1. helhed.

filmati’se’re, bearbejde for og optage som
film (f. eks. f en roman).

Filmcensur, Statens. If. biografloven
af 13. 4. 1938 skal levende billeder, inden
de forevises oflentl., godkendes af F ved
censorer udnævnt af justitsmin. Ingen
film må godkendes, såfremt deres
fore-visn. skønnes at krænke ærbarhed ei.
virker forrående ei. på anden måde
moralsk nedbrydende. De må ikke
godkendes t. fore visn. for børn under 16 år,
såfremt de må anses for egnede til på
skadelig måde at påvirke børns sind ei.
retsbegreber.

Filmcentral, Statens, et i henh. t.
biografloven af 13.4. 1938 oprettet kontor
til indkøb og udlejning af skolefilm samt
kulturelt og kunstn. værdifulde film.

filmkunst. 1889-94 opfandt Edison
celluloid-filmstrimlen, 1896 skabte Lumiére
det første praktisk anvendelige
forevis-ningsapparat. Filmen begyndte som
mar-kedsattraktion, »levende billeder«. 1899
frembragte amer. Edwin Porter
(1870-1941) »The Life of an American Fireman«,
1903 »Det Store Togrøveri«, de første
forsøg på at skabe handlingsfilm, d. v. s,
man fotograferede »teater«, komiske,
grovkornede, handlingsmættede ei.
me-lodram. episoder og optrin. Omkr. 1910
lagdes af konkurrencemæssige hensyn
større vægt på filmens længde og
kunstneriske kvalitet (Sarah Bernhardt, Asta
Nielsen, Mary Pickford o. a.).
Instruktøren Griffith angav nye veje gnm. sin
montageteknik, sin kamerabehandling,
herunder indførelsen af nærbilledet og
masseoptrin. Mack Sennett, der skabte

35 mm tonefilmstrimmel.

12 69

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free