- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1270,1271,1272

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fifty-fifty ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

filmmusik

filtrust

Tonefilmanlæg (billedskærm og
afstanden fra billedskærm til projektionsobj. er
af pladshensyn stærkt formindsket i
forhold til selve filmfremforingsapparatet).

og videreførte farcen som genre,
lancerede Chaplin, og med Douglas Fairbanks
sen. opstod »eventyr«-filmen. Medens
tidl. USA, og til dels Frankr. og Ital.,
havde ført, skabtes der i perioden
1914-22 en verdenskendt produktion i lande
som Danm. (Psilander), Sverige
(Sjö-ström), senere afløst af Tyskl. (Fritz
Lang, Lubitsch, Pabst og skuespilleren
Jannings), Frankr. (René Clair, Feyder
o. a.) samt Rusl. med
mesterinstruktørerne Eisenstein og Pudovkin. 1927-29
lancerede amer. (Warner Bros.)
talefilmen-(første da. talefilm 1931). I 1930erne
prægedes f af Hollywood, verdens største
produktion af revy- og operettefilm samt
det spec. amer. lystspil (Lubitsch, Capra,
Ford o. m. a.), mens Frankr. angav den
satiriske og realistiske linie (Clair, Carné,
Duvivier, Renoir o .a.). Den 2.
Verdenskrig satte dybe spor i landenes
produktion, og Hollywood distanceredes. I
Engl. og Ital. udvikledes under disse
forhold en produktion af stor
dokumentarisk og kunstnerisk værdi (Lean,
Po-well-Pressburger, Reed o. a.). 1934-35
nåedes de første tilfredsstillende
farve-film-metoder, og der arbejdes stærkt på
at forbedre og udnytte denne filmform
samt den plastiske film.

filmmusik, handlingsunderstøttende ei.
stemningsudtrykkende musik til film,
kendtes allerede fra de første offentl.
filmforevisninger, hvor forevisningen
ledsagedes af klavermusik bestående af
improviserede ei. kendte melodier. Senere •
gik man over til orkestre, som fra omkr.
1918 kun måtte spille den af
filmselskabet fastlagte musik. På samme tid
begyndte man at komp. spec. til film, en
genre som under tonefilm har nået et
højt teknisk og kunstnerisk stade.

filmoptagelse, optagelse af levende
billeder. Hertil anv. et lysstærkt fot.
kamera, hvor den fot. film trækkes igennem
v. motordrev. Filmfremføringen er
kombineret med en sektorlukker på en sådan
måde, at filmen står stille, hver gang
sektorlukkeren lader lyset passere (i
reglen 24 gange i sek.). V. projektion anv.
et omvendt kinokamera, således at lyset
kun falder på lærredet, når filmen står
stille. Det menneskelige øje er så trægt,
at de 24 skift ikke ses. Ved studium af
meget hurtige bevægelser anv. tidlupen,
d. v. s. filmoptagelser, hvor antallet af
billeder pr. sek. er langt større (op til
2000). Når filmen derefter fremvises v.
sædvanligt tempo, vil bevægelsen foregå
meget langsomt (slow motion).
Kino-kameraer indrettes til normal ei.
smalfilm og er ofte bygget s. m.
lydoptagelses-anlæg (tonefilm). Lyden omsættes ad
elektr. vej til lysvariationer, der i
projek-tionsapparatet omdannes til
lydsvingninger v. fotoceller koblet til
forstærkeranlæg og højtalere. En tonefilm indeholder
derfor foruden selve optagelserne et ei.
fl. lydspor, der ses som sorte takkede
bånd på filmens kant lige inden for
perforeringen.

Filmsamfund, Det Danske, grl. 1944
til højnelse af da. films kunstneriske

og sociale niveau. Ophørte 1948 p. gr. af
økon. vanskeligheder.
Filmsfonden, et i henh. t. biografloven
af 13. 4. 1938 oprettet fond med midler
fra overskuddet af censurafgifter, fra
overskuddet af biografteatre (se
biografloven) samt fra’Filmcentralens evt.
overskud. Der skal henlægges en grundkapital
på 1 mill. kr., og fonden skal virke til de
gode films fremme, støtte da. teater og
idræt samt yde velgørenhed (da.
kunstnere, enker o. lign.). F-s kapital ved
udgangen af finansåret 1947/48 ca. 4 mill. kr.
Filmsrådet, et i henh. t. biografloven af
13. 4. 1938 oprettet råd på 9 medl.,
udnævnt af justitsmin. efter indstilling fra
forsk, kulturinstitutioner, som skal
bidrage til højnelse af den hjemlige
filmforevisnings kunstneriske og kulturelle
kvalitet samt være rådgivende over for
myndigheder og private virksomheder
filo- (gr. filein elske), elsker, ynder, ven.
Filo’biblon (filo- + gr. biblos bog),
l)bog-hist. arbejde (latinsk) af Richard de Burg,
biskop i Durham (1287-1345), berømt
studie i bogsamlerens psykologi; 2) et
dansk bibliofilt tidsskrift.
Filok’tet(es), gr. sagnhelt. Deltog i toget
mod Troja. Blev bidt af en slange og
efterladt på Lemnos. Hovedperson i
Sofokles’ tragedie »F«.
filolo’gi’ (filo- + gr. logos tale), studium
af et folks kultur og litt. på basis af
sproglig tolkning af litt. Klassisk fer studiet
af gr. og rom. kultur og litt. -
filo’lo’-gisk, hvad der vedr. sprog.
Filologisk-Historiske Samfund, Det,
en 1854 i Kbh. grl. forening, der gnm.
foredrag, udsættelse af prisopgaver og
udg. af »Studier fra Sprog- og
Oldtidsforskning« fremmer studiet af filologi,
spec. den klassiske.
Filo’mele, athensk kongedatter, som if.

sagnet forvandledes til en nattergal.
’Filon fra Alexandria (Philo Judæus)
(f. ca. 25 f. Kr.), jød. filosof, som ved
allegorisk fortolkning søgte at forene
ny-platonismen og G. T.
Filo’pappos-monumentet, gravmæle i
Athen SV f. Akropolis, rejst 114-16 e. Kr.
over den syriske fyrste og attiske borger
Antiochos Filopappos fra Kommagene.
Filo’poimen (253-183 f. Kr.), strateg i
det achæiske forbund, slog Spartas
tyranner Machanidas (207) og Nabis (202
og 192), ophævede 188 Lykurgs forfatn.
i Sparta.

filo’sof (filo- + gr. sofia visdom), 1)
person, der dyrker filosofi, 2) tænksom ei.
spekulativ natur,
filoso’fe’m (gr.), filos. læresætning,
filosö’fi’ (gr. filosofia, egl: kærlighed til
viden (visdom)), den videnskab, der søger

a) at danne en helhedsopfattelse af
tilværelsen og menneskets plads i den;

b) at finde de mest almene
forudsætninger for sand viden og rigtig handlen,

c) at analysere de mest elementære
begreber, der anv. såvel i vidensk. som i
dagliglivet. Ved sin uhyre generelle
karakter adskiller f sig fra fagvidensk., men
består selv af forsk, discipliner:
erkendelseslære, etik, metafysik, æstetik

m. v. - filo’so’fisk, som vedrører f;
tænksom, uanfægtet af omskiftelser.

filo’so’fikum (lat: examen philosophicum
filosofisk prøve), populært navn for den
filos. prøve, som alle der indstiller sig til
det da. univ.s eksaminer, skal have
bestået.

Filov f’fibf], Bogdan (1883-1945), bulg.
politiker. Arkæolog; undervisningsmin.
fra 1938. Febr. 1940 chef for
tyskorien-teret min., opnåede store udvidelser af
Bulg. ved ty. hjælp, 1943 medl. af
re-gentskabsrådet for Simeon 2. Styrtet
sept. 1944; henrettet som krigsforbryder.

Fi’loxenos fra E’retria (ca. 300 f. Kr.),
gr. maler. F-s Alexanderslaget gengives
sandsynligvis i den store mosaik fra
Pompeji i Napoli, hans Alexanders Jagt måske
i en mosaik i Palermo. (111. se
Alexanderslaget).

fils [fis] (fr.), søn.

’Fi’lsø’, delvis udtørret sø S f. Ringkøbing
Fjord; 6,8 km2; afløb til Vesterhavet
gnm. Henne Å.

FILT, fork. f. Fédération /nternationale
de Lawn 7ennis.

filt, tæt stof fremstillet åf uld ei. uld og
fæhår. Ved behandlingen med vand evt.
tilsat syre ei. sæbe og mek. bearbejdning
udnytter man råmaterialets tilbøjelighed
til at »filtre« sig sammen. 1 f slynger de
enkelte fibre sig ind ml. hverandre, f anv.
til isolering mod varme og lyd, til
tæppeunderlag, hatte m. m.

filter (af filt), 1) kem., et porøst materiale,
der tillader en vædske ei. en luftart at
passere, medens en deri opslemmet fast
substans, evt. en vædske, holdes tilbage.
1 tekn. anv. ofte sandf, f. eks. til
filtrering af vand, ei. lærredsdug til filtrering
af olier og forsk, vandige opløsninger. Til
filtrering af syrer, baser ei. andre stoffer,
der fordrer kem. modstandsdygtige f,
anv. f. eks. porøst lergods, porcelæn,
glasuld, ei. asbest. 1 laboratoriet anv.
alm. papirf; er modstandsdygtigt
f-materiale nødv., anv. sintrede glasf ei.
porcelænsf. For at forøge
filtreringshastigheden anv. ofte enten overtryk over f ei.
undertryk under f, idet vædsken da
presses resp. suges gnm. f. I luftf
tilbageholdes støv, forstøvede vædskedråber ei.
lign. Hertil kan også anv. elektr. f,
hvori vædskedråberne fjernes, ved at de
tiltrækkes til elektr. opladede plader,
som luften må passere. En særlig slags f
anv. til filtrering af luftarter, når f. eks.
giftige luftarter skal fjernes fra luften
(gasmasker). Filtreringen beror da på, at
den giftige substans adsorberes af
f-materialet, f. eks. aktive kul; - 2) elektr.,
apparat indeholdende kondensatorer og
spoler, tjener til udglatning af jævnstrøm
ei. til adskillelse af vekselstrømme med
forsk, frekvenser; - 3) fot., d. s. s.
farvefilter.

’filterpresse, tekn., apparat til filtrering
af store vædskemængder. f fremstilles i
mange forsk, konstruktioner, den simp-

leste består af en række riflede plader i
rammer med plane sammenstødende
flader ml. hvilke der er spændt filterdug f.
eks. jute. Den ufiltrerede vædske presses
ind ml. filterdugene, hvor bundfaldet
holdes tilbage af disse, mens filtratet kan
tappes af gnm. kanaler i de førnævnte
rammer.

filtgarn, uldgarn, fremstillet ved filtning

ikke spinding,
fil’tra’t, den vædske, der ved filtrering

skilles fra det frafiltrerede faste stof.
fil’tre’ring, proces, ved hvilken en
vædske ei. en luftart skilles fra deri indeholdte
faste partikler under anv. af et filter,
filtrust (Cro’nartium), slægt af
værtskiftende rustsvampe, hvis skålruststadium

1270

1271

1253 I254

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free