- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1273,1274,1275

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - filur ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

filur

fingeraftryk

udvikles på barken af fyrrearter og
kaldes da bark-blærerust (peridermium).
Sommer- og hvilesporerne dannes på
blade af forsk, buske og urter, og
hvilesporerne danner en filtagtig beklædning
på bladenes underside. Farligst er
solbær-f ei. weymouthsfyr-blærerust (C.
ribico-la), der især værtskifter ml. solbær og
weymouthsfyr. Skaden på solbær er
forholdsvis ringe i smlgn. med skaden på
weymouthsfyr, som angribes i alle aldre.
I USA, hvortil f omkr. 1900 indslæbtes
fra Eur., har den forvoldt enorm skade
navnlig i øststaternes vældige skove. I
Eur. er dyrkning af weymouthsfyr som
skovtræ blevet umuliggjort ved f, efter
at dette træ omkr. 1850 blev importeret
fra Amer. f bredte sig da mægtigt og
nåede også Danm. i 1865.
fi’lu’r (fr. filou), underfundig person;

skælm, gavtyv.
’Filæ, ø i Nilen N f. 1. katarakt, i oldtiden

helliget Isis; prægtige tempelruiner,
’fimbul-vinter (oldno. fimbul meget
stærk, meget kraftig ei. stor), i nord. rel.
den dæmoniske vinter, der lægger sig
over Jorden og dræber alt levende ved
Ragnarok.

-f i ’mose (gr. fimün sammensnøre), med.,

sammensnøring, forsnævring,
fi’mosis (gr. fimün sammensnøre), forhuds-

forsnævring,
fimreceller, epithelceller, der er besat
med fimrehår, cilier, som er fine
forlængelser af det ydre plasma og som ved
rytm. bevægelser kan føre legemer (i
luftvejene: støvkorn, i æggelederne:
ægceller) hen over epithelets overflade,
fimrehår, cilier ei. flageller, fine
plasma-tråde, hvormed mange slags celler er
forsynet, og hvormed de undertiden kan
bevæge sig (sværmceller) ei. bringe
andre legemer i bevægelse,
fimreorme (Turbel’laria), klasse af
fladorme. Flade, fimreklædte; undertiden en
sugeskål på undersiden, munden på bug-

siden. Nogle mangler tarm, alle mangler
gat. Tvekønnede, meget indviklet byggede
kønsorganer. Kan også formere sig ved
deling. Forekommer såvel i ferskvand som
i havet, enkelte på land.

FINA, fork. f. Fédération /nternationale
de TVatation /Imateur.

fi’na’l (lat. fin is ende), endelig,
afsluttende.

fi’nale (ital. af lat. finis ende), 1) den
afsluttende sats af et cyklisk formet
instrumental" ei. korværk; 2) den store
ensemblesats, der afslutter akterne i den
klassiske opera; 3) sport, slutkamp i en
turnering.

fina’lisme (lat. finis ende, formål), den
opfattelse, at verden ei. begivenheder i
den kan forklares ved deres formål.

fi’na’l årsag (\a.t. finis ende, formål),
hen-sigtsårsag; formål, der tænkes at være
årsag.

financier [-naVJe] (fr.), finansmand,
pengemand; person der finansiereret
foretagende.

Finansdeputationen, da.
regeringskol-legium 1816-48; afløst af Finansmin.

fi’nan’ser (ital. finanza sum, indkomst),
formue, kapital, penge, især: statens
pengevæsen.

Finanshovedkassen i Kbh., oprettet
1849 under Finansmin.; centralorgan for
statens kassevæsen.

finansi’el’, vedr. finansvæsenet;
finan-si’e’re, indskyde kapital til, støtte
økonomisk.

finanskapital, kapital behersket af de
store pengeinstitutter.

Finanskollegiet, da. regeringskollegium
1771-1816, oprettet v. Struensees
for-valtn.reform. Omfattede gnm. det meste
af perioden centralbestyrelsen af
finansvæsenet.

finanskontrol, tilsyn med, at statens
finansstyre foregår efter de gæld. love og
bevillinger; udøves admin. af
Hovedrevisoraterne, parlamentarisk af
Statsre-visionen.

finanslov. Hvor statens budget skal
vedtages af lovgivningsmagten i lovform,
betegnes det som en f. f udarbejdes i
Danm. hvert år af Finansmin. på
grundlag af de forsk. min.s forslag og behandles
først i Folketinget. Forslaget til f skal
forelægges, når den ordentlige rigsdag
træder sammen (1. tirsdag i okt.) og
angår altså det flg. finansår, d. v. s. fra den
flg. 1. april til den næstflg. 31. marts.
Inden fer vedtaget, må skatter ikke
opkræves og ingen udgifter afholdes. Til f
knytter sig en i slutn. af finansåret
vedtagen tillægsbevillingslov omfattende de
da forventede overskridende indtægter
og udgifter.

Finansministeriet, oprettet 1848,
overtog sagerne fra Finansdeputationen,
Rentekammeret m. fl. F udarbejder
statsbudget, forelægger rigsdagen forslag
til den årl. finanslov og admin.
lønnings-og pensionsvæsen, kassevæsen,
statsak-tiverne, statsgælden m. v. Omfatter 1948
Dept. f. Finansvæsenet, Skattedept.,
Tolddept., 4. Hovedrevisorater, Det
Statistiske Depart. og Lønningsrådet samt
bl. a. Landsskatteretten, Statens
Lig-ningsdirektorat, Statsanst. for
Livsforsikring.

finansmonopol, statens eneret til at
udøve et vist erhverv for derved at skabe
indtægter til statskassen (f. eks. af tobak,
spiritus, salt). Egl. f findes ikke i Danm.

finanspolitik, det offentl.s økon.
bestræbelser ved fastlæggelsen af de offentl.
indtægter og udgifter. Til den nyeste tid
har staten (og komm.) i alm. kun fulgt
best. formål med de enkelte skatter og
afg., medens man m. h. t. det samlede
finansvæsen blot tilstræbte balance
ml. indt. og udg. (neutral f). Efter
verdenskrisen 1929 beg. man at anv. f som
middel til konjunkturudjævning ved
under depression at fremme den økon.
aktivitet gnm. større offentl. udgifter
end indtægter, og omv. under
højkonjunktur, så balance opnåedes over en vis
årrække. Dette er senere udformet til en
aktiv f, der uden at lægge større vægt
på, at de offentl. budgetter skal
balancere, år for år tilrettelægges ud fra ønsket
om at øge beskæftigelsen (ved
budgetunderskud) ei. bremse inflation (v.
budgetoverskud).

finansselskab, a/s hvis hovedformål er
at gøre forretn. i børspapirer, stifte og
støtte industriselsk., afsætte offentl.
lån m. v.

Finanstidende, da. ugeblad for
erhvervspolitik, økonomi og finansforhold, grl.
1915 af C. Thalbitzer. Ugentlig
udenrigspol. oversigt.

finanstold, told, hvis formål blot er at
skaffe staten indtægter (mods.
beskyttelsestold).

finansudvalg, udvalg af henh.
Folketinget og Landstinget, der nedsættes til
behandling af finanslovsforslaget, men virker
under hele rigsdagssamlingen. Størst bet.
har Folketingets f, hvis indflydelse går
langt ud over finanslovens område, idet
regeringen i vid udstrækning forhandler
med det om vigtigere politiske spørgsmål.

finansvidenskab, den gren af
national-økon. som behandler det offentl.s
indtægter og udgifter og disses indvirkn. på
samfundets økon. forhold, f betød en
videreudvikl, af den ty.-østr.
kameral-vidensk. i 17.-18. årh. og opstillede (siden
Ad. Smith) hovedsagl. moralske regler
om, hvorledes skatter, og til dels offentl.
udgifter burde være. Omkr. 1900
udviklede især Seligman
skatteovervæltnings-læren om, hvem der i sidste instans bærer
de enkelte skatter. Den nyeste teori, bl. a.
Lindahl og Myrdal (sv.) og Alvin Hansen
(USA), undersøger de faktiske virkh. af
skatte- og budgetprincipper m. m., særl.
på samfundets økon. aktivitet m. h. t.
konjunkturudjævning, opnåelse af høj
beskæftigelsesgrad m. m.

finansvæsen, det offentl.s
tilvejebringelse og anv. af økon. midler. Mods. priv.
husholdn. er det for det offentl. som regel
udgifternes omfang og art, der afgør,
hvilke indtægter der søges tilvejebragt.
I Danm. forvaltes statens f af Finansmin.,
kommunernes af disse selv under inden-

rigsmin.s og (for sognekomm.) amternes
tilsyn. (Jfr. Danm. sp. 874).
finansår, statens og kommunernes regn

skabsår; i Danm: 1. april-31. marts,
finbankere (måske efter det sv.
kanonstøberi Finspång) kaldes en del
støbe-jernskanoner, der fandtes i det da.
artilleri i 17. årh.
Finchley [’fin(t)Hi], nordvestl. forstad til

London; 71 000 indb. (1948).
Fincke [’fer/kaj Caspar (ca. 1584-1655),
kunstsmed. Hans hovedværk er gitteret
for Christian 4.s gravkapel i Roskilde
(1618-20).

Fincke [’ferjka], Thomas (1561-1656), da.
læge og matematiker. Prof. i mat. 1591,
i med. 1603. En af årh.s betydeligste da.
lærde, hvis hovedindsats falder i
matematik og astronomi. En af hans døtre blev
gift med Caspar Bartholin d. æ., en
anden med Ole Worm.
Find [fen’], Ludvig (1869-1945), da. maler,
medl. af »Den Frie Udst.« fra 1898. F

Ludvig Find: Selvportræt. 1942.

var i 90erne symbolist, senere påvirket
af fr. impressionisme; har tillige virket
som portrætmaler,
findeløn. Den, der afleverer hittegods til
rette vedk. (politiet) har krav på passende
f af ejeren. Bortsælges tingen v. auktion,
fordi ejeren ikke melder sig inden år og
dag, er f 1/3 af det beløb, der indkommer.
Finderup [’fen’a-], landsby SV f. Viborg,
hvor Erik 5. Glipping myrdedes St.
Cæcilie nat (22. nov.) 1286.
fin de siécle [fæda’sjækl] (fr:
århundred-slutning), blaseret; overforfinet;
dekadent; pessimistisk. Anv. især på
(1890-ernes) kunst og litteratur,
’fine (ital.), mus., slutning.
’Fine Gael [-’gæial] (oldirsk fine klan +
gael gælisktalende), irsk polit, parti,
dannet 1933 for at samle oppositionen
mod De Valéra. 1933-34 ledet af O’Duffy,
1934-44 afCosgrave (valgnederlag 1943),
fra 1944 af O’Higgins (f. 1890). Ledende
i koalitionsreg. febr. 1948. Eires største
polit, parti efter Fianna Fåil.
fi’ne’ring (sammenblanding af fr. fournir
forsyne og da. fin), pålimning på simplere
træs overflade af »finér«, tynde plader af
bedre træsorter,
fines herbes [fin’zærb] (fr. fin(t hakkede)
urter), krydderiblanding af løg, kørvel,
persille o. a.
fi’nesse (fr.), finhed; fin enkelthed,
fikshed, raffinement; kneb.
’Fingal, d. s. s. Finn Cumalssøn.
’Fingalshulen, eng. Fingal’s Cave [-[’fii?-galz’kæiv],-] {+[’fii?-
galz’kæiv],+} berømt hule (70 ml., 13 m
br., 20 m h., hvoraf 3-5 m under vandet)
på øen Staffa bl. indre Hebrider, Skotl.
Væggene dannes af lodrette basaltsøjler.
Indgangen vender mod havet, og F er
kun tilgængelig i roligt vejr.
fingeraftryk, aftryk af linierne på
undersiden af fingerspidserne. Det enk.
menneskes f ændres ikke livet igennem,
og f af forsk, personer er altid forsk, fra
hinanden. Som følge heraf er f et vigtigt
identificeringsmiddel.

1274 1253

1274

I254

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free