- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1276,1277,1278

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - filur ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fingerbøl

Finland

fingerbøl, hætte af metal ei. ben til
beskyttelse af fingeren ved syning. Kendt
siden 12. årh.
fingerbøl (Digi’talis), slægt af
maske-blomstfam.; de fleste toårige
urter med en endestillet,
ensidig klase af skævt
rør-formet-klokkeformede, førsthanlige blomster. 25 arter i
Eur. og V-Asien. Rød f (D.
purpurea) er alm.
prydplante. Ekstrakt af bladene
af vildtvoksende f anv. i
med. mod hjertelidelser,
fingerdyr, d. s. s. ai-ai.
fin’ge’re (lat.), udfinde, finde ,
på; opdigte; foregive, lade
som.

fin’ge’ret regning ei .’conto
’finto (ital.), afregning, som
blot udfærdiges for at vise
hvilke omkostn. og vilkår
der må påregnes ved evt. salg til den
påg. plads,
fingerhirse (Eleu’sine cora’cana),
græs-fam., er et meterhøjt græs med fl.
finger-formet samlede, ret tykke aks. Dyrkes i
Asien og Afrika som brødkorn,
fingersprog, døvstummes
meddelelsesmiddel v. hj. af håndalfabet,
fingersætning, angivelsen af hvorledes
fingrene skal bruges i forhold til hinanden
ved udførelsen af musik,
fingre (digiti manus’), de ydre, frie led
af et til gribe- og føleredskab udviklet
lem, navnlig om menneskets hænder. Af
de 5 f har tommelen (pollex) 2 ledstykker
(phalanges), de øvrige 4 har 3 ledstykker.
Ledstykkerne er indbyrdes forbundet
ved ledforb. af hængseltype, således at
bevægelserne (bøjning og strækning) kun
kan foregå i eet plan. Nar tommelen er
mere bevægelig end de øvrige f, skyldes
det, at dens mellemhåndsknogle er mere
bevægelig.

fingret, bot., et håndstrenget, sammensat
blad.

finhedsbestemmelse foretages i den
ke-ram. og kem. industri til fastlæggelse af
kornstørrelsefordelingen i pulvere; til
f anv. app. der måler de efter en vis tid
i opslemninger bundfældede
stofmængder (f. eks. ved A. H. M. Andreasens
pipettemetode),
finheds- ei. fyldighedskoefficienten,
•sov., angiver finheden af et skibsskrogs
linier (d. v. s. skrogets slankhed),
finholdighed i ædelmetallegeringer er
forholdet ml. ædelmetalvægten (finvægt)
og totalvægten (råvægt). Rent guld
betegnedes tidl. med 24 karat, rent sølv
som 16-lødigt, mens finholdigheden nu
angives i Stemplet guldtøi holder
585 da. guldmønter 900 %„ (resten
er kobber); da. prøvesølvlegering (med
kobber) var 13l/2-lødig. Nu indeholder
stemplet sølvtøj mindst 826 %„.
finhvaler (navn efter (ryg)finnen), 1) fam.
af bardehvaler (Balaenop’teridae). Furet
strube, rygfinne, forholdsvis lille hoved.
Oceaniske, vandrende arter; de fleste
lever af småkrebs. Hertil den største af
alle hvaler, blåhvalen. Endv.
pukkelhvalen og vågehvalen samt 2) finhvalen
(Balaen’optera ’physalus), hvis ene
underkæbeside’ er grå, den anden hvid;
næst blåhvalen den største,
’finis (lat.), grænse, ende, slutning,
finish [’finij] (eng: afslutning), 1) i sport,
slutkamp; 2) afpudsning; tekn. betegner
f ofte færdigbehandling af tekstilstoffer
for at give dem et bedre udseende og
brugsegenskaber (f. eks. appretering).
’finis Po’loniæ (lat: (nu er det) ude med
Polen), udråb som traditionen knytter
til det pol. nederlag ved Maciejowice
1794 og tilskriver Kosciuszko, som dog
selv kraftigt har fralagt sig det.
Finistére [fini’stæ:r] (lat. finis terra
landets ende), fr. dept. i Bretagne; 7029
km2; 725 000 indb. (1946). Stort fiskeri.
Hovedstad: Quimper.
Fini’sterre, Cabo de [’kaftjöæ-J, (lat.
finis terree landets ende), forbjerg mod
Atlanterhavet i NV-Span. - 20 km N f.
F ligger Span.s vestligste punkt, Cabo
de Tourinån; 9° 18’ v. 1.
fi’nit(e) (lat. finitum afsluttet, begrænset),

1276

gramm., de former af verbet der kun kan
anv. som hovedverbum (prædikat),
såsom nutid ei. bydemåde.

Fink, Dan (f. 1908), da. arkitekt. Fra 1930
leder af kunstakademiets bygningstekn.
studiearkiv. Har (alene ei. som medl. af
kooperative arkitekter, 1934-38) opf. en
rk. etagehuse, industribygn.,
forsamlings-bygn. (bl. a. på Skamlingsbanken
1940-41) m. m. i Kbh. og provinsen.

Fink, Troels (f. 1912), da. historiker. 1942
lektor, 1946 docent i Sønderjyll.s hist. v.
Århus Univ. 1946 udenrigsmin.s
konsulent i slesvigske spørgsmål. Udskiftningen
i Sønderjylland indtil 1770 (1941, disp.).

’fin’kel (fork. f. ty. Finkeljokum, af
rotvælsk fünkeln brænde 4- (opr. hebr.)
jochem vin), simpel brændevin, fusel.

finker (opkaldt efter fuglene), en syrlig,
krydret stuvning af indmad.

finker (Fringil’lidae), fam. af små
spurvefugle med tykt, kegleformet næb;
frøædere, over 1000 arter. Hertil spurve,
værlinger, irisker, siskener o. m. a.

finkornfremkalder, fot. fremkalder,
anvendelig t. småbilledfilm, idet kornene
kan influere på billedkvaliteten eft.
forstørrelsen.

Finland, fi. Suomi, republik i N-Eur.,
begrænset af.No., Sovj., Finske Bugt,
Bott-niske Bugt og Sv.; 337 113 km2 (heraf
31 500 km2 søer og elve); 3 895 000 indb.

1947). S tørs te byer: Helsinki (ho veds tad),
Tampere, Turku. Kysterne ved Finske
Bugt og Bottn. Bugt er rige på
indskæringer og beskyttede af en skærgård, der
mod SV når ud over Åland til Ålands hav.
(Kort se farvekort Nordeuropa under No.)

- Geologi. Dybgrunden består af arkæiske
og algonkiske bjergarter (granitter,
gnejs-granit, marmor, tagskifer, sandsten m. fl.).
Siden slutn. af silur har F været land. I
istiden dækkede indlandsisen gentagne
gange landet, bortskurede store mængder
af de øvre lag, udgravede de
fordybninger, der nu er søer, bevirkede, at
floderne nu dannede talrige vandfald, og
aflejrede moræne- og
smeltevandsdannel-ser. I slutn. af istiden lå landet 50-250 m
lavere end nu. Terræn. Kystsletten
omfatter det lavland langs Bottniske og Finske
Bugt, der var havdækket fra slutn. af
istiden; det er en hævet skærgård, hvor de
renskyllede ei. grusdækkede bakker er gl.
skær, medens de frugtbare og
tætbebyg-gede dale er gl. fjorde og sunde med
jordbund af ler og enkelte steder sand. -
Sø-plateauet omfatter det indre af S- og
Mellem-F, der forholdsvis hurtigt hævede
sig op af havet. De mindst 40 000 søer,
ofte forgrenede og flodlignende, de tusinder
af holme i søerne og kilometerlange
rulle-stensåse danner et virvar af vand og land.
Mod 0 ligger Saimaa-systernet (4400 km2),
der afvandes af Vuoksi til Ladoga, i
midten Päijänne-systemet (1304 km2), der
har afløb gnm. Kymijoki (Kymmene älv)
til Finske Bugt og mod V
Näsijärvi-Py-häjärvi-systemet, der i det væsentligste
afvandes af Kokemäenjoki (Kumo älv),
til Bottn. Bugt. Mod N en række store
elve: Oulujoki (Ule älv) fra søen
Oulu-järvi (Uleträsk, 1002 km2), Kemijoki
(Kemi älv) og Tornionjoki (Torne älv),
alle til Bottn. Bugt. Jordbunden er
overvejende morænegrus. Lappmarken længst
mod N er overvejende højland med F-s
højeste punkt Haltio (1324 m). Nord for
højdedraget ligger søen Inarijärvi
(Ena-reträsk, 1385 km2), der har afløb til
Paatsjoki (Pasvikälv). - Klimaet er
tempereret, mod SV af oceanisk, mod NØ af
kontinental type; længst mod N dog
polart. Den årl. nedbør (50-80 cm) er
rigelig i forh. til fordampningen. Den
naturlige plantevækst er nåleskov (71 % af
landarealet). De øvr. 29% af landarealet
er dels mose, klippestrækninger, eng m.
m. ’(tils. 17,2%), dels agerland (7,7%) ei.
indtaget til bebyggelse, vejeo.lign. (4,1 %).

- Dyreverdenen ligner Skandinaviens.
-Befolkningen i det sydl. og vestl. F hører
til den nord. race, i midten og mod 0
overvejende til den østeur. og lapperne
mod N til den mongolske race. Af befolkn.

1940 var 90,0% finsk talende, 9,6%
svensktalende. Både sv. og fi. er off. sprog.

1277

Af lapper fandtes 2345 (0,6%). 96% er
lutheranere. - Mønt. 1 markka = 100
penniä (ental: penni). Mål og vægt.
Metersystemet. - Erhverv. 1940 levede 51,5
% af landbrug, skovbrug og fiskeri, 21,0 %
af industri, 5,1 % af handel, 4,6% af
samfærdsel. - Landbrug er det vigtigste
erhverv, og hovedvægten er lagt på
kvægavl. 1944 var 23 683 km2 agerland, og af
dette dyrkedes 13 018 km2 med græs,
vigtigste kornsort er havre. F er praktisk
taget selvforsynende med havre og byg,
men må indføre omtrent halvdelen af
hvede-, 1/4 af rug-og 7/8 af
sukkerforbruget. 3/4 af landbrugets indtægter falder
på husdyrprodukter. Antallet af husdyr i
1944 var: 358 000 heste, 1 867 000 stk.
hornkvæg, 965 000 får, 364 900 svin.
-Skovbrug. Søer og elve begunstiger
tøm-merflådning, og flodernes vandkraft
trævareindustrien. 1945 havde F 216 600
km2 skov (hvoraf 170 800 km’ produktiv);
35% tilhører staten, 54% private. Den
årlige tilvækst er beregnet til 40,8 mill.
m3. - Fiskeri. I Skærgården er fiskeri
mange steder et bierhverv, og
regelmæssig beskæftiges 11 000 personer ved
fiskeri. - Minedrift. Vigtigst er
kobbermalm (ved Outokumpu i Kuopio), der
foruden kobber indeholder svovl, jern,
zink, kobolt, sølv og guld. Endv.
svovlkis, granit, kalksten og ler. - Industri. Af
den saml. vandkraft, 2,2 mill. hk, var

1944 627 500 hk udnyttet. De største
savværker ligger ved mundingerne af de
store elve, medens træmasse-, papir- og
cellulose-fabrikkerne findes inde i landet.

1945 produceredes 1/2 mill. standardsavet
træ, 324 000 t papirmasse, 504 000 t
cellulose, 363 000 t papir, endv. pap, finér,
trådruller, fiberplader m. m. F-s øvr.
industri bygger mest på det hjemlige
marked. - Indeks for induslriprod. (1937 =
100) var 1947 120. - Handel. 1947 androg
eksporten 45,2 mld. fi. mark, og
importen 46,9 mld. fi. mark. Vigt. eksportvarer:
træ, papir, papirmasse; vigt.
importvarer: korn, metaller, maskiner og
trævarer. Omsætning især med Storbrit.,
Sovj., Sv. og Danm. - Samfærdsel.
Handelsflåden bestod 1945 af 2892 skibe
på i alt 460 000 BRT. Jernbanenettet
var 1943 5953 km. - Forfatning. F er if.
grundlov 1919 republik; præsident
(indirekte folkevalgt, dog ikke overholdt
under 2. Verdenskrig) har under særl.
forhold diktatorisk magt, men normalt
virkende s. m. parlamentarisk ministerium.
Rigsdag: eetkammersystem, 21 års
valgret, kan med 2/3s flertal ændre grundlov.,
3-årig valgperiode. Ålands særstill, er
grundlovfæstet. - Hær og flåde. Alm.
værnepligt for alle mænd (undtagen på Åland)
fra 17. til 59. leveår. Efter fredstraktat af
1947 er værnets størrelse: hæren 34 000
mand. Flyvevåbnet 3000 mand med 90
fly. Flåden 4500 mand og 10000 tons
tonnage. - Kirken. Den ev.-luth. kirke
omfatter 96% af befolkn., den er forbundet
med staten, men ret selvstændig
(kyrko-mötet); opbygget efter sv. forfatning og
sv. liturgi, men uden apostolsk
succession (afbrudt 1885). 5 bispedømmer med
ærkebiskop i Turku - Knap 2% er
ortodokse. - Skolevæsen. Undervisningspligt
fra 1921 (7-13 (14) år og 2 års
fortsættel-sesundervisn.). I folkeskolen er ca. 8 %, i
de højere skoler ca. 20% svensksprogede.
1 Univ. i Helsinki (fi.), 2 i Turku (fi. og
sv.). - Historie. F var fra overgangen ml.
ældre og yngre stenalder beboet af
indvandrere fra Rusl. og Sv.; fra 2. årh. e.
Kr. indvandrede de egl. finner; F
erobredes og kristnedes fra Sv. ved Erik den
Helliges korstog 1157, Birger Jarls 1249
og Torgils Knutssons 1293. Ved freden i
Göteborg 1323 fastlagdes grænsen til
Rusl. F styredes ofte af en særlig hertug;
en sv. indvandring fandt sted, samtidig
med at finnerne bevarede deres nationale
liv og havde del i styrelsen. Byer opstod
om borge som Tavastehus, Viborg og
Åbohus, hvor Åbo blev hovedsæde for den
finske kirke. - Under Gustav Vasa
(1523-60) indførtes reformationen langsomt;
forsvenskning skred frem i 6.-17. årh.
(univ. i Åbo 1640). Russ.-sv.krige førtes

1253 I254

Rød
fingerbøl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free