- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1279,1280,1281

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - filur ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finland

Finska viken

i 17. årh. hovedsagelig uden for fi.
område, men efter 1710 kom »Stora ofreden«
hvor russerne 1714 besatte hele F; ved
Nystad-freden 1721 fik Rusl. Keksholm
len og Viborg. Efter nederlag 1741-43
afstod Sv. landet til Kymmeneälv, og
under Gustav 3.s krig 1788-90
sympatiserede en del fi. officerer m. Rusl. 1808
blev F erobret af Rusl., 1809 afstået af
Sv. i Fredrikshamn-freden. 1809
samledes fi. stænderforsaml. i Borgå og hyldede
Alexander 1. som storfyrste af F;
Alexander bekræftede den bestående forfatn.,
der dog gav ham næsten enevældig magt
(som hidtil Gustav 3. og Gustav 4. Adolf),
og landdagen sammenkaldtes ikke. Især
efter 1830 voksede bevidst fi.
nationalfølelse frem m. betoning af fi. sprog som
nationalsprog mods. sv. 1863
sammenkaldte Alexander 2. stænderdelt landdag,
hvorefter betydelige reformer
gennemførtes (skoleordn., kommunalstyre). Fra
1880erne begyndte bevidst russificering,
undergravning af F-s særstilling og
diktatorisk styre; 1899 tiltog tsaren sig magt
til at afgøre alle forhold, der tillige havde
betydn. f. Rusl.; 1901 opløstes fi. hær.
Efter nederlag mod Japan veg Rusl.;
1906 indførtes eetkammersystem og alm.
stemmeret til landdagen, men
friheds-perioden varede kun et par år;
russificering videreførtes til marts 1917, da Rusl.
brød sammen. Dec. 1917 erklærede F sig
uafhængigt; sovj.-støttet
arbejderrejsning mod den borgerlige fi. reg. blev 1918
slået ned af Mannerheim m. ty. hjælp,
okt. 1918 valgtes hessisk prins til konge.
Efter Tyskl.s sammenbrud opnåede F
forståelse m. de Allierede og gennemførte

1919 demokratisk republik.
(Præsidenter: Ståhlberg 1919-25, Relander -31,
Svinhufvud -37, Kallio -40, Ryti -44,
Mannerheim -46, Paasikivi fra 1946).

1920 sluttede F fred m. Sovj. (Dorpat):
F fik adgang til Ishavet v. Petsamo og
hævdede den hist. grænse v. Systerbåck.
Soc.dem. blev F-s største parti efter 1919,
uden fastholdelse af borgerkrigens skarpe
klassekamp. Agrarpartiet havde
gennemgående magten efter 1919, støttet af øvr.
borgerlige partier. Store landboreformer
(udstykn.), handelspolit. tilknytn. t.
Vesteur. Kommunisterne fik en del
stemmer, men opløstes som parti 1931 på
krav fra den nærmest fascistiske
Lappo-bevægelse fra 1930, der dog 1932-33 blev
tvunget til orden og tabte sig. 1937
dannede Cajander samlingsreg. m. soc.dem.
støtte. Fi.-national retning trængte sv.
sprog og kultur tilbage. Sept. 1939 rejste
Sovj. krav om grænseændr., som F under
månedlange forhandl, afviste; derpå
»Vinterkrigen« nov. 1939-marts 1940. Ryti
dannede nov. 1939 samlingsreg. Efter
nederlag over for hårdnakket fi. modstand
brød Sovj. igennem på Karelske Næs;
14. 3. 1940 sluttedes Moskvafreden: F-s
grænse rykkedes V f. Ladoga m. afståelse
af Viipuri; Salla-området og
Fiskerhalvøen afstodes, og Hangö blev sovj.
militærbasis. Den karelske befolkn. rømmede de
afståede områder og anbragtes som
kolonister i F (konflikt ang. sv.-talende
områder). Den hastigt afsluttede fred
foranledigede diskussioner m. Sovj., der
beskyldte F for ikke at overholde freden,
og under frygt for sovj. besættelse tillod
F-s reg. 1940-41 ty. tropper at rykke ind.
Juni 1941 måtte F da enten slås m. Tyskl.
ei. Sovj.; efter gensidig fi.-sovj.
krigserklæring besatte F de afståede områder
og nærliggende egne, men søgte ikke at
trænge vidt frem og undgik længst mulig
konflikt m. Vestmagterne. Engl.
erklærede krig dec. 1941; Sv. forsøgte fl. gange
mægling, men så længe Tyskl. var stærkt,
kunde F ikke bekæmpe de ty. tropper i
F, og forsyninger fra Tyskl. var ikke til
at undvære. Endnu forår 1944
mislykkedes mæglingsforsøg, og juni 1944, da
Sovj. angreb F, fik Ryti øget ty. hjælp
mod løfte om ikke at slutte separatfred.
Efter sovj. sejr afgik Ryti aug. 1944,
Mannerheim søgte våbenstilstand,
opnået 19. 9. 1944: afståelse af Petsamo,
besættelse af Porkkala-halvøen i st. f.
Hangö, 300 mill. $ erstatningsbetalinger;

desuden brød F m. Tyskl., hvilket
medførte svære ødelæggelser i nordl. F under
ty. tilbagetrækn. F undgik sovj. besættelse;
allieret kontrolkommission indsattes i
Helsinki. Paasikivi førte
opfyldelsespoli-tik, trods økon. vanskeligheder v.
erstatningerne. Valg 1945 gav næsten lige
mange mandater tilAgrarpartiet, Soc.dem.
og de overv. kommunistiske
Folkedemokrater. 1946 dømtes efter
krigsforbryderproces Ryti, Tanner, Rangeli, Ramsay,
Kivimäki m. fl. til langvarige straffe.
10. 2. 1947 sluttedes fred i Paris. 1946 gik
Sovj. ind på lempeligere betalingsvilkår
for resterende erstatn. (36 mill. $ i 7 år i
st. f. 50 mill. i 5 år); juni 1948 gav Sovj.
afkald på halvdelen af det resterende, ca.
70 mill. $. Efter officiel opfordring fra
Stalin febr. 1948 sluttede F 6. 4. 1948
militærpagt m. Sovj. Magterne bandt sig
til ikke at indgå i koalitioner rettet mod
den anden part; hvis F på sit territorium
angrebes af Tyskl. ei. en m. Tyskl.
forbundet magt, ville det, evt. m. Sovj.s
hjælp, værge sig m. alle midler. Efter valg
1948, der svækkede Folkedemokraterne,
dannede K.-A. Fagerholm soc.-dem.
ministerium; lejlighedsvis kritiseret af sovj.
presse og truet af Agrarpartiet.

Finland, Det egentlige, fi.
Varsinais-Suomi, landskab i SV-Finland,omkr.
Tur-ku; 8846 km2; 260000 indb., heraf ca. 14%
svensktalende (1944). Navnet skyldes
antagelig, at Turku (Åbo)-egnen gnm.
århundreder var hjemstedet for Fini.s
åndelige og materielle udvikling.

Fin’landia, symfonisk digtning for
orkester af Jean Sibelius (op. 26). Komp.
1899, omarb. 1900.

Finlands Hvide Rose, finsk orden, stiftet
1919. 5 klasser.

Finmarken, tidl. stavemåde
for Finnmark.

Finn ei. Find (oldn. Finnr),
nord. mandsnavn, der hører
til folkenavnet finner.

Finn, en jætte, der ifl.
folketraditionen har bygget fl.
kirker i Norden, bl. a.
domkirkerne i Trondheim og Lund.

Finn ’Cumalssøn, oldirsk sagnhelt.

’Finne, Gabriel (1866-99), no. forfatter.
Repr. for naturalismens livs- og
kunstopfattelse; hans omfattende produktion
har væsentlig litt.-hist. interesse; kendt
er den hensynsløst realistiske roman Dr.
Wangs Børn (1890), skrevet over F-s egne
mørke barndomsminder.

Finnedal, naturskøn dal S f. Hammeren,
Bornholm.

finnekøl, en fast, trekantet pladekøl (af
form som en fiskefinne) på en sejlbåd.

’Finnemarka (Drammens Nordmarka),
no. landskab N f. Drammen, ml.
Drams-elvas nedre løb, Tyrifjord og Lierdalen.

’fin’ner, 1) hovedmængden af Finlands
befolkning, udgør 90% af landets indb.
Sprogligt finsk-ugriske, racemæssigt
europide (lyst hår, blå øjne), ikke mongolide,
som så ofte antaget; 2) no. betegn, for
lapper.

’finner, de parrede lemmer hos fiskene
(bryst- og bugf, endv. de oftest af stråler
støttede hudfolder (ryg-, gat- og halef).
Også hos andre dyr (blæksprutter,
halepadder) betegnes hudfolder i bevægelsens
tjeneste som f.

finnet, bot., kaldes et fjerstrenget,
sammensat blad.

Finney [’fini], Charles Grandison
(1792-1875), opr. jurist, amer.
vækkelsesprædikant. Fremkaldte en række vækkelser i
Amer. og Engl. Fik stor betydn. for
Frelsens Hær og Pinsebevægeisen.

Finnliene [’finHisna], to tidl. af lapper
beboede sogne i N-Trøndelag i No. ved
grænsen mod Jämtland; tils. 2970 km1,
1800 indb. (1930).

Finnmark, det nordligste no. fylke;
48 103 km2; 54 000 indb. (1946). Kysten
er mod V og N beskyttet af en skærgård
med bl. a. Magerøy med Nordkapp og
Knivskjelodden (No.s nordligste punkt),
mod 0 fuldstændig blottet. Af en række
lange brede fjorde - Altafjord,
Porsanger-fjord. Laksefjord, Tanafjord,
Varanger-fjord - er det nordl. F opdelt i en række
halvøer: Porsanger-, Sværholt-, Nordkyn-

Finnmarkskysten.

(med det eur. fastlands nordligste punkt
Nordkyn) og Varangerhalvøya.
Fastlandet er i øvr. en 500-1000 m h. højslette,
der falder stejlt mod havet og er
gennemskåret af talr. elve, bl. a. Altelv og
Tana-elv med bielven Karasjokka. Højeste top
er Øksfjordjøkel (1160 m). Klimaet er
koldt og barskt, længst mod NØ
arktisk. Midnatssoler varer 2V2 måned.
Skovgrænsen ligger i det indre ved 450 m,
ved kysten lidt lavere. Af befolkn. var
1930 10 500 lapper, 5500 kvæner og 1400
lapkvæner. Det vigtigste erhverv er
fiskeri. Minedriften er meget bet., især
jernmalm ved Kirkenes. Hovedstad:
Vadsø, andre købstæder: Hammerfest
og Vardø. I 14. årh. var Vardøhus den
eneste faste bebyggelse. Omstridt ml.
No., Sv., Rusl., indtil omtrentl.
grænse-lægn. efter Kalmarkrigen 1611-13. I den
sidste menneskealder er folketallet vokset
stærkt. F blev totalt ødelagt under den
ty. tilbagetrækning okt. 1944-jan. 1945
(12 000 boliger og 500 bedrifter blev
brændt).

’finnmarker, de skovegne i Mellemsv.,
der i 16.-17. årh. koloniseredes af
indvandrede finner. Eks: Orsa finnmark.

’Finn’skogane, betegn, for de skovegne
i Solør i Ø-No., hvor indvandrere fra
Fini. (over Värmland) slog sig ned i 17.
årh.

Finsbury [’finzb(3)ri], bydel i London,
N f. City; 36 000 indb. (1948).

’Finse, no. vintersportssted, station på
Bergensbanen, på Hardangervidda, 1222
m o. h.

’Finsen, Hannes (1739-96), isl. biskop og
kirkehistoriker; oplysningsmand; udgav
et almuetidsskr. og den lærde Historia
ecclesiastica Islandiæ (1772-78; Islands
kirkehist.).

’Fin’sen, Helge (f. 1897), da. arkitekt og
forfatter. Har bl. a. opf. klubhus for
Rungsted golfklub (s. m. Svend Harboe
(f. 1895), 1936-37), villaer, landhuse og
fabriksbygn.; endv. museet i Vasilikön i
Messenien og udarb. bvptan for byen
(1934). Udg. 1932 (s. m. F. Weilbach)
Rundetårn og Trinitatis Kirke; Ung Da.
Arkit. (1947).

’Fin’sen, Niels Äyberg (1860-1904), da.
læge. Studerede
lysets indvirkning på
huden, særlig de
ultraviolette
strålers biol. bet.
Indførte behandlingen
af lupus med
koncentrerede lysstråler. Nobelprisen
1903.

’Finsen, Vilhjalmur
(1823-92), isl.-da.
retslærd.Udg.
»Grågås« og behandlede
i forsk. afh. den
isl. forfatn. i middelalderen.

Finseninstitut et, Kbh., grl. 1896 af
Niels R. Finsen, spec. med henblik på
anv. af lys- o. a. stråleterapi. Med., kir.
og fl. specialafd. samt kysthosp.
Fælles-drift med radiumstationen. F er en
selvejende institution; underskud dækkes af

staten.

finsenlys (efter Niels R. Finsen), lokal
bestråling med koncentreret ultraviolet
lys fra særlig kulbuelampe under
samtidig afkøling og kompression af vævet.
Anv. hovedsagelig ved lupus.

’Finska ’viken, sv. navn på Finske Bugt.

1280 1253

1280

I254

Finlands
Hvide Rose.

Niels R. Finsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free