- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1282,1283,1284

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - filur ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

finsk bad

firfarveproblemet

finsk bad, dampbad. Dampen frembringes
ved at ophedede sten, overhældes med
vand.

Finske Bugt (sv. Finska viken, fi. Suomen
Lahti, russ. Finsk ij Zaliv),’ gren af
Østersoen ml. Fini., Estl. og Sovj.
finske krig 1808-09 opstod, da Sv. under
Gustav 4. Adolf uanset fr.-russ. forståelse
i Tilsit fastholdt forbund m. Engl. Febr.
1808 angrebes Sv. af Rusl., kort efter af
Danm.; da. angreb førtes uden kraft,
men i Fini. kapitulerede Sveaborg,
sv.-fi. tropper blev trods tapper modstand
(Adlercreutz, Döbeln, Sandels) slået; fra
nov. 1808 beherskede Rusl. Fini. Kongen
ville fortsætte krigen, men styrtedes
marts 1809. Ved fred i Fredrikshamn
17.9. 1809 afstod Sv. Fini. og landet til
Torneälv til Rusl.; fred m. Danm. i
Jönköping dec. 1809 ændrede intet.
Krigen er digterisk (i fl. tilf. uhistorisk)
skildret i Runebergs »Fänrik Ståls
sägner«.

finsk kunst har i sin hist. udvikl, været
præget af vekselvirkning ml.
selvstændig, folkelig-nat. stræben og stærk sv.,
i nyere tid eur., påvirkning. Af kunst fra
middelalderen er bevaret primitive,
kirkelige træskulpturer, de bedste indført
fra Gotland, Lübeck og Hamburg.
Finlands forb. m. Sv. medførte en af sv.
kunst afhængig blomstring, fl. fi.
kunstnere flyttede til Sv. Sv.født og elev af
H. W. Bissen var C. E. Sjöstrand
(1828-1906), hvis elev W. Runeberg var
påvirket af da. nyklassicisme, medens J.
Takanen og V. Vallgren udformede en mere
personlig stil. Bl. nyere tids fi.
billedhTlg-gere kan endv. fremhæves Wäinö
Aal-tonen (f. 1894), H. Austere, Emil
Halonen (f. 1895), J. Mäntynen, R. Stigeli
og E. Vikström. - Malerkunsten fik midt
i 19. årh. forb. med Düsseldorfskolen
gnm. W. Holmberg (1830-60) og senere
med fr. naturalisme gnm. Edelfelt,
medens A. Gallén-Kallela blev fører for en
mytisk-nat. retning. Som repr. for nyere
tids fin. malere erM. Collin, M. Enckell,
P. Halonen, E. Järnefelt, J. Rissanen, T.
Salinnen og Verner Thomé (f. 1878) bl.
de betydeligste,
finsk litteratur inddeles efter sproget i to
hovedformer: finsksproget i beg. med
Reformationen, men består indtil ca. 1800
væsentlig af rel. værker og
lejlighedsskrifter; grundlaget for særfi. digtning
skabtes i beg. af 19. årh. med filologen
H. G. Porthans afh. om fi. sprog og E.
Lönnrots udg. af den mundtligt
overleverede fi. folkepoesi fra middelalderen
(Kalevala, Kanteletar); disse arbejder
fremkaldte en nat.-romantisk bevægelse,
der med afbrydelser har holdt sig til vore
dage. Ældre deltagere er A. Kivi, J. H.
Errko, yngre E. Leino, J. Aho, J
Lin-nankoski, F. E. Sillanpää; flertallet af
disse forf. er i henseende til form og
motivvalg påvirket af folkepoesien, de
skildrer fortrinsvis fi. almue. Perioden
1880-1900 domineres af naturalistiske,
eur. orienterede forf. bl. a. T. Pakkala,
M. Canth. Svensksproget f kendes fra
slutn. af 15. årh. (opbyggelsesbøger), men
finder først vækstbetingelser med
oprettelsen af Åbo akad. (1640) og er indtil
beg. af 19. årh. under stærk indflydelse
af sv. litt. Fi. nationaldigtn. på sv.
indledes af de romantisk-idealistiske forf.
J. L. Runeberg, Z. Topelius, J. J.
Weck-sell o. fl. Omkr. 1880 fornyes litt. af de
naturalistiske forf. bl. a. K. A.
Tavast-stjerna, M. Lybeck. Lyrikken er den
dominerende genre efter 1900; hovedrepr.
er B. Gripenberg, H. Procopé, Arvid
Mörne og E. Södergran og hendes disciple
E. Diktonius, Rabbe, Enckell o. fl,
finskrue, bevægeskrue til finindstilling af

instrumenter,
finsk-russiske krig 1939-40, d. s. s.

Vinterkrigen 1939-40.
finsk sprog, et fi.-ugrisk sprog, der
foruden i selve Fini. tales i Karelen og af en
del fi. indvandrere i det nordl. No. og
Sv. Nært beslægtet er estisk. Lydligt

præges sproget af stor vokalrigdom og

ringe forråd af konsonanter, samt af den
fuldkommen ufravigelige betoning af
ordenes første stavelse med bitryk på alle

flg. ulige stavelser (3., 5. osv.) undt. den
sidste, f. eks. ’histo’ria’kirjoi’ttaja:
historieskriver, hvad der giver talesproget
et overordentlig enstonigt præg. Intet
ord kan begynde ei. slutte med mere end
een konsonant, og de fl. ord ender på
vokal. Nominerne har 15 kasus, hvortil
der kan føjes possessivendelser. Der er
ingen genusforskel og ingen artikel.
Verbet har få tempora, men mange
nominaldannelser.

finsk tjære, alm. betegn, for trætjære,

især nåletræstjære.
finsk-’u’griske sprog, sprogæt, der opr.
synes at have haft hjemme i Volgaegnene.
Den fi. gruppe omfatter fi., estisk og
lappisk, samt i 0- og N-Rusl. tjeremisisk,
mordvinsk, votjakisk og syrjænsk. Den
ugriske gruppe består af ung.
(magya-risk), samt i Uralområdet ostjakisk og
vogulsk.

Finspång [’fin-], sv. köping,
N-Öster-götland ; 12 000 indb. (1946). Jernværk.
Kanon- og turbinefabrik. Slot (grl.
1668).

Finster’aarhorn [-’a:r-]f Berner
Alpernes højeste bjerg, 4274 m. Fra F-s
takkede kam skyder gletschere sig ned.
’finte (fr. feinte, egl: forstillelse),
skinangreb, antydet, vildledende bevægelse;
skose, spydighed,
’fi’nt-zinklege’ringer består af særlig
rent zink (99,5-99,995%), evt. legeret
med mindre mængder af forsk, metaller,
finvægt, en mønts ei. barres vægtindhold

af guld ei. sølv (jfr. finholdighed.)
F.I.O., søv., fork. f. eng. free in and out
frit ind og ud, certepartiklausul, hvorefter
lade- og losningsomkostninger sker for
befragterens regning,
fi’o’l (mnty. af ital. viola), strygeinstrument,
især violin; nu kun anv. poet. og i dialekt,
fiolblok (fiol, ældre betegn, f. violin),
søv., blok med en stor og en lille skive i
forlængelse af hinanden; blokhuset har
form af en violinkasse,
fio’ri’ngræs (irsk fiorthann en græsart),

d. s. s. krybende hvene.
fiori’tu’r (\ta\. fior i tura blomstring,blomst),
mus., ornamentagtig udsmykning af en
melodisk linie,
firben (La’certidae), fam. af små øgler m.
kløftet tunge, veludviklede lemmer. I

Danm.2 arter: markfirbenet (æglæggende,
brungråt m. pletter, hannen grøn om
sommeren) og det levendefødende brune
firben.

firbenede fisk, populært navn for
ich-thyostegider fra Østgrønlands devon.
Er ikke fisk, men primitive padder.
Firbenet (La’certa), stjernebillede på den

nordl. stjernehimmel,
firblad ei. etbær (’Paris), slægt af
konval-fam. 20 arter i Eur.
og Asien. I Danm.
alm. f (P.
quadri-folia), der har en
krans af 4 blade og
een endestillet, også
firtallig blomst, alm.
i skove, giftig,
fircellerust
(Coloe-1sporium), slægt af
værtskiftende
rustsvampe, hvis
skål-ruststadium findes på nålene affyr,
medens de orangegule, kædestillede
sommersporer og de fircellede hvilesporer dannes
på blade af følfod o. a. f anretter skade
på unge fyrretræer i planteskoler.
Fir’dausi, Abul Kasim (ca. 934-1026),
pers. digter. F har digtet Irans
nationalepos Shähnäme (Kongebogen, da.
udvalg 1931), en skildr, på 60 000
dobbeltvers af Irans hist. fra sagntiden til den
arab. erobring; det er skrevet i rent pers.
sprog med kun få arab. ord og både
digterisk og sagnhist. af høj værdi. Det
senere romant. epos Jüsufog Zuleikhä
behandler hist. om Josefog Potifars hustru,
fire af, søv., nedhejse.
fireclay [’faiaklæi] (eng), ildfast ler, d. v. s.
at det modstår temp. på over 1600°

C. Det viser ringe svind ved brænding
og egner sig til ildfaste sten, gasretorter,
digler osv. f betegn, i Danm. også
cha-mottevarer med iblandede grove skærver
af brændt ler med grågul farve og ringe
styrke; da det holder formen ved
brænding, anv. det til store genstande, som
badekar og store vaskekummer, der
vanskeligt kan fremstilles af finere
materialer. Den grågule farve skjuler man med
et tæt sintret, 1-2 mm tykt,
porcelænsagtigt overtræk.

firemægtige, navn for korsblomstfam.;
hentyder til, at fire støvbærere er længere
end de to andre.

Fi’renze [-’ræntse], lat. Flo’rentia, ty.
Flo’renz, ital. by i Toscana, inderst i
Arnodalen; 374 000 indb. (1947). Bl.
broerne over Arno den fra oldtiden
stammende Ponte Vecchio. Talr. hist.
bygninger, især fra ungrenæssancen:
Domkirke (1298-1888) med klokketårn og
dåbskirke, det nuv. rådhus Palazzo
Vecchio (1298-1314), Palazzo Pitti (1466-

Domkirken i Firenze.

1852) og Uffizierne (1560-74) med
verdensberømte malerisamlinger,
nationalmus. med fremragende samlinger fra
middelalder og renæssance, 5
statsbiblioteker. F er Ital.s førende kunstby.
Universitet og fl. lærde selskaber gør den
tillige til vidensk. centrum. Industrien af
mindre bet.: glas, porcelæn, majolica og
automobiler. Historie. Antikkens
Floren-tia hørte til Etruriens hovedbyer.
Bispedømme (ca. 300); centrum for
karolin-gisk markgrevskab Tuscien. I
middelalderen stor tekstilindustriby,
pengehandelscentrum; efter staufertidens kampe
ml. guelfer og ghibelliner fortsattes
parti-strid under fornemme slægters ledelse og
ustandselige forfatningsændringer. Især
i 14.-15. årh. centrum f. ital.
renæssancekultur. Ca. 1400-94 var huset Medici
ledende (Cosimo d. æ. 1434-64, Lorenzo
d. Prægtige 1469-92). Efter
dominikaneren Savonarolas forsøg på at omskabe
F til en gudsstat indførtes 1498 republik.
1512-27, definitivt fra 1530 herskede
Medici, efter 1569 som storhertuger af
Toscana, og F mistede en stor del af sin
økon. magt. - 1865-71 hovedstad for
kongeriget Ital. Under kampene 1944
rømmede ty. F 5. 8. efter sprængning af
broerne og anden ødelæggelse,
firer, outrigger roet af fire roere, hver med
een åre. Styres af en styrmand (f med
styrmand) ei. af forreste roer (f uden
styrmand).
Firestone [’fairsto:n], Tire & Rubber Co.,
stor amer. bilgummifabrik i Akron, grl.
1910 af "Harvey S. F (1868-1938). F ejer
fabrikker i mange lande samt
gummiplantager i Liberia,
firetaktsmotor, forbrændingsmotor, som
kendetegnes ved, at stemplerne kun har
eksplosion i hver anden topstilling,
fireårsplanen, nationalsoc. plan for
pro-duktionsforøgelse for at gøre Tyskl. uafh.
af fremmede råstoffer. Proklameret 1936,
ledet af Göring.
firfarveproblemet, mat. problem. Hvis
der foreligger en inddeling af planen i
vilkårlige områder (politisk landkort),
går problemet ud på at finde det mindste
antal forsk, farver, med hvilke man kan
belægge områderne således, at to
områder, der støder sammen langs en linie,
altid har forsk, farver. Man har vist, at
dette kan altid gøres med 5 farver, men
man formoder, at 4 er tilstrækkelige,
uden at dette hidtil har kunnet bevises

1282

J283

1284

Firblad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free