- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1288,1289,1290

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - firgællede ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fisk

fiskeolier

kæberne oftest tandbærende. Skællene,
ligeledes afben, er hos nogle få rhombiske
plader, ganoidskæl, der ikke er taglagte,
hos de fleste taglagte, tynde m. glat
(cycloidskæl) ei. tandet (ctenoidskæl)
bagrand. Finnerne er afstivede m. benstråler,
der kan være leddede og grenede ei. stive,
ugrenede pigstråler. Til de hojere dyrs
for- og baglemmer svarer de parrede
finner, bug- og brystfinner; de er fæstede til
et skulder- og bækkenparti, medens de
uparrede finners stråler bæres af
stråle-bærere. Gællerne er anbragt i 2 rækker på
4 gællebuer i gællehulen, f ånder ved at
presse vand fra mundhulen ud gnm.
gællehulen og videre ud gnm. gællespalterne.
Hjertet består kun af eet for- og
hjertekammer, ligger fortil på bugsiden.
Muskulaturen er bladet. Det til andre hvir-

Indvoldsskema af en benfisk. H hjerte.
F forkammer. Ps pul såre svulst. Hp
hjertepose. L lever. G galdeblære. Gg
galdegang. Ma mave. B blindtarm. Fe
fedtlegemer langs tarmen. Mi milt. Lu
luftgang. S svømmeblære. N nyre. Ul
urinleder. Ub urinblære. K kønsorgan. Kt
kønstap. Gat gatåbning.

veldyrs lunge svarende organ er hos de fl.
f omdannet til svømmeblære, der kan
opsuge ei. afgive luft og derved regulere f-s
stigen ei. synken i vandet, f-s øjne er
oftest veludviklede, endv. findes et par
grubeformede lugteorganer, og et par
høre- og ligevægtsorganer, der indeholder
en såkaldt øresten. Denne kan ligesom
skællene have årringe. Endv. har f langs
siden og på hovedet et kanalsystem,
sidelinien, der fungerer som et sanseorgan der
registrerer bevægelser i vandet, f er med
få undtagelser særkønnede; æggene (rogn)
aflægges som regel frit i vandet, hvorefter
de befrugtes af hannens sæd (mælke). Hos
mange f er æggene fritsvømmende, hos
andre fastheftes de til vandplanter o. 1.
Enkelte f er levendefødende, hos disse
finder en parring sted. Med få
undtagelser er f rovdyr. Flertallet af f
forekommer i havet, en del i ferskvand, enkelte
begge steder, f, hvis størrelse kan
variere fra mindre end 1 cm til over 4 m, kan
blive gamle, 10-20 år er ingenlunde
sjældent; karper påstås at kunne blive op
mod 100 år. f deles i 4 underklasser: A.
Dipnoi, lungefisk; B. Palaeopterygii,
hertil stører og bikirer, samt mange uddøde
former; C. Crossopterygii, de
kvastfinne-de, der spillede en stor rolle i tidl.
jordperioder og ansås for forlængst uddøde,
indtil man i 1938 fandt en nulevende
repræsentant, Latimeria ved S-Afrika; D.
Neopterygii, der omfatter praktisk talt
alle nulevende f (over 20 000 arter),
fisk anv. hos de ældste kristne som
symbol på Kristus, måske fordi det gr. ord
for f, ichthys, indeholder
begyndelsesbogstaverne af Jesus Christös, theü
(h)yiös, sötér (Jesus Kristus, Guds søn,
frelseren).

Fisk, den sydl., stjernebillede på den sydl.

stjernehimmel,
fisk (fr. ficher nedramme), .rør., midtskibs

dæksplanker i træskibe,
fisk, bogtryk, uorden i skriftkassen ei.
sats-sider, som er faldet fra hinanden, gået i
f osv.

fi’ska’l (lat. fiscus statskassen),
embedsmand, som anlægger sager for staten,
fiske, søv., fange, hænge i, komme uklar
af noget.

fiskebanker, fiskerige grunde, søgte
ynglepladser ei. særlig næringsrige:
Doggerbank, Lofoten, f v. Isl., v.
Newfoundland o. m. a.
fiskeben, barderne af bardehvaler; anv.

tidl., udspaltet i strimler, til indlæg i
kjoleliv og paraplyer,
fiskebjørn (’Aega), krebsdyr (isopod),

G. F. Fisher. Niels Fisker.

der snylter på huden ei. i mundhulen af
fisk.

fiskeblære, arkit., komma-formet fig., der
er et hovedmotiv i sengotisk stavværk
og ornamentik.

’Fiskebäckskil [-xi:l], sv. fiskerleje og
badested, Bohuslän, vedGullmarsfjorden.
Havbiologisk station (Kristineberg).

fiskeforgiftning, 1) som følge af nydelse
af fordærvet fisk, skyldes forsk,
forråd-nelsesbakteriers produkter. Giften
minder i sine virkninger meget om pølsegift,
fremkalder foruden diarrhoe og brækning
ofte irritation af centralnervesystemet
(svimmelhed, hovedpine, evt. krampe og
forbigående lamhed). Ender sjældent
dødeligt; 2) som følge af nydelse af i sig
selv giftige fisk; viser sig ofte ved eksem.
Hyppig i de ostindiske farvande: 3) som
følge af stik af spidse pigge og torne hos
visse fisk, der kan fremkalde heftig
betændelse.

fiskehandel. I ældre tid kunne kun tor,
salt ei. røget fisk sendes længere bort;
kun Søbyerne fik fersk fisk. I 19. årh.
tillod udviklingen af trafikmidler og anv.
af is transport også af fersk fisk over
større afstande. Nu kan fisken sendes
kølet ei. frossen, undertiden levende t.
fjernere markeder. På landingsstederne
sælges fisken i større havne ved offentl.
auktion til grossister, der forsyner
detailhandelen. 1 fl. nord. lande har fiskerne
oprettet andelssalg. I Danm. (1948) 23
fiskeauktioner, 40 andelssalg (1600 medl.).
De fleste store eur. lande bruger mere
frisk fisk, end de selv producerer. Frisk
fisk udføres navnlig fra Skandinavien,
Isl., Færøerne, tilvirket fisk især fra No.,
Isl., Færøerne, Storbrit. og Holl. Også
Sydeur., Nordamer, og Japan har
normalt stor udførsel af fiskeriprodukter.
Danm. udførte 1947 ca. 80 mill. kg fersk
fisk og 11 mill. kg tilvirket fisk til værdi
af ca. 150 mill. kr. Fiskeforbruget p. a.
pr. indb. anslås i Danm. til ca. 15 kg, i
Storbrit. til ca. 20-25 kg, i Japan til
over 50 kg.

fiskehejre (’Ardea ci’nerea), grå hejre,
sort øjestribe, hvidt hoved og hals. Reden
i høje træer i kolonier. Ret alm. i Danm.
Trækfugl, der ankommer meget tidligt.
Lever af småfisk.

fiskeigle (Pi’scicola), slank snabeligle. Ret
alm. på huden af ferskvandsfisk.

fiskekonger, fisk, inden for forsk, arter,
m. misdannet, forkortet hovede. Opfattes
i folketroen som førere og heldbringende
for fiskeren.

fiskekonservering foretages ved
nedkøling, frysning, røgning, saltning
(krydring), tilsætning af konserveringsmidler,
tørring, presning, nedlægning og evt.
sterilisering (henkogning). Fisk skal
konserveres snarest muligt efter fangsten, da
de hurtigt forringes ei. fordærves ved
bakteriel, enzymatisk ei. oksydativ
påvirkning. - Nedkøling ved isning af fisk
og fiskefileter muliggør forsendelse inden
for ca. 3 uger. - Ved frysning af fisk i
fryserum bringes temp. hurtigt ned
under lagringstemp., og fisken bør aldrig
opbevares i længere tid ved temp. over
: 18"; fede fisk holder sig i øvr. kortere
end magre, f. eks. er den maksimale
opbevaringstid ved 30D C for magre
fisk 14 mdr.. for fede 6; de tilsvarende
tal ved : 18J C er 5 og 2’/s mdr. - Ved
røgning opnås dels en
varmekonservering og torring. dels en kemisk
konservering med de i røgen værende stoffer,
der ligeledes giver en særlig smag. Ved
varmrøgning, der kan gennemføres på

V2-3 timer, stiger temp. i røgen til over
100a C; den anv. over for fersk fisk, sild,
makrel, ål m. m. og giver et produkt,
der er holdbart i et par uger. Ved
koldrøgning, der varer fl. døgn, må temp.
ikke komme væsentlig over 25° C; den
anv. over for saltet fisk, særlig laks,
makrel og hellefisk, og forlænger
holdbarheden væsentligt. - Saltning, der, især
i N-Eur., anv. til sild, torsk og makrel,
giver produkter af høj standard;
saltning umiddelbart efter fangsten giver den
fineste vare. - Tørring af torskefisk til
stokfisk o. 1. bruges stadig, især i de
skand. lande. Tilvirkning af tørret fisk
med ei. uden saltning er i øvr., under
primitive former, udbredt i store dele af
Afr. og S- og Ø-Asien. Fiskeindustrien
producerer halv- og helkonserves.
Fiske-halvkonserves er betegn, for en række
fiskeprodukter (af sild, brisling, sej m. m.)
samt bl. a. rogn og muslinger, pakket i
dåser ei. glas og gjort holdbare ved
tilsætning af salt, syre og
konserveringsmidler. Ved hjælp af sukker, krydderier
o. a. smagsgivende stoffer har produktet
fået en for hver enkelt vare karakteristisk
smag og aroma. 1 modsætning til
fiske-helkonserves (fiskehermetik) bliver
fiske-halvkonserves ikke steriliseret ved
fremstillingen. Halvkonserves bør opbevares
ved temp. under 15° C (dog ikke i frost),
samt i mørke, da lys virker fremmende
på enzymernes virksomhed; der kan så
regnes med en holdbarhed på mindst 3
mdr. Fiskehermetik (fiskehelkonserves) er
fisk og andre fiskeriprodukter, der,
nedlagt i dåser, glas ei. andre lufttætte
beholdere, er gjort holdbare ved kraftig
opvarmning, hvorved alle bakterier er
uskadeliggjort; samtidig elimineres den
skadelige indflydelse af luftens ilt.
Steriliseringen af de tillukkede dåser foregår i
autoklaver, nu spec. i såk.
overtryks-autoklaver, hvor trykket inde i dåsen og
udenom stadig holdes konstant. Som olier
til fiskehermetik anv. olivenolie, soja- og
jordnødolie, sennepsolie (især under 2.
Verdenskrig)og sildeolie, som det i Norge
(under 2. Verdenskrig) ved en spec.
po-lymeriseringsproces er lykkedes at gøre
fuldstændig klar og næsten smagfri.
Den mangeartede produktion behandler
brisling, sild, sardiner, laks, tun, makrel,
hummer, rejer m. m. - Fiskeindustrien
har særlig stort omfang i No., Spanien,
Portugal, Sovj., N-Amer. og Japan. I
Danm. er den udviklet stærkt siden 1930,
takket være industriens organisation og
dennes samarbejde med fiskerimin. og
det herunder sorterende
forsøgslaboratorium, som også er tilknyttet
undervisningen på Danmarks Tekniske Højskole.
Industrien dækker størstedelen af
hjemmeforbruget samt præsterer stigende
udførsel (1948: ca. 10 mill. kr.),
fiskeler, tyndt lerlag, der i Stevns Klint
findes ml. skrivekridt og cerithiumkalk.
fiskelim, flydende lim fremstillet ved
kogning af husblas, fiskehud ei. andet
fiskeaffald med damp og inddampning i
vakuum. f blandes ofte med alm. lim; den
har stor bindekraft, som f benyttes også
benlim, der er gjort flydende med syre og
ofte tilsat en kalciumsakkaratopl.
fiskelus (’Caligus), krebsdyr (copepod)

der snylter på huden af fisk.
fiskemel, meget proteinrigt tilskudsfoder,
fremst, af fiskeaffald og frasorterede fisk.
Bruges navnlig til svin og fjerkræ,
fiskemester, leder af dambrug.
Fiskene, stjernebillede omkr. himlens
ækvator.

fiskeolier, fællesbetegn. for de forsk, olier
udvundet af fisk (f. eks. sild) og
fiskelever af bl. a. torsk, haj og helleflynder
(levertran) samt olie af hval- og sælspæk
(tran). Råmaterialet koges med damp og
presses. Presseresten (fiskemel) anv. som
foderstof, mens det afpressede vand og
olie skilles ved centrifugering. Hvaltran
oparbejdes ofte på hvalkogerier, der sejler
s. m. hvalfangerskibene, f indeholder
betydelige mængder af umættede fedtsyrer,
men ved raffinering og fedthærdning
omdannes f til faste fedtstoffer, der anv. til
sæbe- ei. margarinefremstilling. Delvis
(ved enzymer) spaltede f med frie fedt-

1288

1290

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free