- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1291,1292,1293

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - firgællede ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fiskepadder

fiskeri-undersøgelser

syrer anv. til garvning. Pd gr. af stort
indhold af A- og D-vitaminer benyttes
levertran i med.
fiskepadder, halepadder, der livet ignm.
bevarer gæller ei. gællerester som f. eks.
hulepadde, kæmpesalamander og
åle-padde.

Fisker, Kay (f. 1893), da. arkitekt, prof.,
v. Akad. 1936. Stationsbyen, pa
Gudhjem-hanen (1916, s. m. Aage Rafn), mange
villaer og beboelsesejendomme i Kbh.,
bl. a. Vestersohus (1939) og
Christians-garden (1944) og i Århus (delvis s. m.
C. F. Moller) universitetet (pabeg. 1932),
kommunehospitalet (1934) m. m. Har s. m.
F. Yerbury udg. Modem Danish
Archi-tecture (1927).
Fisker, Niels (1886-1939). da. soc.dem.
Lærer, folketingsmand 1924-39
(Silkeborg); 1933-35 direktør i Kongeriget
Danm.s Hypotekbank. Fremtrædende
under kriseforhandlingerne efter 1931,
bidrog meget til Kanslergadeforliget
1933. Trafikmin. 1935-39. (Portr. sp. 1289).
fiskeregn, kan forekomme nar en
skypumpe har suget vandet fra en dam ei.
lign. op i luften og lader det falde til
jorden et andet sted med sit indhold af fisk.
fiskerfartøjer. Hvert land har sine far-

Tvsk motorbåd »Grosser Kurfiirst«.

Stor arner, tunfiskefartøj »Chicken of
the Sean.

Dansk fiskekutter.

tøjstyper, særlig til kystfiskeriet. I
havfiskeriet er den damp- ei. motordrevne
trawlertype dominerende, navnlig i de
N-eur. lande undt. Skandinavien.
Udviklingen af det søgående fiskeri begyndte
i 1880erne med fremkomsten af
damptrawleren, og her var Engl. indtil 1939
den forende nation, tæt fulgt af Skotl. og
Tyskl. I 1939 var ca. 2500 damptrawlere
op til 300 t. hjemmeh. i Nordsølandene i
2. Verdenskrig gik ca. ’/, af trawlerfläden
tabt. Større, motordrevne typer m.
køleanlæg sættes nu i drift, f på 2-3000 t

fisker ved Newfoundland bl. a. fra Frankr.
og Spanien. På disse f fryses ei. saltes
fangsten om bord. og affaldet oparbejdes
til mel og olie. Endnu større fabriks- og
moderskibe (op til 10 000 t) sættes ind
bl. a. i Stillehavsfiskeriet. - I Danm.
ud-gor de ca. 1200 motorkuttere på 15-50 t
kernen i den søgående fiskerflåde. 1
kystfiskeriet anv. ca. 6000 mindre
motorfartøjer og ca. 900 andre både. Flådens saml.
værdi i 1947 var ca. 100 mill. kr.

Fiskerhalvøen, russ: Ry’batjij
polu-’ostrov, halvø i RSFSR, Sovj., ved
Barents-havet nær grænsen til No. NV
f. Murmansk. Den vestl. del var finsk
1920-40.

Fiskerhøjskole, Danmarks, åbnet 1946
i Esbjærg; faglig betonet højskole for
fiskere.

Fiskerhøjskolen i Lønstrup, åbnet
1948; statsanerkendt som alm.
folkehøjskole med særfag for fiskere.

fiskeri foregik indtil langt op i tiden som
kys tf. f i aben so, der nu har størst
omfang, beg. i 14. årh., men udvikl, tog
forst fart i 19. årh. ved fremkomsten af
fiskedampere. Med motordriftens
indførelse efter ca. 1900 er intensiteten stadig
vokset. Kystf drives stadig i mange
lande, nu mekaniseret, men er i store
områder, bl. a. i S- og Ø-Asien endnu
primitivt. f efter bundfisk drives kun i
oceanernes randzoner, i fladsoen, sjældent over
større dybder end 2-300 m samt på
banker, undersøiske sletter med lign. dybder.
Kun f i den fri vandmasse, pelagisk f,
efter stimfisk som makrel, tun og
sildearter drives i åben sø over større dybder.
Centrer for storf ligger i de kolde strøg
af nordl. Atlanterhav samt i nordl.
Stillehav, især omkr. Japan. Over 90% af
produktionen ydes af den nordl. halvkugle,
hvor de vigtigste f-havne findes. Verdens
fiskeproduktion omkr. 1940 skønnes til
ca. 18 mill. t, heraf Eur. med Sovj.
henved 7 mill. t, N-Amer. ca. 3 mill. t og
Japan ca. 4 mill. t. f beskæftiger i Eur.
henved ’/s mill. erhvervsfiskere, i
N-Amer. henved 300 000, i Japan over 1
mill.; i Island er ca. 20% af befolkn.
beskæftiget ved f. Hertil kommer alle de
ved forædlingsindustrien, ved fiskehandel
og ved fremstilling af driftsmidler
beskæftigede. f i ferske vande har bet.,
hvor forureninger ikke hindrer. Stort
frivandsf drives i Sovj.s floder og indhave
(stor, laksefisk og sildeformer) og i de
N-amer. søområder (hellefisk-former, gedde,
orredarter o. m. a.). Også de store afr.
floder og søer udnyttes, men endnu kun
primitivt. Efter 1945 er der sat ind på
især at udvikle f, hvor dette hidtil har
været forsømt. For den nordl. halvkugles
vedk. drives fangst af bundfisk allerede
meget stærkt, men uudnyttede
fangstfelter, især i de nordl. områder, findes
endnu. Der synes også mulighed for, at
fangsten af pelagiske fisk vil kunne
udvikles meget med den forbedrede
fangstteknik og hjælpemidler, som
hurtigfrys-ningsanlæg, fabriksskibe, dybdemålere,
radio, dieselmotorer m. m.. der nu står
til rådighed. (Hertil oversigt f.n. på siden).

Fiskeribank, Kongeriget Danmarks,
grl. 1933, yder lån til fartøjers anskaffelse
og anden fiskerivirksomhed.

fiskeriforeninger. 1 Danm. er
saltvandsfiskerne medl. af lokale f, samlet i to
hovedorganisationer. Dansk F, Kbh.
(grl. 1897) og Vestjysk F, Esbjærg (1933).
Ferskvandsf for Danm. (1923) og Danm.s
Sportsfiskerforbund (1938) repr.
brugsfiskeriet og sportsfiskerne i ferske vande.

Vigtigste fiskearter Årsf angst Vigtigste fiskepladser


fiskerihavne, havne ei. havnedele
forbeholdt fiskeritrafik. Ved de større f findes
auktionshaller, pak- og kølerum, isfabrik,
kasselagre, samt fiskeriindustrielle anlæg
m. m. De største da. fer Esbjærg, Skagen.
Frederikshavn, Tyborøn og Hirtshals;
alle statshavne. 1 øvr. findes i Danm. ca.
100 større og mindre støttepunkter for
fiskeriet. De største fremmede f er
Grimsby og Boulogne, samt Ning-po i
Kina. I Isl. er Reykjavik centrum for
torskefiskeriet, Siglufjörftur for
sildefiskeriet. I No. er Trondheim og Svolvær
de vigtigste f.
fiskeriinspektion, fiskeritilsyn udøvet
af en stats marinefartøjer, der påser, at
fremmede fiskere ikke arbejder på det
på-gæld. lands søterritorium, kontrollerer
overholdelsen af internat,
fiskerioverenskomster i åbent farvand og yder fiskere
lægehjælp og anden bistand. Den da.
marine varetager f i Nordsoen, ved
Færøerne og ved Grønland,
fiskerikonsulent, da. embedsmand
under Fiskeriministeriet, f skal fremme
fiskeomsætningen, navnlig eksporten.
Stillingen oprettedes 1930.
Fiskerikontrollen, admin. organ under
Fiskerimin., tilser bestemmelser for
fiskeri og udførsel. F udøves 1948 fra 24
stationer med fiskerikontrolløren for
Jyll. og fiskerikontrolløren for Øerne som
ledere. F-s flåde består af 2 større og 16
mindre motorfartøjer,
fiskerilovgivning. Kun i enkelte lande
er de gl. lokale fiskeriregler samlet til
landslove, bl. a. i Danm., hvor d. første
fiskerilov, omfattende salt- og
ferskvandsfiskeri kom 1889. Fiskeri på
søterritorium (indtil 3 kvartmil fra land) er
tilladt alle da. statsborgere og kun disse.
I de ferske vande har som regel kun
bredejerne fiskeriret ud for hver sin bred
og indtil midtvandslinien. De da.
fiskeri-love omfatter i øvr. ordensregler for
fiskeriet og fredningsbestemmelser. For dele
af kystfarvande, vandløb og soer kan
oprettes henh. fiskerivedtægter og
fiskeriregulativer, passende for de lokale forh.
Tilsyn med lovenes overholdelse påhviler,
foruden det alm. politi, fiskerikontrollen.
For fiskeri uden for søterritoriet gælder i
visse områder internat, konventioner ei.
traktater. Tilsyn her påhviler
fiskeriinspektionen, der udøves af vedk. lands
marinefartøjer. Fiskeri som næringsvej
og statens tilsyn m. erhvervet er
undergivet Fiskeriministeriet.
Fiskeriministeriet, oprettet 13. 11.
1947 v. deling af Min. f. Landbrug og
Fiskeri. Til F henførtes de til det tidl.
Fiskeridirektorat henlagte
forretningsområder. (Fiskeriadmin., herunder bl. a.
Fiskerikontrollen; Da. Biol. Station,
Danm.s Fiskeri- og Havundersogelser
m. m.).

Fiskeriministeriets
Forsøgslaboratorium, Kbh., grl. 1930, støtter
fiskeindustriens arbejde,
fiskering, pavens signetring; anv. siden
13. årh. som segl; overrækkes paven ved
valget og brydes efter hans død. Navnet
hentyder til at apostlen Peter var fisker.
Fiskerirådet, grl. 1930, følger
udviklingen af fiskeriet og afsætningen. En tilsv.
institution, Fiskerinævnet for Færøerne,
grl. også 1930.
fiskeritraktater, internat,
overenskomster om regulering af fiskeriet dels gnm.
ordensregler for internat, fiskepladser,
dels ved fredningsbestemmelser for
bestanden. Danm. deltager bl. a. i
Nordsø-fiskerikonventionen af 1882 ang.
fiskeri-politi, i konvent, af 31. 12. 1932 m. Sv.
om fiskeriet i Øresund m. fl. En
konvention ml. fl. eur. lande ang. maskestørrelse
og mindstemål for dele af Atlanterhavet
m. tilgrænsende omrader er (1948) under
dannelse. Uden for Eur. består bl. a.
aftale ml. Canada og USA om regulering
af helleflynderfiskeriet i nordl. Stillehav,
fiskeri-undersøgelser i salte og ferske

vande foretages siden 1880 i mange lande.
Hovedformål: studiet af nyttefiskenes
biologi, f drives dels fra biol. stationer,
dels som forsogsanstalter, de sidste
navnlig i ferskvandet. I Danm: Da.
Biol. Station, grl. 1889. og Kommissionen

Sild........................ca. 3 mill. t. N-Eur., N-Amer., Japan.

Sardin..................ca. 2 mill. t. S-V-Eur., California, Japan.

Torsk....................ca. 2 mill. t. Lofoten, Island. New Foundland.

Alaska, Japan.

Laks......................ca. 700 mill. kg N-Stillehav, N-Amer., N-Asien.

Makrel..................ca. 300 mill. kg N-solande, V-Eur., USA, Japan.

Tunfisk..................ca. 300 mill. kg Middelhav, N-Stillehav, Atlant.

Rodspætte............ca. 100 mill. kg N-Eur.

!2yi I 2iJ2

1293

Fransk motortrawler »St. Martin Legasse«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free