Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjell ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjell
fjernvarmeanlæg
rødplettet, småskællet laksefisk. Findes
som relikt fra istiden i Alperne og på
Den Skand. Halvø. Meget yndet
sportsfisk.
Fjell, Kai (f. 1907), no. maler; stærkt
fantasibetonede motiver og en
udtryksfuld kolorit.
’Fjellbu [-bü], Arne (f. 1890), no. præst,
domprovst i Trondheim 1937. En af
lederne i den no. kirkestrid under
Quisling-regeringen, afsat og forvist.
1944 biskop for det befriede Finnmarken,
1945 biskop i Nidaros bispedømme.
’Fjellstedt, Peter (1802-81), sv. præst,
virkede som missionær i Indien,
stiftede Lunds missionssällskap 1845,
forstander for dets missionsskole; virkede
ivrigt for Indre Mission, gav stødet til den
sv. diakonissestiftelse.
’fjellstua ei. ’fjellstova [-stå:va], no.
betegn, for de ved befærdede
fjeldovergange opførte huse til ly for de rejsende.
’Fjel’strup, Peter (1866-1920), da.
skuespiller. Deb. 1884, spillede på skiftende
privatscener. Hans talent strakte sig fra
improvisationsfarvet farcespil af
overordentlig komisk kraft til dybt tragiske
roller (»Teaterdirektør Piper«,
Strindbergs »Faderen« o. m. a.)
fjendtlig ejendom ansås opr. som
krigsbytte. I 18. årh. ændredes dette syn, og
efter Haag-overenskomsterne (1899,1907)
skal privateje agtes, og gavnløst hærværk
undgås i landkrig, mens bytteret, ej kaperi,
hævdes i søkrig, f kan dog midlertidigt
beslaglægges, men skal frigives efter
krigens ophør, medmindre den af sejrherren
benyttes som (delvis) opfyldelse af
krigs-skadeserstatningskrav, i hvilket tilf. den
konfiskeres, og ejeren henvises til sin
hjemstat for at få godtgørelse, således
ved konfiskation af ty. og jap. ejendom i
Danm. efter 1945.
’ Fjen’neslevel. Kirke-Fjenneslev, da.
landsby ml. Ringsted og Sorø. I F boede Skjalm
Hvide, Hvideslægtens stamfader; en
mindesten angiver stedet, hvor der skjuler
sig rester af ættegården. Sognekirken lidt
Fjenneslev kirke.
derfra må være rejst omkr. 1100 af hans
søn, Asser Rig. Dens senere tilbyggede
tvillingtårne, hvis Ø-mur i kirkerummet
bæres af to prægtige granitsøjler
hvorover en tribune bag søjlearkader, kan
være rejst af Assers hustru Inge, i så fald
dog først mod slutn. af hendes liv som
enke. Oehlenschlägers skønne digt »De
Tvende Kirketårne« gengiver et poet.,
men uhist. sagn. - Betydningsfulde
kalkmalerier fra 1150-1200, m. stifterbilleder
af Asser og Inge. Omfattende
restauration 1872-74 og 1898.
fjer, overhudsdannelser, karakteristiske
for fuglene, svarende til krybdyrenes
skæl. I alm. består en f af en akse, hvis
nederste del, posen, er hul og stråleløs,
medens den øverste del bærer strålerne,
der tilsammen udgør fanen. Strålerne er
Fjer. Dun.
igen forsynet med små bistråler besat m.
små hager, der griber fat om næste
bi-stråle, hvilket giver fanen den fornødne
fasthed. Foruden de typiske f findes
dun, hvor bistrålerne mangler hager;
tråd- ei. børs te-f, næsten ei. helt uden
stråler. Hos de fleste fugle er f samlede
på bestemte dele af kroppen, f-bede. f
er ofte farvet enten af farvekorn ei. af
farvestoffer, opløst i fedt. f, hvis opgave
er at beskytte fuglen mod varmetab, ved
at der i og under f-dragten samles et
luftlag, skiftes som oftest ved reglm.
fældninger. Enkelte f, styre- og sving-f, i
vinger og hale anv. i bevægelsens tjeneste,
fjerbold, en i reglen skindklædt
korkprop med en krans af skråtstillede fjer.
Anv. i badminton,
fjerbregne (A’thyrium), slægt af
engel-sødfam. med langstrakte sporehushobe.
25 arter. I Danm. er mangefinnet f (A.
felix femina) alm. i skove,
fjerbusk, brugt fra gl. tid som hjelmpryd
og skræmsel for fjenden; afløst af
heste-hårsdusk; bæres nu kun i nogle hære af
generaler og enkelte særafdelinger,
fjerdedagsfeber, form for malaria,
fjerde stand, betegn, for bondestanden
i stater, hvor bønderne havde deres egen
repræsentation på stænderrigsdag. I 19.
årh. undertiden anv. om arbejderklassen
i modsætn. t. den borgerlige trediestand.
fjerde sygdom, d. s. s. Dukes- Filatow’s
sygdom.
fjerding, 1) [’fjärer?], gl. da. øl- og
smør-mål = henh. 32,8 1 og 28 kg netto;
2) gl. no. kornmål = 34,7 1; 3) gl. sv.
mål (bl. a. for korn) = 18,3 1.
fjerding (oldisl. fjördungr, nyisl.
Fjördun-gur [’fjouröui7gør], admin. område på
Island i frihedstiden, hver med sit ting
og sin domstol; der var 4 f.
’fjerdingkar, ældre da. korn-og flademål,
henh. = 4,348 1 og 172,38 m2.
f jerdingsfyrste, hersker over fjerdedelen
af et land.
f jerding’vej’ gl. da. vejmål (’/i da. mil)
= 1883 m.
fjerkræavl. Der drives i Danm. avl med
en mængde arter og racer af fjerkræ
(fjerkræhold). Både for høns, ænder, gæs
og kalkuner lader statens fjerkræudvalg
afh. konkurrencer, på grundlag af hvilke
der udpeges avlscentre; disse udgør da
eliten af landets avlsbesætninger, men
også lokalt virkes der på en bredere basis
for fjerkræets avlsmæssige forbedring.
Skuer, kåringer og konkurrencer er
vigtige led i dette arbejde.
Fjerkræavlen, Landsudvalget for,
oprettet 1948 af de interesserede faglige
organisationer, har til formål at virke
for faglig oplysning og fremme af
fjerkræavlen, herunder kvaliteten af æg og
slagtefjerkræ.
Fjerkræavlerforening, Danmarks,
grl. 1912, har til formål at fremme
fjerkræavl og ægproduktion. 21 000 medl. i
25 amtskredse. Medlemsblad: Tidsskrift
for Fjerkræavl.
Fjerkræeksportudvalg,
Landbrugsministeriets (nedsat 1935) har til
opgave at være rådgivende ang.
afsætningen af fjerkræ og kaniner på det udenl.
marked.
fjerkræhold. I Danm. spiller f og i
ganske særlig grad hønseholdet en bet.
økon. rolle. Formålet er dels at forsyne
egne husholdninger og hjemmemarkedet
med æg og slagtefjerkræ; men dertil
produceres væsentlige kvanta til eksport.
Æg var således i en lang årrække før
krigen Danm.s trediestørste eksportartikel.
1946 var f i Danm. ca. 17,9 mill. høns
(1947: 18.9 mill.), 535 000 ænder, 326 000
gæs og 44 000 kalkuner. I 1939 var
fjerkræbestanden ca. dobbelt så stor.
fjerkræsygdomme. Fjerkræets sædv.
levevis i flokke med fælles æde- og
drik-kekar giver ofte anledning til
massesygelighed ei. massedød inden for et
fjerkræ-hold. Af infektionssygdomme skal
nævnes hønsetuberkulose, fjerkrækopper,
høn-sedifteri, smitsom kyllingediarré (»hvid
diarré«), hønsekolera, smitsom
hønselam-melse, hønseleukose, hønsepest og
høn-setyfus. Af andre sygd. skal nævnes
abnorme gæringer i kroen (»blød kro«)
og forstoppelse i kroen (»hård kro«)
samt tarmbetændelser fremkaldt bl. a.
ved optagelse af fordærvet føde. Endv.
forekommer lidelser i æggelederne,
rakitis og urinsyregigten samt lidelser i
luftsækkene; endelig har hudparasitter også
en bet. indflydelse som sygdomsårsag,
fjerlus, d. s. s. fuglelus.
1298
■f jer’mer (oldn. fjar fjernt + meir mere),
den højre hest i et tospand, fjernest fra
kusken, idet denne som regel leder
spandet gående v. venstre side af vognen,
fjermøl (Ptero’phoridae), små møllign.
sommerfugle. Vingerne opspaltede, så de
får et fjerlign. udseende.
Fjerne Østen, Det (eng. the Far East),
fællesnavn på Kina og Japan, også brugt
som betegn, for Sovj.s Stillehavskyst,
fjernidentificering, identificering af
fraværende personer, især forbrydere,
navnlig ved at deres fingeraftryk omskrives
i en vis formel,
fjernpunkt, det punkt i rummet, som
øjet er indstillet på under fuldstændig
afslappet akkomodation.
fjernskriver, telegrafapparat betjent
som en skrivemaskine,
fjernskriverbrev, telegram, der kun
befordres telegrafisk over en delstrækning,
idet udsendelsen sker pr. post.
fjernstyring, manøvrering af
ubemandede flyvemaskiner v. hj. af
radiosignaler. f kan gennemføres med maskiner af
sædv. type, når disse forsynes med spec.
udstyr. Betjeningen af styregrejer,
motorernes o. a. installationers
regulerings-håndtag m. m. sker v. hj. af særlige
manøvreaggregater, hvis funktion styres v.
trådløse impulser fra manøvrecentralen,
der kan befinde sig på jorden, om bord i
et skib ei. i et andet luftfartøj. I den
fjernstyrede maskine kræves derfor spec.
modtageranlæg, der skal opfange og
fordele disse impulser, og særlige
senderanlæg, der transmitterer oplysninger om
flyve- og motorinstrumenternes visning
osv. f af ubemandede flyvemaskiner anv.
bl. a. ved træning af bombemaskiners
skytter og af luftværnsartilleri i skydning
mod bevægeligt mål. Endv. har de
Allierede under Den 2. Verdenskrig
benyttet udrangerede maskiner fyldt med
sprængstof som »flyvende bomber« og
gnm. f dirigeret disse mod fjendtlige mål.
En opsigtvækkende f er foretaget med
en skymaster, med hvilken der
gennemførtes en flyvning Amer.-Eur. og tilbage,
uden at menneskehånd rørte ved
maskinens styregrejer ei. andre
betjenings-håndtag. Endog starter og landinger
gennemførtes perfekt ved f.
fjernsyn ei. television, kunsten at se pr.
radio ei. tråd. Ethvert system for f er
baseret på overføring af et billede af
synsfeltet i løbet af så kort tid, f. eks.
V25 sek., at bevægelser opfattes som
kontinuerlige, altså lign. forhold som ved
filmgengivelse. Ved optagelsen kan
benyttes et ikonoskop som elektr. øje.
Billedet dannes her af et linsesystem på
en lysfølsom plade i et katodestrålerør.
Pladens belægning udgøres af et stort
antal metalpartikler, der hver for sig
virker som en fotoelektr. celle. Pladen
afsøges (skanderes) linie efter linie af en
elektronstråle, og der opstår en strøm,
hvis styrke varierer med belysningen på
de enkelte punkter af pladen. Disse
strømme modulerer en radiosender og
overføres til modtageren. Her findes et
katodestrålerør, hvis elektronstråle
bevæger sig i takt med strålen i
ikonosko-pet. Idet strålens intensitet varierer
med strømstyrken, vil der på skærmen
opstå et lysende billede svarende til det
udsendte. Billedet må opdeles i et stort
antal linier for at opnå et skarpt billede;
i praksis anv. mindst 400 linier. Da der
må overføres mindst 25 hele billeder pr.
sek., må elektronstrålen bevæge sig med
stor hastighed, og strømmens styrke vil
variere meget hurtigt. Overføring af f
kræver derfor meget høje frekvenser og
må henvises til bølgelængder under 10 m
(ultrakorte bølger), og rækkevidden for
f bliver ret ringe. Ved farve-f må der
overføres tre forsk, billeder i rød, grøn
og blå farve. På modtagerens skærm kan
de enten gengives efter hinanden i
hurtig rækkefølge, ei. også kan de overføres
som tre adskilte billeder, der først
forenes på mod tagerens skærm. (Hertil tavle),
fjernsættemaskine, da. betegn, for
teletype sætter,
fjernvarmeanlæg er anlæg, hvorved en
bydels boligopvarmning centraliseres i
1288 1298
Til trvk juni 194Q
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
