- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1300,1301,1302

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjell ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fjerpen

flagellater

en enkelt varmecentral, oftest med
udnyttelse af spildevarme fra
elektricitetsværker. Varmen føres fra
varmecentralen til forbrugsstederne v. hj. af damp ei.
varmt vand ignm. et særligt
ledningssystem.

fjerpen, skriveredskab i form af en
til-skåren fjer. 1 brug til midten af 19. årh.
fjerpolypper, fællesbetegn.for fl. til
smågoplerne hørende polypper (Sertularia og
Plumularia), hvor koloniens grene sidder
i eet plan, hvorved den får et fjerlign.
udseende.

’Fjer’reslev, tidl. Fjerritslev, stationsby
i Hanherrederne ml. Ålborg og Tisted;
1811 indb. (1945).
fjersnitdelt, bot., kaldes et fjerstrenget
blad med indsnit, der når omtr. helt ind
til midterstrengen,
fjerstjerner (Coma’tulidae), fam. af
sø-liljer m. lange, bøjelige,
fjerformede arme,
kroppen bægerformet,
stilkløs, i st. f. stilk en
rygknap m. korte ranker.
Ungerne m. stilk, de
voksne dels
fritsvømmende, dels fastheftede
v. hj. af rankerne. Et par
arter i Skagerrak, talr. i sydligere have.
fjerstrenget, bot., kaldes et blad med kun

een hovedstreng og fl. sidestrenge,
fjerulk, d. s. s. flyveulk.
fjervildt, jagtbare fugle, mods. hårvildt,
fjervinger (Pt?ro’phoridae), fam. af
småsommerfugle, de hvidlige vinger opspaltet
i fjerlign. afsnit. Larverne mest på
kurvplanter.

fjervægt, vægtklasse i boksning indtil
58 kg, brydning indtil 61 kg,
vægtløftning indtil 60 kg.
Fjodor [’fjodar] (russ. af gr. Theodor),
russ. tsarer: F 1. (1557-98), tsar 1584-98.
Søn af Ivan 4.Magten hos BorisGodunov.
- F 2. (1589-1605), tsar 1605, søn af
Boris Godunov; myrdet. - F 3.
(1661-82), tsar 1676-82, søn af Aleksej.
fjord, smal indskæring. I Danm. tillige
om de vestjyske strandsøer (Ringkøbing
F m. m.).

Fjord [fjo’r], Niels /ohannes (1825-91), da.
landøkonom. Skolelærereksam. 1845.
Docent i fys. og mat. ved Landbohøjskolen
1858. Grundlægger af det da.
forsøgsvæsen vedr. mejeribrug og
fodringsfor-søg. På hans initiativ oprettedes i 1883
Landbohøjskolens forsøgslaboratorium
med F som forstander. Præsident i
Landhusholdningsselskabet 1883. Af hans litt.
prod. er hans Forsøgsberetninger af
særlig betydning. (Portræt).
Fjordane [’fjo:rana], no. landskab på
V-kysten ml. Sogn og Sunnmøre omkr.
Sunnfjord og Nordfjord.
Fjordgrund, grund inden for Tyborøn

Kanal, 1 m u. h.
fjordsæl, d. s. s. ringsæl,
fjordterne (’Sterna hi’rundo), rødt næb

m. sort spids. Alm. i Danm. Trækfugl.
Fjordvang Skolegård, Velling st., grl.
i 1946, er en ny skoleform, hvor eleverne
arbejder i praksis 3-4 timer daglig og
i øvr. undervises i højskole-og
landbrugs-fag; skoletiden: 12 mdr. Elevernes løn
for arbejdet regnes lig udgiften til
undervisning og ophold. 1948: 15 elever,
fjorten punkter, fredsprogram under 1.
Verdenskrig, fremsat af præsident
Wilson 8. 1. 1918. Krævede afskaffelse af
hemmeligt diplomati, fjernelse af økon.
skranker ml. nationerne, nedrustning;
havenes frihed, koloniordning under
hensyn til indfødtes ønsker; tog afstand fra
indblanding i Rusl.s indre anliggender.
Frankr. skulle have Alsace-Lorraine
tilbage, Belg. have oprejsning; etfritPolen;
i alm. nationernes selvbestemmelsesret.
Til slut opstilledes kravet om et
nationernes forbund til beskyttelse af små og
store nationers uafhængighed og
ukrænkelighed. Vakte stort håb som basis for
en varig fred og forsoning efter 1.
Verdenskrig, men måtte under
fredsforhandlingerne 1919-20 i stor udstrækning vige
for de reelle stormagtsinteresser.
Fjælle’bro’, hovedgård NØ f. Fåborg, nu
under Egeskov. Bygn. fra 16. årh.,
ombygget 1726, fredet i kl. B.

fjärd [-d] (sv.), i Sv. temmelig stor åben
del af indso ei. skærgård, omgivet af
fastland ei. øer.
F j ær landsf jorden [’fjå:rkmsfjo:ran]

nordl. arm af Sognefjorden.
Fjærnt fra Danmark ei. Et Knstymebal
Ombord, vaudeville-ballet af Aug.
Bournonville. musik af Joseph G læser og A. F.
Lincke (1860).
fjæsing (Tra’chinus ’dracö), ca. 40 cm 1.
pigfinnefisk, farveprægtig, 2 rygfinner.
Kan med gællelågstornen og forreste
rygfinnes pigstråler frembringe giftige stik.
Lever nedgravet; ret alm. i Nordsøen og
nordl. Kattegat.
’Fjæstad [-a:(d)], Gustaf (f. 1868), sv.
maler; har især arbejdet m. motivet:
landskab i sne.
’Fjölnir, polit, og litt. tidsskr. 1835-47,
udg. af isl. studenter i Kbh. (Brynjölfur
Pétursson (1810-51), Jonas
Hallgrims-son, Konråö Gislason og Tomas
Sæ-mundsson). Udgiverne var inspirerede af
romantikken og ønskede med F at yde
et bidrag til Isl.s nat. genopbygning,
fjördur [’fjoröør], isl. navn på fjord,
f jø’s (no. af oldn. fjös af fé-htis fæhus),
kostald.

f. Kr., fork. f. før Kristi (fødsel),
fl., fork. f. florin.

f. 1. a., farm., fork. af lat. fiat lege årtis,

gøres efter kunstens lov.
Fla., o ff. fork. f. staten Florida, USA.
’Flaccus, Gajus Valerius (I. årh.), rom.
digter, skrev Argonautica, et ufuldendt
episk digt om argonautertoget.
’Flacius, latiniseret navneform f. teologen
M. VlaCic.

fladaks, slægt af halvgræsser, d. s. s.
Cy-perus.

fladbakke ei. plateau-lerbakke, fritliggende,
flad bakke, afgrænset fra det omligg.
land ved stejle skrænter, opbygget af
lagdelt ler, dannet i istiden i isdæmmede
søer.

fladbanekanon, kanon, der ikke kan

gives elevation over 45°.
fladbor, bor med fladt udsmedet spids,
fladbælg, bot., d. s. s. lathyrus.
flade, geom. figur i rummet. En f kan efter
valg af et koordinatsystem karakteriseres
ved en ligning f(x, y, z) = 0, som
tilfredsstilles af koordinaterne x, y, z til
fladens punkter (fladens ligning). Vigtige
typer af flader (cylinder- og kegleflader,
omdrejnings- og skrueflader) kan
frembringes af en ret ei. krum linie, der
bevæger sig i rummet.
Flade Bakker, indtil 122 m h.
bakkeparti SV f. Frederikshavn,
fladeindhold, d. s. s. areal.
Fladesø, strandsø N f. Ager, Tisted amt,
forbundet med Ørum Sø. Tils. 5,8 km2,
fladfisk ei. flynderfisk (Hetero’somata),
fiskeorden, stærkt sammentrykte,
usymmetriske, begge øjne på samme side af
hovedet, denne side af kroppen
mørkfarvet, muskuløs, den anden tynd, bleg;
svømmer og ligger m. øjensiden opad.
Lange ryg- og gatfinner. Nogle f-arter
er mørke på den højre side, andre på den
venstre, enkelte inden for arterne kan
forholde sig omv. Æggene gydes frit i
vandet, hvor de spæde unger, der er
symmetriske, svømmer rundt nogen tid,
inden de forvandler sig til de
usymmetriske bundformer, f lever af mindre
bunddyr, muslinger, orme osv.; til f hører en
række af Danm.s vigtigste nyttefisk som
rødspætte, skrubbe, pighvar,
helleflynder m. fl.

fladhat (Col’lybia), slægt af bladhatfam.,
hatten til sidst typisk fladt udbredt.
Vokser på jord i skove ei. på ved, kogler
ei. rådne bladhatte. Fl. arter alm. i Danm.
fladhoveder, betegn, for et antal
indianerstammer, navnlig på N-Amer.s NV-kyst,
der kunstigt omformede de spæde børns
hovedskaller,
fladis, is dannet på havene, modsat
isbjerge. Den flade vinteris (kystis, fjordis)
er tynd og smelter helt bort om sommeren,
mens storis (havis, drivis) er tykkere, ofte
årgammel og ved skruning kan blive
meget ujævn,
fladjern, valset jern med rektangulært
tværsnit, hvis bredde er stor i forhold til
tykkelsen.

N. J. Fjord. Flammen.

fladlus (’Phthirius ’pubis), lille fladtrykt
lus, forekommer hos mennesket i
armhulerne og på skamhårene,
fladløb, galopløb uden forhindringer,
fladmetre, da. simplificeret form for
stålmetre fremstillet af alm. fladt fjederstål.
Benyttes ved etalonnering af stadier,
fladorme (PlatyheVminthes), en af de mest
primitive rækker af flercellede dyr. Flade,
iemmeløse, uleddede uden krophule,
blodkar, åndedrætsorganer og gatåbning.
Ekskretionsorganerne et rørsystem m.
flammeceller; tvekønnede, indviklet
byggede kønsorganer. Hertil fimreorme, ikter,
bændelorme og nemertiner.
fladsnit, skæring af lavt relief i træ.
fladstjerne (Stel’laria), slægt af
nellike-fam. med hvide, kløvede kronblade og
sædv. 10 støvbærere og 3 grifler. Ca. 100
arter. 1 Danm. 7, af hvilke fuglegræs
(S. media) er alm. overalt og
skarpbladet f (S. holostea) er alm. i skove
og krat.

Fladstrand, indtil 1818 navn f.
Frederikshavn. Af det 1864 nedlagte citadel F
er nu kun det såk. krudttårn,
kommandantboligen og nogle skanser levnet,
fladsyning, tætliggende overkastning af
mindre flader, hyppigst m. skrå
sting-retn. Ensliggende ret- og vrangside, f
kendes bl. a. fra empiretidens
naturalistiske silkebroderi,
fladsø, den del af havet, der er mindre

end 200 m dyb.
fladtryk, trykkemetode, hvor hele formen
er en plan flade uden relieffer. Al
litografi, lystryk, zinktryk er f.
flag, mærkebetegn. (i alm. af flagdug),
beregnet på at hejse op i en stang (mast),
opr. kun brugt på skibe, først fra midten
af 19. årh. på bygninger ei. fritstående
f-stænger til at markere festlige og
højtidelige begivenheder. - f kan i skib være:
nationalitetsbevis (orlogs- og handels-f),
ejerbevis (rederif), meddelelsesmiddel
(signalf). I Norden er stats- og orlogsf
splitf (Danm. 2 splitter. Sv., No., Isl.,
Fini.: 3 splitter). S i g n a I f (se tavle) kan
være firkantet (stutf) ei. trekantet
(stander).

Flagdagen, velgørenhedsdag til fordel for
Danmarks-samfundets arbejde, afholdes,
siden 1908, årl. 15. 6. af
Danmarks-samfundet,
flagdug, åbent, lærredsvævet, stykfarvet
kamgarnsstof; flag af f er lettere og
folder sig bedre ud end billige bomuldsflag.
flagel’lan’ter (lat. flagellum svøbe) ei.
svøbebrødre, broderskaber med
voldsomme bodsøvelser (selvpiskning). Udbredt
over det meste af Eur. i 13.-14. årh.
flagel’la’ter (lat. flagellum pisk)
(Mastiga-phora), betegn, for fl. meget forsk,
grupper af eencellede, mikroskopiske
organismer, der har det fælles, at de i den

Flagellat (Euglena).

væs. del af deres liv er forsynet med
svingtråde (flageller), ved hvis hjælp de
kan bevæge sig i vand. f udgøres såvel
af former, der afgjort må opfattes som
planter og andre, der snarere er dyr. De
fleste lever i ferskvand ei. havet; en del
er snyltere, hertil bl. a. trypanosomerne,
der er blodsnyltere, og som frembringer
alvorlige sygdomme hos dyr og
mennesker i troperne, f. eks. trop. sovesyge,
naganasyge m. fl.

I300

I30I

I302

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free